Svinske indlæg.

Jeg har brugt Sol-debatten, både aktivt og passivt, og det der undrer mig er alle de svinske indlæg fra alle mulige debatører.
Mange skriver et indlæg for at komme af med eller bearbejde en sorg eller krise i deres liv, og håber nok at få lidt positiv respons, så de kan komme videre i deres liv, i mange af indlæggene er det tydeligt, at debatøren er ensom, bange, forvirret og i total vildrede, ved hverken ud eller ind, og enkelte svar debatøren får, er negative sure indlæg, direkte ondskabsfulde og hadske, og et eller andet sted er det dybt sårende for debatøren og er måske med til at skbbe ham /hende endnu længere ud.
Hvorfor ikke prøve på at hjælpe af et godt hjerte, hvorfor ikke prøve at øse ud af egne erfaringer, istedet for at "køre" personen ned, jeg undrer mig over hvad man får ud af at såre, bliver ens egen triste og grå hverdag bedre fordi andre har det dårligere, eller er det bare sjovt at træde på en der ligger ned, jeg ved det ikke, me jeg fyldes med vemod, når jeg læser de sårende indlæg, og mine tanker går til dem der bliver kede af det eller såret, og prøver på at forestille mig, hvad der går gennem deres hoveder, når de læser de svar.
Husk på, at en dag, kan det være dig, der har brug for støtte og hjælp.
P.S. Der er måske nogen der vil sige, at dette indlæg intet har med kærlighed at gøre, men det må være dem der ikke ved hvad næstekærlighed er.
Med ønsket om et godt liv og en pragtfuld sommer til alle.

Jeg forstår godt hvad du mener med kærlighed. Og det føles rart at der er nogen der TØR det du gør her... Det er jo os...de almindelige mennesker i verden der leverer næstekærlighed, og således også os her i SOL-en der danner en kultur for at formidle den.
Jeg tror faktisk at 99 ud af 100 SOL-debattører er fuldstændig ok! Langt de fleste har hjerte at give, og noget at sige...men der skal næsten ikke noget til for at nedbryde det andre har bygget op. Hverken intelligens eller menneskekærlighed er påkrævet for at indlæg, som sårer. Det kræver sgu hård hud på sjælen at deltage i SOL-en. Det kommer nok bag på mange af de nye. Skal man mon "advare" folk?
Jeg kan kun anbefale, at man klager over dårlige indlæg. Man skal ike betragte sig selv som et brokkehoved, men som en debattør, der tager et medansvar, når man trykker på klageknappen. (Jeg synes også det er misvisende at den hedder "klage-knappen", for det kan gøre at man føler sig som et brokkehoved...)
Hvis man så også selv gør en indsats for at skrive den slags indlæg, man ønsker skal fylde SOL-debatten, så har man gjort, hvad der er muligt for en....
Du har en vigtig pointe...en dag føler man måske selv, at man har brug for de andre SOL-isters råd, hjælp og støtte.
Hav også selv en god sommer ;o)

...og jeg kan ikke tilføje yderligere til det, du og Halfevil333 allerede har skrevet.
mvh hønemor1001

Hvis en dygtig socialrådgiver har følt sig stødt på mancetten, det er ikke personligt ment. Jeg føler bare ikke de tager børnehandicaps sager alvorligt. Og jeg hader stadig kommunen

At tage dette emne op. Hvor får vi ofte på hattepullen, når man løfter sløret for denne eller hin hændelse i ens liv!
Et eksempel så sent som fra igår, jeg skulle lige af med, at jeg havde været nødt til aflive min datters kat og det var jeg naturligvis ked af. Det første jeg får at vide, er at jeg er ensom, når jeg ikke har andet end solen at læsse af på!!!?
Nu er jeg efterhånden hårdhudet, for det skal man være for at gebærde sig. Min tanke var, at jeg nok ikke var så ensom som den der skrev kommentaren!
Nogle gange tror jeg at folk skuer udaf i stedet for at se ind i sig selv, når de svarer på en svinsk facon. Det er beklageligt, omend menneskeligt.
Men oftest er det sjovt og meget underholdende at deltage i disse debatter.
Venligst Løvemor

