Skabelsesberetningen - virkelighed eller digt?
"I begyndelsen skabte Gud himmelen og jorden."
Med disse ord begynder Første Mosebog, Bibelens første bog. I dag tror mange at den moderne videnskab har bevist at skabelsesberetningen i Første Mosebog - også disse indledende ord - ikke passer. Selv religiøse ledere indtager en lignende holdning.
For eksempel omtaler et skrift fra Den Forenede Kirke i Canada (protestantisk) indholdet af de første elleve kapitler i Første Mosebog som "myter". (The Junior Teacher's Guide, år 1, 1964, s.4) En katolsk katekismus i Holland siger om de samme kapitler at de "i det store og hele består af digt og sagn".
Har de ret i disse påstande? Er skabelsesberetningen i Bibelen baseret på gamle myter, eller består den af digt og sagn? Det må vi have at vide, for beretningen i Første Mosebog er selve grundlaget for nogle af de vigtigste lærepunkter i hele Bibelen. Har du personlig læst den omtalte beretning? Lad mig foreslå at du slår op i Bibelen på det første kapitel og selv læser hvad den siger. Sammenlign så det du læser med følgende oplysninger.
Oldtidens folkeslag havde "skabelseshistorier". Hvordan er de i sammenligning med skabelsesberetningen i Første Mosebog? Danner de et grundlag for denne beretning, som det er blevet hævdet? Overvej følgende:
Den babyloniske hovedmyte om skabelsen siger at guden Marduk under et oprør blandt guderne tog gudinden Tiamat og "brækkede hende i to som en musling"; den ene halvdel af hende blev til jorden og den anden halvdel til himmelen. Det siges at guderne tog blodet af en gud der var blevet henrettet, og at de deraf dannede mennesket. (Babyloniske religiøse Tekster, oversat af O.E.Ravn, siderne 52, 55) Ægypterne havde en myte som gik ud på at solguden Ra havde skabt mennesket af sine tårer.
Hvad siger nu skabelsesberetningen i Bibelen? Den siger at Gud først skabte "himmelen og jorden". Derefter begyndte han at gøre jorden rede som bolig for menneskene. Først lod han der "blive lys" på planeten jorden. Dernæst dannede han en hvælving, et luftrum, over jordens overflade, med vande under rummet og vande oven over rummet. Så kom tørt land, verdensdele og øer, til syne på klodens overflade, der ellers var dækket af hav, og Gud lod planter og træer med med frugt fremspire. Efter dette kom der "lys på himmelhvælvingen" til at markere årstider, dage og år. Så fulgte skabelsen af livet i havet og af de vingede skabninger. Derefter blev landdyrene skabt, og til sidst dannede Gud mennesket af jordens støv. (1 Mosebog 1:1-28; 2:7)
Sammenlign denne beretning med myterne jeg henviste til ovenfor. Hvor fornuftigt er det at hævde at beretningen i Første Mosebog bygger på disse myter? Professor J.A.Thompson siger: "Den [beretningen i Første Mosebog] er en ophøjet, værdig fremstilling uden de grove elementer som findes i de ikke-bibelske skabelseshistorier. (The New Bible Dictionary, 1963, s.270) Ja, at sammenligne beretningen i Første Mosebog med disse myter er som at sammenligne et palads med en svinesti. Begge bygninger har ganske vidst mure eller vægge, men derefter hører ligheden op.
Og hvorledes forholder det sig så med jordens form? Siger Bibelen ligesom middelalderens myter at jorden er flad? Eller indeholder den myter som den gamle indiske, der gik ud på at jorden skulle være anbragt på ryggen af nogle elefanter som stod på en stor skildpadde der igen stod på en brilleslange? Afgjort nej! Om Gud har Bibelen for længe siden sagt:
"Han udspænder norden over det tomme, ophænger jorden på intet". "Med hvem vil I ligne Gud, ... Han troner over jordens kreds." (Job 26:7; Esajas 40:18, 22)
Skønt de der havde nedskrevet Bibelen ikke havde kredset omkring jorden i en satelit eller kikket på den oppe fra månen, er deres beskrivelse af den dog fuldstændig korrekt, fri for indflydelse fra oldtidens myter.
