Skal man afholde sig fra blod 2
Hele Skriften er inspireret af Gud og gavnlig til undervisning, til retledning, til reformering, til optugtelse i retfærdighed. Dette siger biblen.
Vi skal derfor ikke udelade noget, sådan som vi ser det gøres af visse designtroende der taler om blodet, og alt andet.
I har ikke forstået biblen og vil heller ikke, da I mener at have et bedre bud på hvad kristendom er, end både biblen og Jesus.
Adam og Eva spiste af træet til kundskab om godt og ondt. At Adam og Eva spiste æbler betød selvfølgelig i sig selv ingenting.
Det der betød noget var de overtrådte Guds lov, om at afholde sig fra at spise af træet.
Moseloven omtaler blodet med to betydninger. Dels er det forbudt at indtage blod som næring, men det har en betydning som rækker langt ud over dette.
Kun kød med dets sjæl — dets blod — må I ikke spise.
Så står der videre noget af stor betydning. Blodet betyder mere end at spise og udgyde en andens blod. Hvordan skulle en jøde give blod tilbage til Gud. Nej betydningen er meget mere. Hvis ikke man kan følge med så langt, kan man godt stoppe her.
Gud siger:
Og desuden, blodet af jeres sjæle vil jeg kræve tilbage. Af hver levende skabnings hånd vil jeg kræve det tilbage; og af menneskets hånd, af hånden på enhver som er hans broder, vil jeg kræve menneskets sjæl tilbage. 6 Den der udgyder menneskers blod, ved mennesker vil hans eget blod blive udgydt, for i sit billede frembragte Gud menneskene. 7 Og I, bliv frugtbare og talrige, lad det vrimle med jer på jorden og bliv talrige på den.“
Vi ser igen blodet har med Guds hensigt at gøre.
Det fremgår altså af denne erklæring til hele menneskeheden at Gud betragter et menneskes blod som noget der repræsenterer livet. Skaberen har givet mennesket livet, og ingen må tage dette liv, der repræsenteres ved blodet.
Ritualet med blodet der blev helliget ved ofring på altret, var en lov som nok for jøderne ikke rigtigt gav nogen mening, da de ikke kunne vide Jesus langt senere ville ofre sit blod for at skaffe soning for menneskene. Derfor blev alt blod regnet helligt.
Jøderne gav sig ikke til at diskuterer det med Moses eller med Gud.
De overholdt Guds bud. Det gør sande kristne.
Når der tales om at spise blod, havde det en betydning for ikke at forurene legemet.
Blod som føde er ikke direkte usundt, det indeholder protein.
Derfor er forbudet mod blod naturligvis givet af Gud, ikke fordi det er direkte usundt, men fordi Gud har en anden hensigt, som kristne ønsker at efterleve.
Andre kan så spise blodpølse hvis de vil. Badwrr.
Senere indstifter Jesus nadveren, som også har en stor symbolsk betydning, og det i forbindelse med at spise. Der er derfor en sammenhæng mellem det at spise og det at bruge blodet.
Naturligvis omtaler biblen ikke blodtransfusion, men principper mener jeg ikke er til at tage fejl af.
Da Apostlene skal afgøre spørgsmålet om omskæring, kommer der et fornyet forbud mod at bruge blod. Helligånden vidner om man skal afholde sig fra blod. Der er ingen nærmere forklaring.
Som jøderne ikke viste hvorfor de ikke måtte indtage blod i legemet, kender vi heller ikke alle Guds hensigter.
Undtaget herfra er de overmåde kristne, der ikke mener Gud skal lære dem noget. Gud skal ikke tro han er noget. Gud skal makke ret.
Når biblen taler om blod, taler den om det iltbærende blod vi har i årerne som livet er i.
Den taler heller ikke om, vi ikke kan bruge vort eget blod, som vort eget liv er i.
Eller mindre dele af blod.
Blot må vi ikke gå imod Guds bud, på samme måde som Adam og Eva ikke måtte spise af træet, men gjorde det alligevel, med katastrofale følger.
Livet er i blodet og det vil vi respektere, da vi stoler på gud og ikke mistror ham, som det siges vi bør gøre, af nogen der også tager sig frihed til at ændre på ordene betydning som de gives i biblen.
