Stærk som en okse <3

Havde et forhold for et halvt år siden, vi kom sammen 1½ år. Vores vildeste var missionær stilling, hun grinte ikke af mine vitser, jeg var tryg ved hende, men ikke mig selv! Turde ikke bryde ud i dans på gulvet følte mig underlagt til det.
Var ikke til fester sammen, jeg kom ikke med til hendes og hun ville ikke med til mine! Vi nåede aldrig i bad sammen heller. Jeg var nem at rette og blev hurtigt rettet på! Hun ville heller ikke så gerne lave ting med mig alene.
MEN HVORFOR føler jeg mig ofte lidt tom, og savner hende?
Skal siges det var min allerførste kæreste i en alder af 19 år. Er det fordi jeg ikke kender til bedre? Var jeg så glad for bare at have en kæreste, at jeg ikke ved hvad det gode er?

Det er nemlig det. Unge piger og drenge er så desperate efter at få en kæreste at de kaster sig ud for den første og bedste.
Men ok på en måde er det også vejen frem.

Du har overhovedet ikke bund eller ret i det du siger😖har sku aldrig bare hoppet på hende, og vi kendte hindanden godt inden vi begyndte at komme sammen, og nej det skete ikke til en fest. Men hun rettede ligesom meget på mig, og jeg nåede aldrig at blive mere end tryg, jeg var kun glad for hende ikke for hvordan vi kunne sammen!
Og så spørger jeg nu hvor jeg er alene og undrer mig over mit store savn! Er det ikke normalt at man ikke følte som jeg gjorde? Og i så fald hvorfor savner jeg hende? Er det måske fordi jeg ikke ved bedre?
Første kæreste som 19 årig og varede 1½ år, ved ikke helt hvor du vil hen med det du skriver ;)

Jeg har ikke skrevet at det var til et fest.
Jeg har ikke skrevet at det var efter nogle få dages bekendtskab.
Men i har kendt hinanden og har manglet en kæreste så hvorfor ikke prøve? men jeg tvivler på at i har været forelsket, og det er det, der er problemet.
Det er ikke underligt, at du savner hende, hun har jo ikke været dissideret ond. Du kan jo godt lide piger i al almindelighed.

Kære okse...
Det er svært det med kærligheden. Jeg tror at man nogen gang længes så meget efter et andet menneske at være sammen med, at lidt er bedre end ingenting. Du savner hende, men måske det du savner er at være lidt tættere på et andet menneske, end man er på de fleste venner. Jeg tror det er godt at få prøvet lidt af hvert, før man måske er klar til at se det man virkelig går efter - og hvad det virkelig er der tænder en ved et andet menneske.
Prøv om du kan se det som at nu er du en erfaring rigere, og det er med til at gøre dig mere klar på hvad du ønsker - og især hvad du ikke ønsker...
Livet leves forlæns - men forstås baglæns. Der kommer mange oplevelser til dig endnu. Jo mere du tror på dig selv, jo bedre bliver du til at sortere de dårlige oplevelser fra.
Knuz..

Men i må ikke misfortolke det jeg skriver. Vi havde et godt forhold og lavede en masse ting sammen og varede 1½ år (det er meget), men jeg nåede bare aldrig at være mig selv helt, blev ligesom holdt tilbage af hende og har nok ikke vidst hvad jeg skulle gøre da hun var min første kæreste, man kan sige at hendes erfaring måske gjorde at jeg ikke turde bestemme noget.
Jeg savner et forhold hvor jeg bare kan folde mig selv ud, og det var det jeg spurgte om (sådan er det normalt er det ikke?)
Men jow som du siger, man lærer ufatteligt af det. Jeg ser tilbage og ønskede at jeg havde haft nogle kærester FØR jeg fik hende der var meget vild med mig, for jeg kunne nok bare ikke give modstand og meninger fra mig. Jeg var sku nok lidt kedelig, men jeg var jo også skide uerfaren!

Du skal kunne folde dig ud og slappe af, og det har hun åbenbart ikke givet dig mulighed for!
Og du skal ikke fortryde noget, du skal bare være glad for at du har haft en kæreste nu, så du ikke er kedelig i dit næste forhold. En gang skal jo være den bedste, og ligegyldigt med hvem og hvornår det var kommet, så skal ét være det første. Held og lykke