Så er jeg tilbage på sol

Til jer der har skrevet til mig før....Min eksamen gik godt og det er super dejligt at det er overstået. Mit forhold er stadig lige uoverskueligt og han gør mig stadig ked af det. Vi skal på skiferie sammen med vores drenge på fredag og de glæder sig naturligvis.
Han har iøvrigt lagt nogen af pengene for min billet ud for mig, ca 3000 kr..... forklaring følger senere...
Opsumering:
Vi har kendt hinanden i halvandet år, men bor ikke sammen, til tider kunne der sagtens gå en uge eller mere imellem vi sås. Jeg er dog kommet igennem med et forslag om, at vi ses hver tirsdag og torsdag så ikke jeg skal føle at jeg sider stand by og venter på ham. Nu prøver vi det.
Han havede jo så også lige sovet sammen med sin (h)eks (Han siger der intet skete) dagen efter han, jeg, hans søn, min søn og hele min familie har holdt jul sammen her hos mig.
Han fik tåre i øjnene da han en uge senere (lørdag aften kl 23) sammen med mig og et af hans vennepar mødte (h)eksen og hendes nye i byen...Hvorfor mon? (Han påstod at det var pga at han ikke syntes hun tog sig ordenligt at deres søn) Hmmmmm.
Alt det kom vi over (næsten, for det ligger nok stadig inde i mig)Men vi har ikke diskuteret det siden. Vi har haft rigtig mange rigtig gode dage sammen, grinet meget og haft lækker sex. Så alt det er jo fint nok.
Nu havde jeg så min eksamen for to dage siden og har naturligvis været lettere stresset og meget travlt op til. I går havde jeg så min bil til syn og havde samtidig min fødselsdag hvor hele familien skulle komme til stor middag om aftenen. Hvis nogen kender til eksamens perioder, ved i nok hvordan ens hjem let kommer til at se ud efter sådan en periode og jeg holder meget af et pænt hjem. Så jeg havde virkelig travlt med at få handlet, rydet op, støvsuget, ordnet badeværelse, dække bord, lave mad og samtidig få styr på hvad sønnen lavede af narrestreger imens mor havde travlt.
Nå, men her kommer det så... halv anden time før gæsterne skal komme, ringer han og siger at han er på vej hjem fra arbejde, skal lige i bad og så vil han komme. Fint.
Så spørger han mig hvad jeg siger til at "få halvdelen af det jeg skylder ham i fødselsdagsgave af ham". Først blev jeg enormt skuffet over at finde ud af at han slet ikke havde købt nogen gave til mig. Kunne heller ikke overskue det spørgsmål midt i alt det andet jeg var igang med, så svarede at "det var helt op til ham selv hvad han ville give mig i fødselsdagsgave".
Han insisterede på at jeg skulle svare ham, men syntes det var en mærkelig situation at blive sat i. Følte måske også at jeg virkede lidt grisk hvis jeg svarede ja. Så jeg holdt fast på mit svar om "at det var helt op til ham og det ville jeg ikke blande mig i men om det var fordi han havde glemt at købe gave til mig".... DET skulle jeg vist ikke have spurgt om for nu blev han vred og endte med at lægge på.
Jeg fik summet lidt over det og kunne så bedre se tingene fra andre vinkeler, måske han havde tænkt at jeg er studerene og enlig mor med en stram økonomi, måske det virkelig var for at være sød og prøve at finde noget jeg virkelig havde brug for. Så ringede til han mobil men den tog han ikke. Så skrev jeg i en sms at jeg havde tænkt over det og det var et fint tilbud han var kommet med og det ville jeg meget gerne. svaret tibage var "Nix, nu har jeg lige været inde og købe en gave"
Jeg kunne godt fornemme at han var vred eller skuffet og forsøgte så at gøre det godt igen ved at forslå at han kunne bytte den.... ja ja, kan godt selv høre det, den bemærkning var måske ikke for kvik, men min intention var virkelig at forsøge at glatte ud. Jo mere jeg forsøgte at glatte ud, jo værre blev det. Han blev kun mere og mere vred, for hvert forsøg jeg gjorde for at forklare mig. Det endte med at han i vrede sagde at nu gad han slet ikke at komme til min fødselsdag.
Jeg blev enormt ked af det,fødselsdage betyder bare rigtig meget for mig og jeg havde glædet mig meget til at dele den dag sammen med ham og min familie (Sidste år på denne tid var vores forhold ikke særlig seriøst endnu og da fik jeg ingen gave af ham). Jeg nærmest tiggede og bad om han ikke godt ville overveje at komme, han kunne helt droppe den lorte gave bare han ville komme til min fødselsdag. Arrrggg, jeg syntes at jeg har ydmyget mig selv, er han virkelig det her værd?. Kl 18 da hele familien dukkede op, stod jeg med store hævede og meget røde øjne. Intet var færdigt og jeg var bare SÅ ked af det. Min mor så det naturligvis med det samme og var sød til at hjælpe med at få ordnet og gjort klar. Så det gik ok, men samtidig havde jeg bare lyst til at få den fødselsdag overstået og sådan skulle det slet ikke have været. Jeg har ikke rigtig talt med ham siden, kun meget kort og der er rimelig kølig luft imellem os.
Hvad gør jeg nu?
Vi skal på skiferie om en uge, drengene glæder sig og samtidig føler jeg at han er den mest barnlige og egoistiske person jeg nogensinde har rendt ind i og har ikke meget lyst til en uge i alperne med en så følelseskold person. ØV
Nogle gode forslag?

eller har du bare svært ved at komme videre?

Jeg er absolut stadig forelsket, slet ikke det mindste i tvivl om det.
Det jeg får skrevet her på sol er blot brudstykker ud af en større sammenhæng. Derfor kan det måske virke meget køligt mellem os, men det er netop DET det ikke er NÅR vi er sammen. Måske det også er derfor jeg bliver så dybt såret, når han lukker sig ind i sig selv og bliver kold. Hvis jeg ikke var forelsket ( nogen dage tænker jeg virkelig "gid det var sådan,så jeg kunne komme viderer)men hvis jeg ikke var, ville der ikke være nogen grund til at skrive her, der ville ikke være nogen grund til bekymringer og mavepine, så havde han fået sparket for længe siden og jeg havde været ude og se efter det jeg i grunden virkelig ønsker mig for mit liv. Så jo, Karl Verner jeg er stadig rigtig meget forelsket.
Se evt de to andre indlæg jeg tidligere har skrevet her på sol. Den ene var vist den 11 januar og den anden den 27 december.
Vh Den forelskede

gerne vil vaere hans dørmaatte,ja saa fortsaetter du bekendsskabet med ham og finder paa flere mulige undskyldninger for ham,du kan ganske sikkert blive ved i det uendelige! Sikken en tosse du har fat i! Humørsyg,overnatter hos ex konen,jamen I guder,hvornaar ser du realiteterne i øjnene? Du fortjener bedre! vaagn op og fyr ham paa stedet ogsaa for dine børns skyld nu.Der er jo kvinder som elsker at blive traadt paa gang paa gang,og du er en af dem!

Det hele er noget mere komplekst.
Vi har det for det meste rigtig dejligt sammen og han siger at han godt kan se os som familie sammen en dag. Han har sagt at han, som jeg ønsker et barn mere og vi deler mange af de samme drømme. Han siger også, at hans eks (gennem 11 år) sårede ham afsindigt da hun var ham utro og at han stadig godt kan frygte at blive SÅ såret igen.
Jeg har selv haft det hårdt med kærligheden, så forstår ham godt og har derfor været villig til at give ham den tid han mente han skulle bruge.
Dog er der nu gået halvandet år og min tålmodighed er ved at være brugt op, jeg vil videre med mine drømme om familie liv. Håber stadig at det bliver sammen med ham, men så skal der virkelig ske nogle masive forandringer ellers må jeg videre uden ham.
Jeg mener ikke jeg er en svag kvinde der lader ham trampe rundt på mig, jeg er en fornuftig, stærk kvinde der ved nøjagtig hvad hun vil. Jeg er en super mor der klarer både hjem, barn, to bi job samtidig med en lang viderergående uddannelse. Samtidig er nok meget følsom og har nok alt for meget forståelse for andre og lader andre få deres behov dækket, før jeg sørger for at dække mine.DET er den del jeg skal arbejde med, det skal være mere i ligevægt. Men at finde mig i at blive trådt på.... det gør jeg ikke. Jeg har skam grænser og derfor søger jeg også råd her på sol!
Verden er i farver husk det, intet er blot sort/ hvid.
Vh Den forelskede

Du spørger konkret til hvad du skal gøre?
Du skal kontakte ham og sige, at grunden til at du reagerede sådan over pengegaven, var at du synes det var en meget stor gave og du derfor ikke ville virke grisk. Det er en åbning, han skal gribe, så I kan få talt sammen som par.
Generelt, uden jeg skal virke for skråsikker, så tror jeg I er inde i en krise i jeres forhold, der bygger på forskellige forventninger til jeres forhold og måske til livet generelt?
Du vil gerne være noget mere sammen med ham, hvilket du får chancen for på skiferien, hvor der bliver tid til hinanden, sjov men også lange snakke. Det glæder du dig pludselig ikke til, fordi han er følelseskold. Verden er helt rigtig ikke sort/hvid, så det skrevne skal måske ikke tages helt bogstaveligt, men det er dog udtryk for nogle humørsvingninger, som bunder i et eller andet du/I ikke er tilfredse med.
Personligt synes jeg at 1½ år er meget lang tid for ham at vurdere om du er en han kan havde tillid til, men det skriver du så, at du har forståelse for. Eller i hvert fald har haft det. Du vil jo i verkeligheden rigtig gerne meget mere. Nu er du så åbentbart tilfreds med 2 faste dage. Er du det?
Du skriver at I ikke rigtig har talt sammen siden. Det er en rigtig dårlig måde at løse en konflikt på og hvis den måde at løse konflikt på, bliver en fast måde I jeres forhold, så ved jeg nu ikke rigtig, hvor godt et forhold I har. Det er jo så dejlig nemt, at kunne gå hver til sit, når det ikke køre, og kun have de gode timer sammen, men et rigtigt forhold er det vel næppe.
Det skal kun tages som et forslag, men brug ferien, hvor ingen af jer kan rende væk, til at få snakket nogle situationer igennem, og så må det næsten briste eler bære. Helt så firkantet behøver du ikke gøre det, men det er tydeligt, at du ikke er tilfreds med tingenes tilstand, hvor du er i et halvt forhold, og oven i købet kun er halvt tilstede mentalt. Den går ikke i længden.
Tag en snak med ham, med udgangspunkt i de gode timer og få en snak om, hvad I gør, når der er konflikt.
En anden ting, der har slået mig er, at mange af de situationer, du beskriver, slet ikke ville være opstået, hvis i boede sammen, eller gererelt var mere sammen. Det vise mig, at du har et dybt ønske og behov, om at bo sammen, som du skal tænke over, hvad du vil stille op med. Som det køre nu, kan det ikke fortsætte 1½ år endnu, måske ikke endgang et ½ år. Det tror jeg du må gøre ham klart, gennem den snak, I skal have.
Det var var nogle tanker og råd. Håber alt lykkes for dig.

