STOP samvær med psykopater!

Er der nogen herinde, der vil hjælpe med at starte en landsdækkende oplysningskampagne med budskabet: Beskyt børn mod psykopatiske forældre!
Formålet er at skabe debat og åbenhed omkring psykopati.
Samt give fagfolk forståelse for de problemstillinger som ofrene oplever.
Herunder særligt indblik i traumerne for de ubeskyttede børn.
Lad stå sammen og belyse dette tabu, så fordommene og uvidenheden ikke tager magten, sammen med psykopaten.
I kan kontakte mig på mail: Myone2009@sol.dk - Eller bidrage med deres erfaringer eller ideer her!
På forhånd tusind tak - Ønsker jer fred og tryghed i livet

Hvem skal vurdere om forældrene er psykopater? Forhåbentlig ikke den forældre der vil hindre samværet med den anden forældre.

Læs mit indlæg - Det var netop den slags "uvidenhed" der skulle undgåes!
Manglende evne til at skelne mellem psykopati og mudderkastning.
Du er velkommen til at sætte dig ind i emnet - Der findes bla.en del bøger om psykopati.

Men hvem skal så vurdere, efter din mening?

Jeg hørte i dag i radioen at Ca, 1/3 del af alle menesker psykopatiske tendenser, det svare til Ca. 2 milion- Dansker?.
God arbejdslyst?.
Venlig Hilsen Poul Jørgensen

Svar på vejene af alle de børn og voksne som har relation til en psykopat.
Eksperterne er uenige, men vurderer at ca. 3-4 % af landets befolkning lider af denne personlighedsforstyrrelse.
En personlighedsforstyrrelse der er kendetegnet ved, at det ikke er psykopaten selv, men ”ofrene” der lider.
Psykopater har ofte mange brudte forhold bag sig og mange skiftende sexpartnere.
Derfor oplever mange mennesker, hvad det vil sige, at få deres liv ”ødelagt” af en psykopat.
Psykopater er bl.a. kendetegnet ved deres manglende evne til at føle empati, manglende selvindsigt, ansvarsfølelse, samvittighedsløse og selvcentrede adfærd.
Kun et ganske lille fåtal af de psykopater som findes i Danmark, får stillet diagnosen psykopati.
Oftest i forbindelse med at der begås alvorlig kriminalitet, eller de af andre årsager kommer i kontakt med psykiatrien.
Mange psykopater er de såkaldte ”pæne” psykopater, som formår at manipulerer og udnytte systemet til deres egen fordel, således at de kan navigere igennem tilværelsen, uden nævneværdige pletter på straffeattesten.
Uden diagnose, er ”ofrene” meget dårligt stillede i sager om samvær og forældremyndighed.
Uden diagnose er det umuligt at få støtte fra de hjælpeinstanser i samfundet, som normalt står til rådighed for pårørende til alvorligt psykisk syge.
Og psykopater nyder simpelthen at trække deres ofre gennem årelange retssager – Hvor de samvittighedsløst og overbevisende iscenesætter den ene manipulerende løgn efter den anden, med det eneste formål, selv at fremstå som offer.
Samvær med en psykopat er ALDRIG til gavn for et barn - Uovervåget samvær med en psykopat, bør helt undgås.
Psykopater kan ikke samarbejde, det er utopi – Derfor er f.eks. forældreansvarsloven et sandt torturredskab for de børn, som har en forældre der er psykopat.
Med forældreansvarsloven har man upåagtet givet psykopaterne det stærkeste våben af alle. Ubegrundede rettigheder til at få adgang til det, en psykopat koldt og kynisk betragter som et middel, nemlig børnene.
Igennem børnene kan psykopaten få udlevet alle sine uhyggelige skyggesider.
Børnenes tarv og børnenes stemmer overskygges af forældrenes rettigheder, i de sager hvor samværet gør langt mere skade end gavn.
Børn SKAL stille op til samvær – Uanset hvad.
De børn som oplever fysiske og psykiske krænkelser under samvær, befinder sig i dag i et slags ligegyldighedens vakuum.
Præget af ansvarsfralæggelse, manglende handling og manglende seriøs stillingtagen til børnenes rettigheder.
Børnene lyttes til, proforma – Men der lægges ikke nok betydning i de børnesagkyndiges udsagn og vurderinger, når afgørelserne i sagerne skal træffes.
Sagt med andre ord, så skal børnene tage alvorligt beviseligt og synligt skade, før barnet og forældremyndighedsindehaverne bliver hørt i deres bekymringer.
Hvilket gør at nogle forældre i desperation over at myndighederne ikke beskytter deres børn, vælger at "forsvinde", når børnene skal udleveres til samvær.
Dette sker ikke på baggrund af manglende samarbejdsvilje, hævnmotiver eller ønsket om at udøve samværschikane – Men fordi det er forældremyndighedsindehaverens absolut eneste og sidste mulighed for at beskytte børnene.
Forældreansvarsloven er bygget på grundlaget af myten om alle de gode kræfter i blodsbåndets magi. Her i blandt myten om, at alle forældre har en iboende og utømmelige evne og vilje til kærlighed, opofrelse, empati, indlevelse, hengivenhed og ansvarlighed.
Dette er desværre langt fra den virkelighed, som mange børn oplever i samværssager i dagens Danmark.
Børn udleveres til forældre, der udgør en alvorlig trussel for barnets fysiske og psykiske udvikling – Med fatale konsekvenser til følge.
Med alt den psykologiske forskning og viden som er på børneområdet i dag, kan det undre at vi tillader at systemet omsorgssvigter børnene, uden at skride til handling.
Hvor er den lovgivning, som beskytter børn imod, deres biologiske forældres manglende evne og vilje til at varetage et forældreansvar?
Hvor er den lovgivning som beskytter børnene imod, at sagerne kan optages i en uendelighed?
Jeg er stødt på de frygteligste historier om svigt og overgreb, hvor børn er blevet udleveret til forældre, som er formodet psykopater.
Livshistorier, som de færreste har fantasi til at forestille sig kan finde sted.
- Historien om far der myrder mor, men som udgangspunkt har krav på ugentlige besøg i fængslet, fordi der er fælles forældremyndighed. Og trods en tvangsfjernelse, har han krav på at se sine børn.
- Historier om far der tyranniserer en hel barndom og banker mor til ukendelighed, under børnenes påsyn. Når det endelig lykkes at flygte og skjule sig i et krisecenter, udleveres børnene til samkvem.
- Historier om skræmte børn der udleveres til samkvem, mens der foretages undersøgelser vedr. incest anklager begået af forælderen eller dennes samlever.
- Historier om børn der udleveres til forældre mod deres egen vilje, hvor sagkyndige vurderer at der hos forældrene er tale om alvorlige karakterafvigende træk.
- Historier om forældre der må sælge og opgive alt hvad de ejer og har. Forældre der pantsætter sig til livslang gæld, for at kunne betale alle de sagsomkostninger, som en sagsbehandling af en barndom koster.
Forældre der ender med svære psykiatriske diagnoser, fordi ingen beskytter dem og deres børn i de afmægtige kampe, mod psykopatisk ekspartnere, der tager børnene som gidsler. Blot fordi psykopaten nyder kontrollen, retssagerne og hele scenariet af frygt og afmægtighed.
- Til alle de utallige beretninger om, at systemet ikke tager børns signaler og råb om hjælp alvorligt. Hvordan psykologiske skader med fysiske symptomer devalueres fra at være et barns dybt følte angst, til blot at være mulig maveonde.
Hvordan psykiske overgreb på barnet, blot betragtes som den enkelte forældres ret til at opfører sig urimelige, uden at det får nogen som helst form for konsekvenser.
Hvordan jagten på beviser, bliver en måde at tænke og overleve på i hverdagen, hvis man blot tilnærmelsesvis vil have en chance for at give sit barn et minimum af tryghed i opvæksten.
De børn som har en psykopatisk forældre, står i øjeblikket i en håbløs sårbar ubeskyttet position.
Hvor systemet af uvisse årsager ikke formår at tolke lovgivningen til deres fordel.
Måske fordi der ikke må stilles spørgsmålstegn ved forældrerettens ukrænkelighed?
Det er vigtigt, at der kæmpes for at beskytte disse børns ret til liv.
Ligesom det er vigtigt at der kæmpes for, at systemet bliver parate til at tænke forbyggende og helhedsorienteret, således at børnene ikke behøver få fysisk og psykiske skader, før der gribes ind.
Det er vigtigt at systemet træffer beslutningen om at gribe ind, skride til handling, give beskyttelse, yde hjælp, give gennemsigtighed og forudsigelighed, ro og tryghed.
I øjeblikket sker det stik modsatte - Udviklingen går den forkerte vej.
Og børnene betaler prisen, når de står alene med byrden og ansvaret – De skal overleve i skygge af psykopatiens uhyggelige væsen, de skal forstå at navigere i og omkring en lidelse, som end ikke de voksne eksperter kan forstå helheden af.
Forældreansvarsloven er at betragte, som blot endnu en blandt mange ansvarsfralæggelser - En undvigemanøvre, der desværre understøtter Danmarks luftige og upræcise holdning og tilgang til at beskytte børns rettigheder i praksis.
I øjeblikket stigmatiseres psykopaternes ofre af samfundet.
Ikke af ond vilje, men fordi vores samfund endnu ikke rummer den parathed, viden og de redskaber der skal til, for at varetage de alvorlige følgevirkninger der opstår i kølvandet på psykopatien.
Systemet tages udgangspunkt i symptombehandlingen af de særligt synlige og målbare problemstillinger i familierne, så som alkoholisme og vold.
Men psykopater er ikke nødvendigvis misbrugere – Ligesom misbrugere ikke nødvendigvis er psykopater.
Og psykopater er ikke nødvendigvis voldelige – Ligesom mennesker der udsætter andre for vold, ikke nødvendigvis lider af psykopati.
Dertil kommer at psykopatens ofre, desværre også ofte kommer til kort overfor en ukritisk fortolkning af den sociale arv, hvilket nyere forskning heldigvis er begyndt at stille spørgsmålstegn ved.
For at forstå omfanget og konsekvenserne af psykopatien, må man have en langt større respekt og åbenhed overfor årsagsforholdenes kompleksitet og de processer der interveneres i.
Psykopatens adfærd er aldrig logisk.
Det er dog den mest dominerende og almindelige tankegang, at der eksistere et slags mønster, som skal brydes – I dette tilfælde er myten bl.a., at grænseløse mennesker (Ofrene) både bevidst og ubevidst tiltrækkes af medmenneskelige relationer, som er grænseoverskridende, pga. ubearbejdede problemstillinger i fortiden.
Disse myter har kun et formål, at man som ren rutine og for overskuelighedens skyld, forsøger at trække forældede psykologiske teorier ned som ramme over en bredere virkelighed.
Hvilket svarer til at ville se verden gennem hullet på en gammeldags 25 øre.
Konsekvenserne af dette er, at hjælpen udebliver – Ofrene diskrimineres, de får ingen hjælp til beskyttelse, handlingsanvisningerne udebliver, da det desværre bliver betragtet som den enkeltes eget ansvar og sociale problem.
På samfundsplan giver det ingen anledning til indsigt og udviklende diskussioner på området.
Problemstillingen er ALT FOR ALVORLIG, til at den skal bagatelliseres ned på det plan – At alle de ødelæggelser og konsekvenser som psykopatien fører med sig for ofrene, trods alt og om noget, blot er en personlig berigelse i form af en slags privat ret til smerte og selvindsigt i livet.
Det svarer til at få begge ben kappet af ved et trafikuheld – Og efterfølgende konstatere, at man da trods alt har fået den erfaring og erkendelse, at man som menneske kan overleve den største og mest utænkelige modgang i livet.
Tro mig, der er intet berigende i ofrenes smertefulde erfaringer – Det er ren og skære overlevelse!
Det er jo ikke drengestreger og lømmelhandlinger børnene er vidner til i deres opvækst.
Vi taler om voldtægt, lemlæstelse af kæledyr, vold med døden til følge, pinsler, forfølgelse, trusler, manipulasion og diverse psykiske overgreb, der efterlader alvorlige symptomer som f.eks. posttraumatiske stresssyndrom.
Til konsekvenserne ved relationen til den ”pænere” psykopat, som forbryder sig imod alt moral og etik – Og efterlader ofrene med depression og i bedste fald ”blot” ødelægger deres børns naturlige psykologiske udvikling.
Så måske er systemets velmente, men naive menneskesyn, skudt en anelse ved siden af!
Vi har en opgave at løfte i fællesskab – Og den opgave er, som jeg ser det, at synliggøre virkeligheden og problemstillingerne omkring psykopatien.
Det er godt for ofrene, at de kan få hjælp og fred til at danne deres egne private helende erkendelser undervejs i deres personlige proces.
Erkendelser som måske kan løfte dem videre gennem livet, med de udfordringer og kampe der end måtte være – Men konklusionen må bare ikke slutte med at ligge der.
Få nu løftet problemstillingen op til åben drøftelse.
Brug den viden som allerede ligger på området.
Gør det legalt at fratage forældreretten, indfør mentalundersøgelser – Gør det til en vigtig sag at beskytte børnene, også imod risikoen for overgreb..
Det tager de fleste ”ofre” mange år, og hjælp fra diverse sagkyndige, at komme frem til konklusionen, at ”ofrene” muligvis har været/eller forsat er udsat for en psykopat.
Der er som sagt kun en måde at få stillet diagnosen på.
Debatten bliver gang på gang standset, fordi det betragtes som en stor forbrydelse at tage fejl i sin formodning – Derfor listes der desværre omkring psykopatien, som kattene omkring den varme grød.
Lad os dog få sat ord på, hvad det er – Det er en empatiforstyrrelse, som kan måles ved hjernescanning.
Ingen empati – Ingen forældre evne… Men det er naturligvis mit synspunkt!
I øjeblikket er "ofrene" en slags flygtninge" - Danskere, som er internt fordrevne i landet - De lever hver eneste dag i frygt, i en regulær ubeskyttet krigszone og kan ofte være nødsaget til at forlade eller flygte fra deres hjem/familie/egn.
Det samfund som skal beskytte dem, gør i langt de fleste tilfælde det stik modsatte.