På den måde er Gud blevet til en mytologisk okkult gud der består af tre væsener.
Jesus ofrede sit blod for vi kan få liv.
Vi skal derfor ikke udelade noget, sådan som vi ser det gøres af visse designtroende der taler om blodet, og alt andet.
I har ikke forstået biblen og vil heller ikke, da I mener at have et bedre bud på hvad kristendom er, end både biblen og Jesus.
Adam og Eva spiste af træet til kundskab om godt og ondt. At Adam og Eva spiste æbler betød selvfølgelig i sig selv ingenting.
Det der betød noget var de overtrådte Guds lov, om at afholde sig fra at spise af træet.
Moseloven omtaler blodet med to betydninger. Dels er det forbudt at indtage blod som næring, men det har en betydning som rækker langt ud over dette.
Kun kød med dets sjæl — dets blod — må I ikke spise.
Så står der videre noget af stor betydning. Blodet betyder mere end at spise og udgyde en andens blod. Hvordan skulle en jøde give blod tilbage til Gud. Nej betydningen er meget mere. Hvis ikke man kan følge med så langt, kan man godt stoppe her.
Gud siger:
Og desuden, blodet af jeres sjæle vil jeg kræve tilbage. Af hver levende skabnings hånd vil jeg kræve det tilbage; og af menneskets hånd, af hånden på enhver som er hans broder, vil jeg kræve menneskets sjæl tilbage. 6 Den der udgyder menneskers blod, ved mennesker vil hans eget blod blive udgydt, for i sit billede frembragte Gud menneskene. 7 Og I, bliv frugtbare og talrige, lad det vrimle med jer på jorden og bliv talrige på den.“
Vi ser igen blodet har med Guds hensigt at gøre.
Det fremgår altså af denne erklæring til hele menneskeheden at Gud betragter et menneskes blod som noget der repræsenterer livet. Skaberen har givet mennesket livet, og ingen må tage dette liv, der repræsenteres ved blodet.
Ritualet med blodet der blev helliget ved ofring på altret, var en lov som nok for jøderne ikke rigtigt gav nogen mening, da de ikke kunne vide Jesus langt senere ville ofre sit blod for at skaffe soning for menneskene. Derfor blev alt blod regnet helligt.
Jøderne gav sig ikke til at diskuterer det med Moses eller med Gud.
De overholdt Guds bud. Det gør sande kristne.
Når der tales om at spise blod, havde det en betydning for ikke at forurene legemet.
Blod som føde er ikke direkte usundt, det indeholder protein.
Derfor er forbudet mod blod naturligvis givet af Gud, ikke fordi det er direkte usundt, men fordi Gud har en anden hensigt, som kristne ønsker at efterleve.
Andre kan så spise blodpølse hvis de vil. Badwrr.
Senere indstifter Jesus nadveren, som også har en stor symbolsk betydning, og det i forbindelse med at spise. Der er derfor en sammenhæng mellem det at spise og det at bruge blodet.
Naturligvis omtaler biblen ikke blodtransfusion, men principper mener jeg ikke er til at tage fejl af.
Da Apostlene skal afgøre spørgsmålet om omskæring, kommer der et fornyet forbud mod at bruge blod. Helligånden vidner om man skal afholde sig fra blod. Der er ingen nærmere forklaring.
Som jøderne ikke viste hvorfor de ikke måtte indtage blod i legemet, kender vi heller ikke alle Guds hensigter.
Undtaget herfra er de overmåde kristne, der ikke mener Gud skal lære dem noget. Gud skal ikke tro han er noget. Gud skal makke ret.
Når biblen taler om blod, taler den om det iltbærende blod vi har i årerne som livet er i.
Den taler heller ikke om, vi ikke kan bruge vort eget blod, som vort eget liv er i.
Eller mindre dele af blod.
Blot må vi ikke gå imod Guds bud, på samme måde som Adam og Eva ikke måtte spise af træet, men gjorde det alligevel, med katastrofale følger.
Livet er i blodet og det vil vi respektere, da vi stoler på gud og ikke mistror ham, som det siges vi bør gøre, af nogen der også tager sig frihed til at ændre på ordene betydning som de gives i biblen.
På den måde er Gud blevet til en mytologisk okkult gud der består af tre væsener.
Jesus ofrede sit blod for vi kan få liv.