SuperDebat.dk > Mystikkens verden > Spørg Helle Nemborg
1tilføjet af jengse
spirituel udvikling
Kære Helle.
Tak, allerførst, fordi du vil afse tid, hver onsdag, til at besvare mails.
Mit spørgsmål er om jeg igen vil kunne ta kunder til healing og clairvoyance?, - har været stand by l års tid, ´lukket af´`, fordi min mand har været i dyb personlig krise, og jeg derfor har brugt al min energi til at hjælpe ham.
Hvad kan jeg gøre for at komme videre?
På forhånd tusind tak.
Kærlige tanker
Mariehønen
tilføjet af hellenemborg
Svar til "Spirituel Udvikling"
Kære Mariehøne
Min fornemmelse er, at din egen beholder trænger til at blive fyldt op før du atter kaster dig ud i at hjælpe andre. Hjælper du dig selv? Hvor meget plads og tid giver du dig selv i dit liv? Er din mand klar til at støtte dig som du har støttet ham?
Der er mange spørgsmål der trænger sig på, når jeg mærker dig, for hvis du var klar til at tage klienter ind, ville du ikke være i tvivl og række ud efter mig – så ville det være en dyb trang indeni dig til at hjælpe og sprede Kærlighed, jhvor du så der var et behov.
Jeg fornemmer, at du stadig har lidt vej at gå med dig selv, før du helt er der – og det er det din sjæl rækker ud i verden for at søge hjælp til som jeg ser det. Brug lidt tid nu til virkelig at give dig selv, hvad du har brug for og find ind til din dybeste motivation for at hjælpe andre.
Måske du har lyst til at genopfriske og være med på overbygningen, der starter op til januar næste år? Der arbejder vi primært med alt det, der forhindrer os i at leve det vi i virkeligheden er. Vi arbejder med at frigøre os fra vor egen begrænsninger og bryde igennem til Kærligheden og Glæden i os selv – en meget anden måde at uddanne clairvoyante på, fordi vi går igennem vore egne skygger og ubevidste – derinde er vi alle clarivoyante healere – det er vor natur er min dybeste overbevisning.
Kærlighedens natur er at heale forstår du?
Du kan læse mere på www.nemborg.dk