Tak, jeg kan altid bruge en hjælpende hånd😉
Nu taler du om tendenser, og der er vist en "lille" forskel🙂

Du skriver en længere afhandling om ret gængs viden vedrørende psykopati, men det nærmeste, du kommer på et svar på, HVEM der skal afgøre, om en forælder er psykopat eller ej, er at "Det er en empatiforstyrrelse, som kan måles ved hjernescanning."
Men det er ikke på den måde, man diagnosticerer psykopati - det er korrekt, at VISSE forskere mener, man kan se empatiforstyrrelsen ved en hjernescanning, men det er IKKE en fremgangsmåde, der anvendes i praksis.
I øvrigt støder det mig, at du skriver, "det betragtes som en stor forbrydelse at tage fejl i sin formodning" - ja, det tror da pokker! Folk slynger om sig med udtrykket "psykopat", når de har været i berøring med en ubehagelig person - og det ER dæleme groft at bruge ordet, uden at man er sikker i sin sag.

- Drop ideen. Et så vanskeligt emne kan ikke koges ned til en "smart" kampagne med simple slogans. Der er masser af debat og åbenhed om emnet, men i ni ud af ti tilfælde handler det om fejlagtige antagelser, baseret på uvidenhed og misforståelser.
Har du viden nok om området til at påtage dig ansvaret for, at folk ikke bliver stemplet som psykopater af frustrerede ekspartnere? Til at ændre på, at folk, som opfører sig som ganske almindelige skiderikker set med ekspartnerens øjne, bliver omtalt som psykopater?
Tror du, at fagfolk er uvidende om ofrenes problemstillinger? Og at du har en viden, som overgår deres?
Hvad er din egen professionelle baggrund for at kunne sætte en sådan kampagne i gang? Personlige erfaringer med en eller flere personer, som DU på egen hånd har afgjort er psykopat(er), er naturligvis ikke tilstrækkeligt - det er faktisk den dårligst tænkelige baggrund for en sober kampagne.
- For mig at se er den væsentligste opgave at fjerne den omsiggribende tendens til, at folk uden professionel indsigt udråber ethvert ubehageligt eller tilsyneladende uempatisk menneske som psykopater.

At se til med tryg, men i det selskab er der vist som jeg ser det, et par stykker der gerne må komme på din liste.
Venlig Hilsen Poul Jørgensen

Essensen var, at forsøge at belyse problematikken.
Ikke at skrive en afhandling omkring diagnosen.
Diagnosen stilles af psykiatere ved en mentalundersøgelse.
Men diagnosen stilles stort set aldrig.
Og her er det, at jeg forsøger at tage ofrenes perspektiv.
Jeg underskylder naturligvis, hvis du føler dig stødt - Det var ikke hensigten.
Formålet var at åbne problemstillingen: At det er farligere, at tage fejl - End det er at ændre på, at ofrene befinder sig i et ubeskyttet og udsat"ingenmandsland".
De ofre jeg har kontakt med, kaster ikke rundt med psykopati begrebet, for deres egen fornøjelses skyld - Det er måske der forskellen ligger.
Og jeg tænker, at har man formodningen i samværssager - Så burde begge forældre udredes.
Jeg kan godt forstå hvis den tankegang virker angstprovokerende på nogen - Men omvendt, så kunne det måske beskytte ofrene!

Jeg tror ikke der findes nogen i denne verden, som har viden nok til, at kunne påtage sig ansvaret for andre menneskers uansvarlighed.
Jeg vender problemstillingen om og stiller spøgsmålet - Har det været hensigtsmæssigt og givende at vi intet har gjort?
Ja, jeg tror der mangler viden og oplysning hos diverse fagfolk.
Ja, jeg tror at jeg sammen med andre, kan være med til at belyse psykopatien fra forskellige vinkler.
Og ja, jeg tror på at alle mennesker er berettiget til at belyse en problemstilling og bringe den til debat - Uanset baggrund, erfaring og uddannelsesniveau.
Jeg har aldrig påstået at det er simpelt - og jeg forventer heller ikke at det bliver let.
Tja - Det er jo så din holdning, at mennesker som oplever psykopater på nærmeste hold, ikke er de rette til at udtale sig og bidrage til forandringer.
Jeg tror på at "ofrene" sagtens kan være saglige og sobre.
For mig er det netop sådan, at jeg kan lære utroligt meget af andre menneskers erfaring.
Måske er det i virkeligheden der, meget viden på psykopati området går tabt.
Jeg oplever ikke, som du, at der er meget debat på området.
Den erfaring "ofrene" deler med mig er, at de faktisk står hjælpeløst alene.

Jeg spurgte om HVEM der skal vurdere, at den ene forældre er en psykopat.

Det skal en psykiater!

Så hver gang en forældre anklager den anden for at være psykopat - så sender vi personen til psykiatrisk undersøgelse.
Er du klar over hvor lang tid det tager? Der skal MANGE undersøgelser til, før den diagnose kan sættes.
Resultatet vil naturligvis, at den anklagede part, så sender en modanklage i den anden retning, så den part der først råbte "min ex er psykopat" skal også undersøges.
Så har vi lige brugt 6-10 uger x 2 af psykiatriens sparsomme tid.
Mon ikke vi hellere skulle bruge den tid på de der ER syge, istedet for som eksperter i forældres krig om forældremyndigheden?

Og tak for hjælpen😉
Jeg bliver klogere og klogere på, hvad der bremser hjælpen i at når frem til ofrene.
1. Manglende evne eller vilje til at skelne mellem "ligeværdige" mudderkastning i magtkampene omkring børnene efter en skilsmisse, og de alvorligere sager, hvor psykopater er indblandet som forældrepart.
2. At psykopati ikke anerkendes på linie med andre lidelser, måske fordi psykopaten ikke selv lider! Men det gør det ikke mindre smertefuldt at være pårørende.
3. Psykopatiens væsen opleves af udefrastående, som en logisk "ligeværdig" konflikt, hvor den ene eller anden part kan/bør stoppe konflikten. Det er ikke tilfældet.
Naturligvis skal der ikke foretages undersøgelser uden rimeligt belæg - I dag er det sådan, at psykopati ALDRIG kan være en årsag!
Og det gør at ofrene er urimeligt dårligt stillede.
Man kan jo spørge, om det er rimeligt argument, at ofrene skal ligges til last for, at en stor procentdel af befolkningen vælger at bruge betegnelsen PSYKOPAT som skældsord?

Psykopati er et (syndrom), en samlet sum af adfærd, som viser en person med manglende empati. Jeg kan anbefale dig at google: Robert D. O. Hare, der anses som verdens førende psykopat eksperter.
Den nuværende forskning på området sker på indsatte psykopater, voldelige mænd i Canada, USA og England. Det giver en urealistisk skævvridning i både statistikken på køn, men også på det faktum at "Hverdagspsykopaternes" adfærd IKKE er en del af undersøgelserne i disse statistikker.
De fleste ofre kommer i kontakt med "hverdagspsykopaten". Derfor er det bla. vanskeligt at få den rette hjælp af psykologer og psykiatere, fordi deres faglige viden beror på forskningen af de stærkt kriminelle psykopater. Derfor oplever nogle ofre, at fagfolk ikke altid forstår, hvad det er ofrene taler om, når de søger støtte og hjælp.
Ved nærmere eftertanken og i bagklogskabens.... Så er kampange måske et dumt udtryk!
Men hvad kan "man" så kalde det?

De mennesker der sidder og skal afgøre sager om samkvem er IKKE kvalificeret til at vurdere om der er tale om behov for psykiatrisk undersøgelse og/eller behandling.
Dit forslag vil derfor medføre, at hver gang en forsmået forældre anklager den anden for psykopati (hvilket denne forældre næppe heller er kvalificeret til at vurdere), så skal det offentlige sætte hele møllen i gang. Gange 2 - for glem nu ikke, at der vil komme en modanklage, så begge forældre vil skulle gennemgå undersøgelser/behandlinger.
Det vil dels koste ufatteligt mange penge - som det offentlige skal betale.
Derudover vil det trække ressourcer fra en i forvejen voldsomt underbemandet sektion, nemlig psykiatrien. Dette vil gå endnu mere ud over en i forvejen ekstremt forsømt gruppe, som gang på gang pryder avisforsiderne, med mord, selvmord, drab, vold, nabochikaneri og hvad ved jeg.
Alt dette fordi måske 1 promille af de forældrepar der ikke magter en samværsordning, MÅSKE er psykopater.
Misforstå mig ikke - jeg syntes bestemt også det er synd for ofrene. Men at starte hele denne kostbare mølle, for så få personer... Det er forholdsvis urentabelt. Forretningen Danmark har ikke råd til det. Ressourcerne skal bruges på korrekt og der hvor de giver mest gevinst. Og det er bestemt ikke ved en tilnærmelsesvis obligatorisk psykiatrisk undersøgelse af de forældre der ikke forstår at blive enige om en samværsordning.

Er dette her noget du har personlig erfaring med? - Eller er du uddannet?

lundin har utallige sex besøg hver eneste uge, kvinder skriver, eller gifter sig med kriminelle, som sidder på dødsgangen i USA.
jeg vil påstå, at der er flere kvindelige psykopater end mænd.
psykopatiske mænd, holder sig normalt for sig selv, medens de kvindelige råber og skriger overalt i hjemmet, eller i byen.
det eneste vi mangler her i landet, er et sted hvor mænd kan opholde sig i fred og ro, medens kalechen bliver smidt ud af boligen.
mænd burde have mulighed for at låne penge, så de kan overtage hjemmet hvis de ønsker det.
kvinderne fik et kvindecenter i 1972, og stadig er der problemer med dem, de flygter op på hjemmet, og om natten fiser de ud af vinduet, så de kan komme hjem til deres elskede tyran, mange kvinder når ikke, at tage deres ejendele med sig.
mobiltelefonen og internettet har ødelagt mandens personlige frihed, han skal konstant svare, hvis ribset sender en sms.
hvis kvinder virkelig er så kloge, som de er kontrolerende, så burde de alle sendes i krig, naturligvis uden laktaske.
alle kvinder drømmer om det lykkelige bryllup, hvor de ikke længere har ansvar for økonomien, de opretter meget gerne nye konto kort i mandens navn, føj.
alle mænd burde få lavet et bollecertifikat inden de flytter sammen med kragen, og evt. børn skal omgående DNA testes.
jeg hhar en kammerat, som havde mistanke om damens utroskab, så han lånte et brugt kondom fra en sort mand, som han stak hul på, og ca. 9 måneder efter kom der en krøltop med tydelige tegn på afroamerikansk oprindelse, efter det var konen kureret, og manden fandt naturligvis et nyt lækkert skår.
kvinder har brugt det trick i århundrede, i tidernes morgen kunne en kvinde påstå, at hun havde været sammen med 10 fyre, bare for at straffe dem, selvom de aldrig havde haft kønslig omgang med hende, en fyr blev dømt som far til barnet, og de andre ni fyre blev også dømt, men de skulle blot betale bidrag til staten.
vis mig en kvinde der frivilligt, vil gennemgå en DNA test, hendes påstand vil være, at hvis manden ikke er faderen, må det være noget der har har hængt fast på et lokumsbrædt ude i byen.

kan det undre mig noget, at jeg aldrig har opdaget, at jeg vader rundt i psykopater til halsen.
De 3-4% du taler om, er åbenbart massivt til stede.

