Sortsyn skræmmer forbrugere
Det er et faktum, at danskernes tillid til økonomien er faldet til minus 6,6. Det kan læses i de seneste tal fra Danmarks Statistik - i den særlige Forbrugertillidsindikator, der belyser befolkningens syn på den aktuelle og den fremtidige økonomiske situation.
Det er også et faktum, at forbrugernes tro på fremtiden er det laveste siden marts 2009, men dog ikke så lav som under finanskrisen i 2008, hvor tilliden faldt til minus 17.
Økonomer ser det sorte
Svaret på forbrugernes sortsyn kan måske findes ved at kigge i økonomernes seneste fortolkning af netop forbrugernes sortsyn. Her fokuseres nemlig meget mere på forventningerne til, hvad der kan gå galt end på, hvad der konkret er gået rimeligt godt.
Et stort flertal af økonomerne peger på trusler om græsk gældsbankerot og tiltagende problemer både på den ene og på den anden side af Atlanten. Det er altså fremtidige trusler mere end nuværende fakta, der præger deres økonomiske krystalkugler.
Helt overordnet forventer økonomerne:
- svag vækst de kommende år.
- huspriser der stiger mindre end inflationen
- ledigheden vil stige lidt mere
- forbruget vil kun stige svagt
- lønninger stiger svagt.
Værre er det heller ikke
Fakta er noget lysere
Ledigheden steget betydeligt og det er særligt slemt for de unge, men ledigheden er slet ikke steget lige så meget som under tidligere økonomiske kriser i Danmark.
Derfor er ledigheden under det historiske gennemsnit, ligesom ledigheden er langt mindre end under tidligere økonomiske kriser.
Det er naturligvis trist, at husejernes friværdi er faldet med omkring 30 pct. i forbindelse med det betydelige fald i huspriserne. En trøst er det dog, at huspriserne slet ikke er faldet så voldsomt som under tidligere kriser. En trøst er det også, at langt de fleste husejere kan betale deres regninger. Derfor er antallet af tvangsauktioner også kun en tredjedel af, hvad vi så under boligkrisen i begyndelsen af 1990'erne.
Endelig skal det nævnes at IMF roser Danmark for at klare sig bedre gennem krisen end mange andre lande.
Forklaringer lyse
At fakta er lysere end forventningerne kan forklares med, at danskernes indkomst efter skat er steget ganske betydeligt gennem de seneste år, ligesom den formodes at stige næste år, hvor der kommer efterlønspenge i tredje kvartal.
Forklaringen er desuden, at mange danskere - takket være lån med variabel rente - har fået maksimal glæde af den historisk lave rente.
Økonomernes næste argument for deres sorte forventninger er ikke underligt. Hva' så hvis renten stiger? Det spørgsmål må besvares med et modspørgsmål. Er der nogen, der forventer, at renten vil stige de kommende år? Nej, for væksten bliver lav længe endnu.
Eventuelle huskøbere kan tage det roligt. De skal blot være glade over, at huslejen på et nykøbt hus lægger historisk lidt beslag på familiens indkomst efter skat.
Sortsyn skaber sortsyn
Desværre er de sorte skyer med til at gøre problemet værre end det er. Ved at fokusere ensidigt på danskerens gæld i huset overser mange, hvor meget danskerne rent faktisk har sparet op. Faktisk sparer danskerne historisk meget op lige nu. Så meget at privatforbruget nærmest ligger stille.
Hvis bare danskerne ville spare lidt mindre op, ville presset på statens overforbrug tage af.
Og så ville der måske ikke være så stor forskel på hvordan danskerne ser på deres egen økonomi i forhold til samfundsøkonomien.
Tallene fra Danmarks Statistik viser nemlig, at danskernes tillid til deres egen økonomi er plus 7, mens troen på samfundsøkonomien er minus 7. Noget tyder på de bare skal tro mest deres egne realiteter og skæve knap så meget til hvad økonomerne frygter.
Det er også et faktum, at forbrugernes tro på fremtiden er det laveste siden marts 2009, men dog ikke så lav som under finanskrisen i 2008, hvor tilliden faldt til minus 17.
Økonomer ser det sorte
Svaret på forbrugernes sortsyn kan måske findes ved at kigge i økonomernes seneste fortolkning af netop forbrugernes sortsyn. Her fokuseres nemlig meget mere på forventningerne til, hvad der kan gå galt end på, hvad der konkret er gået rimeligt godt.
Et stort flertal af økonomerne peger på trusler om græsk gældsbankerot og tiltagende problemer både på den ene og på den anden side af Atlanten. Det er altså fremtidige trusler mere end nuværende fakta, der præger deres økonomiske krystalkugler.
Helt overordnet forventer økonomerne:
- svag vækst de kommende år.
- huspriser der stiger mindre end inflationen
- ledigheden vil stige lidt mere
- forbruget vil kun stige svagt
- lønninger stiger svagt.
Værre er det heller ikke
Fakta er noget lysere
Ledigheden steget betydeligt og det er særligt slemt for de unge, men ledigheden er slet ikke steget lige så meget som under tidligere økonomiske kriser i Danmark.
Derfor er ledigheden under det historiske gennemsnit, ligesom ledigheden er langt mindre end under tidligere økonomiske kriser.
Det er naturligvis trist, at husejernes friværdi er faldet med omkring 30 pct. i forbindelse med det betydelige fald i huspriserne. En trøst er det dog, at huspriserne slet ikke er faldet så voldsomt som under tidligere kriser. En trøst er det også, at langt de fleste husejere kan betale deres regninger. Derfor er antallet af tvangsauktioner også kun en tredjedel af, hvad vi så under boligkrisen i begyndelsen af 1990'erne.
Endelig skal det nævnes at IMF roser Danmark for at klare sig bedre gennem krisen end mange andre lande.
Forklaringer lyse
At fakta er lysere end forventningerne kan forklares med, at danskernes indkomst efter skat er steget ganske betydeligt gennem de seneste år, ligesom den formodes at stige næste år, hvor der kommer efterlønspenge i tredje kvartal.
Forklaringen er desuden, at mange danskere - takket være lån med variabel rente - har fået maksimal glæde af den historisk lave rente.
Økonomernes næste argument for deres sorte forventninger er ikke underligt. Hva' så hvis renten stiger? Det spørgsmål må besvares med et modspørgsmål. Er der nogen, der forventer, at renten vil stige de kommende år? Nej, for væksten bliver lav længe endnu.
Eventuelle huskøbere kan tage det roligt. De skal blot være glade over, at huslejen på et nykøbt hus lægger historisk lidt beslag på familiens indkomst efter skat.
Sortsyn skaber sortsyn
Desværre er de sorte skyer med til at gøre problemet værre end det er. Ved at fokusere ensidigt på danskerens gæld i huset overser mange, hvor meget danskerne rent faktisk har sparet op. Faktisk sparer danskerne historisk meget op lige nu. Så meget at privatforbruget nærmest ligger stille.
Hvis bare danskerne ville spare lidt mindre op, ville presset på statens overforbrug tage af.
Og så ville der måske ikke være så stor forskel på hvordan danskerne ser på deres egen økonomi i forhold til samfundsøkonomien.
Tallene fra Danmarks Statistik viser nemlig, at danskernes tillid til deres egen økonomi er plus 7, mens troen på samfundsøkonomien er minus 7. Noget tyder på de bare skal tro mest deres egne realiteter og skæve knap så meget til hvad økonomerne frygter.