6tilføjet af

su øg løn, skal der betales skat af begge dele?

Jeg får SU og har et job i weekend og ferie, nogle siger at man kun skal betale skat af enten din su eller din løn, jeg betaler 39% af begge dele.
Er der nogen der kan fortælle mig om jeg betaler for meget i skat eller det at man betaler af begge dele?
Og nu skal i ikke snakke om fradrag og alt muligt, jeg aner ikke hvad sådan noget er :-P Det skal skæres ud i pap! :-) Hehe
På forhånd tak :-)
tilføjet af

Det er svært at lære dig noget

Når du nu ikke ved noget som helst om "fradrag og alt muligt" var det så ikke en idé at forsøge at sætte sig ind i det, så du ikke skal fortsætte med at være en handicappet borger?
Du skal betale skat af alle indtægter, så du har talt med nogen, der ved nogenlunde lige så meget som du selv.
Hvor længe vil du finde dig i at være uvidende om, hvorvidt du snyder dig selv i skat?
Undskyld provokationen, men din indstilling holder ikke i dagens samfund.
tilføjet af

Enkelt nok...

...du skal betale skat af din indkomst - uanset om det er SU, løn eller renteindtægter!
Skatten er ligeglad hvor pengene kommer fra.
Selv om du ikke magter at høre om fradrag, så er det netop en del af svaret:
Du har et personligt fradrag.
De penge som ligger under dette fradrag om året - er skattefri.
Resten beskattes af din trækprocent, som åbenbart er 39%
Fradraget givet enten som et frikort, hvor du tjener skattefrit indtil grænsen hvorefter alt andet beskattes fuldt ud.
Eller fradraget giver som 12 månedlige bidrag, hvor du måned for måned beskattes fuldt ud af det som ligger over månedens bidrag.
Så hvis du har afleveret dit skattekort hos SU, så får du det fulde fradrag her og betaler fuld skat fra dit erhvervsarbejde. Har du afleveret dit skattekort hos arbejdsgiveren, så får du det fulde fradrag her og betaler fuld skat for din SU.
Det almindelige er dog at SU-styrelsen har dit skattekort og fradraget således falder der først.

Men UANSET hvem der tilbage holder skat med eller uden fradrag, så bliver hele regnestykket omregnet igen, når året er omme. Så bliver din ENDELIGE skat udregnet og du får din slutopgørelse.
Hvis der er overskud (for meget betalt skat) for du pengene retur - hvis der er underskud (for lidt betalt skat) får du en efterregning. Småbeløb opkræves ikke direkte, men indregnes som ekstraskat i det efterfølgende år.

Summa sumarum: Du kommer aldrig til at betale hverken for lidt eller for meget, uanset hvem der trækker skatten. Og skatten trækkes uanset hvor indkomsten kommer fra!
Håber det var skåret nok ud i pap! Skat er ikke nemt, men du behøver alle disse oplysninger for at kunne forstå svaret!

M47
tilføjet af

ja...

du skal betale skat af begge... dog har du et person fradrag på ca 3500 hver md, som du ikke skal betale skat af... dvs. de første 3500 kr. af din su eller din løn (afhænger af hvor du bruger dit hovedkort) er skattefrie...
tilføjet af

Hm.

Hm.... Jeg skriver dette indlæg for at høre om nogen evt. kunne give mig et svar på mit spørgsmål og det kunne du da i hvert fald ikke, så hvorfor er det lige du skriver?
Jeg snyder ikke mig selv i skat? Jeg skal enten betale mere eller får flere penge tilbage i maj ved årsopgørelsen.
Jeg ved ikke om du føler du får mere selvtillid eller du får en eller anden form for tilfredsstillelse ved at skrive et indlæg, der ingen steder høre hjemme?
Mystisk.....
tilføjet af

Tusinde tak

Iih, tusinde tak for hjælpen :-) Nu ved jeg hvad et fradrag er.
Jeg skulle sådan set også bare have sat på plads om man skulle betale skat af begge dele, og hvis jeg betaler for meget, så gør det mig overhovedet ingenting, så bruger jeg ikke de penge ;-)
Mange tak for hjælpen! :-)
tilføjet af

se klippet her (:

SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.