Der findes skam forskning på området i danmark, men jeg oplever ikke, at det er i så høj grad i forhold til de typer af mennesker med svære psykopatiske træk, altså de "ægte" psykopater. Vi har heller ikke så mange "tilfælde" at forske ud fra som i mere befolkningsrige lande som USA, Canada osv.
Mine erfaringer er, at "hverdagspsykopaten" får andre diagnoser i det psykiatriske system. Hvad diagnosernerne er, er iøvrigt sådan set underordnet, da det er adfærden man skal forholde sig til. Således kunne man med rette gøre sig til talsperson for at "system" i højere grad har behov for at se på forældrenes ædfærd i forhold til samvær med børn, og ikke bruge så meget tid på forældrenes "diagnoser".
Det vil sandsynligvis også hælpe fagfolk, hvis forældre stopper med at sætte diagnoser på hinanden og i stedet beskriver oplevelser de bekymrede sig om i forhold til relationen til barnet.

Så kan mine uddanelser, arbejdserfaringer og mine personlige erfaringer bruges!
Jeg sidder ikke med et facit og en færdig pakkeløsning - Jeg er parat til at lære meget mere.
Hvad får dig til at spørge? Har du ideer eller forslag?

Jeg så da gerne, at det kunne blive som du beskriver.
Men ofrenes historier vidner om en anden praksis - Nemlig at ofrene fortæller om utallige overgreb og svigt, uden at det får konsekvenser.
Og når de sagkyndige vurdere, at der er flere narcissitiske karaktertræk hos den ene forældre part, så giver det desværre sjældent anledning til at beskytte barnet mod samvær.
Dertil kommer, at mange ofre blot er skyggen af dem selv - Fordi de netop ikke har fået den rette hjælp og indsigt i, hvad det er de udsættes for.
Når de henvender sig, henvises de til egen læge, politi, advokat og flugt.
Problemet er bare, at det sjældent løser problemet.
Virkeligheden overgår desværre tit fantasien.
Og psykopater kan argumentere lige så godt som ofrene.
Det er der ofrene kommer til kort.
Men måske har du et forslag?
Jeg har overvejet om man i den slags sager kunne kræve en særlig form for forældreevneundersøgelse - Og derefter give tilladelse til, at sagerne bør kunne lukkes, så forældremyndighedsindehaveren og barnet får fred.
Ligesom det burde være muligt at skifte cpr.nr.
Jeg ved ikke hvad der skal til, for at "systemet" begynder at tage psykisk vold mere alvorligt!

Dejligt, at du deltager i debatten, som den absolut hurtigste knallert på havnen😉
Hvad kan løsningen så være?
Nu er det jo ikke sådan, at konsekvenserne af psykopatien på nuværende tidspunkt er omkostningsfrie for hverken "systemet" eller ofrene.
Hvis de sagkyndige ikke formår at se psykopatens spind - Hvordan kan ofret så beskytte sit barn?
Det kunne også være interessant at få svar på, om det nu er ca. 1. promille af højkonflikt sagerne, sådan som du formoder?
Men jeg er åben her - Hvis du sidder med en løsning!

Det er desværre tilfældet, at mange beskriver ting og omstændigheder i sager om samvær, som ikke har sin plads i sandheden forum. Derfor kan det let tænkes at mange sagkyndige lukker ørerne for udtalelser, der ellers burde tages alvorligt. Jeg er af den holdning, at vi som forældre i disse sager har et kollektivt ansvar om IKKE at misbruge en situation til at åbne for urigtigheder, således at de, der reelt har brug for komme frem med en forfærdelig oplevelse også komme til at blive hørt og taget alvorligt. Skulle der gøres noget i denne type sag, for at fremme dem der har det forfærdeligt i samværsager med psykisk sygdom, så handler dem måske lige så meget om at "opdrage" på dem der misbruger situationen, eller tage hånd om dem der selv er psykiske syge og derfor anklager modparten på et usandfærdigt grundlag. P.A.S. er eksempelvis velkendt.
Samvær og psykisk sygdom har mangle vinkler, og for at gøre noget ved sagen bør den angribes fra alle vinkler, herunder hvad man selv som person gør, føler jeg.
Er personen i en samværssag dømt for vold mod modparten eller barnet, så kan jeg godt se fornuften i en mere radikal tilgang til samværsproblemstillingen i stil med hvad du foreslår. Der bør, efter min mening, eksempelvis kunne fastsættes nogle forlængede perioder for overvåget samvær eller intet samvær i disse sager, således at der kan opnås en langvarrig ro for ofret.
At skifte cpr.nummer lyder meget radikalt. Jeg er ikke tilhænger af at flygte eller gemme sig for problemer, nærmere tilhæger af at få dem løst som den person man er.

"Hvordan kan ofret så beskytte sit barn?" skriver du??????? Lad os lige få på det rene hvem ofret er. Det er barnet! Ikke dig som ex til en du anser for psykopat.
Og det er PRÆCIS det jeg mener. En eller anden forsmået m/k der anklager sin ex for at være psykopat, fordi han/hun ikke agerer som ex'en gerne vil have det.
En ÆGTE psykopat ville gennemgå de undersøgelser du ville kræve, og givetvis slippe flot igennem dem - hvorefter han ville sagsøge DIG for injurier, bagvaskelse og sidst vil han få fjernet barnet fra DIG fordi du er så gennemsyret i dit had til ham, at DU er den dårlige forældre for barnet.

der vil gøre hvad som helst for at hindre sit barn i at se sin far.
Formentlig er det hende der er psykopaten i det forhold.

Det er netop den slags fordomme, som ofrene møder!
Tro mig, der er flere ofre - Og barnet er den mest udsatte i blandt dem.
Jeg kunne fortælle dig mange historier fra det virkelige liv, om hvordan det er for ofrene at blive forfulgt.
Men jeg tror, at lige i dette tilfælde, vil det være spildt... Fordi du, ligesom mange andre, leder efter den logiske løsning.
Den konklusion som man ville fremdrage i en "normal" relasion, hvor begge parter er ligeværdige "raske" mennesker!
Og jeg kan sagtens forstå dig - For hvordan skal du dog kunne tænke anderledes!
Det er netop den slags logiske tænkning der gør psykopatens spind muligt.

At tænke en omvendt strategi!
Det er klart at sagkyndige ikke altid ser/hører alt, hvad der burde høres og ses.
Meget af ansvaret ligger også på ofrenes skuldre i den forbindelse, men desværre kan de være så "ødelagte", at de ikke kan formulerer hvad der er op og ned.
Og mange ofre bliver rent faktisk syge - Hvilket er med til at stille dem endnu dårligere, når de måles op imod den ligevægtige psykopat.
Psykopaterne findes også indenfor offentlige tillidshverv i dette samfundet, med adgang til diverse systemer - Det kan være håbløst for ofrene at få fred.
Det kan lyde grimt, når jeg sådan sætter ord på det.
Men de som udsættes for vold, har lettere ved at få beskyttelse og forståelse.
De som udsættes for psykisk vold, kan jages i mange mange år, selv efter at de er blevet gift og er kommet ind i nye forhold.
Derfor er konsekvensen også for mange, at de straffes dobbelt, fordi det bliver umuligt for dem at starte en ny normal tilværelse.
Der kan i visse tilfælde samles beviser til et tilhold, men det betyder ikke, at barnet ikke kræves udleveret.
I "normale forhold" kan man gå ind og se på de enkelte parters ansvar for samspillet - Men det kan man ikke i en "relasion" til en psykopat.
Den bedste måde at beskytte sig på, er ved at kappe alle tråde til psykopaten.
Det være sig både fysisk og psykisk.
Netop fordi deres adfærd er ulogisk, uforudsigelige og usammenhængende - De har kun et formål med en relasion, at tilfredstille egne behov og overfører deres egen frygt/smerte.
Psykiatrien har mange gode tiltag til pårørende af psykisk syge, med diagnose!
Men her kommer de fleste ofre/pårørende også til kort, simpelthen fordi diagnosen sjældent stilles. Psykopatien bliver først synlig, når der er bygget en relasion.
Ofte kræver det et overblik over hele psykopatens livshistorie, for at kunne se mønsteret.
Men i samværsager kigger man på det enkelte barn - Ikke de 5 foregående børn, som allerede kan have lidt overlast.
Mit indlæg handlede om samvær, fordi samværet giver psykopaten adgang til ofrene.
Men der findes naturligvis mange forskellige pårørende til psykopater.
Alle har de måtte erfarer, på hver deres måde, hvor svært det rent faktisk er.
Så ja, psykisk sygdom har mange vinkler - Psykopatien er åbenbart en blind vinkel, fordi de som må ligge "psyke" til den.

Hvor lever fordommene dog i bedste velgående.
Er det fordi det er for hårdt at høre om hvad ofrene bliver udsat for, og at man i sin egen lille verden ikke kan rumme det? Og hvor er det dog nemt at kalde kvinder som mænd, forsmået, når der berøres et følsomt emne, som i grunden bunder i ens eget ringe selvværd og selvindsigt.
Jeg synes at det er en problemstilling som er af stor vigtighed, netop fordi at systemet idag ikke fungere optimalt. Efter den nye Forældreansvarslov kom til okt. 2007 er der blevet et større fokus på barnets ret til at se begge forældre. Men hvem skal snakke barnets tarv, hvis barnet er for lille til selv at kunne ytre sig, og fortælle hvad det oplever? Det er jo netop der, at man som forældre træder til og gør opmærksomhed at forholdene er tilskade for barnet.
Den skade en psykopatisk forældre kan forvolde sit barn af psykisk karakter, viser sig måske ikke her og nu, men på sigt ved vi jo fra psykologien at et barn tager skade af psykisk vold.
Jeg har ikke løsningen på dette stor og omfangsrige problem, men en debat og en bevågen opmærksomhed på området kunne jo gå hen og blive afgørende for en masse børn som er tvunget til samvær med en forældre som skader barnet. Man kan jo håbe på at statsforvaltningerne på et tidspunkt får uddannelse, midlerne og tiden til at fortage disse afgørende undersøgleser af familien som helhed.


Vi skal spare og de folk som sidder med sagerne har mindre midler til at
Systemet som det er idag, er ikke gearet til at tage problemerne alvorligt. Man vælger den letteste og hurtigste løsning, og undskylder det med

Det du skriver er "Hvordan skal ofret ellers beskytte sit barn?".
Det indikerer jo, at du kun dig selv som offer. Den trækker du så lige i land i dit svar til mig.
Samtidig forsøger du at indikere, at jeg ikke kan tænke selv. Det er da et yderst tydeligt eksempel på en manipulerende psykopat. Men jeg hopper ikke i dit net.
Den eneste måde hvorpå en psykopat kan have magt over dig, er fordi du reagerer. Lad dog idioten sejle sin egen sø, ignorer ham. Få et nyt telefonnummer, og opret en email hvor han kan kontakte dig.
Og det er hvad jeg vil gøre overfor dig fremover - ignorere dig!

En "psykopat" der generer en ex, gør sjældent barnet noget ondt. Og hvis den forældre som er det stakkels stakkels offer opfører sig pædagogisk korrekt - så skal barnet såmænd nok overleve.
Og sidst men ikke mindst: Tænk for hulen da over hvem I avler med! Det er ufatteligt så mange mænd der er psykopater når skilsmissen er en realitet, men har været en engel ind til da.