"...Min tanke var, at jeg nok ikke var så ensom som den der skrev kommentaren!"
Jeg tror også, som du siger man skal være ret hærdet for at kunne frembringe det overskud, der gør at man kan tænke, den tanke der faldt dig ind. Hvis man som ulykkelig på en eller anden måde håber på at få noget input herfra, og så får sådanne svar, så er det klart at man bliver blæst ned af stolen.
Hvis man har brug for at få noget hjælp fra andre gennem SOL-en, så må man nødvendigvis skrive noget fra sit eget liv. Omvendt, er man også nødt til at skrive ud fra sine egne erfaringer, hvis man skal GIVE andre noget. Hvis man selv har en personlig erfaring med det, der efterspørges, så kan man yde meget mere nærvær på denne måde... Nærvær er for mig at se vigtigere at give, end det er at tage sig af chikanerierne. Men de er svære at se igennem....
Jeg kunne godt tænke mig, at vi andre debattører støttede andre, der udsættes for chikane, bedre end vi gør....
Det er trist at feks. du har fået sådan en behandling, i den situation, du beskrev. Det har sgu da været en grim ting at skulle igennem, og andre her kunne måske bidrage med at fortælle, hvad de har oplevet, så du ikke følte dig alene med det. Og så er der en der håner dig i stedet for?!?!?...Det er sgu elendig debatskik! Klagede du over vedkommende?
SOL-en KAN bruges på mange måder. Ved at bruge den til at finde andre, der deler ens erfaringer er jo en af de gode ting...og der er muligvis mange flere chancer her end i ens sædvanlige netværk....Det behøver overhovedet ikke at betyde man ellers er ensom, sådan som mange ynder at få det til at se ud.
Og for lige vat slå en pæl gennem det der ensomhedstabu. Det irriterer mig altså en del, at nogen får det til at lyde skamfuldt, hvis andre FØLER sig ensomme, og derfor kompenserer for det ved at bruge SOL-en som afsæt til at danne sig et socialt netværk. Det er der da mange, der har gjort....og det er i mine øjne meget mere smart end dumt, fordi folk på denne måde prøver at LØSE problemer...ikke skabe nogen!

og sov godt.
Men inden vil jeg lige sige noget. Der er mange, der skriver omkring deres ensomhed og andre triste hændelser i deres liv. Men nogle gange er historierne så langt ude, at der må være tale om røver historier.
Jeg mindes ikke at have angrebet nogen pga. dødsfald i familien. Sygdomme eller andre tunge emner.
Jeg bliver tit angrebet i visse tråde og giver gerne igen. Jeg er totalt ligeglad. Det betyder intet for mig hvad andre mener eller siger om mig. Men jeg har også så megen livserfaring, af jeg ved hvorfor folk reagerer irrationelt.
Jeg kan godt li den rå og barske tone på SOLen og andre forums. For den er ægte. Der skal ikke cencureres på nogen måde. Hvis folk bliver rascistiske eller på anden måde overtræder injurie lovgivningen, er det op til ofret at handle. Man kan eksempelvis stoppe med at deltage i debatten. Så er det ordnet. Så længe vi alle kan deltage anonymt, er der ingen grænser for folks retorik.
Men det betyder jo heller ikke at jeg vil forsvare alt, der skrives på SOLen og på andre debat forum.
Det stærkeste våben, hvis man føler sig trådt på eller stødt, er at ignorere mudderkastningen. Gassen går hurtigt af ballonen hos hidsige mennesker. Frustrationen skal luftes af og til. Så længe ord kan gøre det ser jeg ingen problemer i det overhovedet.
Sov godt :o)

