Spørgsmål til filosofferne

Jeg går ud fra, at dette er forum også er beregnet til emner af filosofisk karakter.
Jeg har altid været meget nysgerrig og videbegærlig, og allerede som barn havde jeg opsamlet en stor mængde information om stort set alting - paratviden, om man vil. I 13-14 års alderne var det naturlige skridt at begynde at systematisere denne viden for derved at få større indsigt i verden. Min viden ophørte med at være et formål i sig selv; i stedet blev den et middel til større erkendelse. Noget af det første, jeg filosoferede over, var tiden, denne mærkværdige størrelse. På baggrund af den viden jeg på daværende tidspunkt havde konkluderede jeg, at tiden ikke eksisterede. Senere hen reviderede jeg min opfattelse som jeg opdagede Einsteins teorier o.s.v.
Men i hvert fald har jeg altid filosoferet meget, tænkt meget, grublet meget, eller hvad man nu kan kalde det. Det er blevet en passion for mig; jeg overvejer at læse filosofi på universitetet efter min gymnasielle uddannelse. Jeg er nu i 3g, men har hverken dette år eller året før haft faget filosofi - mine forældre er kristne fundamentalister og forbød mig det, og på det tidspunkt jeg skulle tage stilling til valgfag var jeg endnu ikke 18 år gammel.
Men jeg har ikke tænkt mig at opgive af den grund. Jeg har brugt utallige timer på biblioteket og på nettet med at tilegne mig viden om filosofiens historier, filosofiens discipliner o.s.v. Information og oplysninger er ikke nok, jeg ved det, man skal forstå at "spekulere" - men næppe noget hænder mig uden at jeg overvejer de filosofiske aspekter derved, så jeg føler på ingen måde, at min interesse er overfladisk.
Men alligevel bliver jeg nok nødt til at lave et selvstudium af filosofihistorien før jeg er rustet til universitetet. Mit spørgsmål er da: hvilke bøger kan I anbefale, hvilken litteratur bør jeg beskæftige mig med? Hvordan får jeg et klart overblik over filosofien og dens udvikling? En slags "læseplan".
Jeg betragter mig ikke som helt uvidende på dette punkt: jeg kan sagtens remse navne som Sokrates, Plato, Aristoteles, Descartes, Spinoza, Hume, Kant, Hegel o.s.v. op - men jeg har fornemmelsen af, at man i gymnasiefaget filosofi har beskæftiget sig mere indgående med disse end jeg personligt har, at der er skabt et bedre overblik hvorimod der hersker kaos i mine egne opfattelser.

du er jo allerede godt igang. For at forstå filosofien er du jo netop nødt til at starte ved fundamentet som f.eks. Platon, Sokrates osv. da disse antikke filosoffer kaster flere tusindårige skygger op i filosofihistorien.
Held og lykke med det
Jeg selv er specielt interesseret i religionsfilofien

...glemme, at vandrende pinde også hører til blandt de populære emner. Var de allerede gået ud af din erindring, kokkefar.

At mit indlæg omkring de Vandrende Pinde var seriøst og opbyggende, hvilket ingen af de nævnte indlæg var.

Min kære NymanikæiskSarcofob
Jeg plejer ikke at svare på indlæg, men dit virker meget reelt så lån mig lige øre/øje et øjblik.
Ønsker du at bevare blot den mindste smule af din nuværende nysgerrighed, videbegærlighed og interesse for livet, universet og alting, så er det sidste du skal gøre at læse filosofi på universitets niveau. Din egen tilgang til og nuværende viden om vestlig filosofi er endnu ikke påvirket og forplumret at den vestlig intelligentsias arkaiske opfattelse af verden. Den vestlige filosofi har for længst spillet fallit og den ved det. Tilbage er kun tågesnak og overfladisk tankespind formidlet af desillusionerede undervisere, der desperat forsøger at holde liv i og forsvare deres egen næringsvej.
Mange en videbegærlig studerende er startet på filosofi studiet af samme årsager som dig og dem, der ikke har set lyset i tide og hoppet fra studiet, er endt som de selv samme firkantede undervisere, der har påvirket dem i 6-7 år.
Fortsæt endelig med at danne dig et overblik over den vestlige filosofi, men lad for himlens skyld være med at tro, at den ville sætte orden i begreberne for dig.
Mit råd er som følger: Forbliv objektiv og nysgerrig. Snus til andre kulturers filosofiske historie og baggrund. Prøv at danne dig et holistisk billede af verden og universet og den menneskelige udvikling. Dette indebærer også udvidede studier indenfor flere af verdens gamle religioner.
Husk på, hvor relativ ung den vestlige verden egentlig er.
1000 år før vor egen tidsregning sad de gamle kinesiske filosoffer og tænkte tanker, der var langt foran vestlig filosofis nuværende niveau og indsigt. De Indiske filosoffer ligeledes.
Sluttelig husk på, at det ikke kan lade sig gøre at skille krop og sind.
Ånd er lige så afhængig af materie som materie er afhængig af ånd. Krop og sind følges ad.
Og igen, forbliv objektiv….
Håber du finder nogle af de svar du søger.

