8tilføjet af

SlNKEKUR

Er der nogen som ved hvordan man taber sig ca 75kg i en helvedes fart.🙂
Uden smerte og afsavn vel at bemærke....uden dramatik og krampegråd...eller trusler om selvmord [:*(] Hvis de 75 kg er en klods om benet..en årsag til stor bekymring og stress...og hvad nu hvis jeg elsker de forbandede kilo...selv om de mishandler mig...ødelægger min sjælefred og befinder sig i en helt anden landsdel.......[:*(]
tilføjet af

Gå i

koma et stykke tid..
tilføjet af

Vælg skilsmisse

Og i stedet for at græde/begå selvmord kan du glæde dig over dit nye liv uden at skulle slæbe rundt på 75 kg. dødvægt der oven i købet mishandler dig.
tilføjet af

du misforstår

problemet er jo at det ikke er mig som truer med selvmord, bryder ud i krampegråd osv. når jeg prøver at gøre det forbi....🙂 næh...det er dette pragteksemplar af en mandsperson som præsterer dette...og mishandlingen...ja den er jo følgelig på det følæelsesmæssige plan 😖 og det kan være slemt nok ...undskyld hvis jeg ikke fik dette ordentligt forklaret.
tilføjet af

Øhmen...

okayyyy... i dont get it
tilføjet af

hmmm

Næh...det gør jeg heler ikke selv 🙂
Jeg elsker ham, men han har det svært med sig selv, og jeg kan ikke hjælpe ham...blot lade ham torturere mig psykisk, når han har det skidt.
det bliver nødt til at være ham...som gør det forbi...og jeg må bare holde ud til det sker..for jeg kan ikke have på min samvittighed at han går ned pgr.af mig. 😮
tilføjet af

se lige at kom væk..!

Been there sone that, det tog MANGE år før han selv valgte at gå. Men havde det præcis som dig, kun af hensyn til at han ikke skulle tage livet af enten ham, eller mig - DET ER DET IKKE VÆRD!
Man kan desværre kun forstå livet baglæns, men hvor ville jeg ønske jeg for mange år siden havde sagt fra og kommet ud af, hans/mit/vores psykiske helvede.
Selv i dag, hvor der er gået nogle år, sidder det stadig i mig, har jeg en kæreste og han virker bare en smule jaloux, så er jeg daffet, går total i panik, skal aldrig nogensinde være i Helvede igen, aldrig!
Og når jeg har det sådan, er det begrænset hvor god jeg er til at lukke kærligheden ind, ikke fordi jeg er følelsekold eller ikke føler kærlighed, men min angst for at komme til at sidde i det samme igen, den er MEGA stor!
Når jeg ser hans kæreste får jeg mega ond af hende, hun har overtaget det helvede, jeg ved det for jeg kender ham bedre end nogen anden, han er altid sød og rar udaftil, men når døren er lukket kommer djævelen frem og der er psykisk tortur i hele huset. Og kan han ikke klare sig med det, så slår volden til, ikke mere end det lige virker, ingen mærker eller noget, men bare til han ved han har magten.
Hvis jeg under en samtale kommer ind på emnet, spørger folk mig: Horfor gik du ikke bare, det er da svagt?
Hmm... ja det er det vel, men når man er i det, så ser man det ikke, jeg lukkede mig inde i mig selv, havde min egen lille osteklokke og synes alle andre var overfladigske, jeg var en sur gammel rad, kun fordi jeg ikke turde være glad, jeg vidste jo hvad jeg skulle igennem når jeg kom hjem, hvis jeg morede mig!
Min hobby gjorde mig fri, der var jeg glad og kunne grine med mine venner - kom min mand forbi fik jeg en knude i maven og lukkede mig inde, gemte den glade pige.
Ingen så det, for min mand var jo på, når han var ude, han var den alle grinte af/med, den sjove og søde.
Takker for den dag, han sagde han havde fundet en anden!!! Den dag blev jeg sat fri igen [l]
Så kære sylfiden - SLIP HESTENE LØS OG LAD VOGNEN STÅ
tilføjet af

Tak for dit indlæg

Kære Blondinen...Jeg ved det jo godt...men jeg er svag...har mistet lysten til livet. Derfor kan det jo være ligemeget hvilket helvede jeg befinder mig i 🙂
tilføjet af

forresten

Det er mig som skrev indlægget...tør bare ikke være logget ind...bliver vidst udspioneret🙂
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.