følsomme mænd

Nå nu er det så min tur at sætte noget ud til debat med alle jer tænksomme sol-skrivere.
Det er sådan at jeg har mødt mig endnu en følsom mand og er ret glad for ham men ikke tinglende forelsket - det burde jeg vel være efter kun at have set ham nogle gange! Mit spørgsmål er om det er nødvendigvis er en dårlig ide at gå ind i et forhold hvor man ikke er helt forelsket og hvis man ved hvad det er der mangler. - Det der mangler er flere følelsesudbrud fra hans side - altså en mand med veludbygget hule at gemme sig i.
Det der gør at jeg ikke bare ser hvad tiden viser er at vi har talt om vi begge ikke rigtig ved hvad vi er på vej ud i, mangler begge den tindrende fornemmelse.
Ok det lyder som om der kun er et svar på det her og det er jeg skal videre! Men jeg er bange for min manglende forelskelse skyldes jeg har brændt mig på et langt forhold og ikke rigtig tør forelske mig igen. Tror hans skyldes noget lignende. - Så hvordan helvede kommer man ud over sin forelskelsesangst!!?

Jeg tror, det er nogle af de ting, det kræver, når I som sagt begge, har brændt jer før.
Det er vigtigt, at I føler, I kan stole på hinanden, og er oprigtige overfor hinanden.
Om det kan blive til forelskelse? Måske, det må tiden vise :o)

Ser hvad du mener men tryghed skal jo opbygges. Ville du stadig indvolverer dig med en du ikke var tindrende forelsket i?
Jeg synes det er svært at tage stilling til, efter som jeg gerne vil have ham men så skal det også være fordi vi vil hinanden og ikke sådan på prøve.....
Vi har aftalt at finde ud af hvad vi vil på de næste 14 dage, imens han er væk....

Hvordan man kommer ud over sin forelskelsesangst?
Jeg har en sætning der hedder : det man har haft, det´HAR man haft- hvordan kan man/hvorfor så græde over det´? Var det da ikke dejligt da det var´?
Kærligheden er der indtil den ikke er´mere,derfor også vigtigt at være der´mens man kan. Det bliver altid noget andet bagefter!
Forelskelse er også en masse spirende forventninger om noget man egentlig ikke på forhånd ved noget om.....men forventningens glæde er nok den største af alle...*ss*!

været i seng med ham, hvis ikke kan det jo være det forandrer dit syn på ham, bløde mænd er tit gode i sengen
knus fra mig

faktisk at prøve, om det kunne være en mulighed *S*
Jeg er egentlig ikke blevet brændt eller noget, men har prøvet mange gange, at det, der er startet med vild betagelse og stor lidenskab, er end med at fuse ud i ingenting.
Men om det rent faktisk er muligt at finde kærligheden og forelskelsen, efter man har indgået et forhold, aner jeg ikke *G*
Men jeg overvejer særiøst, om ham den søde og sympatiske fyr med de gode egenskaber kan gå hen og blive ham, med hvem jeg kan få det gode og kærligheds fyldte forhold *S*

Det andet forhold var dejligt og er fortid! Intet problem der, mere probs med hvordan jeg kommer til at stole på det kan gå godt....
ville du gå ind i noget uden først at være forelsket?

Niks, jeg ville dog gerne:) Men han er jo en mand i sin hule, det tager sku tid før man får hevet dem ud af hulen...

det lyder jo næsten bekendt og som om du har nogen i tankerne.. Held og lykke så

Hvordan ved du egentig det? prøvet eller blød mand selv der har fået det af vide;)

ork ja, det har jeg som så mange andre også gjort, uden at ligefrem været forelsket.....tænk blot på hvad man var gået glip af hvis ikke.*GG*..det er sødt ment, men der skal to til tango....så er resten ikke så svært, når man bare får det lært, det kommer med alderen..!
Kommer også lige i tanke om at kærlighed er mange ting....hvad med ømhed..nærhed..venskab...? Er det ikke værd at beskæftige sig med?

