Skaaaaat......

Jamen for pokker da....!
Er bryllupsdagen, den eneste dag hvor manden kan huske ens fornavn...?!
Så snart hvedebrødsdagene er overstået, er der intet andet tilbage end, skat...nuser...honey.
Jamen det er vel også iorden, til en vis grænse. Men når det går udenfor hjemmets fire vægge, er jeg ikke med mere.
At stå der i køen i føtex....manden er gået tilbage efter noget man har glemt. Pludselig gjalder der gennem køen...skaaaaat!
Det gør mig tosset! Kan han da for pokker ikke kalde på mig ved mit fornavn? Så grimt er mit navn heller ikke....
Er der flere der har det problem, eller er min mand også unik på det område...? ;o)
Hilsen Kajsa

at alle vender sig om og tror, det er dem, der bliver kaldt på ;o)
Måske skulle folk være lidt mere kreative, når de finder på kælenavne :o)

...kan du så ikke komme med nogle kreative forslag, for jeg er altå ved at få knopper!!
Kajsa ;o)

Jeg synes personligt, det er meget anstrengende, med mennesker der i tide og utide kalder hinanden "skat" "ræk mig lige saltet skat" eller "skat, du har sure tæer"...
ordet/navnet mister lidt sin betydning ik'? eller også er det bare mig, for det virker åbenbart for de fleste andre.
Kom sådan til at grine, den anden aften. Min honey snakkede om en pige som han altid havde haft svært ved at huske navnet på, men nu havde han lært udenad, at hun jo hedder det samme som mig... så spurgte jeg: "men kan du så huske hvad jeg hedder?" så tøvede han lidt og sagde: "du hedder da honey bunny" -ja altså for det kalder han mig :-)

Jamen Gnækko..! Det er da forhåbentlig indenfor hjemmets fire vægge ik´...? ;o)
Min mand kalder mig skat alle steder! På puben...i føtex...til fest! You name it...he does it!!
Det er det der gør mig så skruptosset.
Kajsa

nu har jeg jo mødt din mand... måske gør han det NETOP for at drille dig ;-)

...Jeg ville nyde at være nogens, og blive kaldt, skat....*suk*....
Kan slet ikk se problemet, kære Kajsa!
:o/

Det er jo det, der er det værste!! Det er bare blevet en dårlig vane. Han kan ikke engang huske mit mobilnummer mere! ;o) Ellers er han sgu den dejligste fyr på jorden. ;oD
Kajsa ;o)

hvor har du ret ullala! det er da et kæmpe privillegium, at være nogens skat... jeg pakker straks min forkælede holdning væk og tilslutter mig dig!! ;-)

...Jeg husker svagt, hvordan det var, når èn kaldte "skaaaat" og 37 mennesker i rummet rejste sig, eller responderede....
Hæhæhæh...
:o)
Og tak for din opbakning *suk*!

...
-jeg kan altså heller ikke huske nogens mobilnumre!
Du kan måske finde på noget der er endnu værre og så gi' igen af samme skuffe næste gang i står i Føtex! -nu kommer vi vel ikke i den samme Føtex? :-)

...jeg kalder jo altid ham for hans fornavn...nåja måske ikke altid, men i hvert fald når vi er i byen. Jeg synes at det hænger lidt sammen med respekt for din partner. Jeg føler også at man mister lidt identitet, ved at partneren konstant skal bruge et kælenavn, i stedet for dit fødenavn.
Det kan godt være at du synes det ligner en storm i et glas vand, men er man i situationen, er det altså ikke udelt sjovt.
Kajsa

...Jeg har en tendens til at kalde den jeg nu elsker for skat... Hæhæh... Og jeg synes faktisk det er lidt af en kærlighedserklæring, så jeg nyder det, når jeg bliver udsat for det..
Vi er heldigvis alle forskellige!
Respekten skal bare helst være til stede...
:o)

nu begynder vi jo, at nærme os noget der ligner et problem. Hvis du opfatter det som mangel på respekt... eller at du mister en lille smule identitet hver gang han kalder dig "skat" så er det sgu da problematisk! -nu håber jeg ikke, at det lyder som om jeg bagatelliserer dit problem, for så kan jeg fortælle dig, at jeg har det lidt på samme måde, når jeg her i hytten føler mig degraderet til sekretær... sorry, det er en helt anden historie ;-)
Sidder han ikke lige ved siden af dig? så må du slå i bordet, eller noget.
Jeg har forresten lige købt en boksebold... den er god!!