Yi

På trods af "Min signatur"'s velargumenterede mening vil jeg tillade mig at anbefale dig at læse bøger skrevet af Johannes W. Jensen

Jeg tror jeg måske har løsningen til en filosofisk nybegynder som dig. På grund af dine fundamentalistiske forældre skal du fortsætte i lommelygtens skær med at læse de gode gamle filosoffer sokrates og især Platon og langsomt bevæge dig op igennem alle epokerne til de moderne tænkere, som oftest er mere idéhistorikere end filosoffer.
Og idéhistorien, som genre er ældgammel og som diciplin en relativ ung videnskab (ca.1930), er en videnskab der omfatter filosofi,historie, religion og politik, alt i alt en spændende videnskab der bibringer mennesket en større forståelse af den forvirrede verden af uendelige fragmenter.
Mon ikke dine forældre tør lidt op, hvis du siger du vil studerer idéhistorie (noget med religion!!) og så kører du bare løs med filosofien.
For overhovedet at tænke og forstå, skal du leve et liv med et minimum af materialisme og så få problemer som muligt. Rens din hjerne for alt uvedkommende, og så starter vi.....
Hvis du har læst Decartes kender du formodentlig hans tanke-kvadrat (Hvad vil der ske, hvis jeg gør det....osv.) når du føler lyst og overskud tager du en tanke eller idé og kører igennem alle 4 problemstillinger, og når du engang bliver gammel eller trænet, kan du holde styr på én problemstilling i 4 forskellige planer på samme tid, og måske får du så en dag en helt selvstændig tanke eller teori.
God fornøjelse med livet.

Tor Nørretranders har skrevet en række bøger om forskellige filosofiske begreber, hvor han blandt andet forklarer forskellige filosoffers indgangsvinkel til verden, og forskellige religioners filosofiske tankegang.
Det er god allround litteratur, der kan lånes på biblioteket. Jeg tror det ville være et godt sted at starte hvis du ønsker et overblik!
God læselyst!

"du er jo allerede godt igang. For at forstå filosofien er du jo netop nødt til at starte ved fundamentet som f.eks. Platon, Sokrates osv. da disse antikke filosoffer kaster flere tusindårige skygger op i filosofihistorien.
Held og lykke med det"
Ja jeg har endnu udforsket filosofien "kronologisk", d.v.s. fra ende til anden, men har mere forsøgt at danne mig et overblik. Det synes jeg er lykkedes i nogen grad. Det er i og for sig meget få egentlige filosofiske værker jeg har læst; Sokrates' taler og dialoger har jeg dog læst, og uden at ville virke højtidelig eller noget må jeg sige, at jeg finder store lighedspunkter mellem den måde, Sokrates er fremstillet på og min egen indfaldsvinkel. Denne søgen efter sandhed, og utilfredshed med de eksisterende systemer (både politiske og idémæssige).
"Jeg selv er specielt interesseret i religionsfilofien"
Så er vi to.

"Er SOL nok ikke det bedste sted at diskutere filosofi."
Hvad er et godt sted da? Hvilke debatfora kan du anbefale?

Dybt nede deler jeg din mistro til hele universitetsfilosofien, ja faktisk hele uddannelsessystemet som sådan. Men denne tvivl kan ikke ytres uden at man bliver anklaget for at være dilettant eller charlatan, desværre. Jeg har altid haft en eller anden fornemmelse af, at et universitetsophold på en eller anden måde ville dræbe noget af kreativiteten og originaliteten; men forkaster man det er man pludselig "pseudo-intellektuel", man mangler "integritet". I en hvis forstand føler jeg mig under angreb fra akademikernes og de intellektuelt sofistikeredes side. I og for sig kan jeg godt se, at forkaster jeg alle accepterede og respekterede filosoffer og insisterer på egne formuleringer og teorier, er det noget arrogant eller det antager endog karakter af megalomani. Førhen var jeg ikke interesseret i filosofihistorien. Det eneste der betød noget far mig var: at jeg er til stede i en verden, og prøver at finde ud af hvordan den er skruet sammen. Men jeg står så i et dilemma; for jeg kan ikke se bort fra den enorme vidensmængde, der er produceret af adskillige tænkere og filosoffer gennem tidernes løb. Og på den anden side har jeg den mistanke, at for meget videnstilegnelse fører en hen i nogle særlige tænkningssystemer, særlige måder at tænke på, og derved hæmmer kreativiteten.
Jeg har altid mest ønsket at kunne være den omvandrende visdomslærer, vagabondfilosoffen, men det er måske for idealistisk? Det er vigtigt ikke at bedrage sig selv; men måske kritikløs accept af konsensus og gængse teorier også er selvbedrag? Svær situation; og er man i tvivl om, hvorvidt man har autoritet nok til at kunne bedømme i en sådan sag, hvem har da autoritet - hvis nogen?