....ganske ret i at dette forhold ikke kan fortsætte som det er nu.
Problemet er at han er SÅ konfliktsky og har det SÅ svært ved at tale om tingende.
Jeg sidder her og venter på at han skal ringe til mig, har ikke talt med ham et par dage nu, kan ikke fordrage at tingene er sådan her. Det har hver gang været mig der kontaktede ham i disse situationer, det kan jeg ikke blive ved med, vel?
Jeg vil så gerne løse op for de uenigheder vi har, ikke at vi skal være enige om alt...slet ikke. Men han syntes vi skændes meget, jeg syntes at vi blot giver udtryk for hver vores mening, så det er måske nok det største problem.... ved ikke helt hvad der er vores største problem?
Er efterhånden nået der til, at vi bare er FOR forskellige. Det gør mig SÅ forfærdelig ulykkelig at tænke på, vil SÅ gerne at vi kunne få det til at virke.
Vi har så meget godt sammen iforhold til vores børn, opdragelse, fritid, drømme, mål, sex....alt det fungerer perfekt og jeg mener PERFEKT. Man siger man ikke kan få det hele, derfor har jeg også været villig til at give det mange chancer. Der skal slibes kanter, hjørner og autrære sider....du ved. Men det ender bare alligevel konstant ved denne mudderpøl. Øv...hvorfor?
Det er som om vi taler to helt forskellige sprog, nå det handler om forventninger og kæresteforhold.
Ville ønske jeg kunne gøre et eller andet for at finde nøglen, nøglen der ville løse op for disse knudrede problemer vi konstant havner i.
Lige nu tænker jeg på om hans stædighed ender med, at vi slet ikke skal på ferie sammen på fredag. Hvad gør jeg med det?
Ferien er betalt og børnene glæder sig stort.
Overvejer om jeg har mulighed for at tage afsted uden ham, fly er bare for dyrt for mig. Vi skulle have kørt derned sammen i hans firmabil.
Hvad gør jeg?

DEt gør lidt ondt, at læse dit svar, for der er rigtig meget stof til eftertanke i det.
Jeg desværre ikke så meget tid i aften, men jeg vil prøve at give så godt et svar jeg kan nu, og så må der eventuelt tages nogle løse ender op senere.
Det du giver udtryk for nu er meget mere dybere lignede problemstillinger end de konkrete klagepunkter, du startede ud med i dine første indlæg.
Det er utrolig dårligt for jeres forhold, at det altid er dig der skal åbne op efter en konflikt. Det giver dig rollen som den skrappe og den rolle er der ingen der kan lide at være i evig og altid. Jeg ved intet om hvorfor hans tidligere kæreste gik fra ham, men det kan jo være hun blev træt af at han ikke viste følelser og det altid var hende der skulle klinke skårende. Egentlig burde jeg undskylde, at jeg bringe hende ind i billedet i et svar til dig, men det er for at få dig til at tænke over om hans opførsel er stor en del af hans personlig. Hvis den er, er det så noget du kan eller vil bruge kræfter på at ændre?
For det skal ændres, hvis I skal have et ligeværdigt forhold.
I har mange gode ting sammen. Det tvivler jeg ikke på. Derfor gør det vel også så ondt, med de ting der ikke fungerer. Men opdragelse, fritid, drømme, mål og sex kan altså godt være perfeft med andre også.
Det kan selvfølgelig have ændret sig, inden du læser det her svar, men det med at gå rundt og forestille sig mange forskellige ting om ferien er heller ikke holdbart. Du har tanker om selv at tage afsted. Når du mentalt forestille dig at tage væk uden ham, så er du på vej væk fra ham i mere end en forstand. Det er blandt andet en af grundene til at det ikke er godt at holde sig væk fra hinanden i flere dage efter en konflikt. Men det er selvfølgelig i orden og sige, at jeg kan ikke være i denne her konflikt lige nu, men jeg lover at vi tager den op i morgen aften igen. (konkret tidspunkt, så du ikke skal gå og vente i flere dage. Så gives der plads, men der bliver også givet løfte om at konflikten ikke er glemt. På den måde kan begge være tilfredse.
Når du snakker med ham næste gang kan du også starte med at sige, at det er i orden han ikke ser på tingene på samme måde som dig, men du vil gerne fortælle hvordan du ser på det og du vil meget gerne at han kommenterer det du siger bagefter.
Ja, det lyder nemt, men vi begge to ved jo godt, at der ikke er noget patentløsning.
Det eneste der er sikkert er at din frustation er blevet tydeligere og tydeligere, for hvert indlæg. Måske kan det også hjælpe til med at gøre dig mere klar over din situation, at du lige læse dine indlæg igen. Noget skal der ske, men hvad?, er svært at sige for os andre. Det er dig selv , der afgør hvad du kan holde til.
Jeg bliver desværre nød til at stoppe her.

Ja den konklusion havde du sikkert ikke ventet - og slet ikke fra mig vel?!;-)
Men først et stort tillykke med din eksamen og fødselsdag! Men hvor synd det endte sådan, jeg føler sgu med dig...
Jeg tror nu alligevel du "har" ham...altså han elsker dig - eller godt vil dig! For hans så voldsomme reaktion, viser jo han har masser FØLELSER i klemme overfor dig - ja rigtig mange endda. Ellers ville han jo ikke have reagret så voldsomt. Jeg tror faktisk han elsker dig - bare et gæt, men måske er han også en kludemand med mange nederlag bag sig. Gad vide om han ikke netop har prøvet en lign.situation før med din eks.,ja det gætter jeg på.
Men I to har kærlighed sammen, det tvivler jeg ikke på. For skøn intens sex (lidenskab) har man nemlig KUN sammen, hvis der er stærke følelser iblandet. Ellers er det bare behovstilfressstillelse og det vil enhver følsom kvinde kunne mærke - og du er en ret følsom kvinde kan jeg fornemme ;-)
Er man følsom kræver man også gensidighed i forholdet. Det hænger sammen - og din MR. Right her er også meget følsom tror jeg. Han er nok bare blevet SÅ såret over din reaktion mht. hans forslag til fødselsdagsgave, og det forstår jeg godt.Han har følt sig anklaget! Ja du forventer åbenbart det værste fra ham, siden du smider ham i hovedet at det nok var fordi han ikke gad købe en gave til dig. HOld da op, ja det må have såret ham dybt, hvis det var fordi han ville gøre dig glad, han kom med det forslag. Nej altså I er vist kørt helt skævt lige nu.:-(
Husker den krise jeg havde for to år siden (i mit 18-årige ægteskab) og jeg hele tiden misfortolkede min mands intentioner. Bagefter har vi haft en uddybende snak omkring dette, og han siger det værste i den periode mest var at han IKKE følte jeg elskede ham mere! Og netop fordi jeg (som du lige her) fortolkede hans ellers gode hensigter helt forkert. Jeg elskede ham lige så højt som nu, så det var de sædvanlige misfortolkninger mand og kvinde imellem...dårlige forventniger osv.Altså lige det modsatte af en forrelskelsesperiode faktisk, så jeg forstår egentligikke du underskriver dig som forelsket her. Det virker på mig som du netop IKKE er så forelsket mere....(?)
I vore stilfælde (som såmange andres) var det mest skænderier om kejserens klær for begge parters vedkommene. Typisk mand/kvinde relationer når de i perioder går skævt. Men ikke altid det samme som man ikke elsker hinanden, så husk lige det!
Dette er altså en klassiker med de isforståelse, men nok mest mellem mænd og kvinder, der har levet længe sammen. Man har nogle forventniger som den anden ikke altid liiige indfrier her og nu, vel fordi man lever sammen og har nok i det og vanen overtager og man føler sig FOR sikker. Og så går der grus i maskineriet - man taler forbi hinanden til sidst. Den situation er der forskellige løsninger på - jeg blev (heldigvis) forelsket i en anden mand der dukkede op som sendt fra himlen (;-)og det ændrede så situationen, så jeg blev SÅ optaget med mine følelser andet sted, at min mand fik fri RUM - det var vist lige det han havde brug for. For han forvandlede sig da til den kærlige og lidenskablige og OPMÆRKSOMME mand jeg havde kendt i masser af år. Men dårlige gensidige NEGATIVE forventninger til hinanden kan ødelægge et forhold(kan være barndomstraumer der styrer ens følelse af at være uelsket) og derfor må man handle og gerne drastisk (som jeg gjorde) hvis man vil redde forholdet.
Men kunne ligesåvel væe endt galt!
Så tænk dig om hvad du vil gøre INDEN du handler.
Held og Lykke
Pusser:-)

