Så grædefærdig og fortvivlet

Sagen er den at jeg er blevet gravid. Jeg er helt ude af den. Min kæreste vil have at jeg skal have en abort..
Fakta:
jeg er 26, skal igang med studiet
han er 31, færdig med studiet og rejser et halvt år til udlandet for at arbejde.
Vi har været sammen i lidt over et år, og har det godt sammen, og har selfølgelig fælles mål og drømme.
Jeg har siden min første abort for næsten 10 år siden været imod, og har det meget hårdt med at sidde i denne situation. Han synes at vi ikke har noget at tilbyde barnet. Og self. er det ikke en optimal løsning når det ikke er planlagt, men jeg er bare så bange for at give slip på det, og så risikere aldrig at kunne blive gravid igen. Men har da heller ikke lyst til at tvinge manden jeg elsker til noget han ikke har lyst til.
Jeg kan virkelig ikke finde ud af hvad jeg skal gøre. Jeg ved hvor hårdt det var efter første gang, selvom det at beholde barnet aldrig strejfede mine tanker, så kunne jeg pludselig begynde at tude når jeg så et lille barn... Og nu er man ældre og har virkelig lyst til snart at få et barn, og så skal man træffe sådan et valg.
Nogen derude der har råd eller egne erfaringer??

Virkelig hårdt, at være enlig mor......tænk dig godt om.....Håber du får en god sommer....og mange flere.

Og når bare en af jer er i tvivl, så skal i ikke have barn nu.. Du skal nok blive gravid senere... Men et barn der ikke er ønsket, vil sansynligvis ødelægge mere end det vil gøre godt... værst er hvis det ødelægger jeres forhold, ikke?

Her er, hvad jeg tænker:
- der er mange mænd, der først får børn i en senere alder, MEN hvis man ikke er klar til at tage sig af et barn som 31-årig, bliver man det så nogensinde. Og er der nogensinde et godt tidspunkt at få børn?
- er han virkelig den rette for dig, hvis han vil tvinge dig til at tage sådan et valgt? Og kan du leve med valget og med ham efterfølgende?

... "hvis man ikke er klar til at tage sig af et barn som 31-årig, bliver man det så nogensinde "....
Men kan jo også være rigtig som han siger at vente ... han skal jo rejse og hun skal stå med det alene for en periode ihvert fald.
Men jeg er ikke klar til børn (34) og som du siger bliver jeg det nok heller aldrig

at tilbyde? I har vel masser at tilbyde et barn. Jeg har aldrig forstået når folk kommer med den undskyldning, at de ikke har noget at tilbyde et barn. Hvis man ikke er total egotripper, har man altid noget at tilbyde sit barn. Nærværd, kærlighed, den slag.
Kære ven, jeg ved virkelig ikke, hvad jeg skal råde dig til men du skal huske på en ting og det er, at det er dig der skal igénnem en psykisk ødelæggende abort igen - ikke ham. Kan du klare det? Det er uendeligt nemt for ham at snakke om en abort for det er ikke ham, der skal lægge krop til. Det er dig. Det er dit underliv der skal "lægge krop til" en abort og dit sind der skal slås med de psykiske eftervirkninger. Vil du kunne tilgive ham bagefter?
Hvis han ikke er klar til at få et barn nu, bliver han det aldrig. han er 31 år gammel og burde være en voksen mand. Hvad er det helt præcis han mener I ikke kan tilbyde det barn? Har I ikke et hjem, mad på bordet og 2 varme arme der kan holde om barnet? Et barn er krævende, ja, og det vil det være uanset jeres alder og økonomi. Men husk på, at jo ældre du bliver jo sværere er det at blive gravid.
Spørgsmålet er, om han nogensinde bliver klar til at få det barn. Hvad hvis han først er klar om 15 år og løbet er kørt for dit vedkommende - eller om 2 år og din livmoder er ødelagt af aborterne?
Du kan kun selv afgøre det. Hvis du beslutter dig for at få barnet så kan du risikere at blive enlig mor, så det er du nødt til at tage med i dine beslutninger.
Og husk så lige på en ting mere - I var to om at lave barnet.

- en graviditet varer ni måneder, og hun er under 12 uger henne, siden abort overhovedet kan komme på tale. Med andre ord kommer hun ikke til at stå alene med barnet, men med graviditeten - og det kan de fleste godt klare.

