Sygedoms gæld.

For 6år siden blev jeg syg af stress på et gammelt arbejde og var sygemeldt i 1 år. Eftersom jeg var elev fik jeg ingen hjælp til Akasse.
Jeg flyttede hjem til mine forældre og fik kun ca 1000kr i månenden på Kontanthjælp. de penge blev så brugt på medicin og psykolog hjælp så jeg kunne ikke give hende noget.
Hun vil så godt have penge for mad og leje derhjemme og det betalte jeg også da jeg begyndte på uddanelse og resten gik til gæld hos banken som jo havde hoppet sig op med div renter.
Det korte af det lange er så at jeg skylder hende 28000kr hvor 22000kr er madpenge for det år jeg boede hjemme.
Jeg har så den holdning at jeg naturligvis er glad for hjælpen men jeg kunne jo ikke betale madpenge og det ville jeg ikke bede mine egne børn om hvis de havde stået i den situration.
Nuvel hvis det var fordi min mor og stedfar manglede penge så ville jeg da gøre mit for og hjælpe dem, men de har ca 1million i friværdi i huset min mor har egen virksomhed hvor hun tjener pænt og min stedfar og også fast arbejde. De tager ofte på rejser i både danmark og udlandet og bruger formuer på og købe møbler og sætte dem i stand for flere tusind kr.
De har ærlig talt ikke brug for de madpenge, jeg vil da godt give dem penge fra alt andet de har betalt og hjælpet med. Og så også lidt extra som extra tak. Jeg har bare problemet i og skulle have betalt for leje da jeg ikke kunne.
Syntes i det er en forkert holdning og have?

Jeg har desuden fortalt dem at jeg ikke har et problem med og betale det hele tilbage. Jeg vil så bare godt have det gik stille og roligt over en årrække istedet for det var ovre i løbet af de næste par år.
Simpelhen for og gøre det nemmere istedet for jeg skal bekymrer mig om der er penge til hvis bilen eks gik i stykker eller jeg skal bruge penge på huset som jeg er igang med og købe.

Det er da en frygtelig ussel familie at have, arme dig. 😖
Man har familie og venner, også til at hjælpe hinanden i dumme stunder, din kan jo tydeligvis godt hjælpe og har da også hjulpet, men åbenbart ikke for at hjælpe dig, men for at få tilbage....! Og det helt uden at have brug for det [???]
Jeg er chokeret, den slags venner og familie har jeg ikke og ønsker det heller ikke.
Nej, du er ikke forkert på den, medmindre du er kommet til rigtig mange penge?
Her i mit liv deler børn og forældre skæbne, har mine børn brug for noget jeg har, er det deres, frit og kvit....går den ene på røven, så gør vi alle...længere er den ikke 😉
Jeg håber dine forældre, når de en dag bliver gamle og har rigtig meget brug for dig, så vil huske hvordan de behandlede dig da du havde brug for dem! Husk at tage betaling for at besøge dem på plejehjemmet 😉
Jeg gentager lige mig selv..... Arme dig!

Jeg er ikke helt sikker på om du er lidt sarkastisk.
Men nej jeg er ikke kommet til en formue, hvis jeg havde pengende på lommen så fik de dem bare. Jeg har kun min løn som givetvis er god fordi jeg arbejder hårdt.
Jeg syntes også selv det er træls og især er jeg træt af og høre på mine søskende som evig og altid skal spørge ind til om jeg ikke skal give mine forældre mere så de kan blive afbetalt. Tror ikke jeg har været sammen med dem i ca 3-4år uden de skal spørge ind til det selvom de jo fik et beløb tilbage fast hver måned.

Ja uha det lyder sgu ikke rart.
MEN er det sådan at de rent faktisk forlangt pengene, eller har de blot skrevet beløb ned for at holde styr på det til når/hvis du får penge?
Jeg er i en lign situation (gæld med forældre med friværdi for millioner), men de har da lagt ud til fx dyre tandlægereninger og indskud til min nuværende bolig.
MEN de render ikke hele tiden rundt og kræver dem, jeg har selv sagt at jeg mener at kunne give dem 500 pr mdr, og de har sagt at det er ok, og hvis der er et problem 1 mdr er det også ok, bare jeg siger det så de ikke går og regner med dem i så fald.
Jeg ville mene nu du siger du har et godt job nu, så aftal da med dem som mig fx 500 pr mdr, det kan de fleste undvære, fx blot ved at handle i Fakta Fremfor Brugsen uden at undvære noget.

Næ, nej ingen sarkasme denne gang 🙂 Det var fra mit hjerte [f] [sun] [f] Vær du blot stolt. Hvis dine forældre har sat dig i verden for at profitere på dig, så udnyt det når DE en dag har brug for dig. Det var mit budskab hvor trist det end måtte lyde.
De bedste ønsker herfra 😉

Det har de løbende skrevet ned, vi har også haft den aftale om 500kr i månenden. Men modsat dig så har jeg ikke fred, hver gang jeg snakker med dem eller mine søstere så kommer det emne på banen med at jeg burde give mere. Og så ærlig talt træt af og høre på det og det ved de også godt men det betyder ikke noget for dem.
Jeg er jo "skurken"

Haha okay, det gider jeg sku ikke. Jeg er en simpel mand, jeg har ikke brug for alverden. Jeg vil bare gerne komme videre istedet for altid og blive mindet om den del af mit liv.

Hej Alex
Når man vælger at få børn, så er det for livet, og ikke bare til de bliver 18 år.
Det lyder helt sygt det du omtaler. Hvis du gik ned med stress, så er du jo uforskyldt i din situation. Der SKAL forældre netop træde til.
Hvis de havde oprettet en gæld, for at kunne hjælpe dig, og derfor skal afbetale, så kan jeg forstå, hvis de beder om lidt hjælp. Men ud fra det du beskriver, så mangler de intet, så det er totalt sygt at du skal betale til dem.
Hvad er det for nogle uopdragne søskne du har. Er de bange for at de ikke arver nok.
Det er meget usundt at have sådan en familie, men glæd dig over at du har din egen. Måske var det bedre, at du brugte pengene du skal "afdrage" til psykologbehandling, så du med tiden kan afskære den familie.
MVH
Megaprofilos

Som sagt, alt hvad de har hjulpet med i forhold til banken psykolog medicin min gamle bil osv skal jeg naturligvis give tilbage for. Det er kun de madpenge jeg har problemer med og som jeg også mener er latterligt af de samme grunde som jer.
Jeg ved ikke hvad mine søskende fejler, tror ikke de er bange for ikke og arve noget men de mener vel bare jeg skal betale hele gælden tilbage.
Det væreste af det hele er næsten bare de ikke tror på mig (mine søstere) når jeg siger jeg ikke havde penge til og betale husleje på kontanthjælp.

Ja det er virkeligt noget "HØ" af en familie at have.
Min er MEGET large med at jeg stort set kan afdrage som jeg magter. De kan endda finde på at give mig "2 mdrs afdrag" i fødselsdagsgave - altså ikke kun udsat, men også afskrevet.
Mangler jo i princippet ikke noget, så det ville være åndsvagt de købte mig en eller anden dims, så hellere afdrage gælden.
- OGså selvom det sker "via fødselsdagsgave".... i form af 2 afdrag.
Men det lyder ikke til dine har det på samme måde... trist...

Nej det kan man ikke ligefrem sige.

Det er da vist nogle specielle forældre du har. Min søn læser og da vi ikke ønsker at han skal have gæld når han er færdig hjælper vi ham. De sidste 3 år har vi fast givet ham 3300 kr hver måned + det løse oven i su. Har ikke skrevet ned hvad han alt i alt har fået og vil få de kommende år. Kunne da ikke drømme om at kræve dem tilbage. Vi er hans forældre og hjælper gerne.

Han har nok heller ikke nogen søskende som blander sig, hvilket er et større problem end pengene for Alex.
Ski** 22.000 😖 .......man kunne nærmere tale om lusk som i et tilfælde jeg kender med en ældre dame som lånte sønnen et 6-cifret beløb, hun så aldrig en krone, og der er mange af den slags.

Det er da vist nogle specielle forældre du har. Min søn læser og da vi ikke ønsker at han skal have gæld når han er færdig hjælper vi ham. De sidste 3 år har vi fast givet ham 3300 kr hver måned + det løse oven i su. Har ikke skrevet ned hvad han alt i alt har fået og vil få de kommende år. Kunne da ikke drømme om at kræve dem tilbage. Vi er hans forældre og hjælper gerne.

