Skal jeg lade kommunen "tvangsfjerne" mit barn!!!!

Jeg skal til et møde om 1 uges tid med kommunen igen igen igen....og jeg har overvejet om jeg skal pakke en taske med mit tøj og toilet taske og stille på bordet ved mødet og vise dem, hvad jeg har i tasken.... og sige, at jeg flytter hjemmefra på ubestemt tid, og at det må være op til enten sagsbehandleren, psykologen fra ppr eller familiekonsulenten, hvem af dem, der vil hente min søn efter skole og bringe ham akut på et skolehjem, for nu orker jeg ikke mere.....
Ja jeg ved godt, at det lyder fuldstændig grotesk og det er det også, men det er åbenbart den eneste måde, jeg kan få kommunene til at lette røven på.....
Jeg har været til så utallige af møder omkring min søn det sidste lange stykke tid og det er altid en sludder for en sladder og nu skal det ene efter det andet lige afprøves, for at se om det så virker....det driver mig fuldstændig til vanvid efterhånden....
Min søn har nogle diagnoser, men han er åbenbart ikke slem nok til at komme på medicin og flytte hjemmefra(han er 11 år) så istedet har kommunen igennem tiden sat ind med en kontaktperson, en aflastnings familie hver anden weekend og nu også en familiekonsulent.... men ingen af delene kan min søn magte mere, han reagerer med ondt i hovedet og maven og snakker grimt og stikker af....
Ved siden af disse ting går han i skole, i klub, til sport og hjem til sin far 1 dag hver 14 dag....drengen er ikke ved øvrige familimedlemmer, da de enten er døde eller ikke gider have ham...
Jeg har altid haft et meget anspændt forhold til min søn, vores cocktail passer dårlig sammen, men derfor elsker jeg min søn, men desværre er jeg kørt så træt i alle de daglige konflikter, at jeg ikke orker at have ham boende hjemme mere.... jeg er bundet på hænder og fødder, for jeg har ham stort set på fuldtid nu, da han ikke vil nogen af de andre steder hen mere.... jeg kan ikke få et parforhold til at fungere med min søn, jeg har svært ved at have overskud til mit arbejde, jeg kan ikke tage på ferie....jeg har et rodet hjem, da han altid sviner og roder og jeg hører råb og skrigen og hylen hver dag fra min søn af....han skal guirdes til alt og han vil have sin vilje konstant....der er desværre ikke mange hyggelige timer sammen med ham...
Til det sidste stor møde jeg var med kommunen for nogle uger siden, smed jeg hånklæddet i ringen og bad dem sørge for, at min søn kom på et skolehjem, men det ville de ikke gå med til...nu ville de lige prøve og se om en famliekonsulent ikke kunne rette op på min måde at tackle drengen på og om han kunne lære at begå sig på en mere hensigtsmæssig måde med sine kammerater på og at han skulle lære at snakke ordentlig til mig. Jøsses, løbet er kørt.....nu skal jeg finde mig i, at hende familiekonsulenten fra kommunen kommer hjem i vores hjem et par gange i ugen og jeg skal gøre som hun siger og jeg får på puklen, hvis jeg ikke har gjort som hun beder om og selv om morgenen kan hun sidde og diskutere med min dreng om hvorfor han ikke kan tilsidesætte sine behov osv....med det resultat, at drengen går sur og i rigtig øv humør i skole....
jeg er rasende, jeg magter det ikke mere..... men hvad fanden skal jeg gøre...????

jeg ville nok prøve, tænk hvis det virker, så kunne i måske få en tålig hverdag.
men det lyder som om du har opgivet din søn og ja bare vil af med ham, lyder jeg hård ja
det er jeg også men der er dit barn og dit ansvar, som du vil smide væk.

Hvem har sagt at det er nemt at have børn?
Nu kender jeg dig ikke, og jeg kender til til de "diagnoser" din søn har, eller ikke har. Der findes jo også uansvarlige mødre som burde spærres inde. Men sjovt nok havde jeg ingen sympati for dig da jeg læste dit indlæg, der er ingen der har sagt at det er nemt at opdrage eller at få børn. Nogen er "heldigere" end andre, men uanset hvad så er det DIN søn. DU valgte at føde et barn ind i denne verden, så uanset hvad så i mit hovede er du problemet og ikke din søn. Sorry, det skulle først ud.
Du er den voksne her, ergo burde du også være voksen og erfaren nok til at prøve at finde en løsning til dette. Og ikke den nemme udvej. Der findes en løsning til alt. Og at tvangsfjerne barnet ville jeg i sidste ende sige var den sidste løsning, dette skulle kun bruges hvis DU ikke kunne finde ud at tage tage dig af DIT barn.
De steder som børn kan sendes hen er ikke alle lige gode, og jeg tror du vil skade din søn mere end du måske allerede har et eller andet sted.

Jeg har ikke børn med specielle behov, så måske er jeg lidt hård,vi har været plejeforælder for en damp dreng, dejlig unge.
jeg tænker på hans far gider ham ikke, hans mor har ikke samme kermi, hva f.... er det for en gang lort er det ikke bare for nemt, vil have dit liv igen, ja så burde du ikke have fået børn, så ja måske burde du bare bordadopterer ham,så kunne han da få en chance, hvor må det være svært for en på 11 år, at blive afvist af sine forælder, så skal han da blive umulig.

Det handler overhovedet ikke om, at jeg bare vil have mit liv for mig selv og at jeg ikke gider min dreng. Det handler om, at jeg vil min dreng det allerbedste og jeg har jo ikke skrevet at jeg ikke vil ham ham hjem.....så ja du dømmer meget hårdt og jeg har i nat ikke været god nok til at formulere mig tilstrækkeligt.... Jeg ønsker at min dreng netop skal på skolehjemmet, så ahn ikke mere bliver forvirret over alle de skift han har i løbet af en 14 dages periode, da han tager sig til hovedet den stakkels dreng nogle gange og siger han ikke magter det.....jeg ønsker han skal komme hjem hver weekend og hver tirsda og jeg besøger ham også erne en torsdag efter skole på skolehjemmet....det handler om at min dreng skal have så meget stuktur i sin hverdag som muligt og det er der bestemt ikke nu, hvor kommunen har foranstaltet en masse ting for min dreng, så hvor er barnets tarv henne siger jeg bare.... og hvor kan du tillade dig at dømme de forældre, til barnet du du selv har været plejeforælder til, det er tydeligt, at du ikke har meget empati, men du er sikkert ikke opvokset i en dysfunktionel familie og har en fin baggrund....

