4tilføjet af

Stigende priser, hvad gør du?

Hvordan klarer du de stigende priser på benzin, fødevarer, etc.? Betaler du bare hvad det koster og opretholder din hidtidige daglige levestandard, og lader opsparing, ferie etc. lide?
Eller nedsætter du dit daglige forbrug i takt med prisstigningerne, så det ballancerer med din indtægt?
Jeg synes det er rigtig svært, men jeg har besluttet at jeg ikke vil køres om hjørner med økonomisk og ikke vil sætte min gode økonomi over styr, så jeg har ganske enkelt nedsat mit forbrug, sådan at mit budget stadig holder.
Men æv altså, det er surt, for jeg gider samtidig ikke at købe dårligere varer, så hellere undvære.
Jeg kan godt blive en smule sur når jeg skal undvære ting som har været en fast del af min husholdning, men som nu i butikkerne er steget over mit budget, eller som er skiftet ud med dårligere varer til "Gammel" pris. Det er jo som at skulle vælge mellem kolera og pest......enten dyrer pris eller dårligere varer, Men nej, så må jeg hellere finde på noget andet at leve af.
Bare for at komme med et helt simpelt eksempel. Jeg har i flere år købt rigtig dejlig Annanas i egen juice på dåse i Netto, men for at holde prisen, så har de nu skiftet den gode gamle kending ud med en variant som ligger i sukkervand😮 den smager derefter og det gider jeg ikke betale for. Så nu er det slut med annanas til mig, øv.
Alt er blevet dyrere og for mit vedkommende betyder det, at jeg generelt nedsætter mit forbrug og lever meget mere u-varieret end godt er. Jeg føler mig presset til kun at udvælge en meget lille, nødvendig og billig varegruppe for ikke at overskride mit hidtidige budget. (Min løn er jo ikke steget i takt med priserne)
Hvordan gør du?
tilføjet af

Stigende priser...

Jeg er så heldig at jeg har en forholdsvis god løn, og som sømand er jeg ude af landet ca halvdelen af året.
Men når det er sagt, så har jeg i snart mange år været grundigt irriteret over at vi i Danmark skal betale forholdsvis høje priser for dagligvarer i en kvalitet som i udlandet ville falde svært igennem.
Jeg er sådan lidt gammeldags, så jeg har altid foretrukket danske varer, eller alternativt skandinaviske varer for at støtte vores egne producenter. Det er selvfølgelig blevet straffet hårdt med høje priser, og når jeg ovenikøbet går efter økologiske varer, som i sagens natur ikke kan være særlig økologiske hvis de er blevet transporteret fra den anden side af kloden i flyver, så må jeg jo bløde...
Men efterhånden er jeg begyndt at synes at det er lige lovlig interessant, og jeg er faktisk begyndt at overveje om jeg burde tage til Tyskland for at købe ind til daglig (færgen er lige rundt om hjørnet, og så lidt lige ud...).
Måske kan jeg foretrække danske varer i Tyskland, og på den måde hjælpe vores eksport på vej
tilføjet af

Tilbudsjæger

og stor indkøber, det er hvad jeg er, det var jeg også før men ikke i så stor stil som nu. Kærgården koster 16 kr, det gider jeg ikke give, så jeg køber gerne 10 pakker når de er på tilbud, sidst 4 for 38 kr. det samme gør jeg med sukkker og konserves, det kan jo sådan set holde sig for evigt, det er kun fordi forbrugeren tror på producentens minst holdbar til at de smider ud.
Kigger du dig godt for og ser på det du hælder ud af dåsen, så er der ingen skade sket ved at bruge noget der er 2 år for gammelt.
tilføjet af

Ja..det går lidt for stærkt

med prisstigningerne og ens planlagte besparelser bliver ædt op i løbet af en uge, så det gælder om at være kreativ.
Jeg har kvittet økologiske varer,
genbruger bæreposerne til de er hullede,
fælder selv træ til brændeovnen og køber træbriketter i Tyskland,
bager selv mit brød,
går efter tilbud,
køber stort ind til hele ugen,
køber billigt hår- og bodyshampoo,
køber ind i discountbutikker,
lukker for vandet, når jeg vasker hår og sæber mig ind i bruseren,
går og cykler i stedet for at tage bilen,
udmeldt mig af træningscenter og dyrker mere motion i naturen.
droppet kulturelle arrangementer og ser TV i stedet for.
Det var lidt af mine sparemetoder🙂
tilføjet af

Du har åbenbart fattet budskabet!

Hele øvelsen går ud på at vi skal spare.
Tror du kun det er de aller fattigste, der skal spare for at OVERLEVE.
Jeg er folkepensionist fra næste måned, med en indtægt på kr. 6.300,00.
Tror du jeg får råd til Annanas i sukker vand?
Jeg kan undvære, kan jeg.
Jeg mangler stadig lige 800,00 kr. for at kunne sende 16.000 Rps. ned til den familie,
jeg har forsørget siden 1975.
De har ikke en rps. til elregningen, og har været uden el i mere end 3 mdr.
Hjælper du mig, så sender jeg dig en dåse ananas.
Hold da helt op, hvor du l´klynker.
M.v.h.
Charlee
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.