Social,økonimisk og kulkturel fattigdom i Danmark. Skamfuldt.
Vejen til fattigdom er brolagt med aktivering
Flere end 50.000 mennesker får beskåret deres indkomst, fordi de har været på kontanthjælp i mere end seks måneder. Det bringer dem ned og balancere på fattigdomsgrænsen sammen med folk på introduktionsydelse og starthjælp
38 procent af befolkningen i den arbejdsdygtige alder mellem 15 og 66 år får dagpenge, kontanthjælp, sygedagpenge og revalidering i en kortere periode, indtil de kan forsørge sig selv igen.
For dem virker det sociale system som et værn mod fattigdom. Andre bevæger sig ud på en varig vandring fra den ene midlertidige ydelse til den anden, og ender i levekår, nogle kalder fattigdom og andre kalder lavindkomst.
Det skal kunne betale sig at arbejde. Derfor blev en række forsørgelsesydelser beskåret.
• Ledige på dagpenge og kontanthjælp skal behandles ens og have samme tilbud. Derfor blev aktivering og beskæftigelsestilbud samlet i Beskæftigelsesministeriet.
• Ledige skal have flere og mere målrettede tilbud, som tager sit afsæt i den enkeltes kvalifikationer.
• Opkvalificering af de ledige skal rettes direkte mod behovene på arbejdsmarkedet.
• Beskæftigelse er altid målet. Aktivering er midlet.
I begyndelsen af 1990’erne var gruppen af fattige i alt overvejende grad folkepensionister uden anden indkomst. Nu er unge mennesker mellem 19 og 30 år rykket ind i risikozonen: Men selv om fattigdom er et velfærdsproblem for såvel gamle som unge, så er muligheden for at komme ud af fattigdommen væsentlig større for de unge. Det gør sandsynligvis fattigdommen lettere at bære, rent psykologisk.«
Socialforskningsinstituttet har flere målestokke for fattigdom.
• Den ene er: ’relativ økonomisk fattigdom’, som måler en kombination af familiens årlige bruttoindkomst og månedlige rådighedsbeløb efter alle faste udgifter er betalt. Efter denne målestok er cirka 13 procent voksne danskere fattige – cirka 530.000 personer. (Dette mål blev anvendt i både levekårsundersøgelsen fra 1986 og 2000 – så den relative økonomiske fattigdom kan sammenlignes over tid.)
• Socialforskningsinstituttets anden målestok er: ’relativ fattigdom’. Denne opgørelse er en kombination af indkomst, rådighedsbeløb og basale afsavn i hverdagen. For eksempel, at man af økonomiske årsager undlader at købe helt nødvendige dagligvarer, medicin eller lader være med at gå til tandlæge eller frisør. Det er anvendt i levekårsundersøgelsen fra 2000. Efter denne målestok er cirka otte procent af voksne danskere fattige – cirka 325.000 mennesker.
• EU definerer fattigdom som halvdelen af samfundets midterste indkomst (også kaldet medianindkomsten, dvs. det beløb, halvdelen tjener over og halvdelen under). Efter denne målestok er knap 10 procent af danskerne fattige – cirka 400.000 personer.
• Et mere sofistikeret mål er ’socialt ekskluderede’. Denne målestok indrager betydeligt flere forhold end økonomi (f.eks. alder, helbred, diskrimination), der besværliggør eller umuliggør en persons deltagelse i samfundslivet. Ifølge en ny SFI-undersøgelse er cirka 2,3 procent af befolkningen – cirka 100.000 mennesker – socialt ekskluderede.
• Narkomaner, hjemløse, drankere, fanger mv. udgør omkring én procent dybt socialt udstødte – cirka 40.000 mennesker.
Børn i fattigdom
• Godt 17 procent eller lige under 200.000 børn i Danmark var på et tidspunkt i 2001 berørt af fattigdom. Det vil sige, at familiens indtægter i kortere eller længere tid var så lave, at oplevelser uden for boligblokken, hørte til sjældenhederne.
• 40.000 børn lever i ’relativ fattigdom. ’I undersøgelsen er relativ fattigdom for en enlig forsørger med et barn lig med en årlig indkomst på 86.000 efter skat.
• I 2001 var indvandrerbørns risiko for et liv i fattigdom fem gange højere end etniske danskeres.
Kilder: Socialforskningsinstituttet, 2003, Levevilkår i Danmark og Jørgen Elm Larsen: Fattigdom og social eksklusion – tendenser i Danmark over et kvart århundrede. SFI, 2004.