Det der bekymrer mig i din situaton er nok, at I allerede nu hvor I er forelskede er rendt ind i dette problem med værst tænkelige forventninger til hinanden!
Nå men måske I har følelserne SÅ meget uden på kroppen for tiden, at hver en bevægelse er under observation (med negative forentninger) fornemmer jeg, og så er det misforståelserne kommer og de dårlige forventninger, kan blive en slags selvprofeti. Det er altså lige det modsatte af en forelskelsesperiode I nu oplever. Synd og skam!
Ved ikke rigtig hvad du skal/kan gøre lige nu, altså ud over at opføre dig som en forelsket...mon du kan det? Det gør du altså ikke ligefrem nu! Når man er forelsket forventer man jo mere kærlighed end netop det modsatte...sådan har jeg det da :-)
Du må se at slippe et eller andet fortidigt som hindre dig i at vise ham din kærlighed og dine positive forventninger til ham. Du virker ikke helt fri af fortiden.. (?)
Det kan sagtens lade sig gøre, at I kan finde hinanden igen.Du behøver nok ikke (i så tidlig en fase) at finde dig en elsker (åbne op for andre mænd). Noget jeg i andfre oplæg forelsår kvinder, og som var en succes for mig. Synes jeres forhold er ALT for ungt til I skal have de problemer. Måske passer I ikke sammen i længden, hvad ved jeg - men at I har stærke følelser for hinanden er jeg ikke i tvivl om.
Men prøv nu om du ikke kan skippe dine negative forventninger - hvis du vil give forholdet en chance til! Ja svært at vænne sig FRA at forvente noget negativt...Men det er altså det du skal forsøge at åbne op for - en atmosfære hvor din elskede får mulighed og PLADS til at vise han elsker dig. Det gav jeg min mand og han er PÅ overfor mig nu døgnet rundt :~)
Så mit råd til dig er at du skal afvænnes med din negative tænkning (uden du skal ende i stornaivitet selvfølgelig) men du skal se at vise DIN forelskelse som andet en KRAV om hans kærlighed. Du er forelsket skriver du, jamen så vær det dog, uden at gå ind i den "offerrolle" vi kvinder alt for ofte havner i. Mænd hader det bare!!
De mænd vil erobre os, og helst hver dag! Så giv ham lidt plads nu - det er jo herligt (inspirerende) når ens elskede er PÅ (jagter)en - fordi man er værd at jagte (ikke en skrappert der lige skal tjekke om det manden gør nu også LIGE lever op til ens forventninger).
Skøøønt..når manden er opmærksom og givende...det er bare op til DIG at få ham derhen!
Og nyd det så når han er der, det gør jeg..;-)

Det var bare mine råd, håber du kan bruge dem...cut ham ikke af men giv ham en chance for at vise sin kærlighed..for jeg tror han elsker dig!
Pusser ..der ønsker dig alt godt:-)

er det hele en illusion eller elsker han mig?
Jeg håber så indeligt du har ret med hensyn til at han elsker mig, men....
Jeg kontaktede ham i forgårs om at vi burde få talt sammen, desuden kørte jeg rundt i en firmabil (hans) som skulle være afleveret i søndags. (Jeg havde skrevet en sms lørdag med hensyn til aflevering af bil, fik intet svar på dèt, andet end han havde en kammerat på besøg og de havde drukket og skulle i byen. Da jeg intet hørte med hensyn til bilen, skrev jeg igen sent søndag aften men da var han for træt til at køre ud med bilen. Så mente at det var hans eget ansvar med den bil)Men kontaktede ham så igen sent søndag for at finde en løsning. Vi aftaler at vi må tale sammen i løbet af mandagen og se om vi kan finde et tidspunkt hvor vi kunne køre ud og aflevere den sammen. Selvfølgelig håbede jeg så på, at vi ville få lejlighed til at få talt lidt om tingene. Han tager ikke selv initiativ til at få talt om noget, hvorfor gør han ikke det?
Her fortæller han mig så, at pga møde på arbejdet har han aftalt med hans (h)eks at hun vil hente deres søn for ham den følgende dag (i går) og tage hjem til HAM med sønnen. Han selv ville nok først være hjemme igen kl 22.....Så hvor skulle (h)eksen så sove, tænkte jeg?
Jeg fortalte ham, at den løsning gik mig på og at han også godt kunne spørge mig om jeg ville gøre det, jeg har hentet hans søn mange gange før og passet ham (ved godt at vi ikke har talt sammen i nogle dage, men alligevel. Så kunne han have spurgt naboen eller hans mor).
Men det endte med at han forholdsvist hurtigt sagde, at han ville ændrer aftalen med eksen og jeg kunne så hente sønnen og tage der hjem og være istedet. Vores drenge er også glade for at lege sammen, så det var fint.
Vidste godt at situationen ikke var optimal til at få talt sammen, men tænkte alligevel at vi ville se hinanden og måske derved kunne nå at sige lidt til hinanden. Måske det kunne nås at et par af trådene kunne blive redet ud.
Vi fik også sagt lidt til hinanden da vi afleverede bil men kun ganske kort. Senere da han kom hjem brugte vi også kort tid på at vende nogle punkter.
Det er stadig mig der er åben for, at vi begge har vores fejl der påvirker disse situationer. Han står fast på, at han ikke kan se at han har gjort noget forkert.... han blev væk fra min fødselsdag i fredags og jeg så ham så først mandag fordi jeg kontaktede ham???
Han havde vist heller ikke købt gave, for han sagde i går at jeg alligevel godt måtte få den gave, at halvdelen af det jeg skylder ham anulerer han.Hmmm, men jeg krammede ham, kyssede ham og sagde mange tak med et stort smil.
Jeg forslog på et tidspunkt at vi kunne lave et lille forsøg der måske vil hjælpe os med konflikterne.Ideen er, at vi hver nævne måske to ting, der kunne være en form for "regel" i vores forhold. At han kunne nævne to ting, der går ham på og som bare skal respekteres begge veje. Eksempelvis, at når han siger at nu syntes han, at vi har talt nok om det, så SKAL jeg respektere det, selv om jeg ikke syntes at vi har talt færdigt, eller hvad han nu måtte syntes var de vigtigste punkter. For mit vedkommende kunne det ene være, at når han bliver sur eller såret, må han give udtryk for dette på den måde han vil, han må bare ikke vende ryggen til mig og være kold og afvisende eller som til fødselsdagen tage fuldstændig afstand til mig. Jeg bad ham om at tænke over mit forslag og at det var noget vi kunne gøre som et forsøg, for at finde en metode til at undgå de samme konflikt situationer altid.
Næste morgen sagde han, at han brød sig ikke om den slags regler og han syntes at det var givet, at jeg skal respekterer når han siger fra og sætter en grænse. Dette kunne jeg jo kun give ham ret i man skal respektere andres grænser, dog måtte han så også respektere hvad der betyder rigtig meget for mig og det blandt andet er, at han ikke lukker af over for mig og bliver afvisende. Hans svar på det var: Jammen det kan jeg ikke, det er sådan jeg reagerer. Jeg KAN bare ikke med det, når du bliver ved og ved. Hvis bare du ikke blev ved, så ville jeg ikke behøve at blive afvisende.
Jeg tænker så bare, hvorfor er det kun mig der skal ændres? Det med at blive ved, det handler jo ikke om at jeg bliver ved for at genere ham. Det er, fordi jeg som person er sådan at jeg gerne vil forsøge at løse op for en konflikt gennem kommunikation. Det mener jeg er måden at løse problemer på, ikke ved at lukke af og tage afstand. Hmmm, så hvor havnede vi så?
Da vi stod og børstede tænder, om aftenen spurgte jeg ham (med ryggen til så jeg ikke virkede FOR konfronterende for ham)om han stadig kunne se os leve sammen, bo sammen og være en familie en dag? (det er noget han tidligere har sagt ja til) Nu svarede han, at det vidste han ikke...AV, den sved.
En anden ting: Han har for flere uger siden sagt, at han havde bestil en ekstra firma mobil, som jeg så kunne få lov at låne (min egen er gammel og tæt på at gå i stykker)I går så jeg så, at den var kommet hjem og jeg spurgte ham om det var den jeg skulle have lov at låne. Hvorefter han siger, om ikke jeg skal låne hans søns gamle istedet, for at den her ikke går i stykker???? Arh hold op, sagde jeg, skal nok passe på den (kom til at tænke på, måske ville han alligevel ikke låne mig den fordi han er på vej ud af forholdet?) Jeg var måske lidt insisterende, men han skal ikke love mig noget og så trække i land.
Så begyndte han at joke med (han mente det vist, men sagde det lidt med grin i stemmen), at så skulle jeg også give noget igen(sex), at så skulle han bare have lov at læne sig tilbage og nyde. Han ville have både suttetur og det hele (ja undskyld at det bliver lidt intimt nu, men det er sådan det blev sagt)da vi kom i seng sagde han, hvad så med det du skylder mig? Jeg svarede ham med et smil, at så skulle han vist først lige finde ud af om han overhovedet vil mig. Det blev han vist lidt fornærmet over.
Lidt efter siger han, at han ville ønske at jeg var lidt mere en "krudtugle" på det punkt(lægge mere op til sex). Det gjorde mig faktisk lidt ked af det, for jeg mener selv jeg tænker meget over det og gør en masse.
Derfor begyndte jeg også at minde ham om alle de gange jeg havde lagt op til "hygge" med sjov på køkkenbordet når ungerne er faldet i søvn, eller at gå til ham mens han sover, eller kalde på ham fra badet eller gi forkælelse med karbad, sterinlys og vin og alt det andet jeg har gjort for vores begges fornøjelses skyld. Det gav han mig heldigvis ret i og han undskyldte faktisk hans udtagelse og sagde at det mente han ikke, jeg havde ret at jeg gør rigtig meget..... Han gav mig faktisk en undskyldning, tror det er første gang nogensinde. Det var jo rart. Jeg sagde så også, at hvis der er noget han er utilfreds med eller bare gerne vil prøve, må han melde ud. For jeg er ganske åben, det vidste han også godt. Lidt efter puttede han ind til mig, nussede mig,krammede og kyssede mig så dejligt og inden vi vidste af det havde vi det skønneste sex sammen.
Det virkede meget ægte og jeg bilder mig ind at han virkelig har de rigtige følelser for mig, dog stiller tvivlen stadig. Udnytter han mig bare? Er jeg blot en mellemstation? Er han ikke kommet over (h)eksen? Har jeg noget at bygge på her?
Hvorfor tager han aldrig initiativet til at kontakte mig, efter en konflikt situation? Ville han gøre det, hvis blot jeg ventede lidt længere?
En sidste lille ting, hans søn (6 år) fortalte mig i går at min kæreste igen var hos (h)eksen en dag i den uge der lige har været og spise aftensmad sammen med dem. Hans (h)ekssvigermor var der også. Jeg har ikke konfronteret min kæreste med dette endnu. Men hvilken dag var det? I fredags på min fødselsdag mon? eller i lørdags hvor han angiveligt var hjemme med sin kammerat? eller var det mon en af ugedagene? Hvorfor fortæller han mig det ikke? Holder han noget skjult for mig? kører han dobbelt spil?
I går aftes ringede hans tlf 9 gange i løbet af aftenen mens han var til møde, fra hemmeligt nr, hver gang jeg sagde mit navn blev der lagt på???
Kunne det være (h)eksen?
Ups, det blev godt nok et langt skriv men hvad tænker i?
Knus fra Den stadig meget forelskede (ellers var jeg smuttet fra det her show)

