er der et liv efter skilsmisse?

kære alle jeg er en kvinde på 37, har kendt min kæreste i 20 år, siden jeg var 17, vi har en dreng på 6. år. Endnu engang har jeg taget ham i utroskab. Nu er det slut! jeg vil ike mere. Mit spørgsmål er : er der e tliv efter skilsmissen, kan man komme ovenpå igen? hvad er jeres erfaring?? jeg er så bange for et nyt liv alen... har aldrig prøvet det jo.. jeg har et godt job og ser godt ud har en god familie og søde venner men jeg er så bange.lad mig høre fra jer som har prøvet det?? åh..jeg ved ikke hvad jeg er bange for..måske det nye liv, en ny identitet min har jo i mit voksenliv altid været forbundet med hans. Vu har hus biler ja det hele, men altså ikke gift.
de bedste solhilsener

faktisk meget mere liv..😃 Socialforskningsinstituttet lavede en undersøgelse for nogle år tilbage der vist at kvinderne hurtigt landede på deres egne ben. Godt så. 3 år senere havde 70% af kvinderne det liv de ønskede sig mens de var i ægteskabet. 14% af mændene var gået i hundene. Der var også andre tal, men jeg hæftede mig især ved de to. Kvinder i hundene var ikke i % men promiller.

meget bedre! Glæd dig og slip af med den mand... spild ikke dit liv på ham!

Kære dig al begyndelse er svær.men du kommer ovenpå, gi det noget tid. og find dig selv som den du er uden svøb.når det er gjort så sker alting helt af sig selv.
Mvh Niko

Dejlige trætte du - du skal til at starte på noget helt nyt og der er massere af liv og leben som venter på dig. Du skal til at nyde dig selv igen - det har du sikkert ikke haft lejlighed til i et stykke tid - det bliver så godt for dig!
Du har truffet din beslutning, hellere ingen mand end en du ikke kan stole på,,,afsted m dig.
Du vil blive overrasket over hvor lækkert det er at være dig selv, lade nye mænd komme ind i dit liv, nye interesser og nye venner.
Giv dig endelig i kast m at blomstrer - du er din egen, det har du egentlig altid været også selvom det føles som om i mere har haft "fælles identitet", det er en illusion! Du må gerne være bange, det er helt naturligt at du er det, vær så god v dig, lad dine venner være der for dig...find dig hurtigst muligt en virkelig lækker og sanselig elsker. Start en mad/musik/danse/rejse-klub op og NYD dit liv søde.
Kh A

lad mig høre fra flere gerne i detaljer hvad der kan være svært.. fuck hvorfor mig?? har aldrig gjort nogen ondt tværtimod, men nu må det være nok jeg vil bare gerne vide hvad der kan vente mig "på den anden side"
de allerbedste hilsener
kom og skriv !

Du kommer til at klare dig bedre uden ham.
Når han ligefrem har været utro "igen", Så er der noget der siger mig, at du slipper for en masse bekymringer. Du bliver med andre ord et gladere menneske.
Men selvfølgelig er du ked af, fordi din verden som du kender, den skal laves om. Det er helt naturligt.
Men jeg vil godt sætte en flaske vin på, at du om et halvt år er en glad person, glad for de valg du har, og glad for de valg du har taget.
Altså forudsat du flytter fra ham.😉
Held og lykke[f]
Grøn

Livet efter skilsmisse:
1. Du behøver ikke at bekymre dig om han har en anden eller ej
2. Du kan dyrke dine egne interesser, vennekreds, pigefrokoster
3. Du behøver ikke lave aftensmad, hvis du ikke har lyst til det
4. Du kan have et voksenliv når drengen er hos sin far
5. Du vil opdage at der findes andre mænd her på jorden og du vil opleve forelskelsen på ny
6. Din økonomi er helt din og du bestemmer selv hvad du gør med dine penge
Du er ikke alene, du har familie og venner og du er din egen, du behøver ikke at leve i din mænds skygge. Du er i din bedste alder...find dig selv og vær glad..du har kun et liv..spild det ikke på bekymringer og gråd pga en dum mand...gå på opdagelsesrejse i livet. Der går nok ca et helt, før alle de praktiske er på plads, og det er lidt hårdt, men det går over og kan kun blive bedre. Vær glad for du ikke skal gennem en opslindende skilsmisse, da du ikke er gift officielt.

kære dig du er inden på det sværeste,svaret er dig.men det sidst du for guds skyld må er at svælge i selvmedlidenhed,selvom det kan virke fortrøstningsfuldt bare give los for tankerne.Men det vil være et skidt plaster på såret der næppe vil hele pænt op.mit råd skip hvorfor og hvis`er
Det ska nok få din skude vendt.
kender historien prøvet stort set samme selv for knab 5 år sidden to børn, 11 år på bagen i samme forhold var ung og nu jeg kun halv gammel, samme alder som dig.
mvh niko

Du. ejer ikke ham,og omvendt.
Du skal nok få dig et liv uden ham.Du har levet dit liv gennem ham,så nu skal du ud og blive voksen,og klare dig selv.
Alle vil på et tidspunkt,blive fristet til en anden kvinde/mand.Ingen har patent på hiandens krop og kønsdele.Da der er så meget kønssygdomme i omløb,ville jeg heller ikke kunne røre min mand(hvis jeg havde en)igen.
Jeg ville rende skrigende langt væk fra sådan en mand.
Husk.( Ingen ejer hianden )

Men det tager tid, og det må godt tage tid, det skal tage tid. Jeg er på din alder, var sammen med x i 13 år, også barn på snart 7. Selvom det er 3,5 år siden vi var sammen, kan der stadig komme en knytnæve, vi havde kendt hinanden siden vi vat 13 år. Det tager tid. Men du har fortjent en der er dig tro og respekterer dig, det er mangel på respekt og empati at han gentagende gør dig ondt, godt du er kommet til den beslutning, selvom det vil tage tid kommer du ud på den anden side, og jeg lover dig du kommer ud MEGET GLADERE, det er 1000% sikkert for det skal være ligeværdigt eller ikke være. Stort knus

Jeg blev meget gladere. Det gik hurtigere end jeg troede. Jeg var gift i 20 år med en, der også var utro. Jeg kunne ikke mere.
Men jeg blev bare så lettet, som tusind lænker faldt af mig, da jeg fik skilsmissepapirerne. Ingen spekulationer om hvad han lavede. Jeg var helt min egen.
Det var så skønt. Jeg har aldrig fortrudt. Glæd dig. 😉

Som jeg forstod det var det ikke et spørgsmål om at eje hinanden eller ej... Så ehhh hvor vil du hen med det der? Der sidder øjensynligt en kvinde i sorg og spørger om der er liv efter skilsmisse, og du taler om at hun har levet igennem, og man ikke ejer hinanden.... Hvor ved du fra kvinden har levet igennem udelukkende ham, var det, det i dine øjne der var spørgsmålet, eller kunne vi prøve at holde os til det faktuelle her??!"!

Jeg kender ik selv til det du nu skal igennem, vil bare sige at der altid er håb, og støtte et sted, du kommer ud på den anden side igen, pas på dig selv, og giv ikke op
Knus og tanker.