Et forhold, der MULIGVIS og i værste fald går i stykker, og et barn - eller en uønsket abort, som gør kvinden ulykkelig, og som hun vil bebrejde sig selv og manden, muligvis med det resultat, at forholdet går i stykker?
Uønskede børn ødelægger ikke mere, end de gør godt - og barnet her vil jo som minimum være ønsket af sin mor. Jeg har da heller ikke fantasi til at forestille mig, at manden vil hade sit barn eller opfatte det som ødelæggende for hans liv, når først det kommer til verden.
"I skal være enige", skriver du så flot - men det er de jo ikke, og at lade sig presse til en abort er jo heller ikke udtryk for enighed, tværtimod.

En abort - særligt i din alder, hvor du faktisk gerne vil have et barn inden længe - kan ødelægge rigtigt meget for dig. Du har ikke lyst til at tvinge manden, du elsker, til noget, han ikke har lyst til, skriver du - men der er tale om et barn, ikke om en bilmodel, han ikke bryder sig om - og hvorfor vil HAN tvinge DIG til noget, du ikke kan overskue, og som kan have alvorlige konsekvenser for din psyke og i sidste ende jeres forhold?
Vil du kunne leve videre med ham, hvis du lader dig presse til abort, eller vil du bebrejde ham, være vred på ham, føle dig svigtet af ham?
I har masser at tilbyde et barn - det materielle betyder så lidt, og I kommer jo ikke til at mangle brød på bordet eller bleer og tøj.
Jeg er ikke imod abort, men jeg synes, det er forkælet og kynisk at vælge et barn fra som 31-årig, når man - formentlig - gerne vil have et om få år.

jeg synes det er mere kynisk at vælge et barn når man ikke har tiden til det -- det er faktisk et barn vi snakker om - et barn vil ikke kunne forstå at mor lige skal tage den uddannelse
Det hedder Abort - det er jo børn vi snakker om - vi skal lige se på det hvordan de vil have det

Hej.
først et trøstende kram og op med humøret.
Dernæst synes jeg det er lidt forkert at fravælge et barn nu, især hvis du ved du gerne vil have børn snart, fordi børn ikke er noget man bare smidder i skraldespanden.
Men ud over det så synes jeg et eller andet sted også at det lyder som om at du allerede er ved at have fundet frem til et valg, for håber da ikke du vil byde dig selv noget så psykisk og fysisk nedbrydende som en abort er som du selv beskriver det, ved godt nogle får dem i flæng men størstedelen synes ik det er sjovt.
Som jeg læser dit indlæg, så er manden væk de sidste 6 måneder af graviditeten, og graviditeten kan du sagtens klare selv. og efterfølgende så kan en udd pauses og kan såmænd også sagtens klares af en med små børn.. har gjort det selv.
Men ligegyldigt hvad du vælger så husk det er din krop og dit valg, det er ikke din mand der får fjernet et bankende hjerte fra kroppen.. og bliver din mand nogensinde klar til børn?
håber i får truffet et valg i begge kan leve med..
-knirke

Hvad mener han, når han siger I ikke har noget at tilbyde et barn? Børn skal have nogle kysser. Tror han ikke han kan det?
Det undre mig, hvor meget uddannelse, hvor store huse, hvor mange biler, hvor meget HI-FI osv folk mener de skal have for at kunne gøre et barn trygt og glad. Men det er selvfølgelig mine tanker.

Du ved da ikke hvad du taler om. Du har åbenbart ikke taget en selv. Det er noget nemmere at tage en uddannelse med barn end det er at være lempet ind i en nyuddannets stilling. Der er ikke den samme fleksibilitet fra en arbejdsgiver, som fra et studiested. Slet ikke.

Du har haft en abort og det er tilstrækkeligt.
Jeg har selv fået en abort som ung og det fortryder jeg lidt, men kan leve med det. Men to er den ene for meget!!!
Du kan risikere ikke at kunne få børn den dag du så vil det.
Min veninde fik en abort, siden har hun prøvet i en sen alder med kunstig befrugtning, da hun ikke kan blive gravid på normal vis. Stor sorg.[:*(]
Jeg ved det er hårdt, men i en alder af 26 år og med de mange støttemuligheder, der er for gravide, så kan du godt klare det.
Tror ikke du skal vælge mellem barn og mand her, for vil han ikke barnet, når du vil det, så vil han heller ikke dig på længere sigt.
For han ved vel, du har haft en abort tidligere, går jeg ud fra.
Gør det ikke. Få det barn og indret dig efter det!

