Strid svigerinde

Jeg har brug for nogle gode råd vedr. min svigerinde,,,både hvad der mon ligger bag
hendes opførsel og hvordan jeg skal tackle det. Hun har efterhånden gjort mig så ked
af det igennem årene, at jeg kan mærke, at jeg er stået fuldstændigt af følelsesmæssigt.
Mine forældre er døde, så hvert år er jeg inviteret ud til hendes forældre til jul ...
hvert år same procedure; der bliver danset om træet og sunget "ræven over isen" om samtlige deltagere bare ikke mig og senest heller ikke om mit lille barn. Er nu dér, at jeg simpelthen har lyst til at takke nej til juleinvitationen. - Hun ignorerer mit barn 3/4-del af tiden ... præsterer ikke engang at sige hej til ham hvad enten vi besøger dem, de besøger os eller vi mødes tilfældigt. - Jeg har oplevet en dødsyg mor komme grædende hjem fra dem med en hjemmesyet kjole til sit barnebarn fordi hun følte sig så uvelkommen. Oplevet en kæreste, veninder sige at svigerinden gjorde dem så ked af det. Sidst har jeg dog gjort kort proces da hun begyndte at omtale en af mine veninder negativt - cuttede hende simpelthen af. Hun udstiller min brors og hendes interne ting eksempelvis ved at lade forstå at det er min brors opgave, at købe gaver til lige os (jeg bruger tid og kræfter på at finde hendes gaver og nyder det) samt at passe mit barn, når jeg har spurgt. Hun har præsteret, at sige, at mit barn er "manden i huset", hvor jeg stod fuldstændig mundlam, fordi hun har sammenlagt været i "huset" 4 X på 3 år. Jeg er utryg ved hende, utryg ved hvorvidt hun taler skidt om mig og mit barn til andre.
Samtidigt er jeg så sårbar, de er min eneste familie .... vil ikke sige noget til min bror, han er glad for hende, men samtidigt gør det så ondt indeni. Var min familiemæssige situation anderledes, så ville jeg undgå hende .... men jeg er ved at blive seriøst vred og tabe ALT for hende, så det bliver måske sådan alligevel. Hvad får nogle til at opføre sig sådan og hvad pokker skal jeg gøre?
En ked MisMølle

kan du ikke det❓Jeg er nemlig træt af min familie og deres adfærd.

Det var ikke lige min svigerinde men min svigermor,hun gav mig faktisk samme behandling som du nu får,der var alt muligt galt med mig,jeg blev udsat for psykisk terror når min mand og jeg var hos svigermor,min mand kunne ikke se det var så slemt så der var ingen hjælp at hente der.Jeg gjorde det tilsidst det at jeg sagde til min mand at hvis han ville besøge sine forældre måtte han tage derud selv,han blev stiktosset men det var der så ikke noget at gøre ved for det blev sådan.
Der gik 2 år før svigermor havde lært det,og det endte med at vi blev rigtigt gode venner.
Så mit råd til dig er,hold en pause med besøgene og lad hende komme til dig,det er vigtigt at du viser hende at du ikke tolererer den behandling.

Han oplever hende jo også. Det kan godt være han "er glad for hende", men det er han vel også for sin søster og han er vel ikke så "glad for hende" at hun skal have lov til at såre alt og alle, der har relation til ham.
Hvorfor hun er sådan? Jeg tror ikke hun har det godt sammen med din bror. Det plejer at være årsagen til at man "kridter" banen op på den måde - og at den anden finder sig i det.
Hun lyder som en ubehagelig kælling.

Søde Du!
Hvad du der beskriver lyder virkelig rædselsfuldt. Det jeg nu skriver, må jeg bede dig meget om ikke at tage fortrydeligt op, for det er på ingen måde ment som andet end godt. Men: Vi er alle forskellige. Du er måske ekstra følsom, og det kunne din skrappe svigerinde egentlig godt tage lidt hensyn til. Men har du lagt mærke til om det kun er dig, at hun er så skrap ved? Måske er hun det overfor andre også? Måske bare på en anden/andre månder? Jeg ved det jo ikke, kan ikke vide det. Men ingen skal da gå óg føle det som din dreng og du, når I er på besøg hos dem, eller omvendt. Underligt din bror ikke har sagt noget, jeg mener, han har vel trods alt ikke kunnet undgå at overvære nogle af episoderne.
Ingen skal da finde sig i den behandling. Du skulle, allerede da hun kom ind i jeres familie, ganske enkelt have slået en pæl i jorden: Hertil og ikke længere!
Måske ved hun slet ikke hvad hun gør ved dig, eller hvor ondtd det gør på jer to (og andre tilsyneladende også). Men så må du da ved grød fortælle hende det. Jeg synes bestemt, at næste gang, og den skal nok komme, så siger du bare stille og rolig til hende: "Jamen hvorfor sagde du det, hvad mener du egentlig med det, det må du vist forklare nærmere"? Og når hun så forklarer, eller prøver at bortforklare, så lad hende ikke slippe. Spørg igen. Og igen. Hvis hun prøver at feje dig af banen, så må du jo fortælle, at hun har sagt så meget gennem årene, at du nu føler hun skylder dig en forklaring. Skyd nu da for pokker hjertet op i brystet. Lad ingen behandle dig sådan, hverken nu, eller i fremtiden. Hvis folk ikke ved hvordan man opfører sig, så skal det ikke ties væk. Frem i lyset med det hele. Åh for pokker hvor ville jeg da gerne være dig en enkelt juleaften dér. Jeg lover dig for, at din svigerinde skulle være Åh så sød fremover.
Jeg selv er nok lidt anderledes indrettet end du. Jeg har det på den måde, at jeg helt taber interessen for folk, der ikke opfører sig ordentligt. Og ikke bare ordentligt overfor mig, men overfor alle. At opføre sig anstændigt og hæderligt overfor sine medmennesker, det er vel i virkeligheden ret naturligt. Iblandet beskedenhed.
Held og lykke med det der skal ske MisMølle og søn. Jeg håber meget, rigtig meget, at det vil lykkes at få en afklaring på det her.
Mvh. Gerda