Ja det er jo så let at dømme andre, når man ikke selv står i samme situation..... Ja men rigtig nok, jeg har valgt at få mit barn og jeg har et ansvar for mit barn og jeg er ikke ude på at overlade ansvaret til kommunene, men er du gost klar over, hvor stor en magt kommunene har.... drengen og jeg har fået trukket en masse ned over hovedet og drengens hverdag er fyldt med skift konstant og selv psykologen på kommunen har sagt at det bare er for meget for min dreng..... jeg har kæmpet en kamp med/mod komunen og netop fordi jeg kæmper for min dejlige dreng, for at han skal få et godt liv, men istedet propper de en masse lappeløsninger ned over hovedet på ham....så hvor er barnet tarv henne....og læs mit andet svar herinde, så kan det være at du bliver klogere....

Hvor har jeg fortrudt at jeg skrev herinde....det er jo en meget lang historie og jeg har kun fået skrevet en del og desværre kom det til at omhandle mig selv, men jeg var i nat så opgivende.... jeg har virkelig ondt af min dreng, men der findes nok ikke et sted, der er værre for ham, end her hvor vi bor i getto og i skolen med mobning og slogeskampe...derfor ønsker jeg min dreng skal have et "pusterum" fra stedet og jeg arbejder så meget, så vi kan have råd til at flytte væk.
Det er farligt at skrive herinde om så et alvorligt problem, for man bliver ofte misforstået og folk får kun en 1/2 historie....sorry, dette forum var ikke det bedste sted at poste sit indlæg.....og hvem har så også lige kompetance til at komme med et sobert og brugbar svar....

missunivers skriver:

Jeg ønsker at min dreng netop skal på skolehjemmet, så ahn ikke mere bliver forvirret over alle de skift han har i løbet af en 14 dages periode, da han tager sig til hovedet den stakkels dreng nogle gange og siger han ikke magter det.

Han skal have hjælp, det ser jo ud til at han inderst inde har fundet ud af at det ikke går mellem Jer to, og at han bryder sammen er en bøn om hjælp.
Selv voksne der kommer ud i en situation hvor de ydermere bliver indelukkede kan afvise hjælp fra deres nærmeste, selv om de stadig elsker dem, Din søn har så sin egen måde at reagere og fortælle det på.
Jeg kender en ung mand på næsten 18 der kom på et skolehjem for unge misbrugere. Det var et tilfælde hvor hans mor led svært af en fysisk sygdom, og en en fyr hun fandt efter skilsmisse var mildt sagt idiot, derfor røg han allerede i hashmisbrug som 14-årig.
Han blev ualmindelig glad for at være på det skolehjem idet han, som Din søn mangler, fik struktur på sin hverdag.

Hej Missunivers
Hvis jeg var dig ville jeg tage en længerevarende rejse med min søn - en måned f.eks. - kun dig og ham - hvor I kom væk fra det hele og kun havde tid til hinanden (til Indien f.eks.). Så ville der ikke komme forstyrrende elementer ind over udefra. - Og måske kunne I komme hjem med et friskere syn på tingene.
En idé?

Jeg bliver pisse sur over dine udtaelser. og samtidig totalt bedrøvet på din søns vejne
Hvordan fanden kan du tillade dig at give skylden på alle andre end dig selv!!!!!!!!
1:jeg har overvejet om jeg skal pakke en taske med mit tøj og toilet taske og stille på bordet ved mødet og vise dem, hvad jeg har i tasken.... og sige, at jeg flytter hjemmefra på ubestemt tid
Er det samfundet der har valgt, at du skulle få et barn?

2:det må være op til enten sagsbehandleren, psykologen fra ppr eller familiekonsulenten, hvem af dem, der vil hente min søn efter skole
Hvor er din respekt for samfundet, og ikke mindst din søn
3: men det er åbenbart den eneste måde, jeg kan få kommunene til at lette røven på
Måske skulle man selv gøre den tanke at lætte røven, og gøre en indsats for at ændre kursen i ens liv.
4: det er altid en sludder for en sladder
Hvad er det du vil have de skal gøre?
5:Min søn har nogle diagnoser, men han er åbenbart ikke slem nok til at komme på medicin og flytte hjemmefra(han er 11 år) så istedet har kommunen igennem tiden sat ind med en kontaktperson
Du vil hellere give din søn medicin og smide ham ud hjemme fra?
6:drengen er ikke ved øvrige familimedlemmer, da de enten er døde eller ikke gider have ham
igen giver du skylden på andre, man kan ikke forvente andre folk tager sig af andre folks børn
7:Jeg har altid haft et meget anspændt forhold til min søn, vores cocktail passer dårlig sammen, men derfor elsker jeg min søn, men desværre er jeg kørt så træt i alle de daglige konflikter, at jeg ikke orker at have ham boende hjemme mere.

Er helt uforstående over for denne udtaelse!
8:jeg er bundet på hænder og fødder, for jeg har ham stort set på fuldtid nu
Det var dit eget valg at have sex. og få et barn... når man sætter et barn i verden medfølger der et ansvar, i dette ansvar indgår der, at man ikke bare kan gøre som man vil.