Det er da en frygtelig ussel familie at have, arme dig. 😖
Man har familie og venner, også til at hjælpe hinanden i dumme stunder, din kan jo tydeligvis godt hjælpe og har da også hjulpet, men åbenbart ikke for at hjælpe dig, men for at få tilbage....! Og det helt uden at have brug for det [???]
Jeg er chokeret, den slags venner og familie har jeg ikke og ønsker det heller ikke.
Nej, du er ikke forkert på den, medmindre du er kommet til rigtig mange penge?
Her i mit liv deler børn og forældre skæbne, har mine børn brug for noget jeg har, er det deres, frit og kvit....går den ene på røven, så gør vi alle...længere er den ikke 😉
Jeg håber dine forældre, når de en dag bliver gamle og har rigtig meget brug for dig, så vil huske hvordan de behandlede dig da du havde brug for dem! Husk at tage betaling for at besøge dem på plejehjemmet 😉
Jeg gentager lige mig selv..... Arme dig!

Sjover ... Det indlæg var forhåbentligt ikke ironisk ment, vel ?? ... [(:]

Selvfølgeligt bør du betale din mor kostpenge, Osv., du er jo ikke hendes "barn", mere, du er en voksen person, som din mor har passet, fodret, vasket tøj for.
Venlig Hilsen Poul Jørgensen

du kan nok ikke gøre noget ved det andet end at betale, så du får fred.

Men når det så er ¨sagt, så skulle de skamme sig, jeg mener også at mine børn skal lærer at klarer sig selv men er de i problemer, spæder vi gerne til, hvis det er noget fornuftigt.
da vores datter læste, gav vi hende tit en skilling som lommepenge og vores store søn flyttede hjem da han kom lærer, han skulle hjælpe til men ikke betale for mad og drikke, hvis en af vores voksende børn blev syge ville vi da hjælpe alt, hvad vi kunne.
for 2 år siden, nedkom min svigerdatter før tid, det betød, at in søn måtte holde fri et par mdr. fra sit arbejde, da både hun og barnet ikke var raske.
Da de så samtidig skulle flytte, betalte vi indskud og den første mdr. husleje, da vi så flyttede sidste år og min sønner var flyttemænd fik den ene lidt for det og den anden af vide det gik lige op med det han skyldte os, vi er ingen gavebod men vil gerne hjælpe hvis vi kan.
fatter ikke forælder der tager penge for kost fra deres syge børn
og vi rykker aldrig vores børn, hvis de kan betalegør de det nok også

Jep det er faktisk det som er det væreste og giver mest stress.

Nemlig, jeg har altid betalt for mig selv når jeg har kunne gøre det.

Jeg synes, det er nogle vildt smålige forældre, du har. Desværre er det sådan, at nogle familier er nøjeregnende i pengesager - og det følges som regel ad; for de er således også nøjeregnende i kærlighed.
Jeg skal ikke sige, hvad løsningen er. Det afhænger af mange faktorer; dit fremtidige forhold til dem, din psyke osv.
Jeg selv ville, hvis forholdene vitterligt er for dig, som de er, gå til dem og sige, at jeg gerne vil, at pengene er arveforskud. Så er du fri, og gysserne bliver naturligvis nedskrevet i det, du får, når de stiller træskoene.
Øv for en historie. Men der er en løsning på det.

Har jeg også selv gået og tænkt på, de vil sikkert bare hellere have dem i nær fremtid istedet og så skal jeg stadig høre på de kære søskende.
Jeg kommer ikke til og se meget til dem da jeg bor 3timer væk så det er et par gange om året.

Hvis du kun skal "trækkes med dem" et par gange om året, så er det til at holde ud, og du har også ret til at fravælge at se dem, hvis de ikke holder kæft med dine personlige relationer til dine forældre.
Gå til dine forældre og FORLANG at du får pengene som arveforskud.
Lad være at betale noget til dem.
Hvis de nægter:
Så må de lægge sag an imod dig for at få pengene.
Vær hård og ligeglad.
Det er de jo tydeligvis mod dig.
Hvad angår dine søskende, så vær stolt over, at du går veje, de ikke gør.
Det er helt tydeligt, de er underlagt nogle normer og forventninger knæsat af nogle forkvaklede og kærlighedsløse forældre. Undskyld udtrykket; det er din far og mor; men sådan virker det altså.
Du har ikke pengene, det har de, du skal videre i livet; de må lære på den hårde måde at være store og gavmilde.

Har jeg også ofte overvejet.
Det væreste er endelig at min bror boede hjemme i en større periode hvor han skulle give en hånd med mine forældres tag så de kunne få en første sal. Han var tømrer og slap så for og hjælpe med de andre daglige gøremål. Jeg arbejede dengang og hjalp så dem med det jeg nu kunne når jeg kom hjem og gjorde også de andre gøremål.
Han hjalp så alligevel ikke med det da han havde travlt med meget andet og det gjorde så de gamle måtte bruge en formue på håndværkere da det var begyndt og blive efterår og taget skulle ligesom dækkes til.
Han har aldrig skulle give så meget som 1kr for det dengang selvom hans pladder må have kostede en formue. Han er jo så min stedfars søn så det "blander" min mor sig ikke i. Men syntes det er og gøre forskel på folk, han var sku ikke syg han ville bare gerne tjene nogle penge sort og så skide på dem.

Som sagt, alt hvad de har hjulpet med i forhold til banken psykolog medicin min gamle bil osv skal jeg naturligvis give tilbage for. Det er kun de madpenge jeg har problemer med og som jeg også mener er latterligt af de samme grunde som jer.
Jeg ved ikke hvad mine søskende fejler, tror ikke de er bange for ikke og arve noget men de mener vel bare jeg skal betale hele gælden tilbage.
Det væreste af det hele er næsten bare de ikke tror på mig (mine søstere) når jeg siger jeg ikke havde penge til og betale husleje på kontanthjælp.

Hej Alex
Nej, du skal ikke NATURLIGVIS betale de ting tilbage, da dine forældre ikke mangler de penge. som du selv skriver, så mangler de ikke noget.
Hvis man vælger at få børn, så er det for resten af livet, og ikke bare de 18 år.
Jeg kunne forstå det, hvis de havde optaget særlige lån, for at hjælpe dig, men det er ikke tilfældet. Jeg forstår ikke helt hvorfor du kun fokuserer på madpengene. Enten hjælper man eller også gør man ikke. Psykologhjælp kan være lige så vigtig som madpenge.
Jeg hjælper da mine børn, til den dag jeg dør, totalt underordnet om de skulle få brug for økonomisk hjælp pga en krise eller andet. Det er Vores PLIGT som forældre. Så kan det være at den ene, ender med at få lidt mere end den anden, men normal søskendekærlighed gør, at det ikke betyder noget.
Det er bare SÅ meget imod min etik, at skulle AFDRAGE til sine forældre.
Jeg håber at du tager min etik, med i opdragelsen af dit/dine børn.
Det er meget få, der har en ærlig chance, for at komme ud på arbejdsmarkedet, alene baseret på kontanthjælp/nødhjælp. Den er så lille, at hvis du ikke har venner eller familie der kan hjælpe, så går du til grunde.
MVH
Megaprofilos

Syg familie med forfordeling og uigennemsigtighed.
Hold den godt på afstand.
Du får din tvangsarv engang. Der kan gå tyve år, måske 30.
Ikke værd at holde fast i tåbelige mennesker for at arve eller spille gode miner.

Dengang tog min mor penge ud af sin salong for 6år siden, og der er jo så sket meget siden da.
Jeg har den samme holdning som dig i forhold til mine unger så de engang kommer.
Men fordi hun tog penge ud af sin salong og betalte renter så føler jeg at hun skal have dem tilbage, derfor fokusere jeg kun på de madpenge.

Rart nok det ikke kun er mig som syntes det er åndsvagt.

Tjah! Den forklaring får mig til at tænke på begrebet "SNYLTER/PARASIT"!

Selvfølgeligt bør du betale din mor kostpenge, Osv., du er jo ikke hendes "barn", mere, du er en voksen person, som din mor har passet, fodret, vasket tøj for.
Venlig Hilsen Poul Jørgensen

Når man som ung bor hjemme får man et lille beløb 1.000kr. også kaldet cafepenge.
Kommunen går ud fra, at forældrene sørger for sine børn, hvad de fleste forældre også gør.
Så disse penge betragtes som lommepenge.
Venlig hilsen ak31 😮

[quote="pouljoergensen" post=2825988]Selvfølgeligt bør du betale din mor kostpenge, Osv., du er jo ikke hendes "barn", mere, du er en voksen person, som din mor har passet, fodret, vasket tøj for.
Venlig Hilsen Poul Jørgensen[/quote]
Når man som ung bor hjemme får man et lille beløb 1.000kr. også kaldet cafepenge.
Kommunen går ud fra, at forældrene sørger for sine børn, hvad de fleste forældre også gør.
Så disse penge betragtes som lommepenge.
Venlig hilsen ak31 😮

Hallo! Lad os lige få oplyst din alder, er du under eller over 18år?