Med disse ord begynder Første Mosebog, Bibelens første bog. I dag tror mange at den moderne videnskab har bevist at skabelsesberetningen i Første Mosebog - også disse indledende ord - ikke passer. Selv religiøse ledere indtager en lignende holdning.
For eksempel omtaler et skrift fra Den Forenede Kirke i Canada (protestantisk) indholdet af de første elleve kapitler i Første Mosebog som "myter". (The Junior Teacher's Guide, år 1, 1964, s.4) En katolsk katekismus i Holland siger om de samme kapitler at de "i det store og hele består af digt og sagn".
Har de ret i disse påstande? Er skabelsesberetningen i Bibelen baseret på gamle myter, eller består den af digt og sagn? Det må vi have at vide, for beretningen i Første Mosebog er selve grundlaget for nogle af de vigtigste lærepunkter i hele Bibelen. Har du personlig læst den omtalte beretning? Lad mig foreslå at du slår op i Bibelen på det første kapitel og selv læser hvad den siger. Sammenlign så det du læser med følgende oplysninger.
Oldtidens folkeslag havde "skabelseshistorier". Hvordan er de i sammenligning med skabelsesberetningen i Første Mosebog? Danner de et grundlag for denne beretning, som det er blevet hævdet? Overvej følgende:
Den babyloniske hovedmyte om skabelsen siger at guden Marduk under et oprør blandt guderne tog gudinden Tiamat og "brækkede hende i to som en musling"; den ene halvdel af hende blev til jorden og den anden halvdel til himmelen. Det siges at guderne tog blodet af en gud der var blevet henrettet, og at de deraf dannede mennesket. (Babyloniske religiøse Tekster, oversat af O.E.Ravn, siderne 52, 55) Ægypterne havde en myte som gik ud på at solguden Ra havde skabt mennesket af sine tårer.
Hvad siger nu skabelsesberetningen i Bibelen? Den siger at Gud først skabte "himmelen og jorden". Derefter begyndte han at gøre jorden rede som bolig for menneskene. Først lod han der "blive lys" på planeten jorden. Dernæst dannede han en hvælving, et luftrum, over jordens overflade, med vande under rummet og vande oven over rummet. Så kom tørt land, verdensdele og øer, til syne på klodens overflade, der ellers var dækket af hav, og Gud lod planter og træer med med frugt fremspire. Efter dette kom der "lys på himmelhvælvingen" til at markere årstider, dage og år. Så fulgte skabelsen af livet i havet og af de vingede skabninger. Derefter blev landdyrene skabt, og til sidst dannede Gud mennesket af jordens støv. (1 Mosebog 1:1-28; 2:7)
Sammenlign denne beretning med myterne jeg henviste til ovenfor. Hvor fornuftigt er det at hævde at beretningen i Første Mosebog bygger på disse myter? Professor J.A.Thompson siger: "Den [beretningen i Første Mosebog] er en ophøjet, værdig fremstilling uden de grove elementer som findes i de ikke-bibelske skabelseshistorier. (The New Bible Dictionary, 1963, s.270) Ja, at sammenligne beretningen i Første Mosebog med disse myter er som at sammenligne et palads med en svinesti. Begge bygninger har ganske vidst mure eller vægge, men derefter hører ligheden op.
Og hvorledes forholder det sig så med jordens form? Siger Bibelen ligesom middelalderens myter at jorden er flad? Eller indeholder den myter som den gamle indiske, der gik ud på at jorden skulle være anbragt på ryggen af nogle elefanter som stod på en stor skildpadde der igen stod på en brilleslange? Afgjort nej! Om Gud har Bibelen for længe siden sagt:
"Han udspænder norden over det tomme, ophænger jorden på intet". "Med hvem vil I ligne Gud, ... Han troner over jordens kreds." (Job 26:7; Esajas 40:18, 22)
Skønt de der havde nedskrevet Bibelen ikke havde kredset omkring jorden i en satelit eller kikket på den oppe fra månen, er deres beskrivelse af den dog fuldstændig korrekt, fri for indflydelse fra oldtidens myter.