Skal vi nu til at hylde Ansgar og Poppo?
Nu er det Ansgar og Poppo, vi skal til at hylde med marchmusik og landsmøder, pigespejdere og flagdage.
Hvem bliver den næste? Den sindssyge Olav Trygveson, der torturerede og lemlæstede sine hedenske norske landsmænd for at banke kristendommen ind i hovedet på dem.
Det kører da rigtig godt for Marie Krarup (DF) [:X]
Omkring år 900 blev danskerne kristnet af modige munke fra Tyskland og England. Fordi vi fik kristendommen som religion, fik vi også dens følgevirkninger – den vestlige civilisation. Det er jeg de munke meget taknemmelig for. Jeg bryder mig ikke om stammesamfund, klaner, blodhævn og trællesystem, sådan som vi havde det i de hedenske tider. De ting slap vi ud af på grund af kristendommen.
Men den vestlige civilisation er ikke en selvfølge. Den britiske historiker, Niall Ferguson, beskriver i sin meget spændende bog ”Civilization. The West and the Rest” det særlige ved den vestlige civilisation. Og han giver et positivt syn på den. Det er jo ellers ikke det, vi hører i dag. Mange historie -og samfundsfagsbøger, jeg kender fra mit arbejde i gymnasiet har en tendens til at se negativt på den vestlige verden. Korstog, imperialisme, slaveri og økologisk katastrofe fylder meget og efterlader nok hos de fleste børn med en ide om, at der ikke er noget i den vestlige verden at være stolt af. At den fortid vi står på er det bedst at løbe fra så hurtigt som muligt og få erstattet med noget nyt – måske EU eller mulit-kulti-visioner. Denne selvhaderiske holdning er dog ofte kombineret med en overmodig tro på, at andre civilisationer er på vej imod vores – de får jo nok demokrati, ligestilling og personlig frihed om nogle år, når de har ”udviklet sig”. ”Udviklingen” er et andet ord for en fatalistisk tro på nogle vestlige træk som universelle og uomgængelige.
Niall Fergusons bog beskæftiger sig indgående med den vestlige civilisations baggrund. Han forsøger at identificerer de afgørende træk ved vores kultur, der har gjort den vestlige verden dominerende indtil nu. Han når frem til 6 afgørende ”killerapp's”, som han med et moderne computer-ord kalder ”vindertrækkene”. De er konkurrence, videnskab, ejendomsret, medicin, forbrugersamfund og arbejdsetik. Han giver mange eksempler fra historien på, hvordan disse træk har ført til at det var Vesten og ikke Kina eller Sydamerika eller den islamiske verden, der blev den mest succesrige.
Bogens budskab er dog ikke kun en jubel over tidligere bedrifter, men ligeså meget en bekymring for, om vi forstår at sætte pris på, hvad vi har. Og om vi dermed forstår at bevare det i fremtiden. Niall Ferguson gør brutalt opmærksom på, at tidligere store kulturer er gået under. Og de er ikke bare svundet langsomt ind – de er faktisk forsvundet på en enkelt generation. Så man skal ikke føle sig for sikker. Hvis ikke vi forstår, hvad det er, vi skal værne om, hvad vi skal fremme, og hvad vi skal bekæmpe, kan vi ende som Romerriget eller Mingdynastiet eller Det Osmanniske Rige, og gå ind i fremtidens historiebøger som en samling ruiner eller bilvrag og computerbunker.
Det er et uhyggeligt perspektiv, men det er nødvendigt at blive mindet om, at den mulighed foreligger, – ligesom den romerske triumfator på triumftoget fik hvisket i øret: ”Husk du er dødelig!” Vi i den vestlige verden brug for at blive mindet om, at vores verden ikke er den eneste. Den er ikke historiens endemål. Den er ikke en selvfølge. Den er ikke universel. Den er en undtagelse, og den kan forgå. Men samtidig er den heller ikke en fejltagelse. Den er langt bedre end de øvrige civilisationer og den er værd at kæmpe for. Vesten skal gøre op både med selvovervurderingen og selvhadet. Kun med en afbalanceret holdning til sig selv og andre kulturer kan vi sikre os vores egen civilisations fortsatte eksistens.