Hvem er det som tror at SU blot er "cafe-penge"?
Det må da være en skrøne.
Jeg flyttede hjemmefra da var 16, og man skal være 18 for at få SU, så for overhovedet at få en uddannelse skulle jeg først være fuldtid i en butik 09-16, og derefter "ræse" hjem for jeg skulle møde på den lokale grillbar kl 17, så der var fart på.
Så alt i alt var jeg "på" fra 06.00, for at nå i skole, og først færdig med "dagens dont" kl ca 22 om aftenen.
Og fra 16-18 levede jeg alene af det jeg kunne tjene på fritidsjobbet + mine forældre synes det var fair nok børnechecken (1000 pr mdr på det tidspunkt) fulgte med eftersom de ikke havde udgifter i forbindelse med mig mere...
Og JA jeg kunne ligeså godt fra starten være blevet "arbejdsdreng" på et værksted eller lign, for selvom CBS til sidste gav mig 11 (den gamle karakterskala) så kom jeg aldrig i nærheden af et job.
Faktisk blev arbejdsgiverne skræmt af mine fine papirer. Noget ala "uha hvor meget skal han mon have i løn"? - selv hvis jeg blot søgte i Fakta eller Netto.
Selv hvis jeg rent faktisk sagde at jeg kunne leve med 12000 udbetalt, så var de straks IKKE interesserede, men gik i stede efter unge mellem 16-18 alene fordi de er billigere, fordi de er ung-arbejdere....
Det er også fair nok at de unge har noget at rive i, lige som mig selv, men jeg havde nok forventet noget andet når jeg var et godt stykke over 30 udover at kalde mig selv kontaanthælpsmodtager.
Det viste sig jo at selvom jeg var en af "de få heldige" som rent faktisk FIK en elevplads (og nej det var ikke ret mange af en årgang som faktisk fik det), så hjalp mit eksamenensbevis mig ikke en skid, snarere en klods om benet.
Så når jeg søger job nu. nævner jeg slet ikke i ansøgningen at jeg faktisk er uddannet, og vedlægger heller ikke kopier af div eksamensbeviser og lign - det gir meget mere respons, end hvis man har "papir" på at man er veluddannet til et givent job.
Og sådan "fanges" mange unge i en "ond cirkel".... du må ikke have for meget skolegang, du må heller ikke have for lidt, og mest af alt skal du arbejde til Polsk løn, for ellers finder jeg en polak, lader til at være butikkernes dagsorden rundt omkring i landet.
Resultatet er bare at: mine 3 år i handelskole, og 2 år i lære, førte til absolut INGENTING.
En enkelt foreslog mig at flytte til KBH der er jo mange butikker, så En måtte da mangle EN?
Klart - jeg var allerede etableret med børn og hus og bil, ... No way om jeg gider det ræs i kbh.
Har været der nogle gange fx i forbindelse med skoleophold på CBS og også i andre anledninger, men fælles for dem er, at jeg havde travlt med at komme ud igen!
Jeg er IKKE en "by-person" men en land-person.
Selv i den lille provinsby jeg bor i nærheden af nu har jeg det ikke godt hvis jeg en sjælden gang er nødt til at skulle indtil den (for at komme i banken, med toget, eller blor i Fakta), foretrækker livet på landet, uden at være landmand dog.
Her er i det midste frisk luft!

Dengang JEG "gik i skole" - slut 90-erne...
SU var blot et tilskud til husleje.
Rent faktisk var jeg nødsaget til at stjæle lidt af kassen på mit fritidsjob (blev aldrig opdaget), OG holde fester for alle byens unge hver eneste fredag og lørdag. Og ikke kun for det sociale samvær, hvilket naturligvis var vigtigt, men lige så meget for den pant de måtte slæbe med og efterlod.
SÅ - selvom jeg var taget afsted 06.00 ca og havde fri for arbejdet ca 22.00 Så skulle jeg alligevel være klar til socialt samvær OG klar igen kl 06.00 om morgenen igen...
Efterlader ikke meget tid til søvn vel!?
Jeg blir bare så gal når nogle kalder det cafe-penge, der er jo nærmest kun til EN bytur og en cafe latte hvis man ellers bor hjemme og ingen andre udgifter har i øvrigt.
DET der kan pisse mig af er at ALLE som er over 18 kan få SU... For det første... de fleste går ud af folkenskolen som ca 16-årige (var kun 15), hvad skal man leve af i mellemtiden - til man er 18?
OG at Det med det system alligevel er "de rige" som "har skoene på"... altså... kendte en pige med velhavende forældre og hun manglede aldrig noget, mens jeg måtte knokle døgnet rundt for blot at kunne have et lille værelse og til toget...
Så det der med at "alle er ens" holder ikke en meter.
Heller ikke inden for sundhed:
I 2011 havde jeg en mere eller mindre bizar oplevelse af atr blive indlagt på et sygehus i en måned.
Først på noget som hed AVA - Akut visitations-afsnit...
Hvor jeg oplevede at man IKKE blev spugt ret meget ind til hvad ens problem/sygdom var, næhhh et af de vigtigste spørgsmål var hvad man lavede til daglig.!
JEg kom så ledes tilfældigt til at ligge på stue med en direktør for et eller andet firma og han fik top-dollar-pleje både i hoved og røv (helt bogstaveligt) - mens jeg som arbejdsløs skulle allernådigst bede en studerende om at tømme min kolbe eller om hun var sød at fylde min vandflaske.
Hvor fanden blev ligestilllingen af? Den kan vel ikke kun handle om mænd VS kvinder og løn, men da også Forskelle i hvilket job mand har (hvis man altså har et)!
Og hvorfor skal jeg nedgøres på det groveste i hele samfundet fordi jeg valgte en forkert uddannnelse da jeg var 15, og har haft nogle kriser siden?
Jeg oplever bestemt ikke en "hjælpende hånd rakt frem" KUN "Øv hvor er du en bums og taber"...
Og sidst nævnte kan jeg godt leve med. Men det burde ikke være sådan.

Og fordommene er kun større, nu hvor jeg er blevet så syg af at leve under fattigdomsgrænsen lige siden jeg var 18.
Fx blev sådan noget som jævnlige tjek hos tandlægen siet fra. Resultat: Jeg har gebis i dag.
Min mad kom mest til at bestå af hvad jeg kunne stjæle, eller det absolut billigste hos købmanden.
Var også ude i noget hæleri, og rent faktisk handel med narko på et tidspunkt, det er dog begge dele droppet for længst.
Men enhver kan jo sige sig selv at ... det fører et skidt sted hen, hvilket også er grunden til at jeg blev taget med næsten 4 i promille (JA FIRE) i en bil.
Det skulle jeg så i fængsel for hvilket jeg også har været.
Hvad har jeg lært? Politiets køreplaner og hvor de kan være et givent tidspunkt.
Og en del andre kriminelle med andre planer.
Ønsker blot at leve i fred, men det kan man ikke få lov til?
p.s. har aldrig kørt nogen ned eller på anden måde været grund til tilskadekomst for andre end mig selv.

OG!
Har i nogensinde tænkt på hvordan det føles at have en potentielt dødelig sygdom, og så oveni det oplever at ens "blodfamilie" (fx søskende, forældre) er pisseligeglade?
Blot mine forældre... De kunne dog komme til fødegangen en halv time da jeg lige havde fået deres barnebarn, men udover det... niks det vil de ikke have noget med at gøre.
Fx spugte nogle venner mig en dag om jeg ikke kunne være målmand i en fodbold i nogle timer - damen var ikke hjemme og jeg havde barnet. Det tog en krig at overtale min egen mor til blot at se efter hende de 2 timer, hvor hun i øvrigt bare sov til middag!
Og jeg har flere gange sagt direkte at hvis de ønsker samvær med deres barnebarn, skal de bare sige til, det er ikke "forbudt område" - men det har de nu afholdt sig fra.
Resultatet NU er: Nu er både min eks og min datter i en "sammenbragt familie" som for så vidt også er fint nok.
Men manden vil ikke lade mig besøge (truer med tæsk og død hvis jeg prøver), og jeg tænker.... især på min eks, for hun er jo stadig mor til mine børn trods alt--- "Er det virkeligt det her miljø du vil opfostre børn i!!!!)???
Har naturligvis været i statsamtet osv, men der har moren jo ret som altid, ret så frustrende!

Der er opstået en ny tendens, nu er der børn som køber en bolig til deres forældre og så laver en helt officiel lejekontrakt, hverken SKAT eller kommune bliver snydt på den måde selv om de måske opkræver en leje der er mindre end tilsvarende lejligheder eller sætter en smule til.