9: nu skal jeg finde mig i, at hende familiekonsulenten fra kommunen kommer hjem i vores hjem et par gange i ugen og jeg skal gøre som hun siger og jeg får på puklen, hvis jeg ikke har gjort som hun beder om
Du brokker dig over at der intet hjælp er at hente nogle steder..... og her brokker du dig over at de prøver at hjælpe!
---------------------------------------
Efter at læse din post her, tyder det på at, du nok også viser over for din søn, at som du siger ikke orker/gider have ham boende mere. og at du føler han er en klods om benet, og dit forhold til ham aldrig har været godt?
har du givet det den tanken, at især børn har behov for trykhed. og kærlighed??
og hvis han ikke føler at du kan lig ham, og du vil have han flytter og kun er en belastning for dig.... kunne man måske få en tanke at han ikke føler sig værdig... og endog måske føle han ingen forældre har??
Børn er det dyrebarste vi har. og de burde altid sættes før alt andet.
jeg vil til enhver tid give børn i denne sititation. et tag over hovde mad på bordet. hvis forældrene ikke magter det mere. selv om det vil betyder man bliver "bundet" på hænder og fødder. Det er jo ikke barnets skyld, det er sat i verden, ej heller elsket af sin familie!

Jeg skal til et møde om 1 uges tid med kommunen igen igen igen....og jeg har overvejet om jeg skal pakke en taske med mit tøj og toilet taske og stille på bordet ved mødet og vise dem, hvad jeg har i tasken.... og sige, at jeg flytter hjemmefra på ubestemt tid, og at det må være op til enten sagsbehandleren, psykologen fra ppr eller familiekonsulenten, hvem af dem, der vil hente min søn efter skole og bringe ham akut på et skolehjem, for nu orker jeg ikke mere.....
Ja jeg ved godt, at det lyder fuldstændig grotesk og det er det også, men det er åbenbart den eneste måde, jeg kan få kommunene til at lette røven på.....
Jeg har været til så utallige af møder omkring min søn det sidste lange stykke tid og det er altid en sludder for en sladder og nu skal det ene efter det andet lige afprøves, for at se om det så virker....det driver mig fuldstændig til vanvid efterhånden....
Min søn har nogle diagnoser, men han er åbenbart ikke slem nok til at komme på medicin og flytte hjemmefra(han er 11 år) så istedet har kommunen igennem tiden sat ind med en kontaktperson, en aflastnings familie hver anden weekend og nu også en familiekonsulent.... men ingen af delene kan min søn magte mere, han reagerer med ondt i hovedet og maven og snakker grimt og stikker af....
Ved siden af disse ting går han i skole, i klub, til sport og hjem til sin far 1 dag hver 14 dag....drengen er ikke ved øvrige familimedlemmer, da de enten er døde eller ikke gider have ham...
Jeg har altid haft et meget anspændt forhold til min søn, vores cocktail passer dårlig sammen, men derfor elsker jeg min søn, men desværre er jeg kørt så træt i alle de daglige konflikter, at jeg ikke orker at have ham boende hjemme mere.... jeg er bundet på hænder og fødder, for jeg har ham stort set på fuldtid nu, da han ikke vil nogen af de andre steder hen mere.... jeg kan ikke få et parforhold til at fungere med min søn, jeg har svært ved at have overskud til mit arbejde, jeg kan ikke tage på ferie....jeg har et rodet hjem, da han altid sviner og roder og jeg hører råb og skrigen og hylen hver dag fra min søn af....han skal guirdes til alt og han vil have sin vilje konstant....der er desværre ikke mange hyggelige timer sammen med ham...
Til det sidste stor møde jeg var med kommunen for nogle uger siden, smed jeg hånklæddet i ringen og bad dem sørge for, at min søn kom på et skolehjem, men det ville de ikke gå med til...nu ville de lige prøve og se om en famliekonsulent ikke kunne rette op på min måde at tackle drengen på og om han kunne lære at begå sig på en mere hensigtsmæssig måde med sine kammerater på og at han skulle lære at snakke ordentlig til mig. Jøsses, løbet er kørt.....nu skal jeg finde mig i, at hende familiekonsulenten fra kommunen kommer hjem i vores hjem et par gange i ugen og jeg skal gøre som hun siger og jeg får på puklen, hvis jeg ikke har gjort som hun beder om og selv om morgenen kan hun sidde og diskutere med min dreng om hvorfor han ikke kan tilsidesætte sine behov osv....med det resultat, at drengen går sur og i rigtig øv humør i skole....
jeg er rasende, jeg magter det ikke mere..... men hvad fanden skal jeg gøre...????

Det er farligt at skrive herinde om så et alvorligt problem, for man bliver ofte misforstået og folk får kun en 1/2 historie....sorry, dette forum var ikke det bedste sted at poste sit indlæg.....og hvem har så også lige kompetance til at komme med et sobert og brugbar svar....

så er det folks skyld at du. beder folk om deres holdning her inde, og klager over deres Svar til dig?
Folk svare på det du skriver.... og hvis du kun skriver den halve del af historien kan du da ikke forvente andet end, folk besvare den med deres holdning.
og hvis du ikke har kompentance til at komme med hele historien og ærlig del af den.
Jeg er meget overbevist over at du har skrevet dit indlæg her, i håb om at få støtte... fra folk. og sige det er systems skyld du har det som du har.
for du føler dig som et offer og udsat. hvilket du beviser ved at sige at vi dømmer ud fra en halv historie.. og det er folks skyld at du kun har givet en halv historie. og er kritisk over fordig. quote"og hvem har så også lige kompetance til at komme med et sobert og brugbar svar"
hvad forventer du? at folk her siger det du vil høre? hvordan kan du forlange et sobert og brugbart svar`? når du ikke har beskrevet alle de punkter du mener der er relevante for folk til at give det svar du ønsker!

