Så fik jeg nok!
Kender I den situation hvor man, i diplomatiens navn, smiler og er venlig mod nogen man faktisk ikke kan fordrage....? Lidt falskt ja.....men i den situation jeg er i, er det vigtigt at beholde en form for fasade, da "problemet" og jeg har mange fælles venner.
Igår fik jeg dog nok. "Problemet" og jeg har kendt hinanden i mange år, men aldrig haft et nært forhold. Hun er simpelthen bare ikke min type. Dygtig til mange ting, men dog missundelig over den eneste ting hun ikke kan, som jeg kan, nemlig synge.
Hun kom ind på puben hvor jeg synger om søndagen, allerede plørefuld og uden de fine fornemmelser. Det havde så været iorden, hvis hun ellers bare havde koncentreret sig om sin brandert. Men når hun er i den tilstand, så skal alle se og høre hende, intil det nærmer sig det groteske.
Hun startede med at smadre mit ølglas som var halvfuldt. Som det ikke var galt nok, sad hun og skubbede til min mand, så han ikke kunne spille. Derefter begyndte hun at spille på nogle "ben" som hun havde fået foræret. Hvis hun så kunne spille på lortet havde det da været godt nok, men ikke nikke nej. Hun ville bare høres så meget som overhovedet muligt. Da hun også spillede mens jeg sang fik jeg nok. Jeg gik hen til hende og spurgte, om jeg skulle vise hende og 2 fyrer der sad sammen med hende, hvordan man skulle bevæge håndledet for at de skulle lyde optimalt. Det gik hendes ære fornær, og jeg fik "fingeren". Bagefter smed hun sit skod på halsen af mig. Jeg flåede selvfølgelig min jakke af, så at der ikke skulle gå ild i den.
Hun susede afsted, som man nu kan suse med 15 pints indenfor vesten, men kom tilbage efter 5 min og sagde undskyld. Hun havde bare været udsat for alt for meget lort de sidste par dage, og jeg skulle åbenbart tage straffen for hendes dårlige weekend.
Nu har jeg dog fået nok, og vil nu ikke længere at lave gode miner til slet spil. Så må vennerne sige hvad de vil, og jeg må selvfølgelig tage konsekvenserne af mit valg. Jeg gider bare ikke mere.
Hilsen Kajsa
Igår fik jeg dog nok. "Problemet" og jeg har kendt hinanden i mange år, men aldrig haft et nært forhold. Hun er simpelthen bare ikke min type. Dygtig til mange ting, men dog missundelig over den eneste ting hun ikke kan, som jeg kan, nemlig synge.
Hun kom ind på puben hvor jeg synger om søndagen, allerede plørefuld og uden de fine fornemmelser. Det havde så været iorden, hvis hun ellers bare havde koncentreret sig om sin brandert. Men når hun er i den tilstand, så skal alle se og høre hende, intil det nærmer sig det groteske.
Hun startede med at smadre mit ølglas som var halvfuldt. Som det ikke var galt nok, sad hun og skubbede til min mand, så han ikke kunne spille. Derefter begyndte hun at spille på nogle "ben" som hun havde fået foræret. Hvis hun så kunne spille på lortet havde det da været godt nok, men ikke nikke nej. Hun ville bare høres så meget som overhovedet muligt. Da hun også spillede mens jeg sang fik jeg nok. Jeg gik hen til hende og spurgte, om jeg skulle vise hende og 2 fyrer der sad sammen med hende, hvordan man skulle bevæge håndledet for at de skulle lyde optimalt. Det gik hendes ære fornær, og jeg fik "fingeren". Bagefter smed hun sit skod på halsen af mig. Jeg flåede selvfølgelig min jakke af, så at der ikke skulle gå ild i den.
Hun susede afsted, som man nu kan suse med 15 pints indenfor vesten, men kom tilbage efter 5 min og sagde undskyld. Hun havde bare været udsat for alt for meget lort de sidste par dage, og jeg skulle åbenbart tage straffen for hendes dårlige weekend.
Nu har jeg dog fået nok, og vil nu ikke længere at lave gode miner til slet spil. Så må vennerne sige hvad de vil, og jeg må selvfølgelig tage konsekvenserne af mit valg. Jeg gider bare ikke mere.
Hilsen Kajsa