Tak for din søde eksamens/fødelsdags hilsen, det fik jeg vist ikke skrevet før ;-)
Du har ret, med hensyn til at jeg forventer mig noget dårligt frem for noget positivt.
Jeg havde rigtig mange dårlige oplevelser på den måde, med min søns far i de år vi levede sammen. Han lovede mig ting han aldrig holdt, fortalte mig ting der var ren løgn, han skjulte en masse for mig hele tiden som jeg så selv fandt ud af hen af vejen, så jo, grundlæggende forventer jeg nok det værste.
Ved godt at det er en af mine dæmoner fra fortiden, som jeg skal arbejde på ikke får plads i et nyt forhold. Det har de vist allerede :-(
Jeg frygter at han spiller dobbeltspil i forhold til sin eks osv...
Men han gør også bare mange ting, der for mig ind på det spor. Han havde dating profiler i lang tid, ind i vores forhold. Han forsøgte en periode at skjule at han stadig var på net profiler som søgende efter en kæreste. Der har været mystiske tlf henvendelser i perioder, som jeg aldrig har fået svaret på. Han lader sin eks sove i hans seng...det er så hvad det er, men han SKJULER sandheden for mig og jeg finder helt tilfældigt selv ud af det. Han spiste sammen med hende i sidste uge, det har han stadig ikke fortalt mig..... Hvad render han ellers rundt og laver som han skjuler for mig? :-(
Kan du forstå at jeg tvivler på hans intentioner?
Vedkender mig min del af kagen, min fortid har meget med alt dette at gøre. Samtidig mener jeg også, at de syv år der er gået fra min søns far og jeg gik fra hinanden har jeg brugt på at arbejde med at finde tillid til andre mennesker igen. Syntes virkelig at jeg gik ind i netop dette forhold med paraderne nede og fuld tillid til, at vi ville få det super dejligt sammen og her var virkelig en skøn mand jeg kunne stole på. (Han har jo selv oplevet svigtet, da hans eks har været ham utro så mange gange)
Nu er der bare sket en masse ting siden, som får al tvivlen til at blusse op igen.
Hvis jeg forlader dette forhold med denne følelse, så bliver det næste forhold ikke nemmere. Jeg VIL SÅ GERNE have det her til at fungere, også fordi vi har mange gode timer sammen og er enige om en masse omkring familieliv, opdragelse....osv. Han har også en positiv påvirkning på min søn, der er meget i det.
Puha, jeg syntes det er svært. Jeg er meget splittet for tiden, med hvad der er bedst for mig. Jeg er meget igang med at, mentalt at gøre mig klar til at bryde med ham. Ikke fordi det er hvad jeg ønsker, men for at slå fast over for ham, hvad der er betydningsfuldt for mig og hvad der sårer mig for meget.
Det bliver afsindig hårdt, så derfor får jeg nok brug for nogle råd hen af vejen :-)
Knus Den forelskede

Kære (håbløst?) forelskede.
Jeg skal gøre mit bedste (tænker meget over din situaton) for kan godt lide dig.:o)
Du har en dejlig ægthed og ligefremhed omkring dine følelser (og sikkert også meget andet..arbejde f.eks.;))der gør at du virker som et følelsesmenneske og samtidig virker du også ret seriøs. Tror faktisk du er et meget givende menneske, når du altså får lov til det - giver dig selv lov! Det er ikke lige den type kvinder der er flest af herinde på soldebatten kærlighedssider - mildt sagt;O) Jeg plejer at kalde dem "kramper" da deres småfornærmethed over livets uretfærdighed puffes til side og overføres på andre end dem selv - vreden projiceres overpå deres utro mænd og de hekse der frister mændene. Selvindsigt er en by i Rusland.
DU MÅ BARE IKKE ENDE SÅDAN! Please.... ;-)
Så her har jeg mit bud på hvad du skal gøre:
1) Hold nu op med at kalde den eks for en h(eks)! Det at hun sover hos din kæreste, og hun i det hele taget stadig lurer i kulissen på mange private områder (alt for mange)er jo IKKE, fordi hun er en heks. Det er fordi din kæreste er åben overfor hende, og lader hende komme ind i sit liv - han er åbenbart ikke fyldt op ad DIG siden hun at stadig har magt over ham! Det er du altså nødt til at forstå nu og acceptere og IKKE hænge i en fortid, hvor han var opslugt af KUN dig (i begyndelsn af forholdet formoder jeg). Tiden er nu gået nu, og I har haft alle disse enerverende skænderier - du kalder det diskussioner. Men noget der i den grad har fået din kæreste i selvforsvar overfor dig. Han bøjer sig ikke, for han vil ikke styres af en kvinde (har måske haft en dominerende mor?)og hans følelser skal ikke manipuleres til at behage dig - sikkert heller ikke andre - og det er vel også en ret sund mand der reagerer sådan. Måske det er hans måde at bevare sin mandighed på....
Husk på hvis han åbner op for dig EFTER du har sagt, hvad han nu skal gøre så erobrer han dig ikke SELV - du arrangerer det for ham og indsætter ham i rollen, og det er nok lige det som trigger ham af (tror jeg). Så dine forslag om at nævne nogle ting I hver især er utilfreds med, er altså ikke en særlig god idè til et mandfolk som ham. Hans type brækker sig over denne kvindeting (terapeutsnak i forholdet) fremfor HANDLING!
Han vil hellere have du mere er en "krudtugle" siger han jo også ligeud. Med det mener han, at du skal lægge alle dine overvejelser og sniksnak på hylden og være KVINDE for ham, fremfor agere denne irettesættende, vurderende (forstående) halvfornærmede modertype, der altid kan finde et eller andet på sin "søn" der skal korrekses, så det liiige passer ind i hendes (kærligheds)krav.Det er det jeg mener med at du risikerer at ende som en KRAMPE, hvis du fortsætter såden. Du vil aldrig nogensinde helt blive tilfreds, du vil fortsætte med at gå rundt og føle sig uelsket og han vil åbne sig for andre og være dig utro for at slippe for denne omklamring. Jeg tror han vil have en kvinde der er FRI og uafhængig af hans kærlighed (lidt et paradoks også - men han føler sig jo SÅ presset, det er vist tydeligt her!). Derfor: hvis du var mere ligeglad og tog ham for pålydende (et løst forhold) og kunne bruge ham til sex engang imellem, så tror jeg han vil være langt mere PÅ overfor dig!
For han vil jo også godt have MERE end sex af dig så - giver du ham bare sex (og han er forelsket i dig) så vil han gå fra dig krybende med halen mellem benene og føle sig forrabt og ulykkelig, når du glad og tilfreds med situationen og optaget af dig selv og DIT EGET LIV siger "hej vi ses" og kærligt med FRI giver ham et farvelkys.For er han betaget af dig, så vilden attityde virkelig VÆKKE ham og få ham til at tage stilling og gøre ham bevidt omkring han skal handle nu, hvis det er dig han vil ha`.
Lige nu tager han dig ikke seriøst. Han er fordækt og har flere ting kørende bag din ryg, det er tydeligt for mig.Iøvrigt er det DIG der hele tiden ringer og DIG der forlanger I ses to gange fast ugentlig - dvs. tirsdage og torsdage..hm....men hvorfor ikke også i weekenderne?- dette er for lidt til jeg (set udefra)ville kalde jer kærester.
Og lige p.t. laver han ting bag din ryg tror jeg (ud fra dine oplysninger)desværre:-(
2. Det du burde gøre nu, men som du netop ikke kan (fordi I nu er kommet så langt ud og du nok er kommet i et følelsesmæssigt underskud overfor ham - forstår det godt) er at smide alle dine forventninger overbord og forsøge at være i NU`et med ham. Dvs. have nok I hvad dette NU sammen med ham giver dig. Du skal slippe din styring - forventninger og sårethed og hvad ved jeg, der gennem tiden er sneget sig ind og har ødelagt den umiddelbare glæde ved bare at være sammen med ham, og som et uskyldigt uvidende barn bare forvente det bedste fra ham...sådan lidt tilsyneladende naivt udadtil. Men inderst inde er det jo vigtigt nu, at du åbner dig overfor hvad han kan give dig og tager imod det, fremfor at det lige skal indenom denne cencor, der vurderer om dit forhold nu også lige lever op til parforholdsfundamentalisternes logbog. Lig nu ikke under for dette kvindeundertrykkende pjat. Sæt dine EGNE regler op omkring hvad du FØLER er rigtigt og forkert uanset om det ikke lige passer til din parforholdsdrøm.
Håber det bedste for dig!
Kærlig og solidarisk hilsen
Pusser