Sikke en gang skrald man får i hovedet her på sol, når man har brug for gode råd.
Kan i ikke være lidt mere konstruktive i jeres svar?.
Vi har her med en desperat kvinde at gøre, og så skal hun bare hagles ned, uden i ikke engang ved hvad drengen fejler eller hvad hun i grunden kæmper alene med?.
Ud fra hvad jeg høre mellem linjerne, har faderen til knægten lagt ansvaret fra sig, og damen her er nu alene med et handikappet barn som samtidig er vokset op i en splittet familie med en far han kun ser hver 14 dag.
Jer som ikke ved hvad det vil sige, eller kan sætte jer ind i en andens sted med et handikappet barn, og det at stå alene med et handikappet barn, skulle måske bare lade være med at sige noget om sagen.
Jeg kender en familie med 3 børn, hvor den ene er handikappet med ADHD, autisme, tourette, og lettere retarderet. Denne familie er bundet med hænder og fødder, og de har det virkelig svært i hverdagen, da der ikke findes medicin til barnet ud over retalin mod damp. Deres handikappede barn gør livet meget svært for både forældre og søskende som bliver plaget hver eneste dag med drama og skrig. Hverdagen skal planlægges til mindste detalje.
Nogle af jer kender sikkert følelsen af at have et spædbarn der ikke vil holde op med at skrige, og man får den magtesløse følelse hvor man enten selv er ved at hoppe ud ad vinduet, eller kaste den skrigende unge ud ad vinduet. Man gør det jo ikke, men følelsen og tanken dukker op. Jeg har ikke selv børn, men har hørt andre forældre sige det samme, når de føler sig magtesløse.
Trådstarter lever med samme magtesløshed hver eneste fucking dag, og hun har ikke selv valgt at få et handikappet barn. Hun var uheldig, og det koster hende dyrt.
Derfor syntes jeg netop ikke i kan tillade jer at være hårde mod trådstarter, for hun er magtesløs og det er knægten også.
I har intet begræb om hvad det vil sige at have et handikappet barn. Er sikker på at trådstarter godt er klar over hun ikke er fejlfri, ligesom ingen forældre er fejlfrie.
Men vi taler altså ikke om et raskt barn i denne tråd.
Stakkels dreng, men sandelig også stakkels mor.
Jeg kender i øvrigt et andet autist barn som flyttede i støttebolig som 14 årig. Det har barnet fået det så meget bedre af.
Det betyder ikke at barnets forældre ikke kan give kærlighed, for det giver de barnet hver dag alligevel, når de taler i telefon hver dag, eller ses nogle gange om ugen.
Prøv at lade være med at dømme noget bestemt i ikke ved noget om.

En hel historie ville jo kræve, at folk skal læse 10 a 4 sider, og det er der jo ingen der gør. Synes gennerelt bare herinde, at folk er meget negative i deres svar.... det er det rene gætteri på, hvad du tror jeg gerne vil have folk svarer, at have medsympati for mig, nej, skulderklap kan jeg ikke bruge til en skid, men et kompetent svar, om nogle mulige handlingsmuligheder jeg evt. kan sige eller gøre, for at lette min søns hverdag...

jeg gider ikke engang at læse dit svar til mig. NEGATIVE mennesker som dig, kan jeg ikke bruge til en skid. Redaktionen bag sol burde have alle private oplysninger når folk opretter sig f´herinde, for det er da grotesk, som man bare kan tillade sig at svinde folk til på det groveste...håber sandelig ikke for dig, at DU har børn, med din måde at agere på...

Endelig en, som ikke var negativ...men fordømmende mennesker findes der alle steder og især her på sol. Men jeg har da lært, at man ikke skal debattere så alvorlige emner herinde, hvor folk kan sidde og gemme sig bag skærmen...
Jeg har ikke så meget andet at sige, end at jeg er glad for, at der stadig findes mennesker som dig, der har noget empati.

jeg gider ikke engang at læse dit svar til mig. NEGATIVE mennesker som dig, kan jeg ikke bruge til en skid. Redaktionen bag sol burde have alle private oplysninger når folk opretter sig f´herinde, for det er da grotesk, som man bare kan tillade sig at svinde folk til på det groveste...håber sandelig ikke for dig, at DU har børn, med din måde at agere på...

skal vi ikke lige blive enig om.... at jeg kun har pointeret hvad du selv har skrevet.
jeg har kun besvaret hvad du selv har skrevet. jeg mener slet ikke jeg har svinet dig til. men sagt min holdning om din post her.
jeg har jo ikke sagt eller beskyld/skrevet om andre ting end dem du selv har omtalt her!

Jeg sidder med en følelse af at du har brug for hjælp - til dig selv. Ikke kun vedr. din søn, men til dig selv.
Måske du selv har haft dit at bøvle med i livet og nu er tålmodigheden ikke så stor. Især når man er alene med et barn, kan man fyldes op og ikke have så meget overskud. Men så vidt jeg kan forstå har du en aflastningsfamile til din søn. Gør noget i disse stunder som du kan lide.
Håber ikke du misforstår mig nu, men du har måske selv brug for hjælp til at få noget af alle dine "ting ud af systemet" som du selv har og som stadig følger dig ved hjælp af en terapeut. Det er altså ikke en dårlig idé. Tal med kommunen, når nu de er villige til at gå langt.
Jeg er selv alene med min datter og ved at det er hårdt, men hun giver mig så meget igen at mit hjerte synger.
Jeg ved jo af gode grunde ikke hvad der er gået galt mellem dig og din søn, men har du prøvet at ændre hvordan i kommunikerer? Husk Rom blev ikke bygget på en dag. Men lad være med at hæve stemmen, fortæl ham hvordan du forstår ham at det er en svær tid i går igennem. Fortæl ham hvor meget du ELSKER ham - hver dag. Også når han viser sine lidt mindre gode sider af sig selv. Går han en svær tid igennem i skolen, skal han ikke også bokse med dig. Du er den voksne, det lyder til du forstår han har en svær tid ikke kun udenfor skolen, men også i skolen. Sig det, sig du forstår ham. Lidt efter lidt vil det ændre sig at i kan tale sammen, når han finder ud af at du ikke dømmer ham.
Selvfølgelig skal han tale og opføre sig pænt. Men sig når det sker, at du ikke gider ham lige nu, men at du elsker ham og han kan "vende tilbage" når han kan opføre sig ordenligt og tale pænt osv.
Jeg ville ikke betænke mig med hvis min datter blev mobbet om, at tale med lærerne, hjælper det ikke, tal på forældremøderne evt. direkte til mobbeforældrerne allerede nu. Er der intet der hjælper, skift skole.
Jeg ved godt at det er nemt at sige, men flyt hvis det er et dårligt sted at bo. Nu ved jeg ikke hvor i landet du bor og om du bor til leje. Men man kan finde lejeboliger hvis man flytter lidt væk. Alt for min datter, det ville jeg tænke.
Det prøver du også at sige, men måske jeg misforstår, men det lyder til du er kørt fast og kan ikke komme fri. Derfor har du i mine øjne brug for hjælp til at komme videre. Det er nok ikke kun denne situation der har kørt dig fast, men det er selvfølgelig denne der fylder lige nu, for den er her nu. Så få hjælp til dig selv for at hjælpe dig og din søn.
Husk at fortælle din søn du elsker ham, hvornår har du sidst gjort det?