for dit vedkommende, hun skal cuttes fuldstændigt og du blir nød til at mande dig op og sige HELT fra overfor hendes opførelse.. .!! fortæl hende kort og godt at så længe hun levere den opførelse ønsker du hende ikke inde i dit liv og tag så at tale med din bror. spør ham hva "fanden" der sker oppe i hendes hoved. Du blir nød til at sætte dig i respekt en gang for alle. jeg tror at når der blir taget hul på bylden fra en a jer så sker der også ting og sager.. det ikk kun dig som oplever det fra hende vel.... jeg har selv cuttet en del fra min nærmeste familie netop fordi jeg ikk ku leve med deres opførelse overfor mig og mine børn, det det bedste jeg har gjort for mig selv nogensinde. Nu kan jeg koncentrerer mig om mig selv og mine børn uden at sku bekymre mig om de problemer som familien lavede.. det kan godt være du er sårbar men så snart du stiller dig op for dig selv og sætter en stopper for det vil du uden tvilv føle dig noget stærkere og bedre rustet til næste gang. I mine øjne er hun en "bitch" og det du ikke tjent med. det vigtigste er at du får det godt så kommer alt andet stille og roligt her tænker jeg på julen bla.
lad være med at gå på kompromi med dig selv - det giver blot bagslag i sidste ende .. :)
Få hende ud a dit liv og dine tanker..
mange tanker herfra..

- hvis nogen kommer dig på tværs og jeg ville nok reagere på samme måde. Der er nok egentlig ikke nogen, der vover at behandle sådan nogen som os på lige den måde.
- Til trådstarteren: Jeg kunne forestille mig, at det hun gør ved dig, gør dig tavs i situationen, så du må nok tage dig sammen og få talt med hende, når invitationen kommer. Din dreng skal da ikke udsættes for den behandling. Det ligner ikke noget! Alternativt indkald din bror til en kammeratlig samtale og bed ham få styr på sin kælling, for det er hvad hun er, efter den beskrivelse du giver.
Men han er måske også bange for hende...o)

... for alle jeres kloge svar. Dybest set ved jeg jo godt hvad der skal gøres,
det er bare så sørgeligt, at man skal derud. Jeg holder meget af min bror og vil
meget gerne beholde ham i mit liv. Ligeså med niece og nevø. Men min aller-aller vigtigste opgave i dette liv er at passe på min dreng og omgive ham med mennesker,
der er gode for ham. - Jeg er desværre kommet dertil, at jeg har set og observeret
for meget fra min svigerinde til, at følelserne kan "repareres". Jeg synes, at hun er
pinlig, ganske enkelt ... der er ingen respekt tilbage. Og jeg har haft stor respekt for
hende, ufortjent måske ... men jeg var så glad på min brors vegne, at han havde fundet et pige. Nu må I ikke tro, at jeg har siddet som et fromt lam ... jeg har sagt tydeligt fra, når hun har talt negativt om min afdøde mor, jeg har spurgt ind til hvad hun sagde i situationer, hvor jeg har hørt hende øffe om min lille dreng (og hun har ikke svaret).
Det er over min fatte-evne, at man kan være sådan ... men mon ikke også, at hun mærker konsekvenserne og måske er det derfor, at hun er som hun er - en negativ spiral, hvor hendes opførsel afføder fravalg af hende. Mht. jul, så tror jeg at jeg takker nej ..om det så betyder, at jeg skal sidde alene. Og ja, jeg tror, at jeg er et meget følsomt menneske, men jeg ved også når selskab føles godt, trygt og dejligt. Jeg er måske for sød og flink ... men sådan er jeg og det burde ikke være nødvendigt at skulle sætte grænser - så hellere fravalg, som jeg må indse, at jeg er ved at foretage. Spørgsmålet er nu om jeg skal forklare hvorfor ... på en god måde. Tror desværre bare, at det vil skabe splid og uvenskab. Øv, øv, øv.
MisMøller

.... ikke kun hvis nogen kommer mig på tværs, men hvis jeg er vidne til noget urimeligt sker, ja så bliver jeg grum ;-)
Men ellers er jeg såmænd både stille og rolig, og på min arbejdsplads er mine kolleger meget glade for mig.
Men kan desuden tilslutte mig dit råd. Håber dog ikke du har ret i, at broderen skulle være bange for konen.

- at han lader det fruentimmer behandle sin søster på den måde, og mænd er nogle underlig konflikt størrelser. Bare mit bud.

- gi da din bror en chance. Der er som jeg ser det 4 mennesker du gerne vil beholde og en du er utilfreds med. Dem synes jeg da du skulle give dig selv muligheden for at beholde. De er jo også din søns fætter og kusine, ikke?

Jeg er som dig og jeg kan sagtens se med min fornuft, at de andre har ret mht. hvad du "bør" gøre. Det er bare ikke så nemt som de siger, for de er i forvejen stærke og kan det med at sige fra og har måske også trådt over mine og dine grænser uden at vide det. For vi siger ingenting, vel? Det æder sig bare indad og man bliver ked, ked, ked!
Jeg kan ikke sige hvad du kunne gøre ved det, men jeg håber for dig, at du finder en løsning som du kan leve med.
Held og lykke med det og bliv ved med at passe på din dreng, som du gør nu.
Knus