3. Vær tryg ved at være dig selv, vær autonom og vær mindre autoritetstro ;-)
Det er mit 3. forslag her til dig. For I er kørt SÅ skævt nu, at jeg tror der må ske en frigørelse fra din side inden I (evt.) kan komme videre. Ja jeg tror han har mange følelser for dig, men du svømmer rundt i et farvand med andre fisk end dig. Han er så den der bestemmer, hvornår han vil fodre fiskene, der sikkert alle basker sødt med halen for ham...en situation han selv har fået mulighed for at skabe (tror efterhånden ikke du og eksen er de eneste kvinder han har nærkontakt med p.t.).
Det spil han kører og de smuler du fordres med (!), skal du selvfølgelig ikke stille dig tilfreds med. Men det hjælper ikke at løse problemet med terapisnak, for det vil kun jage ham endnu længere væk og søge mod andre kvinder. Det er jeg ret overbevist om.
Du er i den grad i underskud overfor ham lige nu. Du VIL så gerne have hans uforbeholdne kærlighed tilbage, men løbet er kørt i denne omgang. Ham kan du ikke vinde på krampemanèr - vil du vinde ham skal du først frigøre dig SELV og blive herre i dit eget hus igen. Han (ikke dig) er blevet herre i dit hus nu, og det betyder du lader ham undergrave dit fundament (PAS PÅ!!!) og med al hans fordækthed (og eksen der også er fyttet med ind i dit hus)så går dette helt galt, hvis du ikke får smidt ham og hans "arvegods" - sækken med lig i lasten - helt og aldeles UD af dit hus nu - dvs. UD af din BEVIDSTHED. Smid det hele ud ved at slippe ham (hans styring af dit følelsesliv) så tag selv over og sæt dig selv fri - og hermed også dine forventninger til ham.
UD MED DET HELE og begyndt helt forfra nu med dig selv.
Det bedste ville være hvis du SAMTIDIG vil kunne se ham som DIN "pauseklovn" (indtlvidere har du jo været hans pauseklovn som jeg læser det). Men kan du det er du jo først helt FRI.Og så vil I to muligvis kunne mødes på et nyt grundlag,hvor han også kommer dig langt mere imøde rent følelsesmæssigt. MEN han skal SELV styre den proces. Bland dig helt udenom.
Det var så mine råd til dig. Håber du kan bruge det...tag hvad du kan bruge og smid resten væk. Både mht. de råd du får og mht, kærligheden ;o)
Knus
Pus

Pusserpigen kommer egentlig med mange gode betragtninger, men som hun selv er inde på, er jeres forhold kørt så langt ud, at det hun foreslå er utrolig svært.
Kærlighed er noget med at give og ta. Hvis man ikke føler man får noget igen, så blive det utrolig svært at give.
Der tror jeg du er lige nu.
Pusserpigen og jeg tilhører to forskellige skoler. Jeg mener ikke terapi er så slemt. En gang i mellem kan det være rart at en udefra ser på tingene. Det kræver, dog at begge er indstillet på det. Hvilket jeg har på fornemelsen din kæreste ikke vil være vild med.
En parterapeut vil finde fejl hos jer begge og få jer til at indgå nogle aftaler. For eksempel, hvordan det er i orden at trække sig, men ikke flere dage.
Specielt tror jeg det vil være godt for dig, fordi du vil være i nogle rammer, hvor du kan give slip, men vide at når din kæreste er her, så er det fordi han vil.
Ligesom pusserpigen mener jeg at det ser ud som om I er kørt meget skævt at hinanden lige nu. Rigtig meget skævt. Så den bliver virkelig svær at rette op.
Hvis ikke før, så vend tilbage efter ferien, med en kommentar. Enten til pusserpigen eller mig.
Håber det bedste for dig.

Ja jeg skriver ikke håbløst i " - " for lige nu mener jeg faktidsk du befinder dig i en reelt håbløs forelskelsessituation. Jeg har lige læst dine indlæg een gang til, for at finde ud af hvad der egentlig foregår i dit liv. Ved du hvad:
DU FÅR FOR LIDT fra den mand!
Igen taler jeg ud fra mine egne kravmht. mænd, men altså prøv lige at læs hvad der egentlig foregår her og hvor lidt du lader dig nøje med.......................
Vidste faktisk ikke at der kunne gå både een og to uger mellem I sås! Kalder du det et kæresteforhold? Når han samtidig har sin eks på sidelinien, og som du skriver stadig havde profiler på nettet, da I to begyndte at komme sammen(forelskelse..hm?). Hvad tror du han har lavet al den tid I ikke har været sammen? Arbejdet??? Mon dog - nej ser at vågne op fra din drømmesøvn! Jeg tror gerne han har følelser for dig og begærer dig - men han er nok også en dejlig mand som mange kvinder godt vil ha`. Tror ikke efter det du her har skrevet at du er den (eneste) han satser på.Han forsøger sig frem lige p.t. fort at finde den rette kvinde for ham. Det er min helt klare og ærlige (men også barske) vurdering af din situation.
Læs lige de mange (efter min mening) ydmygende situationer du selv beskriver:
Så du har gennemtrumfet I ses to gange ugentlig - altså bare det at DU skal gennemtrumfe det og så KUN to gange ugentlig...!!!
NEJ du Ddette er altså for ydmygende en rolle at give sig selv - ovenikøbet helt frivilligt. Den mand er sikkert glad for hans og din søn er legekammerater og så nyder han sex med dig (tror helt sikkert på han har følelser for dig - og engang var meget forelsket også) men han er ikke mere tændt end han sagtens kan undvære dig en uge eller to. Lyder da ikke som om han er SÅ tændt så det gør noget, og som en mand BØR være, hvis vi kvinder skal investere så mange følelser i en mand, som noget du jo vitterlig gør her!
Og så er der det med gaven. Han siger han havde købt en anden gave til dig. Det var åbenbart (også) løgn! Så måske havde du alligevel ret i at han ikke gad købe en gave til dig,og på vej hjem fra arbejde opdagede det for så at tilbyde dig det halve af et lån. Hvor uromantisk! Og hvis det alligevel skulle være, hvorfor så ikke HELE lånet? Hm...den sag kan ses fra mange vinkler, men du får bare så lidt fra ham i forvejen, så jeg er også tilbøjlig til at tro han simpelthen havde glemt at købe en gave.
Og tanbørstesituationen - jeg kan forstå at det er DIG der spørger ind til et familieliv sammen med ham! Åbenbart ikke noget han selv foreslår. Og her afviser han det jo ligefrem . Tag ham dog for pålydende - for hvorfor vil du ydmyge dig selv sådan????
Ferien tager han måske for at glæde sin søn akkurat som du godt vil glæde din søn, men har I to reelt et kærlighedsforhold? Det føler jeg ikke helt - den mand er bare for nærig med sine følelser. ØV I er virkelig løbet sur i det nu!
De hemmelige tlf. opkald. Sig mig hvis ikke dette sammenholdt med alt det andet kølner dig (?) så tror jeg du er sSÅ smækforkælet hjemmefra med kærlighed fra din familie, at du slet ikke forstår at afkode de signaler som en mand giver - altså når han er usikker på om han i grunden gider en kvinde.
For der er bare så mange signaler på han ikke gider dig: eksen der passer barnet - sover hos ham - spiser hos ham - historier om han skal ud med vennerne i byen fremfor at se dig - hemmelige tlf.opkald, og temmelig mange syns du ikke? hvor røret bliver lagt på..- mobiltlf. halløjet osv.osv. osv.:-(
Ærlig talt DROP HAM!
Om du vil tage på den ferie for din søns skyld alligevel vil jeg godt kunne forstå. Men drop dog denne mand indtil videre - men jeg ved jo ikke hvor mange følelser han har for dig. Er de stærke nok kommer han tilbage - ellers ikke og så har du jo INTET mistet!
Måske synes han du er for borgerlig - bare en tanke jeg fik da du talte om hvor meget din fødselsdag betyder for dig. Og da han så ikke gad spille med alligevel, så var du pludselig ligeglad med den fødselsdag.....
Kære forelskede - den mand udfordrer noget i dig, derfor er du forelsket i ham. Spørgsmålet er om I to er for forslkkelige og han bare ikke udfordres i samme grad af dig? Måske søger han noget andet nu. Det er du nødt til at tænke grundigt igennem, inden du helt lægger dig NED!
Men hvis du virkelig vil ham, så tror jeg du skal ændre dig en del og blive mere fri af konventioner og din families sikkert meget kærlige omsorg for dig. Men udvikler det dig?
Forelskelse er UDVIKLING det har jeg altid ment. Og gider man ikke tage udfordringen op og SELV udvikle sig, men forsøger man i stedet at indvikle den anden i ens egen gammelkendte mønster, jamen så risikerer man at tabe det hele, og forelskelsen udvikler sig derfor ikke til kærlighed, men emmer stille og kedsommeligt roligt ud og det var så det.
Tror du har behov for en pause helt alene nu. Og se at finde ud af om du overhovedet vil denne mand - for han vil en hel anden væren end det du tilbyder ham, sådan læser jeg dine indlæg. Den mand er ikke afklaret med noget som helst - han er stadig SØGENDE.
Hvis jeg er hård nu, så er det måske også for at give dig et skub i den rigtige retning -altså som jeg personligt synes er den rigtige..;-)
Frigør dig lidt nu fra din families omklamring - og se at blive en selvstændig kvinde som mænd tænder på og vil gå gennem ild og vand for at FÅ! Tror faktisk du er en dlevende og dejlig kvinde - men du har endnu ikke lært at tage vare på dig selv.
Kom igang med det projekt nu... jeg vil godt støtte dig!
Pusser :-)

