Skal vi kvitte hende?
Min mand og jeg kommer begge fra alkoholiserede hjem. I mit hjem havde jeg en stedfar som ikke drak, så mit var til at leve med. Også fordi min mor fik hverdagen til at fungere tiltrods for sit misbrug.
Min mand's var meget slemt.
Et eksempel:
Min svigermor tog engang på ferie i 3 uger, da han var 12 og hans bror var 10. Hun stak ham 100kr. og sagde at der var mad i fryseren. (Hun havde bare glemt at lærer dem at lave mad, så de måtte stjæle mad i Kvikly for at få noget at spise.)Derudover levede hun et stort set på et værtshus i hele hans barndom. Han var ansvarlig for sin bror og sin søster.
Hans bror er siden rendt ind og ud af fængelserne og er først faldet til ro i forbindelse med at han har fået børn.
Hans søster har klaret sig fint indtil for et år siden. Men nu sidder hun på værtshuset som sin mor og drikker hjernen ud, sammen med sin mand. Hendes børn på 12 og 14år passer sig selv, men hun sørger da, så vidt vi ved, for at de får noget at spise.
Før alt dette startede så vi hende mindst en gang om ugen. Nu ser vi hende aldrig. Hun har lånt penge som hun "glemte" at komme med den dag vi havde aftalt. Hendes mand aflyst til en fødselsdag en time før de skulle komme og hun blev 1½ time, hvor hun konstant kiggede på klokken og vi var overhovedet ikke i tvivl om, at hun heller ville sidde på stamværtshuset. Da min mand fyldte 40, sendt hun ham en sms, med beskeden "Tillykke du gamle!"
Det har været en "hemmelighed" at hun var begyndt at drikke. Vi fik det af vide af min mands bror.
Min mand vil ikke blande sig i hendes liv og hendes valg. Og nu er spørgsmålet så, skal vi kvitte hende?
Jeg kan og vil ikke leve med al den druk. Jeg smed min svigermor ud af vores liv i 9 år af samme grund. Jeg ville ikke have, at vores børn skulle opleve de svigt som følger i kølvandet på en alkoholiker. Min mand var dengang enig med mig!
Men skal jeg endnu engang være den som afskære ham fra sin familie?
Jeg kan se på ham, at han er ked af det, men hvad skal jeg gøre?
Vi drikker aldrig i hverdagen, men vi drikker til fester som alle andre. Vi er altså ikke helt fanatiske.
Min mand's var meget slemt.
Et eksempel:
Min svigermor tog engang på ferie i 3 uger, da han var 12 og hans bror var 10. Hun stak ham 100kr. og sagde at der var mad i fryseren. (Hun havde bare glemt at lærer dem at lave mad, så de måtte stjæle mad i Kvikly for at få noget at spise.)Derudover levede hun et stort set på et værtshus i hele hans barndom. Han var ansvarlig for sin bror og sin søster.
Hans bror er siden rendt ind og ud af fængelserne og er først faldet til ro i forbindelse med at han har fået børn.
Hans søster har klaret sig fint indtil for et år siden. Men nu sidder hun på værtshuset som sin mor og drikker hjernen ud, sammen med sin mand. Hendes børn på 12 og 14år passer sig selv, men hun sørger da, så vidt vi ved, for at de får noget at spise.
Før alt dette startede så vi hende mindst en gang om ugen. Nu ser vi hende aldrig. Hun har lånt penge som hun "glemte" at komme med den dag vi havde aftalt. Hendes mand aflyst til en fødselsdag en time før de skulle komme og hun blev 1½ time, hvor hun konstant kiggede på klokken og vi var overhovedet ikke i tvivl om, at hun heller ville sidde på stamværtshuset. Da min mand fyldte 40, sendt hun ham en sms, med beskeden "Tillykke du gamle!"
Det har været en "hemmelighed" at hun var begyndt at drikke. Vi fik det af vide af min mands bror.
Min mand vil ikke blande sig i hendes liv og hendes valg. Og nu er spørgsmålet så, skal vi kvitte hende?
Jeg kan og vil ikke leve med al den druk. Jeg smed min svigermor ud af vores liv i 9 år af samme grund. Jeg ville ikke have, at vores børn skulle opleve de svigt som følger i kølvandet på en alkoholiker. Min mand var dengang enig med mig!
Men skal jeg endnu engang være den som afskære ham fra sin familie?
Jeg kan se på ham, at han er ked af det, men hvad skal jeg gøre?
Vi drikker aldrig i hverdagen, men vi drikker til fester som alle andre. Vi er altså ikke helt fanatiske.