Hvorfor sagde hun det ....
Love hurts ...
Jeg har netop taget mit livs største beslutning og forlader familie, venner mv. og rejser til Australien (fået et godt job).
Jeg har været forelsket i en pige fra mit lokalområde i gennem nogen tid, og jeg taler en hel del med hende. Men hun har desværre en kæreste som jeg er sikker på, at hun holder meget af og i øvrigt er veletableret sammen med. Min kærlighed til hende har derfor ingen fremtid, og jeg har derfor holdt lav profil hermed, og ikke sagt noget til hende - troede jeg da ikke. Min ulykkelige forelskelse er i øvrigt stærkt medvirkende til at jeg søger nye udfordringer langt væk fra hende, da det gør alt for ondt at omgås hende ...
Nu kort før jeg skal afsted konfronterer hun mig ved en fest pludselig med at jeg for ½ år siden - og i en "herre-brandert" - sagde til hende, at jeg var forelsket i hende. Da vi igen var mere end ½ fulde, fik jeg ikke helt talt ud med hende, men fik da bekræftet at jeg rent faktisk er vild med hende.
De efterfølgende dage har jeg tænkt meget på, hvorfor hun mon sagde det, og da jeg ikke umiddelbart kunne komme til at tale med hende, sendte jeg hende en mail med spørgsmålet, og fik det svar, at hun gerne ville høre om det var noget jeg rent faktisk mente, og at hun faktisk havde spekuleret en del over om der var noget hun "går glip af" når jeg rejser, og altid havde haft det lidt "underligt" med mig.
Disse halvmærkelige kommentarer ved jeg sgu' ikke helt hvordan jeg skal tolke, men realistisk set, så tror jeg aldrig hun bliver min. Men vor kommunikation under og efter festen gør, at hun kører rundt i mine tanker 24-7. Det er totalt ødelæggende for min dagligdag ....
Hva' faen gør jeg? Jeg er bange for at jeg ikke får snakket med hende mere om emnet, og jeg mener det vil være utroligt dumt at bibeholde mailkommunikation med hende. Som det er nu kan jeg ikke forestille mig andre som mit livs kærlighed, men hvis vi mailer sammen vil jeg netop aldrig vil glemme hende.
Har jeg ikke ret? Skal jeg ikke satse på at afstanden og tiden lægger mine sår?
Jeg har netop taget mit livs største beslutning og forlader familie, venner mv. og rejser til Australien (fået et godt job).
Jeg har været forelsket i en pige fra mit lokalområde i gennem nogen tid, og jeg taler en hel del med hende. Men hun har desværre en kæreste som jeg er sikker på, at hun holder meget af og i øvrigt er veletableret sammen med. Min kærlighed til hende har derfor ingen fremtid, og jeg har derfor holdt lav profil hermed, og ikke sagt noget til hende - troede jeg da ikke. Min ulykkelige forelskelse er i øvrigt stærkt medvirkende til at jeg søger nye udfordringer langt væk fra hende, da det gør alt for ondt at omgås hende ...
Nu kort før jeg skal afsted konfronterer hun mig ved en fest pludselig med at jeg for ½ år siden - og i en "herre-brandert" - sagde til hende, at jeg var forelsket i hende. Da vi igen var mere end ½ fulde, fik jeg ikke helt talt ud med hende, men fik da bekræftet at jeg rent faktisk er vild med hende.
De efterfølgende dage har jeg tænkt meget på, hvorfor hun mon sagde det, og da jeg ikke umiddelbart kunne komme til at tale med hende, sendte jeg hende en mail med spørgsmålet, og fik det svar, at hun gerne ville høre om det var noget jeg rent faktisk mente, og at hun faktisk havde spekuleret en del over om der var noget hun "går glip af" når jeg rejser, og altid havde haft det lidt "underligt" med mig.
Disse halvmærkelige kommentarer ved jeg sgu' ikke helt hvordan jeg skal tolke, men realistisk set, så tror jeg aldrig hun bliver min. Men vor kommunikation under og efter festen gør, at hun kører rundt i mine tanker 24-7. Det er totalt ødelæggende for min dagligdag ....
Hva' faen gør jeg? Jeg er bange for at jeg ikke får snakket med hende mere om emnet, og jeg mener det vil være utroligt dumt at bibeholde mailkommunikation med hende. Som det er nu kan jeg ikke forestille mig andre som mit livs kærlighed, men hvis vi mailer sammen vil jeg netop aldrig vil glemme hende.
Har jeg ikke ret? Skal jeg ikke satse på at afstanden og tiden lægger mine sår?