Skal jeg finde mig i det

Mit problem er følgende.
Min kone har været forelsket i en anden mand, jeg var i samme periode forelsket i en anden pige. Men vi blev enige om at fortsætte vores ægteskab som har varet i 16 år og har 3 børn sammen. Men hun mener at hun stadig kan være venner med ham, og sender hemmelige SMS'er til ham og taler med ham i telefon. Hun mødes med ham, godt nok kun i arbejdstiden, eller til firmaarrangementer, men der snakker de om private ting i vores forhold. Hun siger hun aldrig har været mig utro, skal/kan jeg tro på det ?
Skal jeg finde mig i det, altså at hun mødes med en, hun har været forelsket i og som jeg aldrig har set, selvom hun siger de kun er "venner".
Jeg har selv overholdt vores aftale 100%.
Jeg mener, at venner deler man, i et forhold, man har ikke seperate venner, som den anden aldrig har set. Dem har hun i øvrigt en del af, da hun arbejder i en anden by end vi bor, og hun siger at det er for besværligt at invitere dem hjem.
Hun har været til mange arrangementer i den anden by, og altid uden påhæng, eller det siger hun altid det er.
Jeg har lige givet hende et ultimatum, enten stopper hun med at have med ham at gøre, elelr så stopper vi ægteskabet, for jeg vil ikke leve med risikoen for at hun forelsker sig ham igen, er det for hårdt/dumt/andet, hun kan ikke forstå at jeg føler sådan, er jeg forkert på den. Hun siger hun elsker mig.

Det er både-og rimeligt at hun har denne ven.
Det er rimeligt på dén måde, at hun har ret til at have seperate venner du ikke kender, som alle andre voksne mennesker. Jeg synes det er sygeligt at ville "dele" venner som par. Man er stadig individ selvom man er et par, og jeg mener ikke på nogen måde at man har krav på at kende sin partners venner. Jeg vil mene at man så bliver mere kontrollerende end interesseret i sin partners liv, og det ville jeg aldrig finde mig i.
Til gengæld forstår jeg godt dine bekymringer omkring din kones tidligere forelskelse. Det må være hårdt at tænke på, at hun er fortrolig med én hun har haft følelser for, men det betyder IKKE at hun har været dig utro med ham. Nogen mennesker er i stand til at få fantastisk gode venskaber ud af noget der engang var en ugengældt/uopfyldt forelskelse, og det synes jeg egentlig er fint nok.
Men, jeg synes egentlig også det er okey at du føler dig lidt sårbar i forhold til denne ven så jeg synes godt du måske kan foreslå at du får lov at hilse på ham.
Jeg vil dog spørge dig, om din sårbarhed hænger sammen med at du selv har været din kone utro? hvis du selv har været forelsket og været din kone utro er det jo nok nemmest for dig at tro på at hun også har været og vil være det overfor dig, men det er ikke nødvendigvis tilfældet. Hun kan godt have været forelsket i ham uden at have handlet - der er jo ingen der siger at han har været forelsket i hende eller at han er det nu.
Jeg synes du bør stole på din kone når hun siger at hun ikke har været dig utro, og så i øvrigt også forsøge at acceptere at de ses i arbejdsmæssige sammenhænge. Du kan jo ikke bede din kone sige sit job op, fordi hun evt. møder sin ven derigennem og også taler med ham ved lejlighed. Det vil også gå over i en sygelig trang til kontrol, som jeg ikke synes er hensigtsmæssig.
Jo mere du mistænkeliggør hende og hendes handlinger, jo større risiko er der for at hun siger stop for forsøget på, at genoplive jeres forhold. Særligt hvis hun ikke har været dig utro, så kan det være at hun bliver træt af beskyldninger og mistænkeliggørelse fordi hun har været ærlig om sine følelser og så bliver du den endelige taber.
Det er vigtigt, når man forsøger at redde et forhold med jeres baggrund, at man er klar til 100% at lægge mistroen og jalouxien væk, ellers er det næsten altid dødsdømt.
Det er derfor jeg aldrig kunne forsøge at genoplive noget efter utroskab, for det vil altid rumle i mit baghoved og dermed forgifte forsøget på at redde det der er tilbage.

- var du din kone utro med hende, eller var i "bare" forelskede?

For det ville jeg ikke, men en forelskelse kan sagtens bunde i noget andet i sex.

Tak for dit svar.
og jeg er enig i en del af det. Det er i orden at have venner, men hvis man kun har venner hver for sig, vil man som regel lave noget hver for sig, og laver arrangementer hver for sig.Og problemet er at hun i forvejen arbejder hver 2 weekend, så vi har ikke meget tid sammen i forvejen, og med 3 børn så går der også noget tid der.
Vi var meget tæt på at gå fra hinanden dengang fordi hun ikke helt ville slippe ham, og når hun nu mødes med ham, snakker med ham hemmeligt, og ikke siger noget til mig, kun når jeg presser hende lidt, så bliver jeg helt naturlig mistænkelig.
Hun er begyndt at rende rundt med sin mobil i lommen, på lydløs, og det er da helt i orden. Men så sent som i går sendte jeg hende en SMS, lige da jeg kom hjem, og hun rejste sig med det samme op og gik ud på toilettet, hvis det ikke er "underligt" hvad er så.
Jeg talte også med hende, om det, og jeg vil til tid og evighed mene at åbenhed og ærlighed altid er vejen frem.

