Borderline

jeg ville egentligt gerne i kontakt med folk der som jeg har diagnosen borderline.Kunne være godt hvis du boede i Odense

Hej. Jeg er en kvinde på 40 år, som også har Borderline. Jeg har været syg igennem 22 år og de 19 år har jeg haft borderline (gammel dage, grænse psykose). Det er aldrig let og lide af en eller flere sygdomme, jeg har også epilepsi men heldigvis den mildeste grad.
I dag bor jeg sammen med min mand og vores lille hund. Jeg har en ganske almindelig hverdag som alle andre, bortset fra min sygdom. Jeg er pædagog og har et frivilligt job i en SFO 2x3 timer om ugen. Jeg bor på Sjælland i en forstad til København.
Jeg er villig til i første omgang, at skrive med dig hvis du har lyst, nu ved jeg ikke hvor gammel du er, og om du har mod på at skrive med en "gammel tøs":) som mig?
Men jeg følger med ofte her på debat siden.

hi.. jeg bor dog ikke i odense, men har fået diagnosen.. surt.. hvad søger du ud over det? har du spørgsmål, el. vil du snakke om hvordan det er at have denne sygdom.. knuzz herfra..

og så tænker jeg.. så er jeg ikke den eneste i kbh området.. jeg vil også gerne snakke med andre som har diagnosen og om hvordan de har det og klare det? måske vi også kunne skrive sammen..???

Jeg ved ikkehelt hvad det er jeg gerne vil... måske bare snakke med andre om hvordan de oplever det at have borderline, hvordan de kommer igennem de hårde dage, hvordan de har det med deres familie, om de ved hvad deres borderline er kommet af... erfaringer og tanker.
Jeg søgte på google og fandt ud af at der faktisk findes en side om Borderline.
www.borderlineforeningen.dk
Tænker lidt på hvorfor Distrikts psykistrisk i Odense , som har givet mig diagnosen, ikke har fortalt mig om denne side...
Hvis en af jer er interesseret i at skrive sammen, så er min email pinkfyn@yahoo.dk

jeg har gemt din mailadr. og smider nok snart en mail forbi..

Jeg er en tøs på 25. Fra det nederste af Sjælland. Jeg "sprang ud" for ca. 3 år siden.
Det kom som et chok for alle, familie som venner. Jeg har gemt det så godt hele mit liv, og kom med forskellige undskyldninger for mine ar, som jeg har fået p.g.a. det. Så ingen viste rigtig noget. Men de har alle taget imod mig med åbne arme!!
Fordi jeg først fortalte omverden om det så sent, har jeg heller ingen hjælp fået. Det får jeg nu.
Hvis i har lyst til det, kan i klikke ind på www.tv2east.dk. Find derefter "Fri formiddag". Klik ind på Onsdag og find den 2006-11-08.
Selvom jeg kan sidde der og se nok så glad ud, har jeg stadig virkelig mange nedturer. Der er lang vej igen, føler jeg!!

Hej. undskyld at jeg først skriver nu, men er først kommet til computeren nu.
Det kan godt være at man nogle gange undre sig over, hvordan det kan være at dem som har med socialpsykiatrien at gøre, ikke kender til de forskellige sider på nettet eller til rådgivningerne pr. telefon og mange andre ting, som vi netop ind imellem står og har brug for.
Jeg ved ikke om du fx kender telefon rådgivningen Linien som ligger i Kbh. deres tlfnr;35362600 de har åbent hele året rundt fra kl.16-24, der sidder nogle frivillige som man kan tale med. Jeg har brugt dem i snart 10 år, og er meget glad for det. Linien, er det tidligere SIND LINIEN. Der findes mange tlf.rådgivninger som også hedder noget med linien, men den nævnte er for psykisk syge og deres venner/pårørende osv.
Håber at hører fra dig igen.

Hejsa.

Hej. Hold da op, der er pludselig en hel del som også har borderline i kbh.området.
Jeg er nok lidt på passelig med og skrive hvor jeg bor osv. men jeg kan sige så meget, at jeg har en ide om at lave en hjemmeside omkring mig og min sygdom igennem 22 år, og så på et tidspunkt komme ud og holde nogle foredrag omkring min "karriere":) indenfor systemet og i hverdagen. Jeg har skrevet en roman (siger nogle)som jeg vil prøve og sende til Århus, og få udgivet, Gallo-forlaget.
Jeg mener det er vigtigt, at være så åben som muligt selvfølgelig med respekt for sig selv og andre, men at have noget humor med og i ens sygdom og hverdag mener jeg er vigtigt.
Hvad mener du?
´Håber at vi kan skrive lidt sammen med ideer og andet.

sørme spændende med en bog.. og ja vi kan snildt skrive lidt sammen.. jeg har haft diagnosen i snart 6 år, men er først begyndt at erkende og arb. med det nu.. det er lidt hårdt.. men ved jeg er nøs til det. smil..men skiv tilbage.. her.. jeg vel heller ikke oplyse min mail her. men måske du har en vi kan skive sammen på?
knus herfra

den "besked" tilegnet mig? For kende til alle de linjer. Men de er ikke noget for mig. *smiler*
Jeg er blevet lidt forvirret. For mange af jer skriver at i har haft Borderline i så-og-så mange år. Jeg har fået afvide, at det er noget man er født med, altså en "fejl" i "generne" eller hvad det nu er.
Og har osse fået afvide at det er noget man skal lære at leve med, da man ikke kan "kurerres".
Hvad mener i? Og hvad har i erfarret?