[quote="alexsmithnielsen" post=2825960]Som sagt, alt hvad de har hjulpet med i forhold til banken psykolog medicin min gamle bil osv skal jeg naturligvis give tilbage for. Det er kun de madpenge jeg har problemer med og som jeg også mener er latterligt af de samme grunde som jer.
Jeg ved ikke hvad mine søskende fejler, tror ikke de er bange for ikke og arve noget men de mener vel bare jeg skal betale hele gælden tilbage.
Det væreste af det hele er næsten bare de ikke tror på mig (mine søstere) når jeg siger jeg ikke havde penge til og betale husleje på kontanthjælp.[/quote]
Hej Alex
Nej, du skal ikke NATURLIGVIS betale de ting tilbage, da dine forældre ikke mangler de penge. som du selv skriver, så mangler de ikke noget.
Hvis man vælger at få børn, så er det for resten af livet, og ikke bare de 18 år.
Jeg kunne forstå det, hvis de havde optaget særlige lån, for at hjælpe dig, men det er ikke tilfældet. Jeg forstår ikke helt hvorfor du kun fokuserer på madpengene. Enten hjælper man eller også gør man ikke. Psykologhjælp kan være lige så vigtig som madpenge.
Jeg hjælper da mine børn, til den dag jeg dør, totalt underordnet om de skulle få brug for økonomisk hjælp pga en krise eller andet. Det er Vores PLIGT som forældre. Så kan det være at den ene, ender med at få lidt mere end den anden, men normal søskendekærlighed gør, at det ikke betyder noget.
Det er bare SÅ meget imod min etik, at skulle AFDRAGE til sine forældre.
Jeg håber at du tager min etik, med i opdragelsen af dit/dine børn.
Det er meget få, der har en ærlig chance, for at komme ud på arbejdsmarkedet, alene baseret på kontanthjælp/nødhjælp. Den er så lille, at hvis du ikke har venner eller familie der kan hjælpe, så går du til grunde.
MVH
Megaprofilos

Det er en officiel hemmelighed at ledige på kontanthjælp og førtidspensionister samt nok også kriminelle blive skubbet lidt bagud i sundhedssystemet.

JEg kom så ledes tilfældigt til at ligge på stue med en direktør for et eller andet firma og han fik top-dollar-pleje både i hoved og røv (helt bogstaveligt) - mens jeg som arbejdsløs skulle allernådigst bede en studerende om at tømme min kolbe eller om hun var sød at fylde min vandflaske.

[quote="pouljoergensen" post=2825988]Selvfølgeligt bør du betale din mor kostpenge, Osv., du er jo ikke hendes "barn", mere, du er en voksen person, som din mor har passet, fodret, vasket tøj for.
Venlig Hilsen Poul Jørgensen[/quote]
Når man som ung bor hjemme får man et lille beløb 1.000kr. også kaldet cafepenge.
Kommunen går ud fra, at forældrene sørger for sine børn, hvad de fleste forældre også gør.
Så disse penge betragtes som lommepenge.
Venlig hilsen ak31 😮

Nu var dette indlæg mere henvendt til Poul Jørgensen.
Han kan ikke forstå at man ikke kan leve for 1.000 kr. om måneden, og bare skal betale tilbage.
Uden at have helt styr på hvad unge mennesker på ca. 18 får, når de bor hjemme, får i bistandshjælp ville jeg sammenligne det med cafepenge.
Jeg synes at det er for ringe af en moder, der ikke kan hjælpe sit eget barn der er sygt.
Begge vore børn har fået hjælp under deres uddannelse.
Børn er noget vi har skabt, og ikke samfundet, og der for er det vores opgave at hjælpe dem.
Jeg har da ondet af alexsmithnielsen ikke har bedre forældre og søskende, hele eller halve. [l] [l] [l]

Tak, det er altid rart og få støtte.

Tja, din indstilling får mig til at tænke på rovdyr 😉

Hej Alex
Det glæder mig inderligt, at du har samme holdning som mig, i forhold til dine unger. Det vil jeg gerne rose dig for, fordi du går imod din sociale arv.
Jeg kan sagtens forstå dig, i forhold til, at din mor tog penge ud af hendes sallong/whaterver. Som du selv er inde på, så sker der meget på 6 år. Hun er ikke længere afhængig af dine penge, og dermed SKAL betalingen stoppe, altså efter min etik.
Ja, faktisk er det ikke engang min etik. Det er blodets bånd. Det er det største i livet.
Når vi forlader denne jord, så kan vi ikke give andet end gode gener og en god social opvækst vidre.
MVH
Megaprofilos

Han flyttede hjem igen, Selvfølgeligt bør/skal man hjælpe sine børn, men, hvis de først har været flyttet hjemmefra, så bruger de jo kun "hjemmet" som en slags "hotel" i mangel på bedre.
Der er tale om en person, som da han kom til penge Via., sit arbejde, så ville han selv bestemme over sine penge, og så flyttede han hjemmefra, da han så blev syg, så ville han igen havde at hans mor, og en fremmedet mand (papfaren) skulle passe han gratis, plus at de skulle betale alt for ham, mad og vask Osv.,.
Han undskylder sig tilmed, at der er en friværdi i deres hus på 1-milion-Kr, det er jo en fiktiv værdi, det virker som om han mener at så kan de jo bare tage et lån i deres hus, som om han vil havde at de skal sætte sig i gæld fordi han ikke kan/vil klare sig selv.
Hvis moren og papfaren pludseligt vil sælge huset, og de så ender med en gæld Pga. huset ikke kunne sælges til restgælden, vil han så komme dem til hjælp økonomisk, gu-pokker vil han da ej, det at nogen har noget, det betyder da ikke at de skal give væk af det.
Venlig Hilsen Poul Jørgensen

man hvis hun har taget et lån for at hjælpe dig, så hat hun jo også afdraget dem eller stadig gør det, så er det ikke fordi hun havde råd til at hjælpe.
man for at få ro på og afslutte deres/jeres dilemma, hvorfor tager du så ikke et lån på de 28000 og få det ud af verden, så har du da din ryg fri

[quote="pouljoergensen" post=2826340]Han flyttede hjem igen, Selvfølgeligt bør/skal man hjælpe sine børn, men, hvis de først har været flyttet hjemmefra, så bruger de jo kun "hjemmet" som en slags "hotel" i mangel på bedre.
Der er tale om en person, som da han kom til penge Via., sit arbejde, så ville han selv bestemme over sine penge, og så flyttede han hjemmefra, da han så blev syg, så ville han igen havde at hans mor, og en fremmedet mand (papfaren) skulle passe han gratis, plus at de skulle betale alt for ham, mad og vask Osv.,.
Han undskylder sig tilmed, at der er en friværdi i deres hus på 1-milion-Kr, det er jo en fiktiv værdi, det virker som om han mener at så kan de jo bare tage et lån i deres hus, som om han vil havde at de skal sætte sig i gæld fordi han ikke kan/vil klare sig selv.
Hvis moren og papfaren pludseligt vil sælge huset, og de så ender med en gæld Pga. huset ikke kunne sælges til restgælden, vil han så komme dem til hjælp økonomisk, gu-pokker vil han da ej, det at nogen har noget, det betyder da ikke at de skal give væk af det.
Til Poul [strike]Erik[/strike] Jørgensen.
Hvis man flytter hjemmefra som 17årig, for at komme i lære langtfra sit hjem, er det vel ok.
Bliver man så langvarig syg et år efter, flytter hjem til sine forældre, er det vel ok at få hjælp for at komme på fode igen.
Forældre med voksne børn, har ofte stor friværdi i sit hus, flere tommer værelser, da børnene jo er flyttet hjemmefra.
Fortæl mig så lige, at man skal optage et lån i huset for at have en mere på kost, nej vel.
Er man i lære og er syg i mere end tre måneder, ophæves kontrakten.
Hvis man ikke kan tage sig af sit eget afkom, hvem skal så. Hvem vil forlange 2.000 kr. om måneden, når man får 1.000 kr. i bistandshjælp???
Penge til andet fx bil der er nødvendigt, kan diskuteres.
Jeg ville hellere pleje min søn med omsorg og fred.
Men selvfølgelig skulle sådan et indlæg komme fra dig, der ikke kan få penge nok ud af TRYG.
Medvenlig hilsen ak31 [???] [???] [???]