Social,økonimisk og kulkturel fattigdom i Danmark. FØJ!
Flere end 50.000 mennesker får beskåret deres indkomst, fordi de har været på kontanthjælp i mere end seks måneder. Det bringer dem ned og balancere på fattigdomsgrænsen sammen med folk på introduktionsydelse og starthjælp
38 procent af befolkningen i den arbejdsdygtige alder mellem 15 og 66 år får dagpenge, kontanthjælp, sygedagpenge og revalidering i en kortere periode, indtil de kan forsørge sig selv igen.
For dem virker det sociale system som et værn mod fattigdom. Andre bevæger sig ud på en varig vandring fra den ene midlertidige ydelse til den anden, og ender i levekår, nogle kalder fattigdom og andre kalder lavindkomst.
Det skal kunne betale sig at arbejde. Derfor blev en række forsørgelsesydelser beskåret.
• Ledige på dagpenge og kontanthjælp skal behandles ens og have samme tilbud. Derfor blev aktivering og beskæftigelsestilbud samlet i Beskæftigelsesministeriet.
• Ledige skal have flere og mere målrettede tilbud, som tager sit afsæt i den enkeltes kvalifikationer.
• Opkvalificering af de ledige skal rettes direkte mod behovene på arbejdsmarkedet.
• Beskæftigelse er altid målet. Aktivering er midlet.
I begyndelsen af 1990’erne var gruppen af fattige i alt overvejende grad folkepensionister uden anden indkomst. Nu er unge mennesker mellem 19 og 30 år rykket ind i risikozonen: Men selv om fattigdom er et velfærdsproblem for såvel gamle som unge, så er muligheden for at komme ud af fattigdommen væsentlig større for de unge. Det gør sandsynligvis fattigdommen lettere at bære, rent psykologisk.«
Socialforskningsinstituttet har flere målestokke for fattigdom.
• Den ene er: ’relativ økonomisk fattigdom’, som måler en kombination af familiens årlige bruttoindkomst og månedlige rådighedsbeløb efter alle faste udgifter er betalt. Efter denne målestok er cirka 13 procent voksne danskere fattige – cirka 530.000 personer. (Dette mål blev anvendt i både levekårsundersøgelsen fra 1986 og 2000 – så den relative økonomiske fattigdom kan sammenlignes over tid.)
• Socialforskningsinstituttets anden målestok er: ’relativ fattigdom’. Denne opgørelse er en kombination af indkomst, rådighedsbeløb og basale afsavn i hverdagen. For eksempel, at man af økonomiske årsager undlader at købe helt nødvendige dagligvarer, medicin eller lader være med at gå til tandlæge eller frisør. Det er anvendt i levekårsundersøgelsen fra 2000. Efter denne målestok er cirka otte procent af voksne danskere fattige – cirka 325.000 mennesker.
• EU definerer fattigdom som halvdelen af samfundets midterste indkomst (også kaldet medianindkomsten, dvs. det beløb, halvdelen tjener over og halvdelen under). Efter denne målestok er knap 10 procent af danskerne fattige – cirka 400.000 personer.
• Et mere sofistikeret mål er ’socialt ekskluderede’. Denne målestok indrager betydeligt flere forhold end økonomi (f.eks. alder, helbred, diskrimination), der besværliggør eller umuliggør en persons deltagelse i samfundslivet. Ifølge en ny SFI-undersøgelse er cirka 2,3 procent af befolkningen – cirka 100.000 mennesker – socialt ekskluderede.
• Narkomaner, hjemløse, drankere, fanger mv. udgør omkring én procent dybt socialt udstødte – cirka 40.000 mennesker.
Børn i fattigdom
• Godt 17 procent eller lige under 200.000 børn i Danmark var på et tidspunkt i 2001 berørt af fattigdom. Det vil sige, at familiens indtægter i kortere eller længere tid var så lave, at oplevelser uden for boligblokken, hørte til sjældenhederne.
• 40.000 børn lever i ’relativ fattigdom. ’I undersøgelsen er relativ fattigdom for en enlig forsørger med et barn lig med en årlig indkomst på 86.000 efter skat.
• I 2001 var indvandrerbørns risiko for et liv i fattigdom fem gange højere end etniske danskeres.
Kilder: Socialforskningsinstituttet, 2003, Levevilkår i Danmark og Jørgen Elm Larsen: Fattigdom og social eksklusion – tendenser i Danmark over et kvart århundrede. SFI, 2004.
Social,økonimisk og kulkturel fattigdom i Danmark. FØJ!