Du har jo også selv frivilligt valgt at deltage i debatten!
Jeg synes det er godt for dig, at du har fundet dine svar og løsninger.
Spørgsmålet står stadig åbent: Hvordan beskytter psykopatens "ofre" deres børn?
Når jeg stiller spørgsmålet sådan, så hænger det sammen med, at "ofret" ikke har mulighed for at få fred, beskytte sig selv eller børnene, når der gives samkvem.
Under normale omstændigheder kræver et forældresamarbejde at man kommunikerer.
Børn med psykopatiske forældre udsættes for afhøringer og ofte også for forældrefremmedgørelse.
Psykopaten har ofte ingen interesse i kontakten til barnet/børnene, det er blot et spørgsmål om at vinde retten/magten... Adgangen til det liv som "ofret" lever!
Jeg er efterhånden stødt på en del, som alle har det til fælles, at de er uddannet i hoved og r.... Og de har alle sammen været meget kloge på, hvad en psykopat var, indtil de selv mødte en i det virkelige liv.
De fleste mennesker har den forestilling, at de altid vil kunne gennemskue den slags.
Men virkeligheden overgår som sagt fantasien.
Psykopater ved godt hvad der gør ondt, og finder hurtigt andre metoder, når mailen og mobilen ikke besvares.
Jeg kan fornemme, at du er på vagt overfor mennesker som kaster om sig med diagnosen i ureflekterede egoistiske sammenhænge, og det er forståeligt nok.
Det er jeg også selv.
Ligesom du er vagtsomt, har jeg også mine erfaringer, og kan hurtigt vurdere om et menneske har erfaringer med psykopater, eller ej!
Jeg har aldrig haft til hensigt at stille spørgsmålstegn ved, om du kan tænke selv! Men jeg kan ikke fortænke dig i at tænke, at hvis man opfører sig pædagogisk, så opfører psykopaten sig derefter.
Nogle gange kan det hjælpe, som du skriver, at ignorer alt kontakt, dog mest i de situationer hvor psykopaten har mange andre "ofre" at trække på.
Nogle gange kan det have den stik modsatte effekt af hvad der forventes.
I flere tilfælde er det faktisk sådan, at ofrene oplever forskellige former for chikane flere år efter at kontakten er blevet brudt.
Og jeg har ikke behov for at trække noget i land overfor dig - Jeg forsøgte at dele med dig, hvordan tingene kan opleves.
Du vælger konklusionen, at jeg må være småpsykopatisk. Hvis det løser noget for dig?

jamen dog,sikken redelighed.....Taler du af dårlig erfaring,du lyder da som en utrolig bitter mand! Jeg kan kun sige,at mig bekendt er du /har været i det forkerte selvskab.....Som man siger på engelsk : It Takes One To Know One.....Tænk over det og fred være med dig!

Kære Myone2009
Det er et prisværdigt initiativ. Og jeg vil gerne være med, hvis du starter noget op. Jeg er udmærket klar over, at det er et stort problem, du tager fat på. Men du skal være klar over, at foreningerne allerede findes, og at oplysningskampagnen sagtens kan starte inden for een af disse foreningers rammer:
Barnetstarv.dk er en forening imod forældreansvarsloven. De fleste af foreningens medlemmer er mødre, som er tvunget til at sende deres barn på samvær hos en psykopat eller misbruger. Der er en underskriftindsamling på hjemmesiden.
Barnetstarv.nu er en sammenslutning af professionelle imod forældreansvarsloven. Det er i høj grad advokater, psykologer, socialrådgivere, lærere og pædagoger, præster og kvindekrisecentre, der er medlemmer af netværket. Her advares om hvordan børnene bliver ofre under den nuværende lovgivning.
Bedsteforaeldrene.dk er en seriøs bedsteforældreforening, startet af et par bedsteforældre, hvis børnebørn har samvær med en asocial forælder. Det er en seriøs forening med underskriftindsamling og møder mellem forældrene i de forskelige lokalområder.
Det kan varmt anbefales at møde andre forældre i samme situation. Som psykopatoffer kan det tage år at genvinde troen på ens egen virkelighed. Det er en kæmpe hjælp at høre de andres historier og finde ud af, at man (desværre) ikke er alene. Og at rigtig mange af psykopaternes ofre er almindelige, velfungerende mennesker i normale jobs. (Faktisk falder psykopatiske mænd for smukke og intelligente kvinder i prestigefulde jobs - de er simpelthen mere udsat for psykopater end alle andre kvinder, fordi psykopater lever deres liv i jagten på spænding og prestige og næres af det modspil, som intelligente kvinder kan give...indtil de bliver brudt ned).
Landsforeningen for Voldsramte Kvinder er et nyere initiativ, som også i høj grad er for forældre, der har fået barn med en psykopat. Og så ER der altså en kønsdimension: Der er kvindelige psykopater - men der er fem gange så mange mandlige psykopater. Ofrene for fysisk vold er stort set alle kvinder - mens psykiske overgreb fra en psykopat kan ske for begge køn.
Børn og Samvær er en forening som varetager barnets tarv i samværssager og forsøger at råbe politikerne op. De har en telefonrådgivning, hvor det desværre er ret svært at komme igennem i øjeblikket. Og de mangler helt sikker frivillige. Primus motor er advokaten Viggo Bækgaard, som kæmper for børns retssikkerhed i samværssager.
Børns Vilkår er også en god forening, som lægger sig i selen for at hjælpe børn med en psykopatisk forælder.
LOKK, landsforeningen af Kvindekrisecentre, er både dygtige til rådgivning og kan tilbyde husly, hvis chikanen bliver for slem på hjemmebanen. For dét ved vi jo også godt, at voldelige forældre gør: Den psykiske chikane bliver ved og ved i årevis efter samlivets ophør. Og psykopater er gode til at holde sig liiiige inden for lovens rammer, så man ikke kan få politiet til at stoppe dem. Kontakt altså et kvindekrisecenter, før du bliver kørt helt i sænk. De kender både manden og kvindens situation. Og vi skal have gjort op med fordommen om, at krisecentre er den ultimative deroute. Alle psykopatofre bryder sammen ind imellem. Og det er bedre at tage på et krisecenter end at tage sit eller barnets liv i desperation - eller bryde sammen igen og igen, mens man er alene med sit barn. Tag dine nedture, som de kommer - men ring til et krisecenter, inden du kører helt ned i en depression. Og husk igen: Du er ikke alene, og ALLE forældre, hvis barn har samvær med en psykopat, er skrøbelige!!!
Mødrehjælpen tilbyder råd og vejledning til kvinder, der prøver at komme væk fra en psykopat eller bliver chikaneret af een. De er dygtige - men desværre ligesom alle os andre magtesløse over for en lovgivning, der dømmer fælles forældremyndighed og tilgodeser barnets "ret" til samvær for enhver pris - også med uegnede, fysisk eller psykisk voldelige og chikanerende forældre.
Dansk Kvindesamfund har også taget børn og samvær op som en mærkesag. Og ikke for at puste liv i en ny kønskamp... men som en modvægt til de stærkere og stærkere fædreforeninger, er vi måske nødt til at samles som kvinder igen, så vi ikke mister de landvindinger, vi har fået de sidste 50 år.
Psykiatrifondet kender til problemerne og kan rådgive pårørende til psykopater - det gælder også tidligere ægtefæller. Man kunne måske få dem til at bistå med oplysningskampagnen.
Hvis du vælger at lave en forening imod samvær med psykopater, skal du altså være opmærksom på, at der allerede er en række græsrodsbevægelser i gang. Og at Barnetstarv.nu forsøger at være paraplyorganisation for alle initiativerne og holde styr på, hvilke bolde de forskellige foreninger har i luften. Hvem skriver hvilken bog osv. Så husk at kontakte dem.
(Og apropos græsrodsbevægelser: Hold dig for Guds skyld fra Foreningen Far og Dadman... ideen om at hjælpe fædre, der er klemt i systemet, er god nok. Men det er ikke dén slags fædre, de foreninger er til for. Jeg har i hvert fald set åbenlyst psykopatiske mænd få hjælp og vejledning til at køre psykisk chikane inden for lovens rammer i begge foreninger. Så JEG ville ikke søge min støtte dér).
Et par generelle retningslinjer mht. samvær med psykopater:
Jeg ved godt, det er umenneskelig svært. Men det gælder om at blive ved at være et pænt og ordentligt menneske.
Hvis ikke dit barn selv skal blive psykopat, er det nødt til at have et sted, hvor det lærer om empati og ordentlig opførsel. Kan du ikke redde dit barn fra samvær - og det kan man ikke med den nuværende lovgivning, medmindre man er klar til at gå under jorden - så kan man i hvert fald være den bedst mulige forælder.
Vær rolig og fattet, når du møder den anden forælder. Hvis du ikke kan undgå diskussioner, så lad være at sige noget - overhovedet. Vis ikke din vrede og sorg og frustration. Prøv ikke at tale den anden til fornuft: Han eller hun kan alligevel ikke forstå det, men det nærer ham eller hende at se dine følelser - du giver psykopaten et "kick" hver gang.
Søg din støtte hos andre forældre i samme situation, så du holder dine børn ude af konflikten. Psykopatramte forældre kommer nemt selv til at udøver psykisk vold mod deres børn, fordi dét, de står i, er så svært, at børnene ser deres sammenbrud, hører deres vrede mod den anden forælder og bliver bange for samværet.
Så længe man ikke kan hindre sit barns samvær med en psykopat, må man passe på ikke at skræmme barnet og selv fremprovokere det "split" i sindet, som man er så bange for, at samværet skal give. Det er en næsten umulig opgave, som kræver en engel. Men gør dit bedste.
Og husk at mange unormale reaktioner er "normale", når man har barn med en psykopat. Du er ikke alene. De andre forældre (ikke mindst mødre) i samme situation kan sikkert genkende det meste af følgende:
At have voldsomme tanker om at slå den anden forælder ihjel.
At overveje at gøre en ende på dit eget liv - og måske konkludere, at så er du også nødt til at tage barnets liv, for at det ikke skal ende med at bo hos psykopaten, når du dør.
Et ønske om at slå barnet ihjel, mens du er gravid, fordi du er bange for, at barnet skal blive psykopat, eller fordi du ved, at barnet er et livslangt bindeled mellem psykopaten og dig.
Bekymrede tanker om, hvad der skal ske med barnet, hvis du bliver alvorligt syg eller dør - fordi barnet så kommer til at bo hos en psykopat.
Angst for, hvad der sker under samværet. Ikke kun for vold. Men lige så meget angst for, at psykopaten med sine manipulationer skal få barnet til at tage afstand fra dig.
Nogle af tankerne er reelle. Men HUSK, når du får dem, at det også er depressive bekymringstanker, og at de SJÆLDENT går i opfyldelse. Det er VIGTIGT at du griber telefonen og ringer til een eller anden - evt. ovenstående organisationer. Du må IKKE handle på dine tanker. For du vil fortryde det, når du kommer ovenpå igen!!!
Og du skal vide, at hvis barnet har en god forælder, KAN det komme godt igennem. Jeg har selv set det!
Du oplever nok at have lettere til vrede: Det er en stor belastning at være en god forælder, samtidig med at ens liv - og ens barn - bliver ødelagt af en psykopat. Ens tærskel er bare lavere. Desuden vil man på et tidspunkt være fristet til at kopiere psykopatens adfærd. Den virker jo øjensynlig, siden den har kørt DIG ned. Men lad være!!! Det er vigtigt, at enhver kan se, hvem der er offer, og hvem der er psykopat. Og det er vigtigt, at du lærer dit barn, hvordan man opfører sig ordentligt.
Husk at købe dig tid til dig selv. Find evt. nogle forældre i samme situation. Eller brug samværene på dig selv - det nytter ikke noget at bruge dem på at være bange, for du kan alligevel ikke gøre noget. Og du kan ikke få myndighedernes hjælp, før barnet HAR taget skade.
Tag kontakt til kommunen, hvis du er alvorligt bange under samværet. Men pas på ikke at råbe "ulven kommer", for det er vigtigt, at kommunen (eller den sociale døgnvagt, via lokalpolitiet) bliver ved at tage dine henvendelser seriøst. De KAN foretage kontrolopkald eller kontrolbesøg under samværet.
Før dagbog. Skriv ALT ned.
OG SKRIV, SKRIV, SKRIV TIL POLITIKERNE. HELE TIDEN. BOMBARDÉR DEM MED JERES HISTORIER, INDTIL DE REDDER DE STAKKELS BØRN!