Hvis du kun skal "trækkes med dem" et par gange om året, så er det til at holde ud, og du har også ret til at fravælge at se dem, hvis de ikke holder kæft med dine personlige relationer til dine forældre.
Gå til dine forældre og FORLANG at du får pengene som arveforskud.
Lad være at betale noget til dem.
Hvis de nægter:
Så må de lægge sag an imod dig for at få pengene.
Vær hård og ligeglad.
Det er de jo tydeligvis mod dig.
Hvad angår dine søskende, så vær stolt over, at du går veje, de ikke gør.
Det er helt tydeligt, de er underlagt nogle normer og forventninger knæsat af nogle forkvaklede og kærlighedsløse forældre. Undskyld udtrykket; det er din far og mor; men sådan virker det altså.
Du har ikke pengene, det har de, du skal videre i livet; de må lære på den hårde måde at være store og gavmilde.

Føj! hvor jeg VÆMMES ved et indlæg som ovenstående Føj!

Ej jeg kan altså godt forstå dig, Jeg kan slet ikke forestille mig at mine forældre ville kræve noget som helst af mig, hvis jeg blev syg og var nødt til at flytte hjem. :(
[l] [l] [l]

Tja, din indstilling får mig til at tænke på rovdyr 😉

Tjah!
Mon ikke de fleste (med nasser-mentalitet) vil holde med dig her?

man hvis hun har taget et lån for at hjælpe dig, så hat hun jo også afdraget dem eller stadig gør det, så er det ikke fordi hun havde råd til at hjælpe.
man for at få ro på og afslutte deres/jeres dilemma, hvorfor tager du så ikke et lån på de 28000 og få det ud af verden, så har du da din ryg fri

Ohh skræk ohh vee, giv nu ikke den "stakkels nasser" gåsehud!

Umiddelbart synes jeg bestemt IKKE, det er rimeligt af din mor og stedfar. Hvis du nu havde boet et andet sted, havde du fået fuld kontanthjælp, som du kunne leve beskedent af. Jeg tror ikke, dine forælre ville få medhold i retten, hvis de kræver det lån op.

Som sagt, det hun har måtte låne ud og de udgifter som var med det vil jeg godt betale tilbage. Det er madpengende som er mit problem.

Som sagt, det hun har måtte låne ud og de udgifter som var med det vil jeg godt betale tilbage. Det er madpengende som er mit problem.

Hmm!
Skulle DU dá ikke há betalt for din mad andre steder fx. hjemme hos dig selv?

Hvorfor mener DU at det er OK. at nasse maden?

Hmm!
DU skriver selv dette: "Syntes i det er en forkert holdning og have? "
Altså må du være interesseret i hvad andre syntes/mener om dig og dit nasseri!
Og JEG er af den mening at DU er en ulækker parasit der vil nasse på dine forældre.

Nu er der et par stykker som hentyder til jeg bare udnytter/udnyttede mine forældre. For og give et større indblik i det kan jeg gå dybere.
Da mine forældre skulle have en 1Sal skulle min bror som er udlært tømrer hjælpe med det istedet for og lave pligter hjemme i huset da han boede hjemme efter og være gået fra sin eks. Han kunne så tjene en masse sorte penge under boblen og gjorde dette istedet hvilket betyd mine forældre skulle bruge en formue på håndværkere. Han får ikke og vide han skal betale det de brugte på det dengang tilbage eller de renter som blev oprettet. Han var jo min stedfars søn så det er anderledes.
Jeg hjalp så til med det tag som jeg nu kunne selvom jeg er dårlig til håndværk og ikke kunne særlig meget. Det fik jeg da ingenting for, jeg hjalp jo bare dem fordi jeg kunne.
Da mine forældre skulle have ny kælder brugte jeg 2uger af min sommerferie på og grave med en skovl for dem fordi de ikke havde råd til en mini kravko dengang og min stedfar har dårlig ryg til den slags. Jeg fik vidst nok 500kr for de 2ugers arbejde fordi det var hvad de kunne give mig og jeg blev glad for overhovdet og få noget.
Da de skulle bygge deres stald til heste så var det mig som skovlede sted og sand i det der messing og kørte og bar de sten til de andre som vidste hvad de skulle gøre med det. Igen fordi det var hvad jeg kunne hjælpe med, fik måske et par hundrede for det.
Når de skulle høste en mark så deres heste havde hø og halm så var det igen mig som var ude i marken for og hjælpe 1-2dage og brugte min weekend på det. De andre var der aldrig da de havde travlt med andet eller bare ikke gad.
Når min stedfar skulle have tømt sin trailer ude på lossepladsen så kørte jeg bilen derud og fik soteret alt det skidt som kunne tage timer for og hjælpe ham så han kunne bruge tiden på andre ting. Jeg var glad for og kunne få lov til og køre lidt og øve mig i og bakke trailer.
Når de havde købt en gris lam eller min stedfar havde skudt et dådyr så var det mig der fik den parteret og udskåret til dem uden og få andet end noget lækkert flæskestej til aftensmad.

Da jeg var 13-14år var jeg på skiferie med skolen hvor jeg faldt og rev nogle ledbånd over. Det lider jeg stadig under idag og søgte så erstatning fordi jeg skulle opereares sidste år efter mere end 10år med bøvl med det knæ. Jeg kunne så ikke få erstatning fordi min mor glemte og sende en sedel tilbage til forsikringsselskabet med at jeg stadig havde problemer med mit knæ efter 3månender. Og det kunne hun ikke undgå og vide da jeg måtte hoppe til skole på 1ben i en længere periode og humpede i ca 6månender og ikke kunne cykle i ca 2år da knæet ikke kunne bøjes.
Men fordi hun ikke sendte den sedel kan jeg ikke få erstatning og det har så kostet mig 50000kr ifølge forsikringsselskabet. Men har jeg ringet til min mor og sagt hun skylder mig de penge? Nej det har jeg ikke, det er så længe siden og jeg vil stå og kræve penge pga det fordi sådan er jeg altså ikke.

Kort sagt jeg har sku altid hjulpet dem når de havde brug for det uden og forvente noget særligt og hvis de kunne undvære lidt for min hjælp har jeg fået det, jovist har de hjulpet mig meget da jeg blev syg. Men det er efterhånden det eneste jeg skal høre på. Hvad jeg ellers har gjort bliver ignoreret og hvad min bror har gjort er også lidt ligemeget for som min mor sagde engang så var det jo så længe siden efterhånden......
Så her sidder jeg og føler forskelsbehandlingen og det eneste jeg endelig vil er at vi bliver behandlet lige og ikke står og kræver penge af hinanden, jeg har også lige brugt en weekend på og hjælpe nogle venner med og flytte. Det eneste jeg vil have er deres hjælp hvis jeg engang skal flytte. Sådan burde det sku da være at man bare hjælper hinaden istedet for og gøre alle småbeløb op.

Jeg kan ikke tage dig seriøst, beklager.

Jeg kan ikke tage dig seriøst, beklager.

Rimeligt nok!
Det er jo sikkert ikke særlig rart at hører sandheden, når man selv tror noget andet!
🙁

Nu er der et par stykker som hentyder til jeg bare udnytter/udnyttede mine forældre. For og give et større indblik i det kan jeg gå dybere.
Da mine forældre skulle have en 1Sal skulle min bror som er udlært tømrer hjælpe med det istedet for og lave pligter hjemme i huset da han boede hjemme efter og være gået fra sin eks. Han kunne så tjene en masse sorte penge under boblen og gjorde dette istedet hvilket betyd mine forældre skulle bruge en formue på håndværkere. Han får ikke og vide han skal betale det de brugte på det dengang tilbage eller de renter som blev oprettet. Han var jo min stedfars søn så det er anderledes.
Jeg hjalp så til med det tag som jeg nu kunne selvom jeg er dårlig til håndværk og ikke kunne særlig meget. Det fik jeg da ingenting for, jeg hjalp jo bare dem fordi jeg kunne.
Da mine forældre skulle have ny kælder brugte jeg 2uger af min sommerferie på og grave med en skovl for dem fordi de ikke havde råd til en mini kravko dengang og min stedfar har dårlig ryg til den slags. Jeg fik vidst nok 500kr for de 2ugers arbejde fordi det var hvad de kunne give mig og jeg blev glad for overhovdet og få noget.
Da de skulle bygge deres stald til heste så var det mig som skovlede sted og sand i det der messing og kørte og bar de sten til de andre som vidste hvad de skulle gøre med det. Igen fordi det var hvad jeg kunne hjælpe med, fik måske et par hundrede for det.
Når de skulle høste en mark så deres heste havde hø og halm så var det igen mig som var ude i marken for og hjælpe 1-2dage og brugte min weekend på det. De andre var der aldrig da de havde travlt med andet eller bare ikke gad.
Når min stedfar skulle have tømt sin trailer ude på lossepladsen så kørte jeg bilen derud og fik soteret alt det skidt som kunne tage timer for og hjælpe ham så han kunne bruge tiden på andre ting. Jeg var glad for og kunne få lov til og køre lidt og øve mig i og bakke trailer.
Når de havde købt en gris lam eller min stedfar havde skudt et dådyr så var det mig der fik den parteret og udskåret til dem uden og få andet end noget lækkert flæskestej til aftensmad.