Ansgar og Poppo hjalp os ind i den vestlige civilisation, - vi må selv yde en indsats for at fastholde den. Men først og fremmest er der brug for, at vi begynder at forstå, at den vestlige verden er en god verden, som vi skal være stolte af. Tak til Ansgar og Poppo.
http://www.b.dk/politiko/tak-til-ansgar-og-biskop-poppo
Hvem bliver den næste? Den sindssyge Olav Trygveson, der torturerede og lemlæstede sine hedenske norske landsmænd for at banke kristendommen ind i hovedet på dem.
Det kører da rigtig godt for Marie Krarup (DF) [:X]
Omkring år 900 blev danskerne kristnet af modige munke fra Tyskland og England. Fordi vi fik kristendommen som religion, fik vi også dens følgevirkninger – den vestlige civilisation. Det er jeg de munke meget taknemmelig for. Jeg bryder mig ikke om stammesamfund, klaner, blodhævn og trællesystem, sådan som vi havde det i de hedenske tider. De ting slap vi ud af på grund af kristendommen.
Men den vestlige civilisation er ikke en selvfølge. Den britiske historiker, Niall Ferguson, beskriver i sin meget spændende bog ”Civilization. The West and the Rest” det særlige ved den vestlige civilisation. Og han giver et positivt syn på den. Det er jo ellers ikke det, vi hører i dag. Mange historie -og samfundsfagsbøger, jeg kender fra mit arbejde i gymnasiet har en tendens til at se negativt på den vestlige verden. Korstog, imperialisme, slaveri og økologisk katastrofe fylder meget og efterlader nok hos de fleste børn med en ide om, at der ikke er noget i den vestlige verden at være stolt af. At den fortid vi står på er det bedst at løbe fra så hurtigt som muligt og få erstattet med noget nyt – måske EU eller mulit-kulti-visioner. Denne selvhaderiske holdning er dog ofte kombineret med en overmodig tro på, at andre civilisationer er på vej imod vores – de får jo nok demokrati, ligestilling og personlig frihed om nogle år, når de har ”udviklet sig”. ”Udviklingen” er et andet ord for en fatalistisk tro på nogle vestlige træk som universelle og uomgængelige.
Niall Fergusons bog beskæftiger sig indgående med den vestlige civilisations baggrund. Han forsøger at identificerer de afgørende træk ved vores kultur, der har gjort den vestlige verden dominerende indtil nu. Han når frem til 6 afgørende ”killerapp's”, som han med et moderne computer-ord kalder ”vindertrækkene”. De er konkurrence, videnskab, ejendomsret, medicin, forbrugersamfund og arbejdsetik. Han giver mange eksempler fra historien på, hvordan disse træk har ført til at det var Vesten og ikke Kina eller Sydamerika eller den islamiske verden, der blev den mest succesrige.
Bogens budskab er dog ikke kun en jubel over tidligere bedrifter, men ligeså meget en bekymring for, om vi forstår at sætte pris på, hvad vi har. Og om vi dermed forstår at bevare det i fremtiden. Niall Ferguson gør brutalt opmærksom på, at tidligere store kulturer er gået under. Og de er ikke bare svundet langsomt ind – de er faktisk forsvundet på en enkelt generation. Så man skal ikke føle sig for sikker. Hvis ikke vi forstår, hvad det er, vi skal værne om, hvad vi skal fremme, og hvad vi skal bekæmpe, kan vi ende som Romerriget eller Mingdynastiet eller Det Osmanniske Rige, og gå ind i fremtidens historiebøger som en samling ruiner eller bilvrag og computerbunker.
Det er et uhyggeligt perspektiv, men det er nødvendigt at blive mindet om, at den mulighed foreligger, – ligesom den romerske triumfator på triumftoget fik hvisket i øret: ”Husk du er dødelig!” Vi i den vestlige verden brug for at blive mindet om, at vores verden ikke er den eneste. Den er ikke historiens endemål. Den er ikke en selvfølge. Den er ikke universel. Den er en undtagelse, og den kan forgå. Men samtidig er den heller ikke en fejltagelse. Den er langt bedre end de øvrige civilisationer og den er værd at kæmpe for. Vesten skal gøre op både med selvovervurderingen og selvhadet. Kun med en afbalanceret holdning til sig selv og andre kulturer kan vi sikre os vores egen civilisations fortsatte eksistens.
Ansgar og Poppo hjalp os ind i den vestlige civilisation, - vi må selv yde en indsats for at fastholde den. Men først og fremmest er der brug for, at vi begynder at forstå, at den vestlige verden er en god verden, som vi skal være stolte af. Tak til Ansgar og Poppo.
http://www.b.dk/politiko/tak-til-ansgar-og-biskop-poppo