Det er min klare overbevisning, at der er så mange mæglingsmuligheder undervejs i retssystemet, at der må være en reel grund, hvis forældrene trækker hinanden igennem en konfliktfyldt retssag. Jeg tror på, at der findes sager, hvor begge forældre er bitre. Men de kan som regel løses, hvis forældrene bliver bevidste om, at deres konflikt skader barnet.
De uløselige konflikter skyldes som regel en psykopat, der bliver ved og ved og ved. Og et offer, der har en reel bekymring for sit barn, fordi vedkommende VED, at modparten er fysisk eller psykisk voldelig.
Da det både kan være offeret, der indleder retssagen for at beskytte sit barn, og psykopaten, der indleder en retssag med falske beskyldninger for at ramme sin eks og udøve magt, bør begge parter efter min mening altid undersøges for psykopati og narcissisme. Det kan være med scanninger som supplement eller understøttelse af en diagnose. Det kan også være ved samtaler, hvor man går tilbage i tiden og taler med tidligere kærester og pårørende ud over de fagpersoner, der har haft berøring med familien.
Det er simpelthen for svært at bedømme, i løbet af en retssag, hvem der er psykopat og hvem der er offer. Og de børnesagkyndige undersøgelsr er alt for overfladiske og vurderer ikke sandhedsværdien af dét, der bliver sagt.
Hvis far siger, at mor er psykisk syg og mor siger, at far er psykopat, idømmer retten fælles forældremyndighed ud fra den præmis, at så er de nok lige gode om det. I virkeligheden vil der næsten altid være et offer og en voldsmand i de her sager. Og det er offeret og barnet, der taber!
Det kan godt være, det er dyrt. Men der er i virkeligheden så få højkonfliktsager, at det burde kunne lade sig gøre. Tænk på at 70% af alle skilsmisseforældre finder ud af en samværsordning selv. Af de sidste 30% finder næsten alle ud af det efter mægling i Statsforvaltningen eller evt. til det indledende retsmøde. Det er kun ca. 3-4% som kommer så langt som til en hovedforhandling i retten. Og hvor stor en andel af befolkningen er psykopater? 3-4% Selvom det ikke er hele løsningen, må man forvente en ophobning af psykopater i retssager. Og er et barn og et voldsoffer så ikke de psykiatriske undersøgelser værd?

Psykopater findes i mange indpakninger. Og det står som regel ikke panden på dem. Forestil dig en robot, der er programmeret til at kopiere menneskers adfærd og opfylde deres ønsker. Forestil dig, at dén robot har en menneskelig "indpakning". Du møder altså en robot, som ligner et menneske, lytter interesseret til dig de første gange og derefter kopierer dine tanker og drømme, så du møder "dig selv" i den anden. Og opfylder alle de drømme og forhåbninger, du har givet udtryk for. Er du fattig, forvandler robotten sig til en rig velgører. Næres du af kærlighed, fortæller robotten dig, at han/hun længes efter een af holde om. Savner du intellektuelt modspil, har robotten en imponerende all round-viden og spiller i en periode f.eks. professor i litteratur.
Forestil dig så, at du flytter sammen med din drømmemand eller drømmekvinde. Og forestil dig, at alt virker lykkeligt, indtil du pludselig finder ud af, at alle pengene på din konto er væk, og drømmekvinden lever et dobbeltliv, hvor hun er dig utro, taler dårligt om dig - og hvor hun skifter personlighed til at være kold og afvisende.
Eller forestil dig, at du flytter sammen med din drømmemand, og at I køber hus sammen. På bryllupsnatten vender han ryggen til dig og kalder dig en "fed so". Og han fortæller, at du er tudegrim, at det har været en dårlig dag, og at det hele er din skyld. To dage efter viser "millionæren" sig at have en kæmpegæld. Og universitetsprofessoren viser sig at være en belæst bistandsklient.
Eller endnu værre (som jeg selv oplevede det): Forestil dig, at du har kendt din elskede i et par år. Du er gravid, I skal giftes, du har fået nyt job og at alt tegner lykkeligt. Manden er sød og kærlig.
MEN da du er fem måneder henne, skifter din mand personlighed fra den ene dag til den anden. Han siger, du er en fed og grim smatso. Han fortæller, at han vil have barnet for sig selv, når det er født. Og at du bare har været "rugemor", fordi du var naiv og dum nok til at tro på ham. Da du bryder sammen, kører han dig ind på en psykiatrisk afdeling og fortæller dem, at du har en fødselspsykose. Du bryder sammen igen, og på den psykiatriske afdeling tolker de det som "manglende erkendelse af egen sygdom" og beholder dig på afdelingen. Efter fødslen står du helt alene med barnet. Psykopaten fortæller dig, at dét at blive far har ændret hans liv, og at han pludselig kan se, at han ikke har givet dig kærlighed nok. Nu vil han tage barselsorlov, og I skal være sammen alle tre. Du flytter hjem til psykopaten, dels fordi du håber, I kan redde familien - for barnets skyld -, dels fordi du er så ødelagt, at du ikke længere magter at tage initiativet - heller ikke til at gå. Og du bliver holdt vågen døgnet rundt af dit nyfødte barn, mens din mand arbejder konstant eller turer i byen med vennerne. Hans barselsorlov var endnu en løgn. Og beder du ham om hjælp, spørger han dig, om du troede, du fik barselsorlov for at fede den.
Du bliver endelig stærk nok til at stikke af med dit barn. Dit liv har været et helvede. Men nu bliver det værre. Manden forfølger dig. Dét barn, han aldrig gad passe, bliver nu hans eet og alt. Dit normale liv med mand og barn er blevet et mareridt. Du kan ikke længere passe dit arbejde, for du lever under jorden, for at psykopaten ikke skal tage dit barn.
Endelig kommer der en afgørelse fra Statsforvaltningen. Far får normalt samvær. Og selvom du ved, han er tosset og voldelig, afleverer du alligevel barnet nærmest med en form for lettelse, fordi du ikke behøver at leve under jorden mere.
Men mareridtet er kun lige begyndt. Manden vil stadig have barnet helt for sig selv. Samværene bruges til at fremprovokere konflikter med dig, tale grimt til barnet om dig og skiftevis sætte barnet på en piedestal eller nedgøre det, alt efter psykopatens humør. Den psykiske vold fra jeres forhold fortsætter. Psykopaten siger til barnet, at han elsker hende, og at hun er smuk. Da han senere kalder hende grim og klodset, siger hun ham imod: "Jamen du sagde, jeg var smuk, far?" "Nej, det er noget, du bilder dig ind. Det har jeg aldrig sagt. Jeg tror, du er psykisk syg som din mor. Du tror altid, jeg går og siger ting, som jeg aldrig har sagt." "Synes du virkelig, jeg er grim, far?" "Nej, hvordan kan du dog sige sådan noget. Det kunne jeg aldrig finde på at sige. Jeg synes, du er smuk, min pige. Det er din mor, der altid går og siger om dig, at du er grim."
Velkommen til mit og min datters liv. Velkommen til hundreder af familiers liv.
Jeg er glad og taknemmelig over, at der er nogen, der gør noget. Indtil da er jeg nødt til at udlevere min datter til samvær. For loven siger, at det er chikane, hvis man ikke udleverer barnet, selvom hun græder og siger fra. Vi skal snart i retten og håber, hun endelig slipper fri. Hun har bedt om at blive fri, siden hun var tre. Det er fire år siden. Vi har ligget i retssager, statsforvaltningssager og er blevet politianmeldt og chikaneret af min eksmand i seks et halvt år! (Jeg gik da hun var ½ år gammel).
Psykopater er robotter i menneskelig indpakning. Robotter er ikke onde. De er heller ikke gode. Men ligesom vi andre skal bruge mad, skal de bruge næring. De skal bruge beundring, fordi de ikke beundrer sig selv. De skal bruge drama, fordi de keder sig. De har intet menneskeligt at fylde deres liv ud med. Derfor må de fylde deres liv med andre menneskers følelser. Og han eller hun er ligeglad med hvilke midler, de skal tage i brug for at kunne næres ved din angst, din vrede, din fortvivlelse, dit had!
En robot, der er god, så længe du er stærk. Så står du med guldmanden eller R2D2. Men når du bliver svag, står du pludselig med en dræberrobot, som hærger dit liv. Og først da ved du, at det hele var løgn og skuespil. Først når det er for sent...
Forestil dig til sidst en gyserfilm. Forestil dig Scream (ja, gyserparodien). Hvornår vidste du, hvem der var den psykopatiske massemorder? Nemlig, du havde overhovedet ikke gættet, at det var hovedpersonens søde og omsorgsfulde kæreste, før i den sidste scene! Indtil da troede du, at han var een af filmens helte, ikke? Eller tænk på Starwars. Hvem er i virkeligheden de ondes leder? Vi tænker ikke på ham det rare parlamentsmedlem... "Vi har en forræder iblandt os" - en klassisk gyserpunchline. Og hvem er han så i denne historie? Såmænd din mand eller kone, som har spillet skuespil for dig i flere år.
Jeg håber, der kommer hjælp til os, som pludselig vågner op fra en behagelig drøm om mand, hus og barn og finder ud af, at vores liv - virkeligheden - er en gyserfilm!

Selv psykopater har en grænse for hvor længe de kan holde spillet kørende. Og at du ikke har opdaget din ex' gæld inden I blev gift, eller opdaget at han ikke havde den uddannelse som han bildte dig, men levede af kontanthjælp - det siger en del mere om dit menneskekendskab, end om hans psykiske tilstand. Eller blev I bare gift lynhurtigt? Så er du jo sådan set selv ude om det.
Og at du bliver indlagt med en fødselspyskose inden du har født? Hvordan lader det sig gøre?
Og at du er SÅ dum at du vender tilbage til en mand der allerede har misrøgtet dig på det groveste - det beviser jo bare at din realitetssans kan ligge på et meget lille sted.
Jeg fatter stadig ikke, at så mange drømmemænd kan ende som psykopater, lige så snart skilsmissen er en realitet.