Jeg tror at folk mener... et antal år siden man fik diagosen.
Jeg fik min diagnose for ca. 1 år siden. Har lidt af angst, depression og spiseforstyrrelse, før man fandt ud af at jeg skulle arbejdsprøves med henblik på revalidering/skånejob. Jeg har før gået til psykiater og været indlagt på daghospital uden at ha fået en diagnose.
Først da jeg skulle igang med arbejdsprøvningen, fandt man ud af at man nok hellere måtte fnde ud af hvad jeg fejlede.
Når jeg ser tilbage på min barndom, så kan jeg godt se nu at den ikke har været optimal, der har ikke været den støtte og tryghed, som et barn har brug for,for at udvikle sig som et "alm" barn, og blive et selvstændigt, socialt og livsglad voksent menneske.
Mine forældres svigt, har kostet mig dyrt.
Jeg føler at jeg først nu, som voksen, er ved at lære mig selv lidt at kende.... lidt efter lidt.... en dag af gangen... med alle de problemer der nu engang er i min hverdag som ->

<--- borderliner.
Mht. at blive rask.Jeg har fået afvide af min behandler at jeg ikke kan "blive rask", men at jeg kan lære at få det bedste ud af min hverdag-det bedste ud af mit liv, med de problemer der nu engang er.
Jeg lærer hos hende at "vende tankerne" på den kognitive måde.
Jeg prøver mine meninger af---prøver at finde ud af hvem JEGnu en gang er, og hvad JEG føler

Jeg har hart en super barndom. Dejlige kærlige forældre og super skønne venner.
Jeg troede (da jeg var omkring de 10 år) at det var noget teenage-noget, at jeg havde det som jeg havde. At alle skadede sig selv, hadede sig selv, græd sig i søvn, o.s.v. Derfor fortalte jeg det ikke til nogen. Og derfor den sene hjælp. Jeg søgte, for et halvt ar siden, kommunen om at få flex-job istedet. Har endnu ikke fået stemplet. Og går sygmeldt.

det forstår jeg bare ikke.. altså at du skulle være født med det..??? det står sort på hvidt alle vejne og i alle bøger at, det er ydre faktorer der er den udløsende årsag til at man udvikler borderline,, men at man skal være disponibel for det samtidig.. altså sårbar genetisk.. har set det meste af dig i tv uds. men alligevel.. måske vi kan skrive lidt også,,❓knuz herfra

Hej.
Jeg kan sagten sætte mig ind i hvad det er du mener. En af mange ting jeg har lært er, at sætte mig nogle punkter for hele året fx 4 emner, og så tage et af gangen. Det kan fx være at jeg vil finde ud af, om jeg kan lide at spise fisk, jeg må forsøge mig frem for ellers kan jeg ikke overfor mig selv tillade og sige at jeg ikke kan lide det. Her i 2007 har jeg kaldt det kom igang året, jeg kalder året noget
forskelligt hvert år.
Hvis et af de punkter jeg vil "udfordre" mig selv i ikke lykkeds, så ligger jeg det til side og prøver et af de andre for så har tidspunktet ikke været det rette. Jeg synes at det fungere meget godt, og har forsat en hel del udfordringer som jeg vil afprøve.
Håber det kunne være en ide.

Hej.
Nu er jeg førtidspensionist og har forsøgt at få den højeste, men fik afslag to gange.
Jeg fik afvide jeg skulle få mig et skånejob, hvilket jeg forsøgte på men uden særlig meget hjælp fra jobkonsulenten på kommunen. Jeg blev stædig og søgte så selv nogle jobs og kontaktede kommunen, men jobkonsulenten "skræmte" arbejdsgiverne væk pga. den måde han fortalte hvem og hvorfor at det skulle været et skånejob.
Jeg valgte senere at få et job som frivillig i en SFO hvilket jeg er meget glad for, og på længere sigt måske kan få det som skånejob.
I dit tilfælde kunne det være, hvis du selv fandt nogle jobs du kunne tænke dig og så du kontaktede kommunen, så de kunne formidle en kontakt, det er bare meget vigtigt hvordan jobkonsulenten formidler budskabet, det ville måske være en ide at du fortalte ham/hende hvad du kunne tænke dig at vedkommende sagde til arbejdsgiveren.
Håber at du måske kan bruge lidt af det...god fornøjelse eller hva´ man nu skal sige:)

Jeg fik afvide af lægerne som jeg har snakket med, at det er noget jeg er født med. Jeg læste dit indlæg igår og har virkeligt tænkt på om der har været noget der har ´tricket´ det. Men kan overhoved ikke komme i tanke om noget. Derfor er det osse så svært at få hjælp, for der er ikke rigtig noget at "arbejde med".
Kun set noget af "min" udsendelse. Så må den ha været kedelig. *griner*

for ideen!!
Problemet er bare at jeg er sygemeldt. Derfor må man på ingen måder røre en finger og få penge for det. Så bliver pengene taget fra en. Og (dette har jeg bare hørt) når man er igang med at søge flex hos kommunen. Så kan man søge nok så mange jobs (dette skal jo være flex), Men det skal jo godkendes, og det kan man vist ikke få, så længe man ikke har fået det afgørende "stembel". Men det var da en idé lige at prøve og se hvad der egentlig sker.