..min kære Gnækko!! Prøver desperat at finde på et eller andet, jeg kan kalde ham, næste gang vi er i byen! ;o)
Bare rolig, jeg skal nok slå på tråden, så vi ikke mødes. ;o)
Kajsa

ellers er det mig, der står og krummer tæer så det knaser, lige rundt om hjørnet!

...din boksebold?! Ja, sgu ikke din honey! ;o)
Ja, selvfølgelig sidder han ved siden af...han har også læst indlægget! :o) Hans eneste kommentar var altså...hvad siger du skat? Og det var ordret! ;o)
Men spøg til side...det er altså et problem. Jeg håber bare på, at dette indlæg måske kan få ham på bedre tanker. :o)
Kajsa

bare kalde ham... Henning fx. Ikke fordi der er noget galt med det navn, jeg kender flere rare mennesker der hedder Henning, bare for at få dit budskab igennem!
Du må gerne låne min boksebold!

det kan da godt være lidt irriterende en gang imellem, men jeg ignorerer det bare når vi er i supermarkedet eller noget... altså lader som om jeg ikke hører ham, og så siger han mit navn til sidst... og når han så spørger når vi kommer hjem, om hvorfor jeg ikke reagerede det, så siger jeg bare at det var fordi jeg ikke hørte ham.... hehe....

Jo - kender det fra et tidligere forhold... Det er simpelthen til at blive tosset over! Han kaldte mig mus HELE TIDEN.... Suk - det er altså belastende i længden.
Giver dig fuldstændig ret - vi har et navn - brug det!
Jeg bad ham om at lade være med det, sys han lød som en skabsbøsse når han hele tigen (og igen) kaldte mig det. Han blev lidt fornærmet, men stoppede så... Og kun bagefter godt se det var lettere kikset!
Knus!

Ja du er heldig jeg ville ønske min mand brugte såden et kælenavn om mig, det sker kun på hans mobil, ellers er det mit fornavn han bruger :-(

...vælge...? Pest eller kolera..? ;o) Problemet er, at han aldrig kalder mig ved fornavn. Din mand kan da i det mindste huske hvad du hedder! ;o)
Hilsen Kajsa

at min kone ikke bruger mit kælenavn*GG* Er du da gal Kajsa, det ville sgu være pinligt.
Og jeg ville heller ikke bryde mig om at 400 mennesker i FØTEX hører hende kalde mig "skaaaat"*GG*
Nej, hvert navn til sin tid, ikke? :o)
Kækt smil fra *SG*

Min eks. altså .. kalder både mig, vores barn og hans andre børn for skat.
Så vi skiftes til at svare alt efter, hvem henvendelsen ihvertfald ikke er rettet til!!
Eks. hvis han spørger om hvordan det går på arbejdet (til hans ældste), så kan jeg finde på at svare, at jeg stadigvæk studerer.
Eller .. Skat vil du have en slikpind (til den yngste) svarer en af os andre "nej tak".
Ikke fordi han ændrer tiltalefacon, men blot fordi det øger den naturlige forvirring.
Det kan være, at vi alle skulle svare i supermarkedet næste gang en eller anden råber "skat ... mangler vi ..."

Gud hvor kun jeg kende det.
Han står mellem venner og råber efter mig som om, at jeg sku komme løbende som en hund med logrende hale hvergang. Nej,,,,,, jeg svaaaaaaaaaarer aldrig og ignorerer ham fuuuuuuuuulstændig.
Kort. Jeg bliver rasende indvendig, men viser min utilfredshed.