Sluk den der, sagde han...
Forleden blev jeg vidne til dette:
jeg havde været inde i et supermarked og handle ind.
Udenfor stod en dame og røg en cigaret, ved siden af en af disse affaldsbeholdere med askebæger ovenpå. Jeg stoppede op, fordi jeg var lige ved at tabe en af mine indkøbsposer.
En ældre mand kom gående hen i mod os. Hans øjne så mildest talt skræmmende ud; han stirrede intenst på den rygende kvinde, som var han en ondskabsfuld hypnotisør fra en Stephen King roman. Kvinden så meget forundret ud, og spørger mig, om det er én jeg kender? Nej da, svarede jeg, og hun sagde, at hun heller ikke gjorde. Nu var han kommet helt hen til os, og han stirrede stadig ondt og koldt i kvindens øjne.
"Hvad?" spurgte hun, noget nervøst og forvirret. Han pegede på hendes cigaret:
"Sluk den der!" sagde han beordrende.
"Pas dig selv", sagde hun, og begyndte at gå. Manden gik så ind i supermarkedet og jeg gik hjem med mine varer.
Jeg ville kunne forstå at han sagde noget, hvis det havde været inde i et venteværelse el.lign. Men vi stod jo udenfor, ved siden af et askebæger - og en p-plads fuld af udstødnings-os...
Jeg er ikke selv ryger, men jeg synes ikke nogen har ret til at tale til rygere, som om de var besat af djæveyngel som skal manes væk. Hvad er der dog sket, siden nogle mennesker føler sig i sin god ret til at stirre ondt og forsøge at opdrage på andre. Der bør være plads til os alle, særlig i et samfund der roser sig af sin rummelighed og sin næstekærlighed
jeg havde været inde i et supermarked og handle ind.
Udenfor stod en dame og røg en cigaret, ved siden af en af disse affaldsbeholdere med askebæger ovenpå. Jeg stoppede op, fordi jeg var lige ved at tabe en af mine indkøbsposer.
En ældre mand kom gående hen i mod os. Hans øjne så mildest talt skræmmende ud; han stirrede intenst på den rygende kvinde, som var han en ondskabsfuld hypnotisør fra en Stephen King roman. Kvinden så meget forundret ud, og spørger mig, om det er én jeg kender? Nej da, svarede jeg, og hun sagde, at hun heller ikke gjorde. Nu var han kommet helt hen til os, og han stirrede stadig ondt og koldt i kvindens øjne.
"Hvad?" spurgte hun, noget nervøst og forvirret. Han pegede på hendes cigaret:
"Sluk den der!" sagde han beordrende.
"Pas dig selv", sagde hun, og begyndte at gå. Manden gik så ind i supermarkedet og jeg gik hjem med mine varer.
Jeg ville kunne forstå at han sagde noget, hvis det havde været inde i et venteværelse el.lign. Men vi stod jo udenfor, ved siden af et askebæger - og en p-plads fuld af udstødnings-os...
Jeg er ikke selv ryger, men jeg synes ikke nogen har ret til at tale til rygere, som om de var besat af djæveyngel som skal manes væk. Hvad er der dog sket, siden nogle mennesker føler sig i sin god ret til at stirre ondt og forsøge at opdrage på andre. Der bør være plads til os alle, særlig i et samfund der roser sig af sin rummelighed og sin næstekærlighed