Hej Halfevil333.
Eksemplet med katten, lagt ind under fri debat om dyr, er bare en af de gange jeg som så mange andre har fået en spand koldt vand i hovedet.
Pyt jeg kan tåle det. Men jeg har i den forløbne uge set eksempler på folk der trækker sig fra debatten grundet tonen.
Det gør mig altid trist og gal, når man i virkeligheden kan bruge dette kæmpe Forum til en masse konstruktivt, som du jo også er inde på.
Den der med ensomheden kan jeg slet ikke forstå. Man kan være ensom om nogle problemer, som ens normale netværk ikke har forstand på, derfor søger man SOLEN, hvor der altid eller oftest er flere der gerne øser ud af deres erfaringer.
Skal vi omskrive den der med : "Hvis du ikke kan sige noget pænt skal du holde din bøtte!" til: "Hvis du ikke kan sige din mening på en pæn måde, skal du hellere holde din bøtte!" ?
Løvemor

samtykker! Sagde min far altid. Det var så før man havde hjemme PC osv. Og han havde det også med at komme i modvind for hans meninger.
Jeg bliver da også tændt af en skarp debat om dette eller hint, men det er ikke det samme som at hakke på hinanden og bruge ukvemsord! Eller?
Endnu mere foragter jeg de dueller der af og til opstår i en tråd. De kører mest af alt på "Hvor er du dum!" "Det kan du selv være!" og så kører den derudaf i samme infantile spor. Her er det jeg spørger hvorfor voksne mennesker driver det så vidt?
Venligst Løvemor

Hvad er en rigtig røverhistorie for dig?
Der er meget ofte sået tvivl om rigtigheden af de ting jeg har fortalt fra det virkelige liv, om hændelser jeg har været ude for. Nogle ting er så vanvittige at man ganske enkelt ikke tror at den slags kan forekomme. Og så bliver man beskyldt for både det ene og det andet.
Men hvis du har en formodning om at noget er usandt, har du jo muligheden for at ignorere det og undlade at kommentere!
Løvemor

Jeg foreslår, at du tager til en psykolog og får bekæmpet dine tilbøjeligheder for at hade.
I stedet for at hade Kommunen, så prøv at sætte dig ind i deres arbejdsvilkår.
Jeg har tidligere haft mange kontroverser med skattevæsenet, men i stedet for at gå rundt med et indestænkt had til dem, så valgte jeg at se det hele fra den humoristiske side. Enden på sagerne blev jo det samme alligevel.

når man skriver om noget... stiller spørgsmålstegn ved procedure eller vil debattere et emne, så har nogle en tendens til at ville diskutere ens personlige forhold, behov el.lign.
Det er irriterende, at man ikke kan debattere på forholdsplan fremfor personplan.
Anonym

Min mening med mit indlæg om sårende svar på debat-indlæg, var at gøre opmærksom på den, til tider, temmelig rå tone i enkelte svar, til en debatør som måske er lidt ude i tovene.
Og en opfordring til at hjælpe istedet for at såre.
Sjovt nok, kan man spore enkelte sårende svar tilbage til de samme alias, men klage over dem kunne jeg ikke drømme om, jeg hylder princippet i ytringsfriheden, men derfor behøver man da ikke træde på nogen der liger ned.
Og iøvrigt, så er det givende og befriende at hjælpe, og man får en dejlig følelse i hele kroppen bagefter.
God weekend.

Jeg synes, det er besynderlig skik, at når man skitserer en problematik og derefter, hvad det er, man ønsker debatteret, så tager mange det personlige i oplægget og diskuterer det, og ikke den opridsede problematik....
Hvis ikke man erkender sin andel af problemet, bliver man aldrig en del af løsningen, så måske man i sin kommunikation skulle være mere tydelig og høfligt, men bestemt forklare dem, der svarer på det personlige, at det ikke var det, der var til debat....
Jeg har ihvertfald også lagt mærke til en anden ting...folk har generelt ufatteligt svært ved at klare en debat hvor problemet er skitseret ved en sammenkobling mellem to problematikker...men sådan er virkeligheden altså en gang i mellem, og der løses ingenting ved kun at debatere den ene side. Igen, mener jeg at det er oplæggerens ansvar at gøre sig klar i mælet...og det er da svært! Jeg træder ihvertfald tit vande lige der...
Men kommunikation og debat er ikke en disciplin man bare kan fra start....det kræver noget ;o) Det er jo derfor det er sjovt at deltage