Gud; i en Due`s skikkelse.
Ærede debattører og gode mennesker;
Da Gud kom "på besøg" hos mennesker i en Due`s skikkelse.
”mine folk”; dem jeg er sammen med. Når Gud kommer på besøg.
Jeg har skrevet til jer mange gange før om tiden hvor Universet ikke fandtes i den fysiske form vi kender til i dag. Og dengang vi heller ikke var til i den fysiske form vi kender i dag og dengang ingen kendte Gud, men i deres ukendte ånd relaterede tilværelsens frygt og grusomhed til en form for sikkerhed og tryghed i relation til ”en anden verden”.
I dag ved vi, at vi er bærere af Guds ånd i hvis billede vi blev ”skabt” eller fremstod efterhånden, som ”betingelserne” der var forudbestemt gjorde vor tilværelse og erkendelse mulig.
I dag er Helligånden ikke en fjern kraft og Gud er ikke et spøgelse eller en grusom identifikation der kan bruges til at true mennesker med.
Gud er i al sin enkelthed ”Hør oh Israel, HERREN vor Gud er én”. Guds fysiske identifikation (det nærmeste vi kan komme) er Ånd.
I sin åbenbarelse af en Due, lod Gud os se sin identifikation; altså som en Due. Gud blev en Due for at vi skulle kunne forholde os til, at Helligånden (=Gud) kommer ( ikke ovenfra som sådan), men fra Kosmos. Dybt inde i Kosmos ”er Gud”.
men, vi er bærere af denne ånd ved hvilken Gud åbenbarede sig og i hvilken Gud fremstod og i hvilken vi oplever (kan opleve) Guds virkelighed. (I kender udtrykket; tankerne flyver)
Når Helligånden falder over os på en mere bevidst måde og ikke kun som bærer af vor egen ånd, kan vi således opleve Kosmos smerte og savn, Guds følelser.
Hvorfor? For at vi hver især skal bære ånden for, at ”døbes for de døde”.
Jeg vil give jer en video der bevidner disse ord og tag endelig ikke fejl. Disse mennesker, som byder Helligåndens dimensions virkelighed velkommen, er ikke ”kede af det”, men oplever en smerte fra Kosmos, fra tidligere bærere af Ånden fra Gud, Guds smerte.
Her er vi for at give os selv for at medvirke til frelse for disse afdøde slægter.
http://www.youtube.com/watch?v=XS8F-WcZ22g
Venlig hilsen
Ven af Sandheden.
Da Gud kom "på besøg" hos mennesker i en Due`s skikkelse.
”mine folk”; dem jeg er sammen med. Når Gud kommer på besøg.
Jeg har skrevet til jer mange gange før om tiden hvor Universet ikke fandtes i den fysiske form vi kender til i dag. Og dengang vi heller ikke var til i den fysiske form vi kender i dag og dengang ingen kendte Gud, men i deres ukendte ånd relaterede tilværelsens frygt og grusomhed til en form for sikkerhed og tryghed i relation til ”en anden verden”.
I dag ved vi, at vi er bærere af Guds ånd i hvis billede vi blev ”skabt” eller fremstod efterhånden, som ”betingelserne” der var forudbestemt gjorde vor tilværelse og erkendelse mulig.
I dag er Helligånden ikke en fjern kraft og Gud er ikke et spøgelse eller en grusom identifikation der kan bruges til at true mennesker med.
Gud er i al sin enkelthed ”Hør oh Israel, HERREN vor Gud er én”. Guds fysiske identifikation (det nærmeste vi kan komme) er Ånd.
I sin åbenbarelse af en Due, lod Gud os se sin identifikation; altså som en Due. Gud blev en Due for at vi skulle kunne forholde os til, at Helligånden (=Gud) kommer ( ikke ovenfra som sådan), men fra Kosmos. Dybt inde i Kosmos ”er Gud”.
men, vi er bærere af denne ånd ved hvilken Gud åbenbarede sig og i hvilken Gud fremstod og i hvilken vi oplever (kan opleve) Guds virkelighed. (I kender udtrykket; tankerne flyver)
Når Helligånden falder over os på en mere bevidst måde og ikke kun som bærer af vor egen ånd, kan vi således opleve Kosmos smerte og savn, Guds følelser.
Hvorfor? For at vi hver især skal bære ånden for, at ”døbes for de døde”.
Jeg vil give jer en video der bevidner disse ord og tag endelig ikke fejl. Disse mennesker, som byder Helligåndens dimensions virkelighed velkommen, er ikke ”kede af det”, men oplever en smerte fra Kosmos, fra tidligere bærere af Ånden fra Gud, Guds smerte.
Her er vi for at give os selv for at medvirke til frelse for disse afdøde slægter.
http://www.youtube.com/watch?v=XS8F-WcZ22g
Venlig hilsen
Ven af Sandheden.