12tilføjet af

Skal jeg kæmpe videre og tro på en fremtid, eller gå min vej

Jeg mødte for 1 år siden verdens meste fortryllende kvinde. Hun var gift og har en lille søn på 2½. Det gik meget hurtigt og inden vi havde lavet andet end, at tale havde hun fortalt manden det var slut - at de skulle skilles.
De aftalt at sønnen skulle være mest hos ham! Min kæreste og eks. manden har talt sammen siden. De sms'er hverdag om deres søn, hvordan han har det hvad han har lavet og hvad planerne er. De er stadig sammen en sjælden gang i mellem og laver ting med sønnen, som at gå i Zoo.
Vi har været sammen nærmest døgnets 24 timer - siden de første dag. Lykken var enorm og vi var begge to sikre på, at vi var skabt til hinanden. Vi har været ud og rejse sammen flere gange.. Vi har talt om, at flytte sammen, om at blive gift om børn og alt hvad pakken indeholder. Jeg har i hele perioden været overvældet af lykke!
Hun har fra starten af taget hensyn til eks manden - jeg har ikke måtte se sønnen før der var gået noget tid, jeg har ikke måtte lave vise ting sammen med dem f.eks. gå i Tivoli, sønnen må ikke møde mine venner eller familie.
I det område hvor de boede sammen og hvor begge sæt forældre bor både hendes og hendes eks. svigerforældre, har hun ikke ville gå med mig sammen med sønnen.
Alt dette har været for, at skåne eks. manden og eks. svigerfamilien.
Fra start af generede dette mig ikke - jeg forstod det og jeg accepterede det.
Jeg mødte sønnen og var der hele tiden, når min kæreste havde sønnen. Sønnen blev meget hurtigt glad for mig, præcis som jeg blev glad for ham.
For 2 mdr. siden fortalte min kæreste mig, at var kommet i tvivl om det skulle være os. Hun fortalte hun ikke er i tvivl om, at hun elsker mig, men at hun også stadig har følelser for eks. manden. Hun fortalte at hun føler sig splittet mellem mig og ham. HUn fortalte, at hun føler det som om, at hun hele tiden skal skuffe en af os. Enten mig, sønnen eller eks. manden og at det er ved, at ødelægge hende. Hun overvejede om det ville være nemmere uden mig.
Siden har jeg følte, at hun fjerner sig mere og mere. Jeg ser hende næsten ikke når hun har sønnen, hun tager langt flere og flere hensyn til eks. manden.
Jeg havde på den første adventsweekenden givet hende en adventsgave, som bestod af en rigtig god middag og de bedste billetter til en musical. Begge ting vildt dyrt og jeg havde glædet mig helt vildt. Det var til den sidste weekend inden jul!
Torsdag inden denne weekend ringer eks.manden og spørger om hun ikke kan have sønnen fra torsdag aften også til søndag. Hun føler ikke, at hun kan sige, at hun kunne kan have ham indtil lørdag. Ikke så meget før sønnens skyld, men fordi at så ville han jo spørge hvorfor! Svaret på dette ville gøre eks.manden ked af det og det ønskede hun ikke. Derfor gik vores aften i vasken.
Jeg kommer mere og mere i tvivl om, jeg kan klare dette ret meget længere. Jeg elsker hende - faktisk så meget, at jeg ikke forstå det.
Tvivlen vokser bare så meget inden i mig! Bliver det nogensinde anderledes? Er det kun en fase❓Hvad hvis hun aldrig kan slippe eks.manden❓Skal jeg blive og kæmpe❓Skal jeg give hende plads og ro til, at få tingene på plads❓Skal jeg gå min vej ?
Hjælp
tilføjet af

den kærlighed

er IKKE nem...
kan godt se det dilemma du er kommet i . som je glige kan læse mig frem til så lyder din dame som om det er hende der ikke er helt fra fra sin ex mand, at hun stadig har følser for ham... når i nu har været sammen i et år så burde hun være mere "fri" af ham end hun er selvom de har barn sammen...
Har du taget en snak med hende om de ting der går dig på??? var måske en ide for at finde ud af hvor du står i alt dette....
Hvis det var mig var jeg smuttet for længst .. hatte af for din tålmodighed..
Men som kærester burde man ikke skulle gå og gemme sig for ex svigerforældre osv for livet går videre burde det i hvertfald men virker det ike helt til at det er for din kæreste..
Håber du finder ud af det
Orkideen28
tilføjet af

Jeg vil da sige det samme til dig

- som jeg ville sige (og vist har sagt iaften) til en kvinde i en lignende situation: Bed hende finde ud af hvad hun vil, så kan hun henvende sig, når hun er afklaret.
- Den med adventsgaven, synes jeg var mere end strid. Hun tillægger sin egen gøren og laden større betydning end den har, ment på den måde: hvis det gør manden ked af det, hun har en aftale med dig, hvad mener han så om at hun er kærester med dig - og hvad f...tror hun, han tror I får tiden til at gå med? At være disponible for ham?
- Jeg ved godt det er barskt at skulle losse hende ud i tænkekrogen, men det andet bliver du ødelagt af. Hun kan simpelthen ikke pålægge dig de hensyn HUN vil tage.
tilføjet af

Du kender selv svaret

Dybt inde i dig er der en stemme der fortæller dig hvad du skal gøre. Det kan være meget ubehageligt, men LYT TIL DIN INDRE STEMME!
tilføjet af

Fik ikke sagt

Pas godt på dig selv. Du fortjener det bedste.
Knus
tilføjet af

Hun slipper ikke sin mand.

