Skal være stærk

men føles som om mit liv med et sekund er blevet ligemeget
du er der ikke
og gider mig ikke
for få timer siden var du min
og jeg glædede mig så ufattelidt til at mærke jeg var din
Jeg fik din foragt og kulde
Aldrig har det gjort så ondt at være så tæt på dig
men ikke måtte komme ind i dit glashus
Det var jo rigtig alt det du siger
men at du hader mig så meget
det havde jeg ikke troet
Sjældent græder jeg når du ser det
for mit hjerte var for evigt låst
da du kom og låste det op
ja da var det for evigt
Det er det der gør ondt er
tanken om dig og alle dine hemmeligheder
uanset hvad vil du altid kunne stole på mig
måske er jeg dum
for du er tydeligvis på vej væk
din distance og dit had er langt større end jeg troede
Jeg forvekslede det med ufattelig dyb kærlighed, som den jeg føler for dig
jeg er for evigt din
men hvorfor lod jeg dig træde på mig og mit hjerte
når du mig ikke savner og ikke behøver
når alt er lort og man kommer til kort
Tiden den går
måske er du min igen
når vi ses
jeg håber det
og du ikke hader mig som jeg faktisk tror
jeg vil stadigvæk kunne være der
og natten er ung
for helvede byrden i nat er tung
jeg savner dig og behøver dig
for jeg savner en del af mig
som tog væk idag
også selvom du hader mig
ja så troede jeg naivt en del af dig
bare ønskede være tæt på mig
lige nu og lige her
vupti så kan jeg være der
puha jeg kunne ikke lade være
poesi, og langt mere end der er at sige
Godnat
og farvel
Nu sidder jeg så her og tænker
på det livslange lænker
der mit hjerte for evigt br

Det er simpelthen så frygteligt. Der kommer den uundgåelige tid hvor ens humør kører op og ned og hvor man ikke kan se det positive i noget. Der er dog én positiv ting. Noget som du enten ikke kan eller "vil se" og det er, at for hver dag der går, rykker du et skridt i den rigtige retning. Væk fra ham der alligevel ikke fortjente dig. Det kan godt være du ikke kan mærke de skridt, men en dag vil du mærke tågen lette en smule og solen kigge ned :-)
Indtil da må du være stærk, som du også lyder til at være. Vi har alle været der og vi er stort set alle kommet ud på den anden side. Lad dig selv græde, være vred, kaste med ting - whatever. Men lad det ikke blive en "sovepude". Hvor lidt energi man end har (man har ca. 0 energi. Måske i virkeligheden MINUS energi), så hjælper det at komme ud og mødes med venner og at komme lidt i byen. Enten på bar eller bare ud og se nogle koncerter eller noget.

Det var de bedste råd jeg kunne give dig her. Har selv en veninde der er blevet dumpet af et røvhul. Vi andre er glade for at de ikke er sammen, fordi han var virkelig en idiot. Men vi er kede af, at hun har det så dårligt. Mine veninder og jeg har lidt adopteret hende og det hjælper hende faktisk at komme ud :-)
Nå, så fik jeg vævet en masse af mig. IGEN :-D

, så er det helt i orden at skrue væk. Det gør min veninde også :-) Hun mener sangen er for hård og for dårlig at græde til :-D