Navnet "Johannes W. Jensen" siger mig ikke rigtig noget - du tænker vel ikke på Johannes V. Jensen?

"For overhovedet at tænke og forstå, skal du leve et liv med et minimum af materialisme og så få problemer som muligt. Rens din hjerne for alt uvedkommende, og så starter vi....."
Tjah, som mit alias antyder anser jeg til en hvis grad det materielle for værende skadeligt, altså ikke forstået som materie i det hele taget, men du forstår nok...
På den anden side kan man vel argumentere for, at et liv med mange "forlystelser", mange sanseindtryk, skaber god grobund for tankevirksomhed...
"måske får du så en dag en helt selvstændig tanke eller teori."
Hehe, men situationen er nu nok snarere, at jeg hidtil har haft et væld af selvstændige tanker og teorier (selv om jeg mange gange, til min store ærgrelse, senere har opdaget, at andre er kommet mig i forkøbet!), men ikke har haft styr på filosofihistorien. Det er derfor, jeg vil forsøge at skabe mig et overblik.

Tænker du på en bestemt bog, eller nogle bestemte bøger, af Tor Nørretranders?
Jeg indrømmer gerne, at jeg har nogle fordomme omkring den pågældende person; fordomme, som jeg ikke kan begrunde eller noget, så bevis gerne over for mig, at jeg tager fejl. Men jeg ser Tor Nørretranders som noget selviscenesat, og som repræsentant for en tiltagende videnskabeliggørelse og afmystificering, jeg ikke bryder mig om.

Hvis du ikke bryder dig om stigende videnskabeliggørelse og afmystificering er det den helt forkerte forfatter at læse!!!
Er det et spørgsmål om at du er bange for det ryger i konflikt med din tro?
Jeg er personligt af den holdning at en tro der er stærk nok kun styrkes af at blive vendt på kryds og tværs, men selvfølgelig er der en risiko for at man vågner op og indser at det man byggede sit liv på er en gang vrøvl der bygger på en række historiske begivenheder...
Men bortset fra det, har du så overvejet en mere skønlitterær indgangsvinkel, fx skrev Jostein Gaarder 'Sofies Verden', der netop omhandler oplevelsen forskellige filosofier og verdensanskuelser. Jeg har ikke selv læst bogen, kun set den børnefilm der er lavet ud fra den, men bogen skulle være en god del bedre (og er en voksenbog). Jostien Gaarder har i det hele taget skrevet flere skønlitterere bøger, der samtidig med at fortælle en historie, giver læseren en indføring i filosofiens verden. Tror faktisk det er et af de bedre bud jeg kan komme med.
Ellers er der jo muligheden at gå ned på biblioteket og sige at du er interesseret i filosofi, og gerne vil læse noget litteratur der skaber overblik. Bibliotekarerne har som regel nogle ideer i ærmet (det er det de er uddannet til).

Jeg har læst mange af dine indlæg på Sol, og har til tider være særdeles imponeret af din abstraktion
og kritiske tankersæt.
Derfor tilbyder jeg dig noget unikt: Et startsted
til din evige rejse ind i filosofiens magiske verden
Tiden er din første kærlighed - så lad den blive dit udgangspunkt for en fantastisk rejse.
En læseplan for filosofisk erkendelse? måske...
Temporallogik er din første udfordring.
http://www.hum.au.dk/ckulturf/pages/archive/projects/ph.html
http://courses.essex.ac.uk/lt/lt204/forking_paths.htm
/Præpræcedens/

Jeg takker for alle jeres råd og forslag.

Hvis du virkelig er nymanikæisk sarcofob tror jeg nok at jeg ville anbefale dig at læse noget eksistensfilosofi eventuelt krydret med lidt nitzcheansk moralkritik. En af de bøger der har betydet mest for mig og min livsfilosofi er Camus' "sisyfosmyten".
Et generelt råd til sarcofober over den ganske verden, nymanikæiske eller ej, kødet og kroppen er en dejlig gave før man har sagt ja til sin krop har man ikke sagt ja til livet. Hvis det lykkes en at få noget ud af at læse Nietzche, Sartre og Camus er man godt på vej til at lære at elske sin krop, sit liv og dermed andre. Så kan metafysik og erkendelsesteori godt undværes.