Da jeg var 13-14år var jeg på skiferie med skolen hvor jeg faldt og rev nogle ledbånd over. Det lider jeg stadig under idag og søgte så erstatning fordi jeg skulle opereares sidste år efter mere end 10år med bøvl med det knæ. Jeg kunne så ikke få erstatning fordi min mor glemte og sende en sedel tilbage til forsikringsselskabet med at jeg stadig havde problemer med mit knæ efter 3månender. Og det kunne hun ikke undgå og vide da jeg måtte hoppe til skole på 1ben i en længere periode og humpede i ca 6månender og ikke kunne cykle i ca 2år da knæet ikke kunne bøjes.
Men fordi hun ikke sendte den sedel kan jeg ikke få erstatning og det har så kostet mig 50000kr ifølge forsikringsselskabet. Men har jeg ringet til min mor og sagt hun skylder mig de penge? Nej det har jeg ikke, det er så længe siden og jeg vil stå og kræve penge pga det fordi sådan er jeg altså ikke.

Kort sagt jeg har sku altid hjulpet dem når de havde brug for det uden og forvente noget særligt og hvis de kunne undvære lidt for min hjælp har jeg fået det, jovist har de hjulpet mig meget da jeg blev syg. Men det er efterhånden det eneste jeg skal høre på. Hvad jeg ellers har gjort bliver ignoreret og hvad min bror har gjort er også lidt ligemeget for som min mor sagde engang så var det jo så længe siden efterhånden......
Så her sidder jeg og føler forskelsbehandlingen og det eneste jeg endelig vil er at vi bliver behandlet lige og ikke står og kræver penge af hinanden, jeg har også lige brugt en weekend på og hjælpe nogle venner med og flytte. Det eneste jeg vil have er deres hjælp hvis jeg engang skal flytte. Sådan burde det sku da være at man bare hjælper hinaden istedet for og gøre alle småbeløb op.

Og hvad har du mon "fået" fra din fødsel og til du blev 18 år?
Mad - Tøj - Husly - osv-osv.
Og du taler nu/her om "SMÅBELØB" ja men så betal dog de småbeløb du skylder dine forældre!

Det er mere din debat form, jeg anser dig som en troll ligesom tigermanden.

Jamen han får jo ingen penge fra TRYG . 😃 😃

Det er mere din debat form, jeg anser dig som en troll ligesom tigermanden.

Hmm!
Altså hvis man ikke mener som du, så er man en trold!
Ok. hellere være en trold end en parasit/nasser!

Du må med glæde være uenige som nogle af de andre også har været, jeg siger blot at din debatform mest af alt er for og provokere istedet for og være konstruktiv. Derfor anser jeg dig som provokatøre/troll istedet for en debatør.

Til alex.
Vi er nok slet ikke så forskellige. Er vokset op i en dysfunktionel familie.
På overfladen var alt godt. Men nu er jeg 32 og alt er STADIG IKKE "godt".
EN psykiater har engang spugt ind til det, men jeg var slet ikke klar... Men så blev der ikke fulgt op på det - fx spørge mig igen et par dage elle en uge senere...!
Nej jeg blev efterladt i et tomrum....
Præcis som da jeg forlod alkoholafvænningen, hospitalet, og mit parforhold, min eks-kæreste mener tydeligvist at jeg mest af alt er møgirriterende når jeg har den "frækhed" at ringe til hende bare for at høre hvordan det går med VORES barn!
Det der "VORES" og ikke "MIT" har hun vidst ikke helt forstået....
Men det kan jeg dog leve med.... bare jeg ved hvad der sker.... fc hvis hun kommer til skade eller gør det vildt godt i skolen og lign, jeg behøver ikke være en del af hendes hverdag.
Men jeg tænker... at måske er det ikke kun mig, måske tænker hun også tilbage på "de tider der var?"...
Jeg kunne i al fald se i hendes blik.... da hun bleb direkte adspugt "Har du bollet med andre end mig?) - og vi var slået op så intet "ulovligt" i det hvis hun havde. Hun saagde nej, men hendes blik sagde ja så det havde hun.
Hvilket hun selv indrømmede sidenhen.
Bare utroligt at man skal "slæbe informationer" ud af folk via kropssprog og lign...

Jeg vil mene at man altid er ens barn uanset alder . Så selvfølgelig hjælper man sit barn . 🙂 Sådan ville jeg gøre det , hjælp hvor man kan . Se så lærte du også noget i dag Poul. 😃

Men!
Mine forældre er hamrende konservative!
Forstået sådan at skab din egen lykke jeg er ligeglad med om du er på SU eller kontanthælp. - Selvom jeg har mange millioner...!
Og det er jo ikke fordi hvis jeg spør om hjælp til nogen konkret, så hjælper de da også, men man kan jo ikke skifte kærlighed ud med penge eller materielle ting - men det tror de at man kan....
Håber faktisk lidt de løser det her...

I indlæget gør han opmærksom på at moren/papfaren(som ikke har en skid med "barnet" at gøre.), at de bor i et hus som Pt, i henhold til en eller anden ejendomsvurdering, har en friværdi på 1-million-Kr, helt ærligt hvad raver det den "unge/barnet", hvor mange penge moren og "papfaren" har, det er jo muligt at det er "papfaren" der har betalt huset ud, hvem ved.
Og der er stadigt ingen alder på "barnet", vel, med en friværdi i huset på 1-million-Kr, så har "forældrene" haft huset et godt stykke tid, også efter at "barnet" er flyttet hjemmefra, kom ungen kun hjem fordi han syntes det var det nemmeste, og fordi han syntes at nu når de havde så "mange" penge, at de så skulle betale for ham.
Det mindste han burde betale var, det som man som enlig forældre for i børnepenge plus det man som forældre får i børnecheck, og det er nok noget i den retning de aftalte da ungen flyttede ind, men, da han så boede der længere end beregnet, så steg beløbet så meget, at det pludseligt virkede uoverskueligt, og mon ikke det er der "svinet" er begravet.
Venlig Hilsen Poul Jørgensen

Ved ikke rigtig om det her er min tid værd men gør et forsøg.
Jeg flyttede hjemmefra da jeg var knap 18år og havde betalt for og bo hjemme siden jeg var 17 da jeg arbejdede og havde mulighed for det i modsætning til mine søstere på su.
Da jeg var omkring 19 et halv gik jeg så ned med stress på et gammelt arbejde.
Min stedfar har været der siden jeg var 2år og jeg anser ham som min far.
Og han har ikke betalt huset ud, de har bare bygget om på det hele tiden så der er en 1sal hestestand/værksted stor kælder osv osv. De fik den vurderet efter de havde bygget 1sal som jeg havde hjulpet med og der blev den vurderet til omkring 2millioner hvor 1million så var i friværdi. Det fik jeg og vide da jeg vidste det skulle vurderes og spurgte så om det gik godt og det var så svaret.
Jeg kom ikke hjem fordi jeg syntes det var nemmest, da familien først havde opdaget problemet ville jeg helst bare have de blandede sig udenom pga skam men de fik mig så overtalt efter længere tid.
Der er ingen børnepenge eller check når man er 19. Min mor sagde bare at siden jeg ikke kunne betale madpenge nu og her måtte jeg gøre det senere og beløbets størelse er ligemeget. Siden jeg blev rask omkring de 21 og startede på arbejde og uddanelse har jeg afbetalt ca 40000kr hos min bank og 20000kr hos min mor på knap 5år.
Som sagt syntes jeg det er forkert og skulle skylde på madpenge hvis man ikke havde til det. Alt andet de har hjulpet med vil jeg godt betale tilbage.

Du behøver jo ikke retfærdiggøre dig, fordi nogen skriver et eller andet. I sidste ende er den sag mellem jer. Personligt synes jeg som sagt, dine forældre tager fejl her. Du havde jo ikke skyldt noget, hvis du havde boet for dig selv på kontanthjælp, nu har de altså VALGT at hjælpe dig, og derfor fik du ikke flere penge af det offentlige.

Ja det er virkeligt noget "HØ" af en familie at have.
Min er MEGET large med at jeg stort set kan afdrage som jeg magter. De kan endda finde på at give mig "2 mdrs afdrag" i fødselsdagsgave - altså ikke kun udsat, men også afskrevet.
Mangler jo i princippet ikke noget, så det ville være åndsvagt de købte mig en eller anden dims, så hellere afdrage gælden.
- OGså selvom det sker "via fødselsdagsgave".... i form af 2 afdrag.
Men det lyder ikke til dine har det på samme måde... trist...