- have det på samme måde? Jeg synes det er problematisk, når du selv har været med til at "åben ballet" at du så reagerer, som du gør nu. Jeg forstår dig godt, men jeg havde heller ikke været inde i 1. del af Jeres hullumhej.
- Har du ikke mulighed for at træffe "den udvalgte"? Det kan være temmelig afklarende at se folk sammen. Den del der handler om at "forbyde" den anden er i reglen en temmelig uskøn affære og ofte begyndelsen på enden.

at hun har det på samme måde, men jeg har under hele "hurlumhejet" sagt til hende at jeg gerne ville møde "folk".
Men hun siger hele tiden at der er for langt, og det ikke kan lade sig gøre.
Jeg ved godt det er en ikke farbar vej, men jeg er desperat. Har talt med hende om det, og hun mener ikke jeg skal være venner med hende jeg havde kontakt med, og sidst jeg mødtes med hende den anden, vidste hun godt at jeg var i selskab med hende (og andre), men fik 5 opkald og 3 SMS'er i løbet af 15 min.
Jeg har snakket med hende og har fortalt, hvordan jeg føler det, og at jeg med tiden nok ville komme over det, men hun skal give mig tid til at acceptere det. Men synes at vi skal have ro i vores forhold først.

Tak for de svar jeg har fået, det er helt klart noget jeg kan arbejde videre med. Det er tit man kommer til at sidde fast i en bestemt tankegang. Så er det godt at der nogle der kan sparke til én.

- Hvad har hun gang i? Hvis hun ikke mener du skal se din tidligere forelskelse, så skal hun vel heller ikke!! Der må da være lige for lige, hvis venskab skal holdes.
- Den går da ikke granberg. Hvis I skal have "ro på forholdet" så skal der da være et sæt spilleregler og de f.. fløjteme overholdes til punkt og prikke.
- Med hensyn til, hvad der kan lade sig gøre og ikke lade sig gøre, så er det vel noget du bestemmer, hvor meget ulejlighed du vil have med at træffe "folk".
- Nogle gange kan man godt tillade sig at insistere!
- Sæt Jer ned og lav et regelsæt.

dit ultimatum er helt iorden .. det sgu ej i orden at bibeholde kontakten .. jeg ville ikk finde mig i det .. enten ud med ham eller ud med hende.... jeg var gået så langt at jeg havde taget kontakt til ham, ingen skrupler der... havde gjort ham klart at han godt kan holden snotten langt væk ... jeg tror ikke på at de ikke har været sammen, havde det været rent venskab ville din kone ikk havde haft nogle betænkligheder overhoved at præsentere ham for dig som hendes ven... gå dine egne vejne og snup hendes tlf. læs de sms de skriver hvis ikke hun selv vil vise dig dem.. . det frækt ja at gøre det, men hellere det og få vished end at leve på en løgn... !!

En af hjørnestenene i ægteskab og forhold, er tillid.
Hvorfor er din tillid forsvindende lille, her skal du ikke henvise mig til dine udmærkede spørgsmål her på siden, MEN tænke over, hvad der er i hendes ageren og gøren og laden, at hun ikke "fortjener" din tillid.
Det er svært, måske er det bare dig, der er for jaloux, for som du siger "HAR hun været forelsket", når kvinder ikke er forelskede mere, så er de altid så glade for at være venner, det har de fleste mænd vel prøvet, at når giraffen ikke er et kæresteobjekt mere, så er det da rart at dele følelser og intimitet med ham, men kun på et verbalt nivaeu, og det eneste man mærer til hendes krop, er når hun krammer dig venskabeligt på gensyn, uuuuuuurk, hvar nederen*griner*.
Gå hende på klingen, stil krav, kvinder gider ikke en vattet mand, som ikke tør sige noget, konen vil åbenbart blæse på din mening, giv hende ikke lov til det....
Begynd så at gøre mere ud af dig selv, end du hidtil har gjort, gå ud, men alene, opfør dig lidt mystisk, og giv hende ikke lov til at se, du bare gør noget alene, prøv at se om hun syntes det er sjovt, hvis hun er ligeglad overfor at du pludselig er i byen uden hende, så ...... ja, jeg ville da så overveje hvad jeg skulle med hende....
Held og lykke

Jeg synes det er en dårlig ide at finde sig i det. Hvis i er enige om at give jeres ægteskab en chance bør i også cutte kontakten til det(den) som udgør en trussel eller har gjort udgjort en trussel for forholdet. Alt andet er vel halvhjertet.

Hun skjuler noget...dit ægteskab er ved at gå i fløjten..har selv været der hvor hun er.
Heldigvis havde jeg en kone som ikke ville finde sig i det og som gjorde ALT for at vise mig hvor fantastisk hun var. Vil du rede hvad redes kan er det absolut det der skal til, men frem for alt skal den kontakt afbrydes..desuden hvis hun elskede dig mere end ham ville hun da hellere såre ham end dig ikke??
Håber det lykkes...