....Jeg har handlet i dag.
Jeg fik simpelthen nok af hans larmende tavshed og kolde væremåde over for mig.
Jeg har først læst svar på sol her til aften og de gjorde mig rigtig glade, både Pussers og Grøns. Jeg har nemlig gjort, hvad jeg selv mener stemmer meget godt over ens med jeres holdninger til situationen. Hvis i nu have skrevet at jeg skulle være tålmodig eller henvende mig og undskylde over for ham, tja.... så var det jo lidt for sent nu.
Jeg har nemlig handlet på situationen i dag, som jeg lagde ud med at skrive. Jeg var ved at gå til i spekulationer og dårlig søvn, kunne bare ikke holde det ud mere. Også tanken om at være på ferie og konstant skulle konfronteres med negative bemærkninger. Nej tak, han skal ikke også ødelægge ferien.
Jeg kontaktede derfor rejseselskabet vi har bestilt ferie bolig igennem og sagde at min kæreste muligvis ville blive forhindret i at komme med og om de kunne hjælpe med et godt tilbud på noget transport ned til den feriebolig der jo allerede er bestilt og betalt gennem netop dette selskab (det er en stor bestilling, da også min bror, hans kæreste, hendes bror og hans søn også skal med og så fire mere med os).
Det kunne de heldigvis godt, derpå besluttede jeg, at nu måtte det briste eller bære med ham. Nu vidste jeg at min søns og min ferie ikke behøvede at gå i vasken, fordi jeg konfronterede ham.
Kontaktede ham på arbejde og lagde op til at vi burde tale om tingende inden ferien. At jeg ikke kunne lade tingende være som de er nu og at jeg ville have klar besked med hensyn til hans og mit forhold, fremtid, følelser...det hele. Spurgte ham om han ville komme her i aften eller i morgen aften, han mente ikke at han havde tid eller overskud til nogen af tingene. Jeg holdt fast i, at jeg ikke havde lyst til at rejse på ferie med ham, hvis ikke han kunne melde klart ud, hvad han mener med det her forhold. Han fik ligeledes besked om, at jeg havde kontaktet et rejseselskab og var klar til at tage afsted uden ham.
Han blev sur, anklagende og gik fuldstændig i forsvar. Til sidst fik jeg også skyld for, at hans kunde var blevet sur på ham og gik fordi han talte for længe i tlf med mig.... helt ærligt han er en voksen mand, hvordan han disponerer sin tid på arbejdet kan da aldrig blive mit ansvar. Næ, jeg var utaknemmelig, egoistisk og med manglende respekt over for ham. Han opfører sig som et lille barn!... eller hvad siger i?
Det endte med at han insisterede på, at da han havde brugt så mange penge på denne ferie allerede, ville han ned og bo i den lejlighed og på skiferie om vi var sammen eller ej.
Hans forslag var, at han og hans søn kan bo i det ene værelse og min søn og jeg i det andet og så bare forsøge at undgå hinanden.
Det gik jeg så med til, det er også synd for hans søn der også har gået og glædet sig til ferien.
Han har så ringet igen, her til aften og spurgt om jeg mener vi kan opfører os anstændigt over for hinanden så det bliver en ok ferie.
Hvad havde han forstillet sig??? Jeg aner da ikke hvordan det bliver, at gå op og ned af en mand jeg er helt vild med og samtidig rygende gal på, i en hel uge. Jeg svarede at vi måtte forsøge at få det bedste ud af det og tænke på ungerne.
Faktisk er jeg meget bekymret for, hvordan denne ferie kan blive. Lige nu kan jeg slet ikke overskue konsekvenserne og hvad jeg har i møde. Kan nogen af jer forstille sig hvad jeg har i vente?
Skulle jeg hellere insistere på at han ikke skal med og så bestille den tog transport til min søn og jeg? Det er også bare en stor ekstra regning for mig, at tage toget derned. Så min økonomi fortæller mig at jeg klart burde vælge at lade ham komme med, men det vil jeg ikke hvis jeg risikere at han ødelægger ferien. Det tror jeg så ikke helt at han vil, han ønsker også at hans søn får en god oplevelse.
Til sidst, jeg er så glad for at kunne vende disse frustrationer og bekymringer med nogle dejlige mennekser der tager mine indlæg seriøst. Tusind tak ;-)
Men hvad gør jeg nu?
Knus fra Den forelskede

Allerede første nat sover jeres sønner sammen i det ene værelse og du og "kæresten" i det andet. Og I nyder nuet sammen (GØR DET)og der er ingen forstyrrende mobiltlf.opkald eller eks.en der optager hans tid eller tanker. I kan få nogle rigtig dejlige dage sammen hvis du vil det. Giv dig dog hen til nuet med ham og nyd din ferie.
STraks værre bliver det når I kommer hjem igen og du bliver sat på sidelinien og skal nøjes med krummer igen...hvis såfremt osv.
Men den tid den sorg!
Rigtig God Ferie :-)
Knus
Pus

Han havde ikke overskud til at komme til dig i aften eller i morgen. Jeg troede ellers i havde aftalt at mødes tirdag og torsdage. Det var ikke lang tid den aftale holdt.
Hvis kan melde fra på grund af manglede overskud?????
Eller tid???????????
Hvor gerne vel han så mødes med dig?
Nå, men det lader da til, du har fået en blind date i din ferie. En person, du skal lære helt nye sider af. 0) Problemet er vel lidt at du hygger dig i hans selskab. Så hvis han siger en eller to søde ting, så er du smeltet. Du har før skrevet I har det godt når I endelig er sammen.
Nul sex. Ellers får han hvad han vil have og tingene er ikke anderles, når I så kommer hjem. Hvis du derimod siger: nul putte, jeg vil vide hvad du har at byde ind med i vores forhold vi vi lave noget som helst. Tja, så kan det være han åbner op. Men sikre dig han lever op til det får der er sex igen. Det vil sige først efter et stykke tid, efter I er kommet hjem og han har vist han kan komme regelmæssigt, med eller uden overskud. (Sådan er forhold nemlig også)
Du må jo sige til ham, at du har ventet i 1½ år, nu må han ligesom byde ind. Det skal du sige både for at tvinge ham til at åbne op, men også fordi du mener det. Du vil ham jo gerne men ikke på de betingelser, der er nu.
Kan han ikke byde ind eller vil han ikke byde ind, så er din venten ovre. ærgeligt og synd, men du spilder ikke mere tid.
Du gider ikke være den eneste der bøjer sig og han stoppe den barnlige reaktion med ikke at kontakte dig, når han er sur. Der SKAL han give sig ellers stoppe legen dag nul.
Se hvis I kan få snakket om sådan nogle ting, så så vil det være fint, men du skal f...sørme passe på ikke at "falde i"
Det optimale ville nok være at give ham baghjul den uge og ikke tage ham med, men verden er jo ikke optimal og penge betyder også noget en gang i mellem.
Jeg kan ikke rigtig forstå på dit indlæg om jeres forhold er forbi eller ej. Men nu får I, i hvert fald en chance for at snakke. Blever den ikke taget, så er det forbi.
Jeg er lidt spændt på, hvad pusserpigen svare dig. Hun har sommetider de vildeste forslag. Det kan være jeg kan finde på mere at skrive i morgen. Hvis ikke så god ferie. Håber den går godt på alle fronter. kram dit barn fra mig. Det er som altid barnet det går mest ud over, desværre.

Men begynder du at forstå hans eks? Nogle gange ender man med den fornemmelse, at hende der foretrak en anden, var den klogeste......

Ja, jeg tænkte nok, det ville blive noget i den dur. Dog havde jeg forestillet mig noget vildere. Det må være din alder pusserpige, der er begyndt at trykke. *g*
Du kan som pusserpigen siger vælge at lukke øjnene og nyde ferien. Men som også hun skriver, så venter de samme problemer når du kommer hjem.
Og det er jo ikke det du vil,(som jeg har forstået det). Efter ferien vil du bare føle dig brugt endnu en gang. Derfor mit anderledes forslag.
Brug ferien skal at skabe klarhed.
Det er rigtigt, at det ikke er pænt at bruge sex som magtmiddel, men her kan det faktisk bruges til (måske) at åbne op.
At give efter vil helt klart være det nemmeste.
Igen: giver du efter, så får han det som han vil have det og intet er forandret.
Som mand havde jeg aldrig troet jeg skulle give det råd om nul sex.0)

- men tak for tippet. Det er jo altid rart at vide fra hestens egen mund, hvad der virker <griner>.

Alle indlæg her. Må sige at det TYDELIGT skinner igennem at Pusserpigen har et kunstnergen, da hun i mine øjne er igang med at få dig til at hoppe på at skabe jeres forhold om til en farce, hvor INTET af det der sker imellem jer er reelt. Alt bliver ændret til et "taktisk" spil, som tilsyneladende skulle give dig den, du elsker!
Vil du have en mand du kan snakke med om tingene( hvilken type person er du egemtlig selv?), eller vil du have en person, hvor du konstant skel tænke "taktik" for at nå det, du ønsker?
Ja, jeg er da ganske klar over at nogle vil finde det taktiske spil/farcen langt mere spændende end andre, vil du have spænding eller vil du have tryghed i at man kender hinandens behov og kan tale åbent onm disse?

