8tilføjet af

Bud på et fremtidigt dansk A-landshold?

Hej alle eksperter derude :-)
Der er bestemt nogle derude som har mere indsigt i dansk fodbold end jeg har. Og jeg kunne egentlig godt tænke mig at få jeres bud på hvordan I gerne ser et fremtidigt dansk A-landshold i fodbold kunne se ud.
Korriger mig hvis jeg tager fejl, men jeg mener at jeg så et meget lovende Ligalandshold på deres vintertur. Jeg mindes en Michael Lumb som gjorde en flot figur. Faktisk mener jeg at kunne erindre at jeg slet ikke savnede vore "cracks".
Er det en grundstamme vi kan bygge på? Jeg siger så afgjort ikke at vi skal bytte hele baduljen ud. Det ville for det første være professionelt selvmord, og for det andet ville det være at straffe et hold solidarisk som jo ikke var den rene elendighed.
Jeg så gerne en ny træner. Og jeg så gerne at det er en som har et friskt syn på hvordan vi skal tackle fremtiden. Som jeg tidligere har sagt, har jeg ikke den store fidus til Laudrupperne som landstrænere. Jeg så gerne en type a la Frank Arnesen. Om han så har evnerne, er der andre der ved bedre end jeg.
Kom meget gerne med dit bud. Jeg er frisk på såvel seriøse, samt lettere fantasifulde bud.
Mvh, og i stor forventning... Lagermann
tilføjet af

Et lille ønske

Egentlig kunne jeg godt tænke mig at de bud der måtte komme, deles op i målmand, forsvar, midtbane (evt defensivt/offensivt) og angreb.
Og hold jeg ikke bare til de 11 startende, men gerne med et udvidet hold. Jeg vil gerne se om I mener at vi kan få god bredde i en trup. Se på Argentina, de kan stille to næsten lige stærke hold. Og det samme kan vel spanierne? Eller "spanyakkerne" som Chris Anker Sørensen ville formulere sig.
Smid fantasien i overgear. Og lad os bare "nationalisere" nogle udlændinge hvis det der det der skal til. Det viser det tyske hold jo, at er en god idé.
Mvh Lagermann
tilføjet af

Vindermentalitet er nøgleordet...

...og teknisk dygtige spillere...
Jeg har desværre ikke så meget styr på de enkelte navne...heller ikke ude i klubberne...så jeg har kun et overfladisk forslag:
Lad os få en tysk træner - for de har jo vindermentalitet så det sparker røv...
Og så så jeg gerne nogle gode driblere a la Laudrup, og gode målskytter a la Elkjær...
De spillere vi skal ha fundet, skal spilles ind på holdet fra og med kampen mod Island...
tilføjet af

Udmærket indlæg

Hej der anonym
Jeg tror ikke at vore landsholdsspillere mangler vinder mentaliteten. De formåede bare ikke at omsætte det på banen. Teknisk dygtige tror jeg bedst at de bliver i udenlandske klubber. Også selvom jeg vil holde fast i at vores liga landshold klarede sig rigtigt flot sidste gang.
Ellers kan jeg næsten ikke være uenig. Vi ser temmeligt ens på de andre ting. En tysk "kæft, trit og retning" træner, er muligvis et godt bud. Vi havde jo meget sjov med Piontek. Morten Olsen har så også fået en del af sin uddannelse i det tyske, og belgiske.
Godt indlæg. Tak for det 🙂
Mvh Lagermann
tilføjet af

På dette tidspunkt

af døgnet bliver det skud fra hoften. Så må vi sætte holdet senere.
Søren Rieks løber rundt i Esbjerg og har gjort et godt stykke arbejde. Han skal med og have tid til at falde til på holdet, så tror jeg, han bliver en gevinst.
Der er også Mikkel Beckmann fra Randers - bestemt en bemærkelsesværdig gut!
På venstre back Leon Jessen. Kan han kæmpe sig til fast spilletid i Kaiserslautern, får han virkelig mulighed for at udvikle sig. Det bliver spændende!
Målmænd: Jeg ville gerne have skiftet ud i reserverne. Jesper Christiansen har toppet og må lade pladsen for Kevin Stuer Lauridsen. Men hvorfor ikke gå skridtet videre og tage Jonas Løssl med som tredjemand? Så kan han få det lært fra bunden.
Det er vist hvad bøssen indeholder lige for nu!
tilføjet af

Købt!!