Jeg ville trække følehornene til mig hvis jeg var dig.Lad hende rende hvorhen hun vil.
Hendes mand vil altid være der.Hun slipper ham ikke,og hvis du selv har øre&øjne så læg rigtig godt mærke til hvad hun siger&gør.Hun er slet ikke klar til nyt forhold,så nu er resten op til dig.
tilføjet af

Jeg har fortalt

Jeg har fortalt hende, at det gør vildt ondt på mig. Jeg har fortalt hende, at det er vildt svært for mig!! Jeg har ikke sat hende stolen for døren og sagt hertil og ikke længere! Det kan jeg acceptere.
tilføjet af

kvinde logik

Hun gør det sikkert i den bedste mening, men det er en misforstået måde at vise hensyn på... Forstå mig ret....
Jeg sidder her og tænker - og undskyld hvis jeg kommer til at lyde lidt hård, MEN... Jeg tror ligesom hendes eksmand har forstået, at hun har fundet en anden, jeg tror ikke en middag og en tur i musicalen kan gøre ham mere ked af det - og det lyder jo som om, de kan snakke sammen... Selvfølgelig behøver man ikke gnide salt i såret, men hun skylder ham jo ikke nogen forklaring, hun kunne jo bare have sagt: "Nej, jeg/vi har planer!" Jeg er ret sikker på, der også er detaljer i hans liv, han ikke deler med hende...
Jeg kan virkelig godt forstå du både er frustreret og ked af det, tag en snak med din kæreste igen, hun har jo fortalt dig en gang at hun er i tvivl, men hun er nødt til at vælge forholdet til 100%, hvis det skal holde, alt andet er ikke fair og med den usikkerhed hun skaber for jer alle, ender hun bare med at gøre jer alle, incl sin søn og sig selv endnu mere kede af det!
Jeg kan ikke fortælle dig, hvad du skal gøre, men jeg kunne ikke leve med det, hun skal jo også tage hensyn til dig og dine følelser...
tilføjet af

så er det jo det

du må gøre
og så sige enten eller... man kan ikke begge del og det så skal kunne fungerer...
få en snak med hende ansigt til ansigt og sig det som det er .
pøj pøj med det
mvh
Orkideen28
tilføjet af

Ja da, masser af plads og ro - for dig!

Det her skal du da ikke leve med. HUN skal leve med SIT valg og det er en berettiget forventning fra dig, at hensynet til dig kommer før hensynet til manden.
tilføjet af

har du

for at spørge lidt ind til jeres forhold - også omkring ex-manden -
så har du
mødt ex-manden face to face (også for nylig) eller er deres kontakt kun beskrevet af hende ?
Hvis du har mødt ham, hvordan var hans reaktion på dig så - var han jaloux, imødekommende eller ligeglad.
Ex-mandens ønsker er nok noget du skal fokusere lidt på - for måske kæmper han for at få hende tilbage, og bruger måske drengen som pression.
Jeg har selv stået og følt mig som en lus mellem 4 negle. For ex-manden var jaloux, da jeg fandt en ny partner, og det irriterede den nye partner, hvis jeg bøjede for meget af overfor ex-mandens paranoide ideer, og samtidig vidste jeg, at hvis jeg ikke bøjede af, så ville ungerne få vide, at deres mor var en egoistisk led kælling, som overhovedet ikke tog hensyn til dem ellers deres far.
I din situation vil jeg sige, at måske bliver hun presset meget fra ex-mandens side, eller også så har de rent faktisk genetableret forholdet, og det har hun ikke nosser til at fortælle dig.
tilføjet af

Du skal gå

Ja, du skal gå, for hun ændrer sig ikke.
Find en anden pige, der vil dig.
tilføjet af

Så har vi sagt farvel :-(

Jeg har sagt til hende, at jeg ikke kunne mere på de betingelser - har sagt til hende, at når hun vil lukke mig mere ind i hendes liv, så vil jeg meget gerne mere.
Det gør fandens ondt og er i tvivl om jeg ikke godt kan, acceptere det for jeg vil så gerne være sammen med hende. Jeg elsker hende mere end jeg forstår.
Er jeg urimmelig, når jeg gerne vil være en større den af min kærestes liv ?? Giv mig lidt mere input
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.