Skal jeg droppe hende

Hej!
Jeg er en dreng på 14 år, jeg er blevet glad for en pige i klassen.
Vi har længe haft et godt øje til hinanden på et kammeratligtr plan, og vi snakker fint sammen. Vi kan finde på at sætte os ved siden af hinanden i bioligitimerne f.eks.
Læreren har spurgt om vi er blevet kærester, men vi griner bare og siger nej, hvad der også passer.
Lige inden ferien startede fulgtes vi hjem fra skole, for vi bor også i den samme gade. Jeg fik hende til at vente ude i min gård mens jeg hentede noget hun skulle smage.
Jeg tog en af mine forældres likørflasker med ud til hende, og vi drak nogle slurke af den begge to.
Pludselig var det som om, vi begge blev opfyldt af en stor kærlighed. Men der skete ikke rigtig mere, vi blev bare ved med det sædvanlige pjat og ligegyldige snak. Jeg kunne ellers tydeligt mærke en gnist der blev tændt imellem os.
Nu kan jeg ikke finde ud af om jeg er blevet forelsket i hende.
Jeg har valgt ikke at opsøge hende, da jeg skal flytte og skifte skole efter sommerferien. Jeg tror vi kunne have fået det godt sammen som kærester.
Nu er jeg så kommet i tvivl, om jeg alligevel skulle ringe til hende og invitere hende med på stranden. Det er jo lige vejr til det, og vi kunne jo godt få lidt ud af resten af sommerferien sammen.
Er der nogen der har prøvet at binde sig til en pige så tidligt i livet?
En af mine forældres venner, har anbefalet mig at skrive til sol.dk hvis jeg vil have andres erfaringer.

Jeg synes da, at du skal invitere hende med på stranden. I kunne da sikkert få det sjovt, i den tid I har sammen.
Du er jo så ung, så du skal ikke binde dig nu.
Du skal ud og prøve nogle forskellige ting. Dette kunne være en af dem, der ville gøre dig en erfaring rigere.
Men lad nu være med, at drikke hende fuld igen.
;-)

har du ikke andet at lave

meget velformuleret 14-årig i det her forum, såååå måske har du ret. Har du ikke ret, synes jeg han skulle invitere hende med til stranden.
Så vidt jeg husker var det ganske dejligt at være forelsket i en 14-årig dreng.

Jeg kan kun opfordre dig til følgende: prøv det af! Ellers vil du, når du bliver gammel, gå og ærgre dig over, hvad du IKKE fik gjort, fordi du ikke turde!
Fordi du kun er 14 år, betyder det ikke automatisk at jeres forhold ikke kan holde, selvom det er sjældent. Jeg har hele 2 jævnaldrende vennepar (jeg er 34), hvor det ene par har holdt sammen siden de var netop 14 og det andet siden de var 10-11 år! Så det KAN lade sig gøre.
Men noget, der også sagtens kan lade sig gøre, er at opgive på forhånd. Lad være med det!
Lev livet mens du gør det
Lev livet mens du tør det
(Piet Hein)

Bare fordi man er velformuleret som 14-årig, diskvalificerer det så automatisk indlægget for at være oprigtigt? Vås, siger jeg bare! - Snakker jeg for mig selv, var jeg også meget velformuleret af min alder -også som 14årig. Bare fordi pøblen ikke er det i den alder (og aldrig blev velformuleret senere i livet) og bare fordi man rent faktisk kan tænke og stave som 14-årig, så er det i mine øjne ikke mistænksomt.
Jeg tror på indlægget er oprigtigt.

På en måde, så støder dit råd til Roberto mig. Du lægger jo klart op til, at det alligevel ikke kan lykkes - ikke pga. afstanden mellem dem, men pga. deres alder. Du lægger jo nærmet op til, at det er tilrådeligt at kaste den ægte kærlighed i skraldespanden til fordel for x antal overfladiske, korte forhold.
Som om man bliver et mere "helt" menneske af at have mange forhold på bagen...personligt tror jeg ikke det er så altafgørende...

Men jeg tror det er vigtigt, at man møder nogle forskellige typer, før man engang slår sig til ro.
Ellers vil fristelsen for at prøve noget nyt og ukendt, blive for stor på et tidspunkt.
Bare min mening og erfaring.

med både kæreste og likør.

Hvis det føles rigtigt og fint - må du jo prøve dig frem.
Selv fik jeg som 14-årig min tidligere mand som kæreste og det var helt som det skulle være og varede i mange, mange år. I øvrigt skal vi sammen i morgen fejre vores datters bryllup - vi bor tæt på hinanden og har bevaret venskabet, som jo startede allerede i skoletiden.
Gode venskaber hænger ikke på træerne, så hvis I nyder hinandens selskab, så må tiden jo vise, hvor det bærer hen. Pøj-pøj

Hvis du vil proeve og se hvor det foerer saa inviter hende ud ellers vil det irretere dig resten af livet. Ens foerste kaerlighed holder ved, selvom kaerligheden ikke er der for altid vil ens foerste kaerlighed bringe saerlige foelser frem..
Kaerlighed er ikke altid ment at vaere nemt.
Jeg ved det ike er det samme, men jeg er 21 og moedt min partner som bor paa Australien. Jeg har givet Danmark en pause og rejst herned for jeg vil ikke sidde om 5 aar og aegre mig over hvad det kunne have foert til..
Lev i nuet - og goer det ondt, jamen saa har du da proevet det os og smerte er ikke noedvendigvis daarligt..
Lad os vide hvordan det gaar..
Kram Mia

Unge mand.Du er nybegynder,og har meget at lære endnu.

Jeg har læst alle indlæg igennem, og bestemte mig så.
Jeg har ikke tid til at skrive så meget, men jeg kan sige så meget at jeg er på vej til stranden nu.
Måske vil i høre lidt om turen senere?
Nå, det trækker op her hvor jeg befinder mig, så jeg løber.
Hej, og tak for hjælpen.