Jeg var sammen med min kæreste i 3 år, før jeg blev gravid. Så længe holdt han spillet kørende. Og INGEN, hverken min familie eller venner, havde mistanke heller. Manden havde stort hus i et dyrt område, lang uddannelse, eget firma og flot bil - så hvorfor have mistanke om hans økonomi? Han påstod selv at tjene en million om året - efter skat. Da han ikke havde kontakt til familien, var der ingen mulighed for at tjekke hans oplysninger. Vi så kun mine venner. Han syntes, det var vigtigere at prioritere mine venner, fordi hans egne venner var i forskellige livsfaser, hvor de ikke havde tid til at ses så meget (lige blevet forældre, midt i skilsmisse, alvorlig sygdom i nærmeste familie osv.). Så når han endelig havde muligheden, ville han helst se dem alene. Hvordan skulle jeg have fået mistanke om, at hans formue var løgn? Man tror vel på folk, til det modsatte er bevist. Specielt når man er forelsket, og ALLE (og i min familie er alle veluddannede og arbejder med mennesker) var begejstrede for min eks... indtil de opdagede hans bedrag.
Jeg opdagede at han var psykopat ½ år før de andre gjorde. Og i den periode var jeg helt alene. Der var kold luft imellem familien og mig. For samtidig med at min eks terroriserede mig helt ned i gulvet derhjemme, ringede han rundt til familie og venner, informerede dem om min "psykiske sygdom" og fortalte, at al kontakt til mig skulle gå igennem ham. Når jeg ringede til dem, blev de helt tavse og fik travlt med alt muligt andet. Og jeg anede ikke hvorfor - før nu bagefter. I dag er de meget kede af, at de troede på ham. Men jeg kan ikke bebrejde dem. Jeg lod mig jo selv manipulere i årevis.
Vedrørende min eks' økonomi så jeg faktisk jævnligt bilag, der viste mig, hvor rig han var. F.eks. lå hans årsopgørelse og flød. Og ifølge dén havde manden tjent to en halv million før skat. Desværre var det een, han selv havde lavet. Da jeg søgte forhøjet børnebidrag så jeg den virkelige årsopgørelse. Der stod 100.000 kr. om året før skat!!! (Men manden bor stadig i et kæmpe hus og har en fed bil. Jeg aner stadig ikke, hvad der er virkelighed, og hvad der er løgn).
Det var ikke MIN eks, der levede af kontanthjælp. Men jeg kender andre i dén situation. Det var bare eet af flere eksempler. Og kun det sidste eksempel vedrører min egen situation.
Og ja til, at man kan blive indlagt for fødselspsykose under graviditeten. Som regel indtræder den i løbet af de første dage efter fødslen. Og jeg har som sagt aldrig været psykotisk. Men man KAN i princippet godt få både en fødselspsykose og en fødselsdepression "på forhånd" under graviditeten. Min eks havde selvfølgelig sat sig godt ind i symptomerne for diverse sindssygdomme og beskrev dem meget malerisk på den psykiatriske afdeling. Det eneste problem var, at det var løgn fra ende til anden. Og jeg hørte ikke, hvad han fortalte psykiaterne.
Mig fortalte han, at han gjorde alt for at få mig ud fra den psykiatriske afdeling, fordi han godt kunne forstå min frustration over, at de var ved at give mig en psykiatrisk diagnose, som vi begge kunne se var forkert. Men at han stod magtesløs, fordi de ikke troede på ham.
Til psykiaterne fortalte han, at jeg troede, barnet var en alien, og at jeg flere gange havde forsøgt at slå ham ihjel og sætte ild på huset...???
Og hvorfor man er så "dum" at vende tilbage til en mand, der har misrøgtet een på det groveste? Fordi man ikke kan træde et skridt tilbage og se sig selv udefra, når man står i det. Manipulationen har varet i årevis, men den er sket gradvist og umærkeligt. Hvis min eks havde vist sig som psykopat fra dag eet, var jeg selvfølgelig smuttet. Men: Hvis du sætter en frø i en gryde kogende vand, vil den med det samme ane fare og desperat forsøge at kæmpe sig op. Sætter du frøen i en gryde koldt vand, vil den føle sig tryg. Du kan herefter skrue temperaturen een grad op ad gangen. Og vente med at skrue den næste grad op, til frøen har vænnet sig til det. Så tror den, temperaturen er "normal". Dens virkelighed justeres ind efter forholdene. Og fortsætter du med een grad ad gangen, flytter frøen sig ikke, men lader sig simpelthen koge. På samme måde er vi mennesker indrettet.
Så er det meget svært at gå, når man er gravid, smerteplaget af bækkenløsning, har fået fordrejet hovedet, så man er blevet i tvivl om sin egen virkelighedsopfattelse. De fleste psykopatofre fatter først helt, hvad de har stået i, cirka et år efter at de har forladt psykopaten. Så lang tid tager det at blive sig selv efter hjernevasken og se situationen udefra. Flere mødre, jeg har talt med, er stadig - tre år efter at forholdet er forbi - i tvivl "om det nu virkelig var så slemt", fordi det virker for surrealistisk til at være sandt. Også selv om enhver, der ser sagen udefra, kan se, at JA, det VAR så slemt!
Inden offeret er gået, har han eller hun sikkert forsøgt at konfrontere sin ægtefælle mange gange. Jeg kan f.eks. huske, at jeg engang under graviditeten slog op med min eks. Jeg havde et par dage, hvor jeg var stærk nok, fordi min indlæggelse gjorde, at jeg kom væk fra ham. Jeg ringede ham op fra den psykiatriske afdeling og fortalte ham, at jeg ikke kom hjem til ham igen, men ville finde et andet sted at bo. Jeg sagde til ham, at jeg mente, han var psykopat. Han lyttede intenst og spurgte, hvad jeg mente med det. Jeg svarede, at han var afstumpet og ikke havde nogen empati. Han sagde til mig, at han var meget ulykkelig over, at jeg havde fået dét indtryk og spurgte, hvad der skulle til, for at jeg ville tro på, at han var empatisk. Jeg svarede, at jeg var holdt op med at tro på ham.
Min eks svarede, at han godt var klar over, at han havde virket noget fortravlet og stresset på det sidste. Og at han var ked af, at jeg havde fortolket det som afstumpethed. For han holdt uendelig meget af mig og glædede sig til at vi skulle være forældre sammen. Han havde faktisk lige talt med en kammerat, der var far. Og det var i samtalens løb gået op for ham, at han slet ikke havde støttet mig nok. Men, som han sagde, er det nogen forbrydelse at være ung og umoden? Har du virkelig tænkt dig at slå op, så vores barn skal begynde sit liv som skilsmissebarn? Og så lige nu, hvor jeg endelig har indset, hvad jeg kunne have gjort bedre. Tror du ikke, jeg lærer af mine fejl som alle andre? Du er jo min prinsesse, den mest fantastiske kvinde i mit liv! Jeg er også ked af, at dén her graviditet er så svær. Men du må tro mig, når jeg siger, at jeg lever for dig og barnet. Jeg har åbenbart bare ikke været god nok til at vise det.
Tja, hvad gør man, når man er gravid, har bækkenløsning, og når ens virkelighedsopfattelse er så fordrejet, at man ikke længere er sikker på, om man virkelig er voldsramt, fordi eksmanden siger, det er fri fantasi, og familien og vennerne synes, ens mand er fantastisk? Man tror på, at man nok selv er blevet skør... Og hvorfor gå fra en fantastisk mand, når det er een selv, der er skør?
Jeg fortæller min historie, fordi jeg ved, at halvdelen af alle psykopatofre har været inde omkring psykiatrien. Og stort set alle ægtefæller til psykopater er blevet overbevist om, at de var psykisk syge. ALLE de ofre, jeg kender, er nogle af de fornuftigste, klogeste, varmeste og sødeste mennesker. Fuldkommen normale i hovedet. Og vi taler altså om skolelærere og sekretærer, erhvervsledere, universitetsstuderende, kunstnere og sygeplejersker. Måske kan man sige, at kvindernes fællestræk er et stort MOR-gén. Altså at de er enormt gode til at "forstå" andre mennesker, fordi de er meget rummelige som personer. Måske er man mere udsat for at blive hjernevasket af en psykopat, hvis man er et rart og uselvisk menneske. Men skal man så stoppe med dét?
Det virker som en fordrejning og mangel på empati, når det hele tiden er OS, der skal forsvare os. Mens folk som dig forsvarer psykopaten. Der er noget absurd i, at psykopaten bliver dyrket som en helt og et offer, mens offeret bliver nedgjort og mistroet! Vi psykopatofre har været udsat for manipulation og hjernevask - og dét ville du sikkert også blive, hvis du mødte den "rigtige" psykopat. Jeg plejer faktisk at være god til at gennemskue psykopater. Men ham her var der INGEN, der gennemskuede, før hans spind af løgne blev for sygt og for tydeligt.
Jeg nåede ikke at flytte fra ham. Mens jeg lå på barselsgangen, besluttede jeg at flytte væk fra ham. Men så var det, han begyndte at tale om, at dét at blive far havde ændret hans liv. Og jeg var ikke stærk nok i min beslutning - hvor let er det liiige at ordne det praktiske mht. at flytte fra kæresten 20 timer efter en fødsel? Oven i fik han massiv støtte af jordemødrene: Han virkede da som en flink fyr. Det var et stort øjeblik for ham at blive far, så hvordan kunne jeg ødelægge det ved at slå op NU? Hele tiden blev tingene vendt, så det så ud som om HAN var den gode og jeg den onde og uempatiske kæreste:-( Jeg gav efter for presset og "indså" endnu engang, at han nok ikke var så slem, men at mishandlingen måske var noget, jeg havde forestillet mig...
Det var ikke mig, der startede samværssagen. Det var ham. På dét tidspunkt var vi stadig kærester, og jeg anede intet. Pludselig dumpede der bare et brev ind ad brevsprækken, hvor han skrev, at han søgte fuld forældremyndighed og bopæl, fordi jeg var psykisk syg. På dét tidspunkt troede jeg, vi havde redet krisen af. Vores datter var ½ år. Kommunen havde været inde over pga. min indlæggelse. Men de kunne konstatere, at jeg var en god mor. Faderen så de ikke noget til. For han var aldrig hjemme.
Min eks kom ikke hjem i en uge. Jeg var helt ude i tovene. Havde ellers fået overbevist mig selv om, at han var en good guy, som bare havde haft krise over at blive far... Så kom der en stor buket røde roser fra ham og et lille kort: "Til verdens dejligste kvinde". SÅ kunne jeg endelig se, at den var gal! Han var ikke hjemme til at manipulere mig. Jeg stod med brevet i den ene hånd og kiggede på roserne... Og så ringede jeg til kommunen og bad dem hjælpe mig med en midlertidig bolig. De sagde, at dét kunne de godt forstå. De havde længe haft mistanke om, at han var psykopat. Men de var jo ikke kvalificerede til at give en diagnose... Jeg stak af med min datter og flyttede på krisecenter, indtil vi fandt en lejlighed, hvor vi levede for låst dør indtil samværsresolutionen kom. Jeg fik bopælen, men faderen fik normalt samvær.
Nu bor vi så langt væk fra min eks, som det næsten kan lade sig gøre. Min datter ville gerne, om vi flyttede til udlandet. Jeg håber stadig på retfærdighed i retssystemet, og at min datter snart er stor nok til, at statsforvaltningen og retten vil lytte til hende.
Selvom vi bor i hver sin ende af landet, bliver vi næsten hver dag mindet om min eks' tilstedeværelse. Han sender skiftevis søde og truende sms'er (som ingen i retssystemet gider se, selvom jeg mener, de beviser ALT...) Han melder mig til kommunen for børnemishandling den ene dag og til politiet for indbrud den næste. Jeg har fået bekymrede henvendelser fra Børns Vilkår, fordi han havde ringet til forældretelefonen og fortalt, at jeg havde epilepsi og nægtede at tage medicin. Og at min datter under samværet opskræmt fortalte om mine anfald foran hende. Jeg har fået bekymrede opringninger fra den sociale døgnvagt, fordi min eksmand fortalte dem, at vores datter (som på dét tidspunkt sad og drak te med mig) havde ringet til ham og fortalt, at jeg havde brækket hendes arm.
ALLE kan se, at manden er psykopat. Hans løgne er jo totalt gennemskuelige og lette at modbevise. Kommunen kender ham. Skolen kender ham. Det viste sig også under retssagen, at den psykiatriske afdeling, hvor jeg havde været indlagt, gennemskuede ham til sidst. De skrev, at han ikke havde været undersøgt af dem, men at de mente, hans forældreevne burde undersøges. Men i retssystemet har vi indtil videre talt for døve øren, og "undersøgelsen" af hans forældreevne var tre psykologsamtaler, hvor han løj (f.eks. havde han haft en dårlig barndom med skilsmisse og druk, og han havde ingen kontakt til sine forældre - men han fortalte den børnesagkyndige, at han havde haft en perfekt barndom, at vi plejede at besøge hans familie hver søndag, og at hans forældre lige havde haft guldbryllup..!). Selvom jeg fortalte den børnesagkyndige, at det var løgn, blev det aldrig undersøgt! Og dét havde ellers været ret nemt at bevise. Og så blev han set to gange i en halv time med sin datter. Og da hun er en glad og tillidsfuld pige, som allerede som spæd smilede til alle, så smilede hun også til sin far, og han smilede til hende. Og så skrev den børnesagkyndige, at der var en god kontakt, og at det var vigtigt, at relationen blev opretholdt.
Nu er samværet indskrænket til to gange om måneden - men det skyldes kun den geografiske afstand. Havde vi boet tæt på hinanden, var vi blevet dømt til en 7-7-ordning efter den nye lov.

Du skal vide, at jeg er meget taknemlig for, at du deler din viden og dine erfaringer.
Desværre er jeg stødt på rigtig mange historier, der ligner din til forveksling.
Du er velkommen til altid at kontakte mig på min mail.
Jeg tror det er vigtigt, at vi får ofrenes virkelighed beskrevet.
Så det bliver mere klart for fagfolk, hvad der kendetegner "psykopati sagerne".
Mange "ofre" har en næsten umenneskeligt styrke, ligesom din, i kampen for retten til liv og fred.
Vi må forsøge at gøre det klart, hvad det er der skal til, for at beskytte "ofrene".