....i tvivl om. Jeg vil have tryghed.
Har rigelig spænding andre steder.
Vh Den forelskede

Har stadig nogle lidt uafklarede punkter jeg rigtig gerne vil have nogle forslag til.
Tror at, nul sex er klart den bedste mulighed for mig.
At være sammen med ham, uden at få det jeg egentligt ønsker, det kan jeg ikke. Jeg vil ikke kun føle mig brugt når vi kommer hjem, jeg vil også føle mig brugt mens vi er der nede.... det risikerer at ødelægge ferien.
Forstår godt hvor du vil hen Pusser, JEG skal forsøge at gøre hvad JEG kan, for at få en god ferie. Det har du også helt ret i men den ide med at have sex og ikke tænke over konsekvenser og bare være til i nuet, dur ikke pusserpige, jeg er ikke sådan indrettet. Kald mig gammeldags, borgerlig eller andet, men kan det ikke. Kunne godt, hvis han kun var min elsker og aldrig havde været andet. Men jeg har alt for mange følelser i klemme til, at jeg kan leve ud fra drifter i det forhold, jeg vil have SÅ MEGET MERE end det..... også selv om det kun er en uges ferie.
Jeg har sat et ultimatum op for ham i tirsdags (eller var det onsdag?) hvor han måtte give mig svar på, om han vil det her forhold nok (være mere sammen, tale fremtid og tale om tingende ved konflikter)ellers må vi droppe forholdet, ferie - Det hele, her og nu.
Han modsagde mig ikke med at han VIL det her forhold, han kom ikke EN gang ind på at han vil at vi skal få det til at fungerer. Jeg var virkelig indstillet på, at nu sluttede vores forhold og han modsagde mig ikke. Han insisterede så bare lige på (havde jeg ikke regnet med)at de stadig vil med på ferien. Så vi er vel egentlig ekskærester der skal på ferie sammen....sygt ik.
Hvorfor vil han med mig og min familie/ venner på ferie? Kun pga af hans søn og fordi han har betalt for ferien? Eller er der alligevel nogle følelser gemt et sted, derinde bag det tykke forsvar? Jeg syntes det er vildt mærkeligt. Jeg var ikke taget afsted,hvis det var en jeg ikke havde følelser for mere og hvis det var med ham og hans familie /venner. Det ville være for mærkeligt.
Tror han ikke på, at jeg mener det med, at vores forhold er slut?
Uanset hvad, det eneste der på nuværende tidspunkt kan få mig til at indlede et forhold til ham igen, er hvis der sker forandringer med hensyn til at ses mere og ordenlige voksne konfliktløsnings situationer.
Tror du har ganske ret grøn, det bedste jeg kan gøre nu, er NUL sex. Det er den eneste måde jeg kan få min værdighed tilbage, det er den eneste måde jeg kan finde ud af, om han virkelig har følelser for mig eller ej.
Hvis han ikke selv kommer til mig nu, hvis han ikke selv lægger op til at vi skal finde ud af det, så er det slut og så skal jeg ikke bruge mere tid på ham. Så spilder jeg trods alt ikke endnu et år eller mere, på en mand der kun vil mig halvt.
Men det bliver svært, for jeg har ALTID lyst til ham, han tænder mig stort. Men hvis det er hvad der skal til, for at finde en afklaring og det tror jeg på, så må jeg være standhaftig.
Det eneste er blot, jeg er bekymret for at eksplodere på ferien.
Hvis han render rundt og er konstant smilende og bare har det super fint og opfører sig som om vi er bedste kammerater og som om det altid har været sådan, så flår jeg hovedet af ham!...ej vel, men sådan symbolsk ment, ik.
Tænker samtidig, at det nok er hvad jeg har i vente og det kan jeg bare næsten ikke holde ud. Hvad gør jeg?
Skal jeg holde mig på lang afstand? skal jeg forsøge at (åbentlyst) smile og være åben over for andre mænd? (dette kan nemt have en negativ effekt, da hans eks var ham utro og denne opførsel muligvis vil få ham til at tage endnu mere afstand). Skal jeg være ærlig over for ham og fortælle hvordan jeg har det? Hvad er bedst i forhold til, at jeg ønsker vi finder sammen igen, hvis han er klar til et seriøst forhold?(kun hvis han selv siger at han er klar til forandring på de punkter skrevet før)Eller skal jeg slå ham ud af hovedet NU og helt droppe ideen om at vi nogensinde får det godt sammen ligegyldigt hvad han så siger og gør?
Håber på nogle rigtig gode brugbare forslag her, lige inden vi tager afsted i eftermiddag.
Hilsen Den forelskede

Grøn, min søn skal nok klare den, han får masser af omsorg og knus ;-)Det er sødt af dig at tænke på, tak.
Så hvad tror i er hans intentioner med at tage med på ferien?
Hvordan forholder jeg mig over for ham, fjorten timer i bil der ned og dele lejlighed i en uge?
Kram Den forelskede

....for hans eks hun fortrækker jo stadig min kæreste!(selv om det var hende der var utro dengang).
En hver mulighed hun har for at være sammen med ham eller for den sags skyld, putte sig ind i hans seng, så gør hun jo det. Så ved ikke HVOR klog hun egentlg er, når det kommer til stykket. Hun har set en i snart tre år, der tror de er kærester (stakkels fyr). Hun siger til andre, at de ikke er kærester. Samtidig lægger hun op til sin ekskæreste (min kæreste, eller hvad han nu er i dag)Hun er vist bare en være uintelligent møjsæk, der griber enhver mulighed for at bolle til højre og venstre. Føj.
Men tak for din mening om at jeg har gjort det godt ;-)

er det rigtigt forstået, at du har din familie med derned. Så hold dig til dem.
Jeg ved det jo ikke, men på mig virker det som om, at han tror du giver dig for det har du gjort ALLE andre gange.
Ja, det bliver utrolig svært, ikke at eksplodere, for han vil jo spille spillet som han plejer. Det har han jo vundet på før.
Det lyder meget nemt, det jeg skriver nu, men det er det ikke. Gør ham klart, hvad du egentlig gerne vil. Gør ham klart hvad du er utilfreds med. OG gør ham klart, at han skal byde ind både under og EFTER ferien, men han skal ikke regne med at få noget igen (sex) før han har bevidst han har lyst til at besøge dig både med under og overskud. Finde tiden til det og frem for alt viser sig værdig i den konflikt I er i gang med og taler om den.
Det er ikke nok at tale om den dernede for dig, skal du sige, og derfor er der lukket dernede. Du skal gøre ham opmærksom på, at det du gør er blot at bruge hans eget våben, nemlig at lukke af. OG du mener faktisk selv du er bedre til det end ham, hvis han vil prøve dig af. (Uh, den bliver hård).
Hvis han virkelig kan lade som ingenting og ikke begynder at snakke om noget som helst med konflikt indhold en hel uge, så har du sådan set også fået et svar, der gør at du kan komme hurtigerer over nogle ting, selv om ugen bliver hård.
Det var lidt hurtigt skrevet, det her. Det kunne sikkert godt være gjort bedre, men håber du kan bruge det.

hvis du nu skal bruge "nul sex" metoden for at styre manden derhen hvor du vil. Det gør mange kvinder overfor deres mænd, med en halvfornærmet attityde fordi de ikke får det de ønsker sig (fremfor selv at finde det.
SÅ:Det du søger svar på kan jeg nok ikke give dig. Jeg har aldrig rendt efter en mand,eller forsøgt at styre ham i en bestemt retning. Men det er du så åbenbart typen der godt vil!
Forstår det bare ikke. Synes det er ydmygende at man skal nærmest straffe en mand for at få kærlighed fra ham. Hvis han nu føler han kun har lyst til at bolle med dig...jamen hvad er det så for påtvungne følelsestilkendegivelser du mon får? Vil du virkelig stille dig til takke med det?? Jeg ville ikke! Så mine svar må du tage for det de er....vi er alt for forskellige til du vil kunne forstå mine råd her. Jeg forsøger alligevel, for tror du har godt af min indfaldsvinkel også....
Jeg ville ikke sidde i din situation så længe som du her. Jeg havde trukket mig fra den mand forlængst,altså INDEN han ødelagde mit selvværd. Dit selvværd har han allerede ødelagt så meget at du er i stand til stadig at være vildt forelsket i ham, selvom han faktisk behandler dig direkte DÅRLIGT. Du elsker ham højere end dig selv...og det er et usundt forhold for dig som kvinde at leve i.
Så det er ikke ham du skal forsøge at "afrette" men nok snarere dig SELV du skal se at få over på din egen banehalvdel, så du ikke føler så stærk en tiltrækning overfor en person der er lidt ligeglad med dig,og som behandler dig uværdigt. At du kan føle tiltræknig til sådan en mand, skyldes ene og alene at du slet ikke er herre i dit eget hus.Og så vil du til at bruge taktik nu for at få ham lukket endnu mere ind.Hm..ikke godt.
Det du vil er netop TAKTIK - som Anonym pudsigt beskylder mig for at foreslå dig;o))
Det er det modsatte jeg godt ville have frem i dig. Lev dog i dit NU og se så hvad den mand indeholder. Og se at få lavet et beskyttelsesfilter der ikke lukker al det skidt ind som ikke vil dig det godt. At du kan elske en mand der behandler dig så dårligt tyder på du det er i dig selv kampen skal stå - og ikke mod ham her i ferien....

Pusser..der ikke forventer du forstår dette,men alligevel må give dig et lille spark..;-)

Den mand ved jo lige hvor han har dig. Han skal bare vise dig lidt interesse og straks mærker han du er blød (det VED mænd) og så kører han på dig seksuelt. Du skal så modstå ham (hvor du åbenlyst udstråler det modsatte!)hvor du netop vil ham...endda rigtig meget! :-)
Det spil (din indre kamp) vil da kun gøre ham endnu mere overlegen, så han vil være den stærke hele tiden. Bare det du skriver at du ikke tør flirte med andre mænd, fordi du så kan risikere han trækker sig endnu mere tilbage! Alt hvad du gør er STYRET af HANS velbefindenden fremfor dit eget. Han er alt for stærk til dig, hvis du ikke sadler helt om.