tildels enig med dig. men personen der skriver om så følsome emner.
burde ikke spørge om folks holdning om det emne her, uden at forklare det hele.
man kan vel ikke forvente at hvis man kun har fortalt en del af problemet.
at man får den feedback man ønsker?
om mine holdning/svar er berettiget. er det måske eller måske ikke.
men jeg kan ikke svare på andet end det der bliver beskrevet.
for din version kaster et helt andet lys på dette emne.
man kan kun forvente feedback på det der bliver skrevet om.
for det ville også være forkert at sige sin holdning, udfra at
læse det "mellem" linerne.. for hvis det ikke er som du læser det. bliver personen som siger sin holdning selv haglet ned. tror ikke der er mange forældre der ville finde sig i hvis deres barn blev kaldt multihandicaped. pga at personen som giver et reply har misfortolket det der skulle have blive læst mellem linierne.
pointen er: hvis man søger et svar så må man beskrive eller skrive hvad det er man søger svar eller feedback på.
og undskylder da også til trådstartern hvis jeg totalt har misforstået det indlæg her, men både titlen på tråden og, posten. her giver anledning til at se det på anden måde.
Her med Sorry, hvis det er totalt misforstået.

Sikke en gang skrald man får i hovedet her på sol, når man har brug for gode råd.
Kan i ikke være lidt mere konstruktive i jeres svar?.
Vi har her med en desperat kvinde at gøre, og så skal hun bare hagles ned, uden i ikke engang ved hvad drengen fejler eller hvad hun i grunden kæmper alene med?.
Ud fra hvad jeg høre mellem linjerne, har faderen til knægten lagt ansvaret fra sig, og damen her er nu alene med et handikappet barn som samtidig er vokset op i en splittet familie med en far han kun ser hver 14 dag.
Jer som ikke ved hvad det vil sige, eller kan sætte jer ind i en andens sted med et handikappet barn, og det at stå alene med et handikappet barn, skulle måske bare lade være med at sige noget om sagen.
Jeg kender en familie med 3 børn, hvor den ene er handikappet med ADHD, autisme, tourette, og lettere retarderet. Denne familie er bundet med hænder og fødder, og de har det virkelig svært i hverdagen, da der ikke findes medicin til barnet ud over retalin mod damp. Deres handikappede barn gør livet meget svært for både forældre og søskende som bliver plaget hver eneste dag med drama og skrig. Hverdagen skal planlægges til mindste detalje.
Nogle af jer kender sikkert følelsen af at have et spædbarn der ikke vil holde op med at skrige, og man får den magtesløse følelse hvor man enten selv er ved at hoppe ud ad vinduet, eller kaste den skrigende unge ud ad vinduet. Man gør det jo ikke, men følelsen og tanken dukker op. Jeg har ikke selv børn, men har hørt andre forældre sige det samme, når de føler sig magtesløse.
Trådstarter lever med samme magtesløshed hver eneste fucking dag, og hun har ikke selv valgt at få et handikappet barn. Hun var uheldig, og det koster hende dyrt.
Derfor syntes jeg netop ikke i kan tillade jer at være hårde mod trådstarter, for hun er magtesløs og det er knægten også.
I har intet begræb om hvad det vil sige at have et handikappet barn. Er sikker på at trådstarter godt er klar over hun ikke er fejlfri, ligesom ingen forældre er fejlfrie.
Men vi taler altså ikke om et raskt barn i denne tråd.
Stakkels dreng, men sandelig også stakkels mor.
Jeg kender i øvrigt et andet autist barn som flyttede i støttebolig som 14 årig. Det har barnet fået det så meget bedre af.
Det betyder ikke at barnets forældre ikke kan give kærlighed, for det giver de barnet hver dag alligevel, når de taler i telefon hver dag, eller ses nogle gange om ugen.
Prøv at lade være med at dømme noget bestemt i ikke ved noget om.

Jeg har i dag sagt til min søn, at jeg elsker ham, det gør jeg hver dag og det kommer altid fra mit hjerte.... han siger at han ved jeg elsker ham og han siger også at jeg gør meget for ham.... ja jeg gør alt hvad der står i min magt om at hjælpe min søn, men når man slår panden mod muren konstant, så bliver jeg opgivende til sidst...det har jo stået på i mange år. ja han er i aflastning hver anden weekend, men det kan han ikke mangte mere, så jeg synes det er synd for ham, at han skal yvinges derud, når han får hovedpine og ondt i maven, så ofte er han der kun 1 dag eller er han hjemme....
Jeg har skrevet længere oppe i mit indlæg, at jeg sparer sammen til vi kan flytte, men rom blev ikke bygget på en dag..... 😉

[strike]Hvad med at bortadoptere barnet til en familie med rene børneattester . . osv . . der gerne vil have et barn❓Der er vist ret strenge regler for adoptanter.[/strike] [/quote]