Hej fuerzzz
Jeg gætter på at dit svar, var henvendt til Alex, selv om du ved en fejl svarede mig.
Men tillad mig at kommentere på det du skriver.
Hvis dine forældre har optaget meget dyre lån, for at hjælpe dig, eller på anden måde lever under lige så dårlige kår som dig, så er det ok, at du skal "afdrage" lidt.
Men hvis de på den mindste måde, befinder sig "bedre" end dig, så skal de, i min optik, omgående slette din gæld, og naturligvis investere de midler der er nødvendige, for at du kommer ud af din håbløse situation.
De har vel forhåbentlig fået et barn, fordi de ønsker det bedste for dette/dig.
Trin 1: De overtager din økonomi, sletter din gæld, og sikrer at du hver måned har det du skal bruge.
Trin 2: De overtager situationen med kommunen.
Trin 3: De sikrer, sammen med kommunen, at du kommer på et afvæningsophold(afrusning), og samtidig får genoptrænet din fysik. Varighed mindst 3 måneder.
Sådan ville jeg/vi gøre, hvis du var mit/vores barn.
MVH
Megaprofilos

jeg vil altid hjælpe mit syge barn gratis men havde jeg et barn som drak eller ikke gad passe sit arbejde, så ville kassen være lukket.
Men mad til en ekstra er der da altid.
Lige nu passer jeg barnebarnet gratis 2 gange ugeligt, pga, deres arbejdes tider og igen det er da naturligt, hvis man har muligheden for det, hvis de manglede en barnepige fordi de skulle i byen, så ville svaret være nej

Du behøver jo ikke retfærdiggøre dig, fordi nogen skriver et eller andet. I sidste ende er den sag mellem jer. Personligt synes jeg som sagt, dine forældre tager fejl her. Du havde jo ikke skyldt noget, hvis du havde boet for dig selv på kontanthjælp, nu har de altså VALGT at hjælpe dig, og derfor fik du ikke flere penge af det offentlige.

Hmm!
Bemærk lige at det er OPHAVSMANDEN til oplæget der selv stiller dette spørgsmål:

"Syntes i det er en forkert holdning og have?

Så det må vel være OK. at "syntes noget", også selv om det ikke lige passer i vedkomnes kram!

Jeg vil gerne frabede mig for og blive anklaget for at have flere profiler og give mig selv ret i mine indlæg.
Jeg har kun 1 brugernavn og det har jeg haft i rigtig mange år nu.

Jeg vil gerne takke alle jer som har deltaget i debatten og holdt det i en fornuftig tone.
For mig har det betydet rigtig meget at jeg blev bekræftet i at det ikke giver mening at forlange noget fra ens børn i en periode hvor de ikke har noget og give af. Det bekræfter mig i det ikke er forkert og stille spørgsmåls tegn ved dette eftersom jeg altid har fået og vide jeg tog fejl i flere år fra min families side omkring dette spørgsmål.
Nogle har ment jeg ikke skulle betale noget som helst tilbage nu, nogle har ment jeg skulle give dem det hele.
Jeg har valgt og skrive et brev til mine forældre hvor jeg forklare mine synspunkter og giver de samme argumenter til hvorfor det er forkert og forlange madpenge fra mig i den periode af mit liv og spørger hvorfor der gøres forskel mellem os børn når mine søskende har haft brug for hjælp og om de også skulle betale for alting som jeg åbenbart skal ifølge de papir med hvor meget jeg skyldte og når de har boet hjemme i en kortere periode ved eks et brud med en langvarig kæreste når de ikke havde penge til og betale for kost og logi.
Jeg fortæller så at jeg vil betale dem de penge tilbage de brugte på og hjælpe med og betale de udgifter som der var med min psykolog medicin bil osv da jeg ikke selv kunne men at jeg ikke vil betale for madpenge i den periode hvor jeg ikke havde råd til det.
Mange tak til jer alle sammen.

Jeg vil gerne takke alle jer som har deltaget i debatten og holdt det i en fornuftig tone.
For mig har det betydet rigtig meget at jeg blev bekræftet i at det ikke giver mening at forlange noget fra ens børn i en periode hvor de ikke har noget og give af. Det bekræfter mig i det ikke er forkert og stille spørgsmåls tegn ved dette eftersom jeg altid har fået og vide jeg tog fejl i flere år fra min families side omkring dette spørgsmål.
Nogle har ment jeg ikke skulle betale noget som helst tilbage nu, nogle har ment jeg skulle give dem det hele.
Jeg har valgt og skrive et brev til mine forældre hvor jeg forklare mine synspunkter og giver de samme argumenter til hvorfor det er forkert og forlange madpenge fra mig i den periode af mit liv og spørger hvorfor der gøres forskel mellem os børn når mine søskende har haft brug for hjælp og om de også skulle betale for alting som jeg åbenbart skal ifølge de papir med hvor meget jeg skyldte og når de har boet hjemme i en kortere periode ved eks et brud med en langvarig kæreste når de ikke havde penge til og betale for kost og logi.
Jeg fortæller så at jeg vil betale dem de penge tilbage de brugte på og hjælpe med og betale de udgifter som der var med min psykolog medicin bil osv da jeg ikke selv kunne men at jeg ikke vil betale for madpenge i den periode hvor jeg ikke havde råd til det.
Mange tak til jer alle sammen.

Aha!
DU mener altså at det er rimeligt at bo og spise gratis i et år!
Mon ikke du stemmer på EL.?

Jeg mener det er rimeligt og betale for sig selv når man kan hos sine forældre, eller bør de hjælpe en til man har mulighed for det igen.
Jeg stemmer ikke EL, har aldrig gjort det og vil heller ikke gøre det. Har stemt på DF Konservative Venstre og Social demokrater samt Radikale venstre i forskellige sammenhæng.

Jeg mener det er rimeligt og betale for sig selv når man kan hos sine forældre, eller bør de hjælpe en til man har mulighed for det igen.
Jeg stemmer ikke EL, har aldrig gjort det og vil heller ikke gøre det. Har stemt på DF Konservative Venstre og Social demokrater samt Radikale venstre i forskellige sammenhæng.

Tjah!
Jeg er tilbøjelig til ikke rigtigt at tro på at du ikke er EL,er.
Og hvad mener du at dine forældre skulle skylde dig, siden de skal betale for din kost og logi?
Jeg går selvfølgeligt ud fra at du er over 18 år.

Som sagt, du er ikke debatør men provokatør. Jeg vil ikke spilde mere af min tid på dig.

Som sagt, du er ikke debatør men provokatør. Jeg vil ikke spilde mere af min tid på dig.

Nææ!
Sandheder kan ind i mellem være svære at sluge!

Hvis du dermed mener, at mennesker der modtager hjælp under sygdom er nassere......så har du et stort socialt problem. 😉

Hvis du dermed mener, at mennesker der modtager hjælp under sygdom er nassere......så har du et stort socialt problem. 😉

Tjah!
Der er nok noget du der har misforstået. Noget DU måske GERNE vil misforstå!

Han flyttede hjem igen, Selvfølgeligt bør/skal man hjælpe sine børn, men, hvis de først har været flyttet hjemmefra, så bruger de jo kun "hjemmet" som en slags "hotel" i mangel på bedre.
Der er tale om en person, som da han kom til penge Via., sit arbejde, så ville han selv bestemme over sine penge, og så flyttede han hjemmefra, da han så blev syg, så ville han igen havde at hans mor, og en fremmedet mand (papfaren) skulle passe han gratis, plus at de skulle betale alt for ham, mad og vask Osv.,.
Han undskylder sig tilmed, at der er en friværdi i deres hus på 1-milion-Kr, det er jo en fiktiv værdi, det virker som om han mener at så kan de jo bare tage et lån i deres hus, som om han vil havde at de skal sætte sig i gæld fordi han ikke kan/vil klare sig selv.
Hvis moren og papfaren pludseligt vil sælge huset, og de så ender med en gæld Pga. huset ikke kunne sælges til restgælden, vil han så komme dem til hjælp økonomisk, gu-pokker vil han da ej, det at nogen har noget, det betyder da ikke at de skal give væk af det.
Venlig Hilsen Poul Jørgensen

Et godt og meget sigende indlæg!