Dette indlæg både til jer, jeg allerede har kontakt med, og til nye "ansigter".
Landsforeningen for voldsramte kvinder er begyndt at holde møder, hvor voldsramte kvinder kan mødes sammen med deres børn. Der kommer snart et nyt arrangement. Skynd jer at melde jer ind i foreningen, så I kan være med.
Og husk: At voldelige mænd tit vælger kvinder som er stærke og smukke, fordi mændene søger modspil og prestige. Når du møder andre voldsramte kvinder, skal du altså ikke forvente, at de er stakler. Rigtig mange er højtuddannede og yderst velfungerende. Det kræver ekstrem styrke at leve under det kæmpestore pres fra lovgivernes side. At være nødt til at udlevere sit barn til samvær med en asocial far. Så det er verdens bedste løvemødre, du møder i foreningen.
Slut op om kampen mod samvær med psykopater. Det er ikke en kønskamp, for jeg ved, at 98% af Danmarks befolkning ville støtte vores sag, hvis de vidste, hvor slemt det stod til. Og der er selvfølgelig også mænd i samme situation. Dem skal vi også hjælpe - når vi har fået kræfter nok. Men når man er psykopatramt, bliver man skeptisk over for mænd. Leder efter "krybdyrblikket" eller de små tegn i alt hvad manden siger og gør. De små tegn, man kom til at overhøre i første omgang. Så vi er nødt til at vente lidt med mændene og satse på, at en lov imod samvær med psykopater også kommer de psykopatramte mænd og deres børn til gode.
Første del af "kampen" må være at møde mødre i samme situation. Og at kæmpe for at redde dit barn. Har du overskud, så meld dig ind i een eller flere af de foreninger, der står nævnt ovenfor i forrige indlæg. Indtil vi får råbt politikerne op, er vi nødt til at bide tænderne sammen. Det er en årelang kamp, der trækker tænder ud.
Når du møder din psykopatiske eks, så "be dressed to kill". Se knaldgodt ud, smil og husk, at når du er bange for ham, sætter du ham op på en piedestal. Det har han ikke fortjent. Du skal sætte dig selv op på en piedestal i stedet. Når du ser ham, så tænk ikke på, at han kommer efter dit barn, eller at han afleverer dit barn. Tænk ikke på, at du sender dit barn til en psykopat, men at du sender dit barn hen til en person, som er i stand til at holde en vis facade. Og at er er håb om, at han også holder facaden en del af tiden, når han er alene med barnet.
Fokusér på dig selv og barnet: "Ah, nu har jeg tid til mig selv!" "Hurra, nu kommer mit barn hjem!" Spil din eks en lang march. Han fortjener ikke din opmærksomhed. Hvis han havde været et irriterende lille, klistrende barn, ville du have ignoreret ham. Behandl ham på samme måde, selvom han er voksen.
Og husk at psykisk vold bestemt også er vold. Det er vold at blive ved med at fremstille sine børns mor som psykisk syg. Det er vold at tale sin samlever i cirkler, lyve og manipulere, så hun ikke ved, hvad der er rigtigt og forkert. DU ER VOLDSRAMT! Og du er fuldt berettiget til at være med ved alle arrangementer for voldsramte kvinder. HUSK at det ikke er et prestigetab at være voldsramt. Vi kan alle komme ud for det. Og smukke, veluddannede kvinder med et lidt for stort mor-gén, er de allermest udsatte.
Alle kvinder, som har været sammen med en psykopat eller narcissist, har en lille "djævel" fra deres eksmand siddende i brystet. Eksmanden vokser sig stor og stærk indeni os, hvis vi er angst, stressede, vrede eller kede af det. Det er nemlig de følelser, der nærer vores eksmænd. Så brug hver dag på at planlægge noget godt, du skal gøre for dig selv i morgen. Og hver gang du er ved at fodre din "djævel", så tænk på, at din eksmand ikke skal have den fornøjelse at næres af dine følelser. Kig ud af vinduet og nyd vejret. Se en god film. Tag et langt bad. Besøg en god veninde. Og skaf dig 10.000 forstående livliner at ringe til. (Se listen i indlægget ovenfor).
Kh selv voldsramt mor i samværssag - og både smuk og veluddannet🙂

Psykopater findes og jeg har haft en tæt inde på livet.
Problemet er jo netop, at man ikke bliver troet, når man opdager at personen er psykopat.
Ikke underligt, man har faktisk svært ved at tro på det selv.
Til alle de som ikke tror på ofrene, vil jeg bare lige sige: tro på dem, det er ikke for sjov at man risikere alt, ved at fortælle om sine oplevelser.
Måske er det ikke psykopaten som ødelægger mest.
Men i virkeligheden fordømmelsen og ligegyldigheden fra alle de mennsker, som kunne have gjort en forskel med lidt næstekærlighed.
Mange mennesker gør sig kloge på andres ulykke, frem for at række en hånd.
Psykopater findes også lige foran jeres næser, I opdager det bare først, når det er for sent.

Hej med jer herind.. Jeg sidder med lortet til halsen og en opkast fornemmelse af at læse nogle af de avr der bliver skrevet..!! Ved i hva en psykopat i bund og grund er?? En psykopat er verdens klogeste mand/kvinde..Jeg bliver så rassende over de svare jeg stødt på.
JEG ER EN PSYKOPATS OFFER!!!! Jeg mødte manden i mit liv da jeg blot var 19 år. Jeg får at vide jeg er verdens pricesse indtil han fik mig overbesit om at livet på en anden side af verden vil være det bedste.
Jeg flytter til DK i 98.. jeg måtte ikke lære dansk. jeg måtte ikke lære hans familie at kende fordi de nu var meget ondt imod ham.. det hus han snakkede om han egede, kom hans eks og tog fra ham.. hvor er det dog syndt for manden når jeg finder ud af at al det han sagde var løgn og ikke andet. jeg finder ud af at jeg er gravid og så kørt ellers ligesom han ville ha det. Jeg føder vores barn og jeg beslutter mig for at gå fra ham da jeg ikke kunne holde hans alkohol problem, utroskab som jeg blev beskyldt for ud. jeg var grim og ingen vil ha mig, jeg var tyk fordi jeg lige fødte sønnen, jeg var alt for dum at høre på men heyyyy du kan ikke fra mig for nu er det kun mig du har og det skal du være taknemlig for!!?? Jeg har 3 års universitet bag mig og var klog nok til at pakke sammen og tage min søn væk.. Jeg har ingen familie her i landet. hvem hjalp mig?? Hans familie gjorde, de var jo dumme ellers.. men de fortalte mig gode historie og selve hans mor beder mig om aldrig at komme tilbage til manden da han nu har mange dom bag sig bla, fordi han sloede al de kvinder han kom sammen med, al dem der trodsede ham skulle ha tæv.. JEG ER DEN ENESTE DER TURDE AT GÅ FRA HAM, ELLERS VAR DET HAM DER SMED DEM UD NÅR HAN LAVEDE BØRN PÅ DEM. Idag har manden 6 børn og ser ingen af dem, jo kun min søn som han bruger som våben.. Han har flere gange fået nul og nix pille i fullforældremyndiheden.. For den har jeg og jeg har aldrig nogen sinde hindret samværet med sønnen, han måtte hente ham når som helst han havde lyst, men det var heller ikke godt for nu var jeg al for samarbejdes villig og det var ikke gået efter hans plan.. Han prøver at slå mig hjel istedetfor..?? Jeg sover trygt i mit hjem sammen med min søn der han var 3 år. knap 2 år efter brudet.. Manden sidder tilbage uden hus eller noget( jeg fandt en anden lejlighed og han blev hvor han var i det gamle)..Han kommer grædende midt om natten og beder mig om at tilgive ham og han ved han var en idiot og nu vil han bare har et sted at sove og lidt at spise.. al dette forgår foran et vindue jeg ikke turde at lukke op. Jeg nægter ham adgang og går ind til min søn og jeg ryster over hele kroppen. Manden kaster en kæpe have sten igennem vinduet og får det åbnet. Han løber efter mig og tage kvaltag på mig og så husker jeg mig selv ved bevistheden på sygehuset.. Min søn er den første jeg spørger efter, .. Min svigermor sidder ved min side og græder og fortæller at manden tog sønnen og min bil og er stukket af med ham.(kl. 03 om natten).. Jeg får besøg af politi betjente dagen efter og finder ud af at min søn er hos min veninde og at manden er blevet stoppet af politiet fordi nogen ringede og meldt en spritbilist..Det vil sige han var fuld, kørte med min søn og jeg er bevistløs.. ER DET GODT FOR BARNET..ALLIGEVEL FÅR JEG LOV AT MØDE I RETTEN FOR AT DELE SAMVÆRET MED HAM?? HVORDAN KAN SYSTEMET VÆRE SÅ BLIND OG BLIVE VE DAT TRO PÅ HANS HISTORIER?? det er nu 12 år siden jeg forlod ham og han er ikke færdig. Jeg har den fået tilhold til manden.. han måe ikke kontakte mig.. Men søreme han kommer til fordbol og det er ikke sønnen han kommer for at se, han kommer og stirre mig i øjnene og fortæller mig hvordan han planlægger min død?? Jeg kontakter politiet men de kan ikke gør noget ved det da jeg ingen beviser har.. men de kan heller ikke fjerne ham fra et offentligt sted?? Hvad hjælper et tilhold?? Mnaden henter sønnen fra skolen når han har lyst og benægter det oveni det.. Han får knægten til at sige hva han skal og hvis ikke dør hans mor?? Min søn bliver kaldt til møde i retten hvor han fortæller så mange dårlige ting om mig fordi han ikke tør andet hvis nu er hans mor skulle dø?? Han kommer grædende hjem og fortæller hva han har fortalt hvor jeg bare trøster og siger at det er helt ok da det nu ikke var hans ord.. Mor jeg vil ikke se far, men han tør ikke at sige det og SKAL på samvær hos.. Det er min PLIGT at tvinge min søn da HANS FAR HAR JO RET TIL SAMVÆRET?? Er det så ikke i dette tilfæld børn IKKE burde høres når det alligevel ikk er deres historier der bliver fortalt?? sagen er kommer i landsretten nu igen for den 9 gange.. Så nu er jeg spændt hvor tragisk det her vil ænde.. For jeg ved hvis jeg vinder sagen, er det enten sønnen eller jeg der skal begraves, vinder hans sagen, ja så taber barnet??
Er jeg psykopat??

Det er helt rigtigt at der findes psykopater. Selv kan jeg kun sige, at jeg har levet 10 år med en. Min historie er lang og tragisk og når jeg kikker tilbage forstår jeg ikke hvordan jeg er overlevet. Han fik manipuleret og kontroleret mig så kraftigt at jeg til sidst ikke turde tænke en selvstændig tanke. I tænker nok jeg er svag, men det kommer snigende stille og roligt. Små rettelser her og der, i starten utrolig opmærksom kærlig ringer tit bare for at sige hej, men for egentlig også lige spurgt hvor jeg er henne. Ringer når man handler spørger hvad man køber fortæller han kan bedre lide det og det. Lyder måske normalt i jeres øre, men efter et stykke tid, er alt 100% efter hans hoved. Da han havde nået dette med mig, begyndte han at gå mindre ud med mig, stille og roligt indtil vi aldrig var udenfor husets 4 vægge sammen. Han kritiserede mine venninder og venner indtil jeg ikke havde dem mere. Så begyndte han at nedrakke mit udsende, fortalte mig hvorgrim jeg var hvor flov han var over mig m.m. hvor dårlig jeg var til sex, alt så kom volden. Alt imens dette stod på brugte han vanvigtig mange penge mine og hans egne jeg fandt aldrig ud af hvorfra, han arbejdede forskellige steder, fordi han blev altid uvenner med sin chef. Ang volden blev den værre og værre. Vi har et barn, som han altid truede med at ta, så her havde han også sit hold i mig. Jeg sagde fra, den dag da den fysiske vold satte ind overfor mit barn. Så jo der findes PSYKOPATER og det danske retsystem vil bestemt ikke hjælpe en. Jeg er ked af at bruge grimme ord men fuck en forældres rettigheder hvis man er psykopat eller ligende.
MAN BURDE MISTE SIN RET TIL AT VÆRE FORÆLDRE DEN DAG MAN ØVER FYSISK ELLER PSYKISK SKADE PÅ SIT BARN..................................................................
HVEM ER DET LIGE DER SKAL BESKYTTES HER ?
Jeg ligger stadig i kamp for at holde mit barn væk fra en psykopat,,, jeg lever hver dag i uvidenhed om hvad imorgen bringer.

Jeg er gået under jorden med mit barn for at beskytte hende mod samvær. Statsforvaltningen har udvidet det til to overnatninger hveranden uge, selvom mit barn kun er halvandet år og faderen er dybt psykopatisk. Han har dog aldrig øvet fysisk vold. Men den psykiske vold... Hvorfor tæller angst og posttraumatisk stress ikke som beviser på, at man taler sandt?
Med Statsforvaltningens "børnesagkyndige" skal man være mand - eller i det mindste psykopat - for at få medhold. Det er så skræmmende, at det er som om det hele er en film... en gyserfilm uden happy end.
Andre som er gået under jorden eller holder barnet tilbage fra samvær? Jeg er vildt bange for at miste bopælen - men endnu mere bange for at udlevere mit barn! (Hvorfor skal man huske at sige "vores barn" inde i Statsforvaltningen. Manden passede jo aldrig sit barn, dengang vi var sammen. Brugte al sin energi på at kontrollere og kritisere mig).