Du skriver
[quote]Jeg skal til et møde om 1 uges tid med kommunen igen igen igen....
Jeg har været til så utallige af møder omkring min søn
og nu skal det ene efter det andet lige afprøves, for at se om det så virker.
Min søn har nogle diagnoser
har kommunen igennem tiden sat ind med en kontaktperson, en aflastnings familie hver anden weekend og nu også en familiekonsulent....
men ingen af delene kan min søn magte mere, han reagerer med ondt i hovedet og maven og snakker grimt og stikker af....
Ved siden af disse ting går han i skole, i klub, til sport og hjem til sin far 1 dag hver 14 dag....drengen er ikke ved øvrige familimedlemmer, da de enten er døde eller ikke gider have ham...
kørt så træt i alle de daglige konflikter
har ham stort set på fuldtid nu, da han ikke vil nogen af de andre steder hen mere....
jeg kan ikke få et parforhold til at fungere med min søn,
jeg har svært ved at have overskud til mit arbejde,
jeg kan ikke tage på ferie....
jeg har et rodet hjem, da han altid sviner og roder
og jeg hører råb og skrigen og hylen hver dag fra min søn af....
han skal guirdes til alt og han vil have sin vilje konstant....
der er desværre ikke mange hyggelige timer sammen med ham...
Til det sidste stor møde jeg var med kommunen for nogle uger siden, smed jeg hånklæddet i ringen og bad dem sørge for, at min søn kom på et skolehjem, men det ville de ikke gå med til...
nu ville de lige prøve og se om en famliekonsulent ikke kunne rette op på min måde at tackle drengen på og om han kunne lære at begå sig på en mere hensigtsmæssig måde med sine kammerater på og at han skulle lære at snakke ordentlig til mig.
at hende familiekonsulenten fra kommunen kommer hjem i vores hjem et par gange i ugen og jeg skal gøre som hun siger og jeg får på puklen, hvis jeg ikke har gjort som hun beder om
og selv om morgenen kan hun sidde og diskutere med min dreng om hvorfor han ikke kan tilsidesætte sine behov osv....med det resultat, at drengen går sur og i rigtig øv humør i skole....

sagsbehandleren,
psykologen fra ppr eller
familiekonsulenten,
diagnoser,
kontaktperson,
aflastnings familie
familiekonsulent....
i skole,
i klub,
til sport
og hjem til sin far 1 dag hver 14 dag
konflikter
sviner og roder
råb og skrigen og hylen

Hvis det er et par uger siden kommunen fandt på at bruge en af de der familiekonsulenter og hun kommer et par gange om ugen, så skal du måske give det en chance et par uger eller måneder til❓Måske er hun uddannet og dygtig og ikke en plattenslager og bondefanger !

En hel historie ville jo kræve, at folk skal læse 10 a 4 sider, og det er der jo ingen der gør. Synes gennerelt bare herinde, at folk er meget negative i deres svar.... det er det rene gætteri på, hvad du tror jeg gerne vil have folk svarer, at have medsympati for mig, nej, skulderklap kan jeg ikke bruge til en skid, men et kompetent svar, om nogle mulige handlingsmuligheder jeg evt. kan sige eller gøre, for at lette min søns hverdag...

men man kan jo ikke give et kompetent og fornuftig svar hvis man ikke har alle detaljer❓:)

[quote="missunivers" post=2621906]Jeg skal til et møde om 1 uges tid med kommunen igen igen igen....og jeg har overvejet om jeg skal pakke en taske med mit tøj og toilet taske og stille på bordet ved mødet og vise dem, hvad jeg har i tasken.... og sige, at jeg flytter hjemmefra på ubestemt tid, og at det må være op til enten sagsbehandleren, psykologen fra ppr eller familiekonsulenten, hvem af dem, der vil hente min søn efter skole og bringe ham akut på et skolehjem, for nu orker jeg ikke mere.....
Ja jeg ved godt, at det lyder fuldstændig grotesk og det er det også, men det er åbenbart den eneste måde, jeg kan få kommunene til at lette røven på.....
Jeg har været til så utallige af møder omkring min søn det sidste lange stykke tid og det er altid en sludder for en sladder og nu skal det ene efter det andet lige afprøves, for at se om det så virker....det driver mig fuldstændig til vanvid efterhånden....
Min søn har nogle diagnoser, men han er åbenbart ikke slem nok til at komme på medicin og flytte hjemmefra(han er 11 år) så istedet har kommunen igennem tiden sat ind med en kontaktperson, en aflastnings familie hver anden weekend og nu også en familiekonsulent.... men ingen af delene kan min søn magte mere, han reagerer med ondt i hovedet og maven og snakker grimt og stikker af....
Ved siden af disse ting går han i skole, i klub, til sport og hjem til sin far 1 dag hver 14 dag....drengen er ikke ved øvrige familimedlemmer, da de enten er døde eller ikke gider have ham...
Jeg har altid haft et meget anspændt forhold til min søn, vores cocktail passer dårlig sammen, men derfor elsker jeg min søn, men desværre er jeg kørt så træt i alle de daglige konflikter, at jeg ikke orker at have ham boende hjemme mere.... jeg er bundet på hænder og fødder, for jeg har ham stort set på fuldtid nu, da han ikke vil nogen af de andre steder hen mere.... jeg kan ikke få et parforhold til at fungere med min søn, jeg har svært ved at have overskud til mit arbejde, jeg kan ikke tage på ferie....jeg har et rodet hjem, da han altid sviner og roder og jeg hører råb og skrigen og hylen hver dag fra min søn af....han skal guirdes til alt og han vil have sin vilje konstant....der er desværre ikke mange hyggelige timer sammen med ham...
Til det sidste stor møde jeg var med kommunen for nogle uger siden, smed jeg hånklæddet i ringen og bad dem sørge for, at min søn kom på et skolehjem, men det ville de ikke gå med til...nu ville de lige prøve og se om en famliekonsulent ikke kunne rette op på min måde at tackle drengen på og om han kunne lære at begå sig på en mere hensigtsmæssig måde med sine kammerater på og at han skulle lære at snakke ordentlig til mig. Jøsses, løbet er kørt.....nu skal jeg finde mig i, at hende familiekonsulenten fra kommunen kommer hjem i vores hjem et par gange i ugen og jeg skal gøre som hun siger og jeg får på puklen, hvis jeg ikke har gjort som hun beder om og selv om morgenen kan hun sidde og diskutere med min dreng om hvorfor han ikke kan tilsidesætte sine behov osv....med det resultat, at drengen går sur og i rigtig øv humør i skole....
jeg er rasende, jeg magter det ikke mere..... men hvad fanden skal jeg gøre...????[/quote
hvorfor kan i ikke blive gode venner dig og knægten ??
jeg har ikke børn selv vil jeg lige sige......men det lyder som han har brug for noget maskulint modspil..... snakker du godt med faren.... hvad bidrager han med i alt det her. ??
jeg synes det er fedt du skiver herinde.... men synd du bliver haglet lidt ned....
jeg kan kan godt forstå du syntes det er hårdt..... især når der er så mange komunale folk indbladet... der får fri kl 16.. og ligger sagsmappen væk..... men det er jo deres vilkår.. et eller andet sted vil de jo hjælpe med at løse situationen..
kan i ikke få noget mor og søn terapi... eller er han for ung til det.... ?? ja det var bare en tanke.....
måske du skulle snakke med en om hvordan du løser det her.... blive coachet lidt ??
hvad med at sætte grænser for... går det fint...? respekterer han dig...
det med at rejse væk tror jeg osse kunne være en idé... få fri for det hele... og bounde lidt med hinanden.....
håber i finder ud af det... jeg har fuld respek for at du skriver om det og håber du finder løsningen på det... og især at din søn slipper med at få ondt i maven og hovenpine det er ikke gode tegn....
men som sagt jeg er ikke forældre selv... men du får bare mine umiddelbare tanker...
håber i bliver gode venner... en god tanke herfra 🙂