Hvad har jeg nok misforstået? Forklar dig gerne [:|]

[quote="pouljoergensen" post=2826340]Han flyttede hjem igen, Selvfølgeligt bør/skal man hjælpe sine børn, men, hvis de først har været flyttet hjemmefra, så bruger de jo kun "hjemmet" som en slags "hotel" i mangel på bedre.
Der er tale om en person, som da han kom til penge Via., sit arbejde, så ville han selv bestemme over sine penge, og så flyttede han hjemmefra, da han så blev syg, så ville han igen havde at hans mor, og en fremmedet mand (papfaren) skulle passe han gratis, plus at de skulle betale alt for ham, mad og vask Osv.,.
Han undskylder sig tilmed, at der er en friværdi i deres hus på 1-milion-Kr, det er jo en fiktiv værdi, det virker som om han mener at så kan de jo bare tage et lån i deres hus, som om han vil havde at de skal sætte sig i gæld fordi han ikke kan/vil klare sig selv.
Hvis moren og papfaren pludseligt vil sælge huset, og de så ender med en gæld Pga. huset ikke kunne sælges til restgælden, vil han så komme dem til hjælp økonomisk, gu-pokker vil han da ej, det at nogen har noget, det betyder da ikke at de skal give væk af det.
Venlig Hilsen Poul Jørgensen[/quote]


Et godt og meget sigende indlæg!

Her er så et indlæg fra to herre, der mener at man skal tjene på sine børn, der er fyldt 18, hvis de er kommet i vanskeligheder.
Det kunne også være at de overlod det til samfundet hvis der ikke var penge nok idet.
Så er det jo alle der skal betale.
Jeg kan nu se, at min mand og jeg har gjort det helt forkert med hensyn til vores børn.
Vi har hjulpet dem økonomisk under deres uddannelse.
Under deres opvækst har de fået alt hvad man behøver mad, tøj, rengøring på værelserne og lommepenge.
2-3 gane om året på ferie.
Det eneste vi har forlangt af dem er: De skulle opføre sig ordentlig, så de ikke bragte
skam over vores navn.
Dette har de til fulde overholdt. 😃 😃 [l] [l]

Hvad har jeg nok misforstået? Forklar dig gerne [:|]

Tjah!
Jeg tror at din og min opfattelse af anstændig opførsel ligger alt for langt fra hinanden til at jeg gider!

Der er sikkert en masse der vil skrive til dig at det er jo dig selv der har brugt de penge, og dine forældre skal ikke ligge og koste på dig og alt sådan noget, men jeg synes personligt det er småligt at en familie ikke kan hjælpe hinanden, især at forældre ikke kan hjælpe deres børn, ligeyldigt alder. Hvis nu det havde været en stakkels gammel kone, der ingen penge havde, så kunne jeg da godt forstå hun gerne ville have de penge, og det kan du da helt sikkert også godt forstå, men når det er folk der ikke mangler noget, så er det noget helt andet.
Jeg ved i hvert fald jeg selv ville gøre alt hvad jeg kan for min familie, også selvom jeg ikke har mange penge. Hvis der skete noget og de stod og havde brug for hjælp, og der ikke var andet at gøre, så ville jeg hjælpe så meget jeg kunne. Jeg tror også det kommer sig af at jeg aldrig selv har haft noget, og ofte har stået i situationer hvor jeg virkelig manglede penge. Jeg har også selv en familie der godt kan være lidt smålig nogle gange, dog har jeg ikke oplevet det du har. Kan du ikke afdrage de penge på en eller anden måde?

Jeg har givet tilbage ca 20000kr over årene samtidig med at jeg har betalt banken tilbage omkring 40000kr.
De skal nok få de sidste penge jeg skylder mht alt andet end madpenge.

Du skriver på en debatside og evner ikke at forklare dig [???] Det "gider" du ikke!
❓
Altså, så vil du bare slynge ting ud og ikke stå til ansvar for dem. Man må da så tro, at du er kommet til kort mht. din mening 😮 Dog vil du ikke indrømme det, men bare mene andre er på tværs og surmule 😃
Helt ærligt, hvad bibringer det dig at være surmule? Din mening bliver ikke rigtig af, at du ikke evner at forsvare den. Hvor sølle 🙁
[!]

Du skriver på en debatside og evner ikke at forklare dig [???] Det "gider" du ikke!
❓
Altså, så vil du bare slynge ting ud og ikke stå til ansvar for dem. Man må da så tro, at du er kommet til kort mht. din mening 😮 Dog vil du ikke indrømme det, men bare mene andre er på tværs og surmule 😃
Helt ærligt, hvad bibringer det dig at være surmule? Din mening bliver ikke rigtig af, at du ikke evner at forsvare den. Hvor sølle 🙁
[!]

😃 😃 😃

Og din udtalelse for mig til at tænke på......Nej det er nok bedst jeg ikke skriver det, men køn er det ikke [???]

...altså fattige i deres hjerte.
Tænk at de ikke har flere følelser og empati for deres eget barn. Men man får jo tilbage hvad man selv giver ud, så de kommer til at "ligge godt" som de selv har redt i deres alderdom.
Heldigvis lader det til at du ikke er faldet ud som dem, for du kan reflektere over situationen, og vil derfor sikkert ikke give dine børn de "værdier" med i deres kuffert.
Held og lykke med det hele. [f]

Mig bekendt: er reglerne:
hvis du som pige bliver gravid som fx 16-åprig så kabn du go erklæres myndig når du er 17, men kun hvis man har et stærkt og sundt netværk under sig.
Alternatvivclt vfil kommunen meget ofte overveje at fjerne barnet.
MEn er HAR du så fx en mor som er indstillet på at hjælpe og en kæreste som ogsåvil hjælpe til.
Så fjerner de ikike barnet med det sammen, men holder godt øje (fx viA sundhedsplkejersker)...
Men mok så også nogle i Dr PHIL hvor pigen faktisk kun var 11 da hun blev gravid,.,,.,.!
Alligevel vil påstå at man kan sagtents være gode forældre når man er 20, ligesom man kan være dårlige når man er 28.
Fattige forfældre gør det ikke meget bedre efter som det så typiask vil være meget begrænset hvad de kan være for barnet, Men også her må man tage forhold, for Selvom mine forældre ikke mangler noget økonomisk, så er er alligevel "deres skyld" hvis der fx ikke er nråd til en tivolitur, eller en tur i cirkus, eller hvad det kunne være....-
Og mine forældre ER altså halvgamle nu, så der er grænser for hva '
Ville selv sige nej, ville nok give dem en softice eller lign.

Din besvarelse har da intet med mit skriv at gøre.. 😖

Det er mere din debat form, jeg anser dig som en troll ligesom tigermanden.

Du har helt ret, så skulle du bare se, hvordan han ser ud i virkeligheden, han ligner fange nr. 12 - 😃 😃 😃

alexsmithnielsen skrev:
Det er mere din debat form, jeg anser dig som en troll ligesom tigermanden.
Du har helt ret, så skulle du bare se, hvordan han ser ud i virkeligheden, han ligner fange nr. 12 - 😃 😃 😃
Og så vil jeg give dig ret i, at dine forældre er smålige, jeg kunne forstå, hvis de ikke havde ret mange penge, men det er jo ikke tilfældet, jeg kunne aldrig drømme om at ville kræve penge tilbage af mine børn, ALDRIG - de skal ikke gå og være evige taknemmelige for, at jeg har brødfødt dem i 18 år, ingen af dem, har bedt om at komme til verden, det er en ret egoistisk indstilling at tage, når vi vælger at få børn 🙂

Fange nr 12???

Har du ikke overvejet få hjælp ved rethjælpen

Alexsmithnielsen, har du aldrig hørt om, at fanger får et nummer, og prøv lige at se, hvordan de ser ud på billeder, de ligner bestemt forbrydere allesammen 😃

Fair nok at du mener sådan.
Men det du taler om er jo reel umyndigheds-gørelse....
Og jeg er 32 år... og man skal vidst være "helt væk" som i "hjernedød" før at ens forældre eller bror eller lign kan disponere over ens personlige ting, herunder bankonti pensionsopsparing, personlige genstande og lign.
Så langt er jeg trods alt ikke kommet!

Fair nok at du mener sådan.
Men det du taler om er jo reel umyndigheds-gørelse....
Og jeg er 32 år... og man skal vidst være "helt væk" som i "hjernedød" før at ens forældre eller bror eller lign kan disponere over ens personlige ting, herunder bankonti pensionsopsparing, personlige genstande og lign.
Så langt er jeg trods alt ikke kommet!

Hej Fuerzzz
Nej, så har du misforstået mig. Jeg taler om at de skal hjælpe dig. Dine personlige genstande skal de ikke blande sig i. De skal gå ned i banken sammen med dig, og få udbetalt det du skylder.
Derefter skal de sammen med dig, sikre sig at du har nok penge hver måned. osv.
Alt hvad de gør, gør de sammen med dig.
MVH
Megaprofilos