Det er navne jeg kan forholde mig til. Og som jeg har nævnt i et par indlæg, så var det en flot indsats ligalandsholdet lavede i vinters. Og fra det hold genkender jeg flere af dem du har nævnt.
På målmandsposten, mener jeg at der var en ret god en med i VM studiet. Jeg mener at han stod lige på vippen til at komme med til VM. Han spiller i en svensk klub. Husker bare ikke hans navn. Kim....et eller andet?
I betragtning af det er på dette tidspunkt af døgnet, synes jeg vældigt godt om dine forslag 😃
Takker.....Lagermann
tilføjet af

Ingen navne herfra :)

Men jeg ønsker mig en moderne, komplet uddannet træner, der kan finde ud af at udelade skadede spillere - og ikke kun for spillets skyld, også for spillernes skyld. Lige nu er den "tordenskjolds soldater"-politik skyld i en del fodbold-invalider. Nicklas Bendtner er i risiko for at blive én af dem.
Jeg synes, det er horribelt, at der er så få navne i spil, at hvis Bendtner er skadet, tager vi ham med alligevel i håb om, at han kan spille hveranden kamp 80 % hvis det går godt.
Det er alibi-holdopstilling og forflygtigelse af ansvaret. Så har træneren på forhånd sikret sig en syndebuk, hvis det kniber.
Lige så meget fodboldforstand og grundighed, "sure Morten" besidder, lige så lidt vilje har han til at bære ansvaret og til at træffe de valg han er ansat til.
Jon Dahl slider og slæber på midtbanen - jamen vi mangler mål og han er / var en perfekt afslutter. Han skyder et straffespark og bliver skadet - i en kamp, hvor han er godt gennemvarm og har været i bevægelse helt frem til sparket, så han er "løst op". Når det kan ske, er det svært at overbevise mig om, at han var i orden, da kampen startede.
Nicklas Bendtner holdt sig varm i pausen ved at løbe rundt med fyssen - for ikke at lysken-muskulaturen skulle blive kold.
Per Krøldrup var i stand til at afløse Simon Kjær "bare sådan". Hvorfor var der ikke en fuldgod afløser for Bendtner og Jon Dahl❓Det var der vel også (bl.a. Eriksen og Enevoldsen), de ville bare påvirke spillet så meget, at "sure Morten" ikke kunne overskue det.
Forøvrigt, "sure Morten" er et udtryk, der blev slået i mønt for mange år siden af en håndbold-entusiast og debattør der kaldte sig RosaLilje 😃
tilføjet af

Landsholdet

Jeg savner dengang vi havde et af verdens bedste forsvar under Richardo, ved godt at pressen ikke ku li ham, men vi mangler et varemærke på det danske landshold.
Stephan andersen
Lars Jacobsen
Lars Jacobsen

Simon Kjær Daniel Agger


William Kvist Christian Poulsen Jacob Poulsen Thomas augustinussen


Morten Nordstrand


Nicklas Bendtner
tilføjet af

Kan godt lide din tankegang

Men jeg synes din opstilling er lidt "tynd", hvad erfaring med A landskampe angår. Efter jeg lige har set Tyskland slå England med 4:1 (eller snarere 4:2, ret skal være ret) så er det med den viden at Joachim Löw har taget 2/3 af U21 landsholdet, og sendt det til VM.
Vi bør få en udbygget sammenhæng mellem ungdomsarbejdet, talentmassen er der, og så A landsholdet. Sådan at de unge spillere på U21 får et CV med en del landskampe. Jeg har set indtil flere turneringer hvor Danmark ikke var med, fordi vi ikke var gode nok. Det skal vi til at være. Så lad os få nogle magre år, og til gengæld få opbygget en fed trup.
Men, alt i alt, kan jeg godt lide din tankegang :-)
Mvh Lagermann
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.