Super idé!! Jeg blev da godt-nok inspireret. Jeg vil nok bare gøre det på min egen måde. En weekend-tur. En tur i tivoli. Tag en hel rulle film, kun af naturen. O.s.v.!! Noget man glæder sig til og som man konsikvent skal vente en hel mdr. på at kunne gøre.

min pc er bare langsom.. så brugte næsten en hel time og så lidt mere and halvdelen. vores historie er meget forskellig,, så det er kun følelserne jeg genkender..knus til dig

ikke at man kan ha Borderline på forskellige måder. Men man lærer jo noget nut hver dag. Hvordan med hukommelsen, min er af h... til. Og kan mange gange koncentere mig om de simpelste ting. Derfor havde jeg det svært i skolen. Er det noget du kender til?

Hukommelsen er hvad man selv "vil" gøre den til.
Jeg blev edder... da jeg fik beskeden omkring at det var optil mig selv, hvad min hukommelse skulle huske.
Lige før der jeg skulle til at skrive dette, havde jeg på et split sekund glemt hvad emnet var så er den da gal "smiler":) Jeg skriver mange små seddeler til mig selv, men det kan også godt være et problem nogle gange.
Med hensyn til aftaler og andre møder, så har jeg både en kalender i min taske, en i stuen og en på køleskabet, hvor jeg skriver aftaler fødselsdage og andre ting ned, så er jeg garderet mener jeg selv.
Jeg skriver også nogle ting ind på min mobil, så den enten ringer eller vibrere.
For mit vedkommende har min epilepsi en del virkning på hukommelsen. Men min medicin som jeg får fast hver dag og 2 gange i døgnet, har også en medvirken hvis ikke tidspunkterne overholdes til punkt og prikke.
Rent ud sagt så synes jeg det er f..... besværligt, at skulle være så afhængig af faste tidspunkter, men på den anden side så har jeg det også bedre og noget mere tåleligt i hverdagen.
Jeg øver mig, i at huske små ordsprog og samtidigt øver jeg min følesans (ikke fordi der er noget galt med den)men for at lære og koncentrer mig om nogle enkelte ting, det kan være at jeg har nogle mønter til og ligge i min jakkelomme, så prøver jeg og føle mig frem til om det er en 2 krone eller en femmer eller, en 10´er eller 20´er og så videre, det er faktisk lidt sjovt at prøve og finde ud af hvad det egentlig er man har i lommerne uden at kigge.
Jeg prøver at huske nogle bilnumre, med bogstaver og tal, jeg forsøger at huske 2 forskellige og så holder jeg "øje" med dem i en uge, for og se hvormange gange jeg ser dem og hvorlænge jeg kan huske dem, det er som regl nogle af dem som bor i nærheden af mig, men som jeg ikke kender privat.
Har du nogle ideer til og træne hukommelsen?
Vi skrives ved.

kalender, som jeg klæber mig til! Og som dig bruger jeg osse mobilen. *griner*
Jeg har dog en kærste som har det ret svært med at jeg ikke kan huske hvad han lige har sagt, eller hvad vi har snakked om. Og nogen gange når jeg er 100% på at han har sagt noget bestemt, så siger han at DET har han aldrig sagt og bliver osse sur over dét. Og så bliver jeg sku´ ´ked, fordi jeg så kommer i tvivl!..
Det eneste jeg bruger, er når jeg skal huske navne eller korte tal. Jeg tror de fleste kender til denne metode.
Hvis jeg f.eks. skal huske en ny persons navn. Eks. Sarah, så husker jeg på en anden en af samme navn, og finder noget de begge har, mørkt hår, små øre eller noget. Næste gang jeg møder hende, hvis jeg overhoved kan kende hende, huske jeg tilbage på de små øre. Hvem har dem. Åh-jo, Sarah.
Det samme gjorde jeg da jeg var anlægsgartner. Fraxinus = Ask , på latin. Frax lød lige som Fragt, altså at fragte. Og hvad fragter man... Akse, som lyder som Ask!! Langt ude, jeg ved det. Men jeg kan stadig huske den efter 4 år!!
Det samme med tal. Hvem har fødselsdag den dato, som det tal jeg skal huske (en fødselsdag´s dag jeg kan huske selvsølgelig). Eller hvem er lige så gammel...
Hilsen Cecilia.

Jeg har også fået diagnosen, borderliner for ca 7-8 år siden. Har nu fleksjob, i en forretning. Bor alene og har ingen kæreste, Jeg har svært ved at, finde tætte venskaber, men kender en del. Er også i en singlekub, hvor jeg deltager i forskellige aktiviter. Jeg er 45 år.