skal jeg stille ham til ansvar

Hørte for nogen tid siden min kæreste tale med en kammerat, slutsætningen,ja men hvordan gør man det forbi, lød da jeg kom ind med kaffen, og så blev der stille...
jeg har siden tænkt om det mon tjalt mig, han virker interesseret men tanken nager.
Kan man være sammen med en kæreste, lade som om man elsker og så samtidigmed være i fuld gang med planlægge retræde ?
Jeg vil ikke se syner, og måske var det ikke os,men skal jeg spørge ham direkte ?
Eller glemme det,fordi jeg jo kun overhørte bemærkningen og ikke var med i samtalen iøvrigt?,

nævne den slags om dig når han vidste du var i nærheden? Det tror jeg næppe. Tror du ikke de har talt om en ven der skal til at slå op med en kæreste og det ville de måske ikke lige involvere alle mulige i endnu?
Det virker umiddelbart mest logisk på mig

Jeg ville uden at tøve spørge til hvad det var jeg havde overhørt, fremfor at gå og gruble over det.
Du kan jo sagtens gøre det på en stille og rolig måde, uden at angribe ham, og "stille ham til ansvar", som du skriver.

Jeg tror også bare at de snakkede om en anden person, der gerne ville gøre det forbi med sin kæreste på en god og værdig måde. Men jeg kan da godt forstå din bekymring, det er slet ikke rart, og da det også fylder så meget i dit liv!! Men du kunne jo prøve, at sige til din kæreste, at du overhørte hans tlf. samtale, om det var noget han ville fortælle dig, så du kan få ro i dit sind. Smiler sødt.

er også hvad jeg tror mest, for jeg har ikke grund til andet,men ordene og det der blev stille, ja det har jeg som sagt tænkt lidt på og så alligevel som du siger, mon dog
Tak for dit svar,

er faktisk lige der problemet ligger, han må jo ikke tro jeg sådan går og lytter, jeg kom jo bare ind, og vil jo ikke stille ham til ansvar, bare gerne vide.
Du har ret jeg bør spørge og ikke gå rundt med bekymringer uden grund.
Tak for dit svar.

til dig tak for dit svar, ja jeg må slå det ud af hovedet eller spørge.

Ja, man kan godt være i et forhold og stadig elske et menneske, selvom man "planlægger retræte". Måske elsker din kæreste dig stadig, men er begyndt at køre i tomgang i jeres forhold.
Det er slet ikke sikkert at han har lyst til at gå fra dig, men måske føler han at tingene efterhånden er gået i hårdknude. Måske er han i tvivl om sig selv eller om de rammer jeres tilværelse er bygget op i. Det er slet ikke sikkert at det bliver ved mere end overvejelserne hvis han får lejlighed til at tænke og føle tingene ordentligt, men det er da også muligt at han simpelthen er igang med den proces der fører frem til et brud. Det betyder ikke at han er et stort dumt svin fordi han vender situationen med en ven, men at tingene måske er uoverskuelige for ham - og for svære at tale med dig om, fordi han måske ved at du så bliver sur, ked, hysterisk eller på anden måde reagerer voldsomt. Hvis han selv er ude af balance og i tvivl er det sikkert ikke hensigtmæssigt at konfrontere dig med noget som helst endnu.
Når det så er sagt, så sladrer mænd jo lige så meget som kvinder. Det kan lige så godt være at de har været ved at diskutere venners brud eller en kammerats måde at håndtere et brud på og så ikke har ønsket at du skulle høre det, fordi det er noget der kun kommer deres snak ved.
Har du aldrig selv siddet og diskuteret noget og så holdt op når din kæreste kom ind, fordi du faktisk ikke synes det kommer ham ved? Det har jeg da - man skal jo ikke dele alt om alle, bare fordi man er et par.
Men, du kunne jo hvi sdu er så meget i tvivl finde en aften, lave et godt måltid mad og så sige til ham, at du gerne vil have en snak om jeres forhold. Spørg ham så - uden at være nedladende eller virke forhåndssåret om der er noget han gerne vil tale om, eller om der er noget han ikke helt synes fungerer. Du skal være klar til at lytte, tage imod kritik og acceptere følelser og tanker hos ham uden at blive voldsomt vred/hysterisk, for så har du åbnet en dør til kommunikationen, hvor han ikke skal være bange for at konfrontere et evt. problem.
Jeg ved ikke hvordan du normalt håndterer den slags situationer, men mange mennesker bliver utroligt defensive hvis de tror de skal høre dårligt nyt og det gør det svært at komme ud med det.
Jeg har f.eks. selv lige brudt et langvarigt og seriøst forhold, men det tog lang tid at erkende at tiden var kommet. Både fordi jeg elskede (og elsker) ham på min egen måde, men også fordi jeg vidste at han ville blive utrolig ked af det og næsten selvudslettende. Når man ved at der vil være en voldsomt reaktion (måske baseret på tidligere erfaringer med vedkommende) hvis man siger noget den anden ikke kan lide at høre, kan det være utrolig svært at få hul på det.
Du har selvfølgelig lov til at reagere hvis han siger at han faktisk ér i tvivl eller vil gøre det forbi, men prøv så at kommunikere det roligt til ham. Det er okay at græde men det er vigtigt at du f.eks. roligt siger "det er jeg meget ked af at høre" eller hvad det nu er du føler omkring det, HVIS det altså er dårlige nyheder.
Men klap hesten - som sagt KAN det bare være et tilfælde af sladder som ikke skulle nå dine ører;)