Strømpen løb

Jeg mistede min farve, da marken forsvandt
den skifted fra solgul, til grånende land
jeg fulgte med stømmen, sagde ikke et ord
jeg har ingen mening, jeg gør som de vil
nu hyler sirenen et tåget farvel
jeg drømmer om solen og varmen igen
et tæppe blir svøbt på mit gigtramte knæ
min stok byder op til en hvirlende dans
jeg mumler og tripper på gangen afsted
min strømpe er løbet, kan ej følge med
De hvisker og tisker og kigger genert
deres blikke fortæller en mér end man ser
de tror jeg er tosset, har mistet mit jég
men ikke det mindste tænker lille mig
nu åbner de døren, kom ind og få fred
jeg lukker mit øje gir sjælen min fred