Jeg skal til et møde om 1 uges tid med kommunen igen igen igen....og jeg har overvejet om jeg skal pakke en taske med mit tøj og toilet taske og stille på bordet ved mødet og vise dem, hvad jeg har i tasken.... og sige, at jeg flytter hjemmefra på ubestemt tid, og at det må være op til enten sagsbehandleren, psykologen fra ppr eller familiekonsulenten, hvem af dem, der vil hente min søn efter skole og bringe ham akut på et skolehjem, for nu orker jeg ikke mere.....
Ja jeg ved godt, at det lyder fuldstændig grotesk og det er det også, men det er åbenbart den eneste måde, jeg kan få kommunene til at lette røven på.....
Jeg har været til så utallige af møder omkring min søn det sidste lange stykke tid og det er altid en sludder for en sladder og nu skal det ene efter det andet lige afprøves, for at se om det så virker....det driver mig fuldstændig til vanvid efterhånden....
Min søn har nogle diagnoser, men han er åbenbart ikke slem nok til at komme på medicin og flytte hjemmefra(han er 11 år) så istedet har kommunen igennem tiden sat ind med en kontaktperson, en aflastnings familie hver anden weekend og nu også en familiekonsulent.... men ingen af delene kan min søn magte mere, han reagerer med ondt i hovedet og maven og snakker grimt og stikker af....
Ved siden af disse ting går han i skole, i klub, til sport og hjem til sin far 1 dag hver 14 dag....drengen er ikke ved øvrige familimedlemmer, da de enten er døde eller ikke gider have ham...
Jeg har altid haft et meget anspændt forhold til min søn, vores cocktail passer dårlig sammen, men derfor elsker jeg min søn, men desværre er jeg kørt så træt i alle de daglige konflikter, at jeg ikke orker at have ham boende hjemme mere.... jeg er bundet på hænder og fødder, for jeg har ham stort set på fuldtid nu, da han ikke vil nogen af de andre steder hen mere.... jeg kan ikke få et parforhold til at fungere med min søn, jeg har svært ved at have overskud til mit arbejde, jeg kan ikke tage på ferie....jeg har et rodet hjem, da han altid sviner og roder og jeg hører råb og skrigen og hylen hver dag fra min søn af....han skal guirdes til alt og han vil have sin vilje konstant....der er desværre ikke mange hyggelige timer sammen med ham...
Til det sidste stor møde jeg var med kommunen for nogle uger siden, smed jeg hånklæddet i ringen og bad dem sørge for, at min søn kom på et skolehjem, men det ville de ikke gå med til...nu ville de lige prøve og se om en famliekonsulent ikke kunne rette op på min måde at tackle drengen på og om han kunne lære at begå sig på en mere hensigtsmæssig måde med sine kammerater på og at han skulle lære at snakke ordentlig til mig. Jøsses, løbet er kørt.....nu skal jeg finde mig i, at hende familiekonsulenten fra kommunen kommer hjem i vores hjem et par gange i ugen og jeg skal gøre som hun siger og jeg får på puklen, hvis jeg ikke har gjort som hun beder om og selv om morgenen kan hun sidde og diskutere med min dreng om hvorfor han ikke kan tilsidesætte sine behov osv....med det resultat, at drengen går sur og i rigtig øv humør i skole....
jeg er rasende, jeg magter det ikke mere..... men hvad fanden skal jeg gøre...????

hvorfor kan i ikke blive gode venner dig og knægten ??
jeg har ikke børn selv vil jeg lige sige......men det lyder som han har brug for noget maskulint modspil..... snakker du godt med faren.... hvad bidrager han med i alt det her. ??
jeg synes det er fedt du skiver herinde.... men synd du bliver haglet lidt ned....
jeg kan kan godt forstå du syntes det er hårdt..... især når der er så mange komunale folk indbladet... der får fri kl 16.. og ligger sagsmappen væk..... men det er jo deres vilkår.. et eller andet sted vil de jo hjælpe med at løse situationen..
kan i ikke få noget mor og søn terapi... eller er han for ung til det.... ?? ja det var bare en tanke.....
måske du skulle snakke med en om hvordan du løser det her.... blive coachet lidt ??
hvad med at sætte grænser for... går det fint...? respekterer han dig...
det med at rejse væk tror jeg osse kunne være en idé... få fri for det hele... og bounde lidt med hinanden.....
håber i finder ud af det... jeg har fuld respek for at du skriver om det og håber du finder løsningen på det... og især at din søn slipper med at få ondt i maven og hovenpine det er ikke gode tegn....
men som sagt jeg er ikke forældre selv... men du får bare mine umiddelbare tanker...
håber i bliver gode venner... en god tanke herfra [sun]