Helt bestemt! Men jeg vil nu bare gerne have en mand der kan mestre det helt elementere: flirten og forelskelsen. Venskabet bygger man op af vejen og ømheden holder et hvert forhold oppe.
Jeg vil såmænd ikke bare have sex og fyrværkeri, jeg vil bare gerne vide den anden holder af mig, så man ikke står der og er fortabt. Men trods alt hellere turde at miste sit fodfæste for en tid en at miste selve livet - og kærligheden:)

PS: og så tror jeg for øvrigt ikke at der pr. definition er noget facit på, hvad der er ok/ikke ok mht. at etablere et parforhold. Det bygger på den forståelse der opstår mellem to mennesker.
Tænk blot på visse kulturer hvor det ligefrem er aftalt, hvem man skal leve sammen med i både medgang og modgang. I disse kulturer, finder de faktisk også kærligheden og lidenskaben også selvom den ikke lige var der fra starten.
Du er jo heldigt stillet i vores kultur, hvor du ikke behøver at forpligte dig til mere end du vil/orker og kan nå at skifte partner mange gange i dit liv....og hver gang det ikke lige passer dig mere! Så hvad piver du egentligt for?

Ingen piv her, bare aldeles forvirring over egne følelser:)
Kender du det at man bare virkelig ønsker noget skal ske på kærligheds banen - hvad som helst!!! Og så møder man en og har glemt alt om hvilke ønsker man har sendt ud i verden - men det har den alt om favnene skæbne (eller what ever det er der er med til at guide os) ikke.
I dette tilfælde indhentede den mig, så da jeg helt ærligt spurgte den stakkels mand hvad han tænkte så svarede han det jeg frygtede mest! At han ikke var rigtig forelsket i mig men heller ikke kold. Så var det jeg tænkte hvad nu?? Ingen hjælp fra hans følelser til mint sind - jeg må bestemme selv - og det er den priviligeredes sværeste opgave;)
Men jeg tror nu nok jeg prøver kosbarheden og lader ham komme til mig, hvis han vil mig;)

God ide´, hvis det da tjener noget formål?
Tror bare ikke det "kun" er op til dig selv, der skal som sagt to til tango og bygger på en fælles forståelse af hinanden, uanset hvad den´ så bygger på.!

Ville bare lige sige tak for denne snak og høre om du går rundt og er lykkelig med kærligheden et sted?
Jeg vil give dig ret i den fælles forståelse, men det er jo lidt svært helt i starten og det er dette virkelig. Tror bare at det der virkelig mangler mellem ham og jeg er tid, så ville vi virkelig finde ud af hvem den anden er og FORELSKE os:)

Jeg er lykkelig i mig, med mig og også med andre.
og Jo jeg har en fast kæreste også uden den helt store forelskelse.
Griner lidt...faktisk..tsktsk..så var mit første indtryk af ham da jeg mødte ham : NEJ det er bare ikke mig det der´..!
Han var ALT det jeg absolut IKKE havde drømt om af udseende..jobmæssigt...baggrund...gab..totalt kedelig du...men ved du så hvad?
Jeg fandt ud af at det slet ikke er hvad det handler om....den perfekte kæreste findes ikke, ihvertfald ikke når man allermest leder og har så meget brug for og snart ikke kan holde det ud hvis ikke snart osv....du ved...*ss*
Jeg har ledt længe og i mange år....alt for mange iflg mig selv ...!
Ingen var gode nok .....!..Dur ikke..væk.!-.var blevet mit motto..!
Den første aften..efter schokket over at han bare IKKE aldeles var min kop te...( var blevet introduceret gennem en tlf af fælles venner og havde så aftalt at mødes)...ved du så hvad?
Så tænkte jeg..nå ja hvad fanden..han kan da godt få en kop kaffe og en snak..hihi og en ostemad..ja hvad gir du? en stinkende hørmer fik han!!!!
Nå men efter kaffen og ostemaden så blev stemningen lidt friere..måske fordi jeg netop ikke var interesseret i mere og andet!
Men men men...plusli så lagde han benene op i MIN sofa....og jeg tænkte først: hva fanden bilder han sig lige ind!..Derefter kom tanken: nå.men han må da tilsyneladende føle sig i godt selskab*ss*
Så blev der snakket....om alt fra herodes til pilatus..og klokken blev to om natten og den næste dag truede !..Ud med ham og i seng..godnat godnat.....det blir sgutte mig tænkte jeg, men gav da et kram..(man er jo flink)!...
Næste dag lå der en mail...den var sendt kl 6.30..stod med 17 stavefejl...."godmorgen min solstråle..tak for i går..og jeg havde en dejlig aften.".og så et af disse smileyhoveder med smil på.! Jeg tænkte..hvad fanden bilder han sig ind..at tolke noget som helst på nuværende..og kalde mig hans solstråle.....var sgu da bare en kop kaffe og en snak!
Nå, men så plusli så tænkte jeg: eller var det nu bare det..?
Han havde stået på hovedet for at få lov til at møde mig..alle mulige tosserier af bare nysgerrighed og jeg synes da at han var ihærdig og opfindsom...! Han ringede også i tide og i utide.....ikke for at fortælle mig en skid...bare nysgerrig...og jo det var da meget hyggeligt med al den opmærksomhed!
Nå, men så fylder jeg år..tre dage senere efter det første møde..har mine forældre på besøg...og midt i frokosten så kommer der blomsterbud.....med en meget smuk buket hvide liljer..og et kort....hvor der stod..(det er hemmeligt hvad der stod sorry!!!)
og jeg fik et forklaringsproblem....men så godt min mors smilende fjæs....åh jeg kunne bare ha skudt ham!
Fik sagt at det skulle de ikke lægge noget i......og at det slet ikke var mig "det" der´..!
Men min mor mente at jeg skulle give mig selv lov til at finde ud af det´....!
Han pressede på for at drikke kaffe bare een gang til.....og i mellemtiden begyndte jeg at mærke at jeg faktisk godt kunne lide/tåle ham.
Han gjorde mig glad....tryg...fattet...værdsat...og ok...
Jeg følte hans omsorg...hans glæde og smil som han havde helt op i øjnene når han så på mig...sagde at jeg havde skønne øjne...iskrystallerne kaldte han dem..jeg sagde..jajaja..vi plejer nu bare at kalde det for "stifterne"..der hvor jeg kommer fra...og han sagde..sådan gør vi ikke der hvor jeg kommer fra..nå hvad gør i så sagde jeg.....tjah..vi siger bare tingene som de er´....
og lige der´....blev jeg interesseret...og sådan har det så været lige siden..
Op og også ned...ikke altid jeg synes at han lever op til min såkaldte "standard", men jeg elsker ham uanset. Det er faktisk så enkelt når det er´.....slet ikke svært..bare såre enkelt og ubesværligt og rart og dejligt at være to til tango....*ss*....måske kan du bruge min historie til noget...vil bare fortælle med dette, at det er ikke alt guld der glitrer og at man bare skal være åben og tro på det´....Så kommer resten af sig selv..uanset indhold.

