1tilføjet af

Skilift ud af byen

Århus er en typisk østkystby. En gammel bykerne beliggende i en ådal med den nyere bebyggelse op langs siderne af ådalen.
Århus, Randers, Vejle, Hobro, Haderslev, Åbenrå og sikkert flere end dem er opbygget på den måde.
I disse byer, som i de fleste andre er det sådan at de fleste ting foregår i den gamle bykerne. Her er biblioteket, rådhuset, politistationen, butikkerne m.m.
Problemet er at det ikke er særligt rart at være cyklist i sådan en by. Det går fint når man skal ind mod centrum for så går det ned ad bakke, men for pokker hvor er det surt når man skal hjem igen. Så må man ase og mase sig op ad bakken over flere kilometer.
På vej hjem fra biblioteket op ad Viborgvej, helt ud til Hasle i sjask regnvejr, var det jeg fik følgende brilliante idé.
Drop alt det fis med økologiske sporvogne og dele-2CV'er. Sæt skilifte op langs de grusomme bakker ud af byen. En hånd på styret og den andet på liften og hjem ad det går.
Nu hvor det ikke lykkedes Jakob Haugård at få indført medvind på cykelstierne må det være den vej man skal gå hvis man vil mindske biltrafikken.
Pengene til finansiering af projektet kunne man tage fra de syge, de handicappede, de ældre, fra børne/unge-området og skoler og uddannelsesinstitutioner.
Bliver der lidt til overs kan man dele checks med overskuddet ud til alle med en årsindkomst på over en halv million.
tilføjet af

Jamen det er da det vi skal

De svage i samfundet er alligevel så fattige så de lææger nok ikke mærke til at vi tager nogle penge dér :-D


Dejligt med et ironisk indslag :0)
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.