depression og datter

hej igen har lige et spørgsmål jeg glemte at skrive i mit første indlæg.
kan der ske noget med min datter når jeg har en depression, hvis socialbehandler også skal blandes ind i det, da jeg lige er blevet alene med hende, da min kæreste forlod os(det er ikke hans datter) men han har været sammen med os, siden hun var 7 måneder..jeg er bare bange for at hun ville kunne blive taget fra mig, når jeg har det så dårligt som jeg har, magter jo ingen ting heller ikke med hende, er udkørt og ville bare at alle lod mig være.
hilsen lone

Jeg er selv i behandling for depression og har været det gennem nogle år nu.
Mine behandlere valgte at sende en bekymringsskrivelse til den kommune jeg bor i, for som de sagde, så gjorde man det pr. automatik, da man som depressiv jo ikke magter ret meget, heller ikke sine egne børn, og der så er bekymring for at om børnene får dækket deres behov.
I mit tilfælde gik det godt, kommunen konstaterede at der ikke var nogen grund til bekymring efter at have undersøgt tingene, og lukkede sagen igen.

Bare så du lige ved det, så ved jeg alt om depression, har selv haft det i mange år og meget alvorligt, så jeg ved hvordan du har det, føler og tænker ok. Jeg har haft det ok nu i ca. 1 år. Det er lidt svært og svare på, hvor længe har du haft depression, er du i behandling osv. Virkelig ærligt så vil jeg godt hjælpe dig med råd om hvad du skal og hvad du IKKE skal. Jeg har været det hele igennem, indlæggelse, flere forskellige slags piller osv osv.
Du kan skrive til mig på e-mail hvis du vil BIF.sonne@brnet.dk
Hilsen og knus fra
Lotte

Kære Lone - har lige læst dit indlæg. Den situation som du sidder i nu skal du tage i mod al den hjælp som du kan få. De fleste socialbehandlere ønsker at børn bliver hos deres forældre så det er jeg sikker på at de vil forsøge at hjælpe dig med til at starte med. Det er rigtig godt at være opsøgende og samarbejdsvillig og lyt til hvad de har at sige fordi de ved meget. Det kan godt føles skamfuldt og som et stort nederlag at søge hjælp hos socialforvaltningen og de er nok fordi man kriminalisere det,, men det er ikke kriminelt. Der er bare nogle situationer hvor det er det bedste man kan gøre for sine børn og sig selv. Nu ved jeg ikke hvor langt du er nået, men du kan jo også starte med noget anonym rådgivning - rundt omkring i København findes der mange servicebutikker hvor man kan få anonym rådgivning hos familiebehandlerer og lignende.
Måske kunne du også få bevilliget noget terapi hos din socialbehandler så du netop kan få overskuddet tilbage det gør meget at man har en som man kan sidde og snakke med når man er fyldt op til randen af skilismisse børn og lignende....mange gange så kan venner jo ikke holde til det....og så er en professionel jo en god hjælp.
Held og lykke........med det
KH mig