Du lyder som en vaskeægte heldig kartoffel, med alle de uventede komplikationer med:)
ja jeg vil vente og se om min hule mand kryber ud og siger goddag når han vender hjem fra sin sejltur i det mørke jylland. -Han er iøvrigt Tyr, så måske skal han bare lige have noget at kæmpe for:)
Dejlig snak:) Håber der bliver en anden lejlighed. -Held og lykke med ostemadderne

Måske skal du bare lade ham være nøjagtig sådan som han er´...måske søger han netop det i dig som han også iflg. dig mangler lidt af..måske blir i de næste jing og jang...*ss*.....bare føl efter...hvad kan du lige bidrage til ham med?
Måske er du allerede blevet for-elsket i ham......og jo tak...de ostemadder de kører stadig fint ned..i en ganske almindelig hverdag uden de helt store armbevægelser...det kan faktisk godt lade sig gøre...for en dag bliver man træt af alle de "forestilliger" som alligevel aldrig var meningen...*ss*....det er sgu så elementært at det er til at græde snot over...
wish You luck and happiness...pas på dig/jer.

Watson her:)
Ville bare sig godnat og at ostemadder lyder som en god og sund kost:)
Jeg vil se hvad der sker med min spire og hvem ved måske den bliver til forelselse og krop og til at blive en kærligheds-ostemad.
Håber vi snx ved

Jeg har altid haft den opfattelse at forelskelsen er noget man ikke kan styre eller kontrollere. enten er man forelsket, eller også er man ikke. Når man er det, kan man ikke være i tvivl. Der er for mange tegn.
Jeg har ikke været forelsket i mange år, men husker stadig følelserne da jeg mødte min kone. Det vendte totalt op og ned på mig.
Kærlighed derimod kan spire frem på mangfoldige måder. Og er vel i sídste ende en langt mere stabil følelse der stikker virkeligt dybt.
Når gensidig forelskelse går over i kærlighed, er man efter min opfattelse meget heldig.
venligst
kapanui

tror nu nok du har ret, det er jo det der frustrere mig - for det virkelige spørgsmål er vel om kærlighed kan komme uden tindrende forelskelse?? For selv min kære sherloch nåede jo en rutchebanetur... men måske jeg har en til gode, eller 2;) er vel for søren ikke så gammel endnu at lynet ikke bør slå ned et par gange endnu før jeg er klar til forevigt - og alt det der.