8tilføjet af

Svigerfamilien

Jeg er nok ikke den første kvinde med dette problem, så jeg håber at der er nogen der kan hjælpe mig. Jeg har en dejlig kæreste, som jeg elsker over alt på jorden. Vi bor sammen, har gode uddannelser og job og planlægger barn om 1-1½ års tid. MEN jeg har det virkelig svært med hans familie. Hans forældre er flinke, men hans søskende, bedsteforældre, onkler, tanter osv. er meget afvisende og nedladende over for mig. Jeg har en lang universitetsuddannelse, hvilket der ikke er tradition for i hans familie, og selv om jeg nu er færdiguddannet, stiller de stadig spørgsmålstegn ved hvorfor jeg dog skulle bruge så lang tid på at "gå i skole". Desuden er jeg vegetar og udmeldt af folkekirken, hvilket de ikke forstår, da de fleste har en kristen baggrund fra landet.
Jeg melder efterhånden fra til de fleste familiearrangementer i hans familie, da jeg ikke kan holde ud at de er nedladende eller bare ignorerer mig. På den anden side ønsker jeg også bare at blive en del af familien - især hvis min kæreste og jeg en dag skal giftes og have barn sammen.
Jeg synes virkelig at jeg selv har prøvet at gøre en indsats for at nå dem, men nu har jeg nærmest givet op. Hvad skal jeg gøre???
tilføjet af

vil gætte på

at hvis der kommer et barn til verdenen, så bliver der skabt nye forbindelser i familien. så har i noget tilfælles - eller måske bedre sagt så har i et led/en person (jeres barn) som binder jer sammen.
tilføjet af

!?!?

Det burde bestemt ikke være barnet der "tvinger" de forskellige parter til at kunne "lide" hinanden.
tilføjet af

hmm..

Jeg kan godt følge dig i din situation, har selv prøvet det.
Du skriver du har prøvet alt, men du kommer da ikke tættere på familien ved at blive væk.
Nej, kom til familie festerne, og prøv at få nogle gode snakke med dem, det kan være svært men får du muligheden, så prøv at få dem til at lære dig at kende.
Vær åben overfor enhver snak, og tag endelig en lille diskusion hvis der er en der ønsker det, men husk ikke at få det til at blive et skænderi.
På den måde kom jeg ind i min kærestes familie, og vi enes godt nu.
Held og lykke.
tilføjet af

Kæresten svigter dig!

Jeg mener din kæreste svigter dig på det groveste. Hvis kærligheden er gensidig, bør din kæreste bekende kulør, overfor sin familie og gøre dem klart, een gang for alle, at det vil I ikke acceptere. I samme omgang bør familien gøres opmærksom på, at du føler det som nedgørelse af din person og at I ikke vil deltage i flere familiesammenkomster, før der bliver lovet en bedring.
Men måske er det hele ikke sagt/ment som du opfatter det. Det hjælper meget tit at tage en stille snak om problemerne.
Løft dit hoved og smil til verden og den smiler igen til dig.
tilføjet af

hvordan opfører

din kæreste sig, når din svigerfamilie taler ned til dig -
Støtter han dig -
Forsvarer han dig -
Er han ved din side -
Din svigerfamilie har nok en lille gnavende orm i sidebenene omkring din udd. -
Tænk, hvis du ikke finder dem kloge nok -
DET kunne være en del af miseren -
Og når du så samtidig ( i deres øjne ) ikke vil være medlem af en kirke, som de har tradition for -
Er de måske i tvivl, om du føler dig for fin til dem og deres egen lille dreng, som jo er faldet for dig -
Bare et bud på, det som falder mig ind, når jeg læser dit indlæg -
DE ting jeg har gisnet om, omkring svigerfam. er IKKE dit problem, det er deres -
MEN jeg mener at din kæreste bør vise dig, at du er hans udvalgte og stå ved din side -
Ved ikke at tillade sin familie at være nedladende overfor dig -
DET skal gøres med det samme, hvis han ikke melder ud til dem nu, tager de det som accept af deres uartigheder -
Et barn løser ikke problemet, er de nedladende overfor dig nu, vil de også have noget at udsætte på dig omkring børneopdragelse, barnedåb etc.
Rigtig meget held og lykke
Tro på dig selv
og ikke mindst
vær tro mod dig selv
guller
tilføjet af

Har du WC i gården

Hej på et eller andet tidspunkt må man bare opgive, jeg mener selvfølgelig at din kæreste skal bakke dig op, men hvis det ikke hjælper (smil) køber du bare nogle søm banker dem op på vægen for det er der familien skal hænge, bare min mening og gerne i gården smil he he
tilføjet af

Din kæreste ..

..skal uforbeholdent vise sin familie at han er SÅ stolt og SÅ glad for dig og den du ER, at de vil skamme sig over at tænke dårligt om dig. Kan han ikke det, så ud til højre med ham. Så lægger han under for sin familie og kan ikke finde ud af sin loyalitet. Og det bliver kun MEGET værre når der kommer børn imellem. Så vil du med et skridt få din svigerfamilie MEGET tættere på - så har de pludselig aktier i DIT liv. De vil blande sig i alt der angår barnet og de vil have en mening om alt du/I gør (forkert). Du vil blive målt og vejet, kommenteret på osv .........!
Meld ud med rank ryg, spark din kæreste i røven og vær glad for at det ikke er dig der er en bonderøv.
Hilsen 00:24 (der er mand med 2 børn og har været samme sted)
tilføjet af

HLÆLP min svigerfamilie ødelægger vores ægteskab

Hej derude
jeg har virkelig brug for at høre jeres mening om mit problem. Jeg mødte min kæreste for 4 år siden og allerede fra starten har min sviger mor og svigerfar og min svoger og svigerinde ikke kunne lide mig eller accepterer mig. Jeg har aldrig gjort dem noget men min egen familie mener at det er fordi de er jaloux på at jeg både er en pæn pige og at jeg ikke holder igen med mine meninger. Mit problem er at min kæreste altid har været bange for at sige sine forældre imod og at de har styret hans liv altid. Når mine svigerfamilie åbenlyst giover udtryk for at de ikke kan fordrage mig eller det at jeg er sammen med deres søn støtter min kæreste mig ikke han har aldrig bakket mig op i en diskussion med dem eller sat dem på plads og sagt at han elsker mig og at de må behaldle mig ordenligt. Det gør så ufattelige ondt på mig at min kæreste som jeg elsker overalt på jorden ikke engang kan bakke mig op eller støtte mig overfor hans ondskabsfulde familie, fordi han er bange for at sige sin meming til dem eller sige dem imod. Vi blev gift i sommers og har en datter på 2 og har fået en del psykolog hjælp for at min mand har ku blive bedre til at sige fra overfor dem men det hjælper bare ikke. Jeg føler ikke han elsker mig når han ikke kan støtte eller bakke mig op i noget som helst når hans familie sårer mig og når jeg gentagne gange forlader familiesammenkomster grædende . va skal jeg gøre jeg overvejer skilsmisse pga hans manglende opbagning og støtte. hva skal jeg gøre jeg ønsker jo at blive sammen med manden i mit liv men føler mig splittet fordi jeg føler han svigter mig.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.