Til jer, som enten selv har stået i en grim samværssag. kender nogen, der gør det, eller er børn af vanskelige og kontrollerende forældre og tvunget på samvær. Er I søde at give dette link videre til dem, det måtte være relevant for?
Alternativt må I meget gerne tilføje Lars Barfoed som "ven" og under spørgsmålet af 19. juni kl. 15.33 om voldelige eksmænds samvær til Lars Barfoed skrive "enig", "ditto", "hørt" eller lignende nede i bunden?
Jeg vil gerne have, at man kan se, hvor mange enkeltsager, vi er! Og vi behøver så ikke - hver især - at skrive om vores sag i detaljer.
Kærlig hilsen een af "enkeltsagerne"...
http://www.facebook.com/profile.php?id=825244209&ref=ts

http://jp.dk/indland/article2124984.ece
http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/373658:Danmark--Praest-faengslet-for-ikke-at-udlevere-sin-datter
http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/article1376908.ece
http://www.nordjyske.dk/indland/forside.aspx?ctrl=10&data=2%2C3619075%2C5%2C2

Psykopater kan narre psykologerne i statsforvaltningen og de børnesagkyndige. Men de kan faktisk også narre en garvet psykolog med speciale i personlighedsforstyrrelser.
Min far er en led satan. Har kørt psykisk terror og vold mod min mor og klamme sexuelle bemærkninger mod mig hele min barndom. Han har ALLE kendetegn på at være psykopat. Man kan ikke regne med hvad han siger. Og han er ondskabsfuld og uforudsigelig. Han griner når andre er kede af det og fatter ikke en meter, når andre bliver sure på ham. Han siger bare, at vi er nærtagende. Og jeg har aldrig ALDRIG hørt ham sige undskyld!!!
jeg er psykisk kørt ned til sokkeholderne over alle hans ondskabsfuldheder og svigt.
Nu er jeg voksen og manden blev anholdt for ret nylig for en forbrydelse som slet ikke har med vores familie at gøre og undersøgt på retspsykologisk. Bagefter ringede han til min mor for at hovere, fordi min mor og jeg altid har sagt at han var psykopat. Og hvad siger de på retspsykologisk? Manden har ikke en personlighedsforstyrrelse!!!!!!!!!
Hvordan kan de udtale sig så sikkert om det efter en samtale? Manden lyver jo altid. Vi andre har mange års erfaring og er ikke i tvivl. Hvad med at spørge mig og min mor (ja, der er en grund til, at vi ikke har kontakt med idioten andet end for at se min farmor). Hvad med at spørge min farmor om, hvordan min far ikke var til at styre i skolen? Hvad med at spørge min fars kollega som sagde op på grund af min far? De retspsykologiske undersøgelser må være totalt overfladiske.
Hjernescanninger er vejen frem. Jeg er helt enig. For en psykopat som ikke vil opdages kan sagtens snyde garvede psykologer. Han har jo ikke krybdyrblik på hele tiden. Og ude i byen er han bare en nobel, pæn, velklædt gammel mand som ved en masse om historie og politik. En rigtig bedsteborger.
Har i dag selv børn med en sød mand efter at have været turen igennem med nogle stykker af den dårlige slags. Det var bare velkendt at blive behandlet skidt af mænd. Men med psykologhjælp er mit liv faldet mere på plads. Dog døjer jeg stadig med depressioner og har svært ved at føle tillid. Jeg har også svært ved at tro på at jeg er pæn eller at andre godt kan lide mig. Mine børn har en god far. Men jeg føler med jer andre. For jeg ved hvor ondt det er for et barn at vokse op med en psykopat. Min far var heldigvis ikke så tit hjemme. Det reddede mig at min mor passede på mig. Men det giver mig myrekryb at tænke på, at havde det været i dag, skulle jeg have været alene med min far!!!!!!!!!!!!!!!!! (den selvoptagede idiot!)
Venlig hilsen en som selv er ude af det og krydser fingre for at det lykkes jer modige kvinder at passe på jeres børn.

Beskrivelsen af psykopater er robotter - tænker jeg virker rammende på mange måde, men begavede psykopater er så strategiske og manipulerende, som jeg finder tvivlsom pt man kan "kode" en robot med, så på den måde skiller de sig ud fra robotterne. Men det er et illustrativ billede da almindelig mennesker har et filter der siger stop til dette eller hint.
Jeg tror personligt at psykopati er et langt større problem end man umiddelbart tro og de som er ramt af en sådan alle lider. Alle pårørende til psykopater er ofre og samfundet er ikke gearet til at håndtere denne gruppe mennesker.

Nej, de er ikke robotter, de er rotter! Lige som en rotte, har en psykopat inge følelser til slagtofren. De spiser for at få energi, ikke mere, ikke mindre.
Jeg voksede op med to forælder som er begge narcissist. Ja, en psykiater har vurderet det... Jeg kan stadigvæk mærke at det har meget indflydelse, fordi jeg blev gift med en rotte... Det er først nu (jeg er 42) at jeg ved hvad der skete. Det har sæt dybe spor i mit liv!

hej trådstarter er du stadig interesseret i at starte noget op omkring at stoppe samværet med en psykopat❓Til alle jer som mener at statsamtet kan varetage opgaven at se om et menneske er psykopat så nej det kan de bestemt ikke . . . Om de så får politirapport sms'er email som tydelig beviser personens psykopati så nej, i mange tilfælde mener statsforvaltningen at de oplysninger er ikke relevante i forhold til barnet❓? Min 8 årige søn vil ikke se sin psykopatiske far tisser i bukserne af skræk og statsamtet udtaler overfor mig jamen det din pligt som mor at få ham til at se sin far❓? Jeg er blevet så ødelagt af statsamtet og deres manglende indsigt i børn at jeg næsten ikke kan mere. Som min ex skrev sort på hvidt om ikke andet skal jeg nok knække dig og ødelægge dig liv igennem vores søn og ved i hvad det giver statsamtet ham lov til. . . Jeg er mor med stort M og kæmper for at min søn og mig kan leve frit uden all den terror, som statsforvaltning mener ikke kommer til at ske igen for han har jo ændret sig. . . Psykopater kan ikke ændre sig . . .

Der er en hjemmeside: forældreskabet.net for forældre, som bliver tvunget til at sende børnene på samvær hos en psykopat eller misbruger.
Du kan også gå på facebook og lede efter os under "samvær" "psykopat" "psykisk vold" osv.
Vi er et stort netværk af frihedskæmpere, som skjult eller åbent hjælper hinanden med alt også at skjule voldsramte kvinder og deres brøn. Men undgå alle netværk med henrik ingwersen, janus bang og dennis johansen. Undgå dadman og foreningen far. Undgå foreningen for børns rettigheder og alle foreninger som siger, at børn har ret til to forældre. For de fædre, som har startet foreningen, har knald i bøtten.
Jeg ved ikke, hvem jeg skal anbefale dig at kontakte. For vi er et åbent forum herinde. Og vi har alle eksmænd som stalker os.
Held og lykke til jer alle!

Jeg synes det er et rigtigt vigtigt emne at tage op.
I min nærmeste kreds er der en dreng som flere gange er blevet tævet af sin far, der er diagnosticeret med dysfunktionel personlighedsforstyrrelse, det der også kaldes psykopati. Diagnosen blev stillet da han fik en voldsdom i anden sammenhæng, men alligevel kunne han ikke nægtes samvær med sin mindreårige søn... hvilket har resulteret i foreløbigt to domme for vold mod drengen. Han har en historie som viser tydelige tegn på psykopati; mishandling af dyr som barn og senere mishandling af kærester og drengens mor. Hende mishandlede han i lang tid, men på en måde så det kun var synligt når hun ikke havde tøj på, hvilket betød at der gik lang tid inden hun kom væk. Der var jo ingen der troede på det, fordi han også har det "talent" som mange psykopater også har, nemlig evnen til at charmere og overbevise omgivelserne om at de er helt normale og ordentlige mennesker. Den mishandling han foretog mod hende var også af en karakter som bl.a. en skadestuelæge betegnede som sadistisk, hvilket er typisk for psykopater. Alligevel havde han ret til samvær med sin søn, for det kunne jo være han var en god far!
Det korte af det lange er at faderens generalieblad først kom frem da han fik den første dom vi kender til - og alligevel fik han, på trods af sin diagnose og sin baggrund lov til at omgås sin søn. I sådan nogle tilfælde burde man ikke på nogen måde tage hensyn til hans rettigheder, men se på graden af sikkerhed for barnet. Det er på ingen måde barnets tarv at blive sendt til samvær med en forældre som er erklæret psykopat. Selvom forælderen måske ikke er voldelig, så vil han eller hun ikke være i stand til at være der på en ægte måde følelsesmæssigt og vil måske også overhøre barnets basale behov fordi en psykopat er ego-styret. Det kan da ikke være sundt og jeg synes ærlig talt man tager for meget hensyn til forældrene.
(det er nu generelt et problem i forældreretssager; der er meget få forældre der tænker på barnets tarv. De tænker i stedet på deres egne rettigheder og intet andet)

Forfatteren, jeg er chokeret over din grove tone... det er lige netop den slags fordømmelse og nedladende bemærkninger der gør flugten fra en psykopat så svær!
"Selv psykopater har en grænse for hvor længe de kan holde spillet kørende. Og at du ikke har opdaget din ex' gæld inden I blev gift, eller opdaget at han ikke havde den uddannelse som han bildte dig, men levede af kontanthjælp - det siger en del mere om dit menneskekendskab, end om hans psykiske tilstand. Eller blev I bare gift lynhurtigt? Så er du jo sådan set selv ude om det.
Og at du bliver indlagt med en fødselspyskose inden du har født? Hvordan lader det sig gøre?
Og at du er SÅ dum at du vender tilbage til en mand der allerede har misrøgtet dig på det groveste - det beviser jo bare at din realitetssans kan ligge på et meget lille sted.
Jeg fatter stadig ikke, at så mange drømmemænd kan ende som psykopater, lige så snart skilsmissen er en realitet."
A) Har du hørt om Stein Bagger??? Han narrede folk i årevis med både det ene og det andet, han har udvist klassisk psykopatisk adfærd ved at charmere sig til fusk og bedrag - du vil altså fortælle mig at alle de mennesker han har mødt har været ekstremt dårlige menneskekendere?
B)Der findes mennesker som kan gifte sig efter kort tid uden at opleve problemer, der findes jo stadig normale mennesker som ikke behøver 10 års samliv for at finde ud af om de kan og vil hinanden eller ej. Det er et latterligt argument.
C) Det er muligt at blive indlagt med en psykose inden fødslen. Graviditeten kan udløse en relateret psykotisk tilstand, lignende fødselspsykose.
D)Lad være med at kalde andre dumme når du ikke selv har stået i situationen. PSykopater kan være særdeles farlige at forlade. Ikke blot for partneren, men også for børn, nærmeste familie og selvfølgelig partneren selv. I nogle tilfælde truer og chikanerer de deres tidligere partnere i en grad så de ikke tør at holde sig væk i længere tid. Har du ikke set videoklippet fra station to som har ført til en retssag? Det hvor en eks-mand sætter ild på sin svigermors hus fordi hans eks-kone, svigermor og hans egne børn opholder sig dér? Prøv at forestille dig at blive truet med at han slår dine børn ihjel, hvis du ikke kommer tilbage?
Der er ikke meget hjælp at få hos politiet, skulle jeg hilse at sige. Det er der ikke engang i almindelige sager om vold mod en partner. Gerningsmandens frihed beskyttes mere end ofrenes i den forstand at tilhold f.eks. er meget svære at få og at politiet ikke rykker ud til overtrædelse af tilhold. Prøv du at komme til at leve med dødstrusler mm. over hovedet hvis det også omfatter dine børn og din familie i almindelighed.
E) Har du overvejet at nogle mænd faktisk ér drømmemænd indtil ægteskabet træder i kraft, for derefter at smide facaden og at netop denne afsløring fører til skilsmisser. I nogle tilfælde er det først når kvinden bliver gravid at psykopatien for alvor kommer frem, fordi psykopater drives af egoet og f.eks. kan blive misunderlig på fosteret fordi det får mors opmærksomhed. SÅ syge er psykopater og måske er det derfor de bliver skilt - sandheden kommer først frem der, blandt fordi der sidder fordomsfulde idioter som fordømmer kvinderne og kalder dem dumme fordi de ikke kan se gennem den facade ikke engang deres omgivelser kan se igennem, selvom de ikke er dybt forelskede.