Det kan blive din ruin økonomisk. Selv hvis kommunen skulle være enig i at dit barn trænger til hjælp, så kan de opkræve flere tusinde kroner HVER MÅNED jvf. bekendtgørelse nr. 498 af 2011.
De kan blive ved med dette selv om dit barn er voksent og myndigt. Helt til dit barn fylder 22 år. Se: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=137218
Dit barn vil ikke få det bedre. Nu er dit barn ikke gammel nok til at blive anbragt på efterskole, men var det tilfældet, ville de markulere alle PPR papirer og sende et barn afsted med de bedste skudsmål hvorefter at efterskolen langsomt men sikkert vil rive sig i håret uden at ane hvad de skulle stille op.
De kunne vælge en plejefamilie, men plejefamilier af natur dovne mennesker, der ikke engang gider den lovpligtige efteruddannelse som de skal have. Søg på efteruddannelse og plejefamilie på Google. Du vil erfare at 3 ud af 4 familier bare ikke gider. Men pengene er gode nok. Dit barn vil få en ussel behandling.
Det optimale ville nok være et opholdssted, men også her er der problemer. Over hos min fætter på Odsherred er der rigtig mange opholdssteder drevet det største firma på egnen. Ejerne flyver i Helikopter, men personalet er uden uddannelse og ofte er det unge mennesker alene på arbejde. De kan ikke hjælpe dit barn.
Den eneste som kan er Dig og din ex-mand. I må gå sammen. Dump barnet oftere over hos ham. Så kan det være at der kommer andre boller på suppen.

skal vi andre trækkes med dit yngel ????
Det er da vel for pokker dig OG barnets far der har sat ham i verden !

hov hov der er gode og dårlige plejefamilier, mange pleje forælder bruger meget tid på, at rette andres børn op med gode muligheder.
Men desvære er det sådan i danmark, at de ikke får flere penge, hvis det går barnet godt men mindre men hvis barnet bliver mere krævende falder der flere penge og det er da et problem.

en af de ting du kan gøre er at blive mor og sætte dig ned og tenke på hvordan du vil have din dag med din søn. og når du har det så må du gå efter det så du blive nok nød til at sætte ham lidt på plas for han er 11 år så han kan nemt forstå hvad du siger til ham. og hvis det er ham der roder må du lære ham at ryde op efter sig om ikke andet hjelpe ham med det. for det fis med at du har en søn der har problemmer er noget du skal rette op på ikek ander. men det er så nemt at sende problemmer vider. og hvis du ikke vil have noget med de fjolser at gøre der vil besttem over jeres liv så smid dem da ud. og du må lidt undskyld men tro du har nogen problemmer med dig selv som gør at du ikke vil tag den ansvar med at have en sød der ikke har det godt så mit råd til dig se da for ind i da at bliver mor

Det var da et dejligt nemt svar.
Nogen gange tror jeg bare man skal have været i situationen før man (du) dømmer at nogen bare er en doven klaphat der skal se at tage sig sammen.
Nogen børn er bare sådan en håndfuld, at det sku ikke nok at være forældre.
Sjovt nok så har du ikke travlt med at få hans far på banen og sige at han skal tage sig sammen.
Hvordan kan det være? Er det fordi du mener at fædre bare skal aflever sæden og hvis der er problemer. Så har de fripas?

Prøv at kontakte SR-bistand.
http://www.sr-bistand.dk/
Der burde helt klart være folk med en baggrund, der kan give dig et godt svar.
Og du har ret i at dette forum er begrænset i og med at det er en varieret gruppe af mennesker med forskellig baggrund.
Held og lykke 🙂

Det er altså svært at komme med alle oplysninger, når man laver et indlæg.
Nogen af de ting man skriver er jo indforstået for en. Så man tænker ikke lige på at skrive dem med eller at de er relevante.
Og det er så hulens nemt for sådanne nogen som dig at tage en sætning ud og disekrere den og vende den til det modsatte af hvad man skrev.
Eksempelvis dit eminente svar på spørgsmål 1.
Hun vil netop vise dem tasken, for at vise hun er desperat for at få kvalificeret hjælp til sit barn.
Hvad er dit svar????
"Er det samfundet der har valgt, at du skulle få et barn?"
Spørgsmål 3
Måske skulle man selv gøre den tanke at lætte røven, og gøre en indsats for at ændre kursen i ens liv.
Æhh, ville du også sige til en med et kompliceret brud at de skulle tage sig sammen og fikse det selv.
Der er nogen ting man som forældre ganske enkelt ikke er uddannet eller forberedt på. Så er det netop at en som kommunen. Der har større råde rum over personale der netop burde kunne hjælpe, skulle træde til.
Spørgsmål 4
Hvad er det du vil have de skal gøre?
Tja jeg ved fra en at de prøvede at få hjælp til deres datter. Da hun var ret langt bagud i forhold til sine klassekammerater. Skolens svar 2. år i træk, lad os se om hun ikke kommer efter de andre. De er så heldigvis i stand til at hjælpe deres datter. Og det var så heller ikke så kompliceret som dette her.
De fandt hjælp og betalte for den.
Men ikke alle er så heldige at kunne se hvad deres barns skal have af hjælp og hvad der skal til for at hjælpe.
Prøv lige at huske dette en anden. Ikk?

Men lige denne sag er bedst at tale med nogen der har erfaring med denne slags sager.
Derfor indsætter jeg linket til SR-bistand.

Hvordan skal det problem så løses?
For det er logisk at man får mere i posen for det tunge arbejde. Mens det lette er knap så løntungt. Sådan er det i de fleste fag.
Jeg har ikke selv løsningen på det spørgsmål, men det kunne da være spændende og se om du har et forslag.