Nu skal han så i jeres ferie udsættes for denne typiske kvinde-taktik. HVIS du ikke lover bod og bedring på de og de punkter (her:og at binde dig mere forpligtende til mig) så får du NUL sex putte!!!
Du forsøger at trække ham til truget ved at nægte ham vand. Kan væreok. i ferien....men når I kommer hjem, ja så har han jo åbenbart andre fisk i vandet end dig han kan hygge sig med. Så du kan ikke tvinge følelser og forpligtelser ud af en mand der ikke elsker dig.Har han nogensinde sagt han elskede dig❓Sådan helt af sig selv og uden du spurgte ham?
Som svar på hvorfor han tager med på ferien.Ja der er hensynet til hans søn, de penge han har investeret og så holder han sikkert af dig, har følelser for dig ingen tvivl om det.Men det er så spørgsmålet om det kan gi` dig nok til et kærlighedsforhold - han har åbenbart følelser for andre end dig samtidig, så det er nok mere det du skal forholde dig til fremfor om han føler noget for dig. Selvfølgelig gør han det!
Men dine følelser MODARBEJDER dig, for du bliver ved med at elske en mand der ikke elsker dig NOK. DET ER SELVDESTRUKTIVT og det samme som at lade tilfældigheder udenfor (her en mand) styre dit følelsesliv. Du skal tage dette som en øvelse og se at vinde dig for dig selv.
For hvis du elskede dig selv lidt mere, så ville du automatisk aftænde overfor en mand der gav dig SÅ lidt som ham her.
At forsøge at undertrykke følelser du har for ham i ferien her, vil kun styrke hans position overfor dig. Han vil mærke du skal kæmpefor at afvise ham, og det vil blot styrke hans magtposition overfor dig.<Måske vil han åbne sig mere i ferien for det bliver han så nødt til - men når I vender hjem igen er der jo andre boller på suppen som du ved.
Nej tag ham for pålydende og giv ham ikke så megen opmærksomhed...det er derfor ikke sex du skal nægte ham men mere dine følelser. De følelser der forlængst burde være kølnet overfor en mand der giver SÅ lidt som ham her.
Brug ferien til at vinde dig selv tilbage fra ham ismanden her (tlnker ikke på hans erotiske evner) MEN byg i stedet dig selv op på ny. Begyndt helt forfra!
Pusser :-)

Jeg vil holde fast i mine egne værdier og hvad der er vigtigt for mig. På den måde er jeg nød til at holde fast i, at tingene skal forandres og derfor NUL sex.
Jeg vil gøre det helt tydeligt hvad det er jeg vil og holde fast ved det.
Tak for hjælpen.

At modstå at have sex med ham, er ikke for at være lille småfornærmet tøs. Det er netop for ikke at give ham opmærksomhed, netop for at jeg og mine værdier får lov at være styrrende nu og ikke kun gøre hvad han vil. Dette er en måde jeg "vinder mig selv" tilbage på, som jeg ser det.
For du har ganske ret, jeg har tabt mig selv hen af vejen i det her forhold og det er gået ud over mit selværd. Det er SLUT nu, nu vil jeg sætte dagsordenen for hvad der er vigtigt for mig. Så kan han vælge at følge med eller lade være.(læs:han trækkes ikke til truget, han kommer hvis han vil).
Jeg er fast besluttet på, hvad det er jeg vil. Giver ikke efter for ham No matter what.
Han må vise på ferien at han mener det, ved at få sagt MED ORD hvad han vil og føler. Han må tilmed bevise det over for mig, når vi er tilbage.
Har han ikke selvt taget det op på ferien, viser han ikke tegn på at han elsker mig. Så har jeg svaret, så er det definitivt slut.
Jeg skriver igen når vi er retur.
Tak for jeres dejlige omsorg.
Knus Den forelskede

godt indlæg fra pusserpigen, der sætter tanker i gang.
og godt indlæg fra dig. Det er rart at se, du er beslutsom.
Metoden er helt klart unfair. Men det er vel fordi forholdet er kommet så langt ud som det er. Det bliver virkelig svært at rede.
Taktik er vel ok, så længe det ikke er hverdagskost. Her er det tiltænkt som en chokstart. Køre det ikke "normalt" efter et stykke tid, ja så er det skønne spildte krafter, og så er det ud. Det er vel også det "den forelskede" giver udtryk for.

Der er grænser for, hvor meget man kan/skal ændre sin personlighed for at blive til det menneske, som din store forelskelse vil have, du skal være. Tænk dig rigtig godt om. Jeg ønsker dig det bedste!

Et sidste godt råd til dig forelskede kvinde. Tag den ferie som en øvelse også, dvs. en øvelse i selvindsigt. Stil dig nogle mål om hvad du fremover vil som kvinde, for at du kan indvolvere dig følelsesmæssigt i en mand. Gentag de mål for dig selv flere gange.
Under hele ferien skal alle hans og DINE reaktioner (ikke mindst) sies igennem dette filter du sætter omkring dit hjerte (betingelserne for du vil blotte dine følelser for en mand). Du vil ved at fokusere mere på dig selv >(fremfor på ham...på dine egne reaktioner) pkunne øve dig selv i at være KVINDE i eget hus!. Lige nu er han (og sikkert forrige - og evt. næste mand?) herre i dit hus.Det er en dødsejler simpelthen.
Øv dig i at blive dig selv tro, og iagttag så hvor meget du tillader der påvirker dine følelser. Lige nu lukker du jo alt ind. Ikke at du skal holde op med at elske andre mennesker, fordi de ikke liige lever op dine forventninger. Men mere for at du lærer at skelne mellem at elske med/uden dig selv som indsats!
Du er din egen værste fjende kære! Så brug nu ferien til at blive ven med dig selv fremfor at fokusere på en istap - der alt for hurtigt smelter i andre kvinders hænder..
Alle gode ønsker (kvindesolidaritet) herfra.
Pusser...der synes vi kvinder tager mænd ALT for højtideligt. :-()

lyder Langt mere fornuftigt, end det du startede ud med. Ja, den kvinde skal bruge tid på at finde sig selv og holde fast i det.

At du mener det er mere fornuftigt er måske (?) fordi du tror min pointe med at "holde vagt om sit hjerte" betyder, man så ikke går i seng med manden. Ikke nødvendigvis. Men det er så næste punkt i udviklingen mod at blive mere fri af mænd. At man kan nyde en skøn mand og elske med ham UDEN af den grund at sælge ud af hele hovedstolen.
Men så langt ved jeg godt mange kvinder ikke er kommet, og da slet ikke den forelskede her, der i den grad er i sine følelsers vold. Det er ikke nødvendigvis forkert (er selv et følelsesmennske først og fremmest) men hvis disse følelser ligger UDE til fri jongleren for den mand man indvolvere sig i, så er det et onde og direkte selvstruktivt at give sig hen til samme (mand). Vi kvinder er sgu nødt til at lære det mænd kan. Altså at have sex med en mand vi tiltrækkes af (men så med de følelser der kendetegner os kvinder...hvorfor dog ikke?) og UDEN manden nødvendigvis behøver at indgå i vores livsprojekt. <Vi kan vel også se dem lidt an om de nub består "prøven" akkurat som de tjekker kvinden. Bare se på den forelskedes "kæreste" ....
Jeg ved godt det ikke er muligt her og nu i dette tilfælde. Men hvis kvinden her blev mere selvstyrende fremfor mandsstyret (!), så ville hun sagtens kunne have sex med "kæresten" i vinterferien (også med FØLELSER!) og samtidig selv kunne styre sine følelser lige derhen hvor hun (og ikke manden) SELV vil.
Pusser...der¨synes mænd skal lære mere af os kvinder ;-)

At det for mig er svært, at se sammenhængen mellem, at du lægger ud medm, at du mener, han elsker hende, og du så senere mener han behandler hende skidt. Men måske er jeg langsom i opfattelsen eller har du ændret din opfattelse af ham undervejs?
Udover det, har du da fuldstændig ret i, at vi kvinder skal blive "herre i eget hus" og lade være med at tro, at der skal en mand til for at give os identitet.
Jeg håber, "den forelskede" tager afsted, nyder ferien med familien, lægger manden lidt på is, så han opdager, at han IKKE er verdens centrum, at han må arbejde for sagen, hvis han ønsker et forhold til hende.
God ferie til trådstarteren.

da jeg nærlæste hendes forhold her.
Altså HUN har fået indført at de ses to gange ugentlig - før ( iførste tråd)skrev hun ellers de sås to gange ugentlig og hun ville mere end dette !
Men her skriver hun så der kan gå een ja to uger mellem de ses. Altså det er efter mine begreber IKKE et kæresteforhold men et bolleforhold....hun er ude på en sidelinie og har haft nok i det fordi hun er dybt forelsket i manden.
Desværre ofrede hun sig selv på det alter. Og nu skal hun imødese en lang personlig genopbygningsproces efter dette forhold..synd og skam! Jeg giver ikke dette forhold mange chancer, hvis det skal være på hendes betingelser. Heller ikke selvom han er sødogkærlig og fuld af gode hensigter under vintrferien...
Ja jeg har ændret syn ved nærlæsning af forholdt. Den "kæreste" virker mildt sagt utroværdig. Tror ikke han har sagt han elskede hende...fik ikke svar da jeg spurgte.
Fortsår ikke en kvinde kan holde varmen i så køligt et forhold. Håber alligevel hun får en god og tiltrængt ferie med barn og familie og venner...det fortjener hun sgu!
Pusser