...
Det tror jeg vist ikke jeg har 😉

det virker fuldstændig snasket at hun ikke er færdig med hendes uddandelse som 26 årig.
i min ungdom var vi udlærte som 19 årige, lige inden vi skulle ind til militæret i 18 måneder.
utallige kvinder har fået flere aborter, jeg kender en kvinde der har fået 5 aborter.
jeg er selv modstander af abort, og det har desværre kostet mig utallige formuer, dels arbejdede jeg i udlandet, og dels kunne moderen ikke holde sig i skindet, så jeg forsørgede både hende og barnet, alene på 3 år sendte jeg 650.000 kr. hjem til hende på telegram, samt alle de penge min mor hævede til hende i banken, da banken ikke ville se hende i deres afdeling.
først meget senere fandt jeg ud af at hun havde brugt pengene på en elsker, som fik mine surt tjente penge til at betale børne og hustru bidrag med.
jeg betalte alt, lejligheden, kost, tøj, børneopsparing, men alligevel skulle jeg også betale 200 % i børne bidrag.
det endte desværre med at min datter kom i familiepleje i 18 år, fordi moderen konstant var på druk, eller at hun var for fuld til at åbne døren.
en fredag aften fik hun besøg af en fyr som blot ville bolle, men hun ville i byen, dengang var min datter 3 måneder, så mandag morgen ringede fyren til kommunen om, at min datter lå alene hjemme, uden mad og bleskift.
jeg skrev utallige breve til kommunen, men jeg fik aldrig svar, endelig da min datter var 8 år fik jeg allernådigst lov til et overvåget samværd på 1 time, og det var ikke mig der skabte problemerne.
hun nåede at få 2 børn mere, som også kom i pleje hos den samme familie.
jeg var langt hjemmefra, og en tidlig morgen ringede udlejeren at jeg burde komme hjem hurtigt muligst, det viste sig at hun var gået forkert af husene, og at hun havde overfaldet en ældre dame, som hun smed ned af en stentrappe, så damen fik bækkenbrud, og desuden havde hun tisset på gulvet, så det løb ned på ejerens antikke møbler, han gav mig 4 timer til at flytte, så jeg måtte hurtigt købe en lejlighed.
balladen fortsatte også det nye sted, men naboen arbejdede på natholdet, så han tog min datter ind i deres seng, medens moderen sov branderten ud på trappen.
jeg fik fat i en advokat, og vi kørte på amtet hvor jeg fik tilkendt forældremyndigheden, men 2 uger efter jeg var vendt tilbage til mit arbejde, skrev kommunen at de havde annuleret aftalen.

Jeg fik selv mit første barn, mens jeg læste, og det var perfekt. Som studerende har man langt større råderet over sin tid, kan tilrettelægge det, så der læses på det tidspunkt af døgnet, der passer bedst ind i familien - man er ikke bundet til en arbejdsplads på fastlagte tidspunkter 37 timer om ugen.

- selvfølgelig var du færdig med din langvarige uddannelse som 19-årig, ligesom alle de andre læger, jurister, tandlæger, skolelærere osv. osv. var det...

For jeres svar. Det er den værste tænkelig situation jeg nogensinde har været i. Jeg har det meget skidt. Men heldigvis har jeg en kæreste der kan forstår mig.
Tror ikke vi har truffet vores valg endnu, da jeg skifter meget ren følelsesmæssigt. Min fornuft siger mig at det er bedst at vente af flere årsager, men jeg er meget i tvivl om jeg kan klarer det ren følelsesmæssigt.
Igår var jeg afklaret og havde det fint med abort, men det første der kom mig i hovedet da jeg vågnede i morges var at jeg ikke ønskede abort.
Vi har besluttet os for at tale med min læge omkring muligheder og risiko for evt barnløshed eller problemer med at få børn ved en evt abort samt at tale med mødrehjemmet.
Vil dog lige gerne sige at det er jo er forskelligt fra kvinde til kvinde hvordan man ser på abort. Jeg har det dårligt med at skulle dræbe noget der allerede nu giver mig så mange følelser, mens andre ser det som bare en ting. Derfor er det ikke bare lige at smide bukserne og op på briksen. Jeg er bare glad for jeg ikke er sammen med en person der ser så koldt på tingene.
Tusind tak for jeres råd. - God weekend.

Der er faktisk også den mulighed at du får barnet og bortadoptere det...
For mig lyder det som om at du kan se fornuften i at vente, men du har det virkelig dårligt med at dræbe noget som giver dig så mange følelser (som du selv skriver).
Jeg tror på ingen måde det er let at give et barn bort, som man har båret på i 9 måneder, men måske vil du have lettere psykisk ved at vide, at barnet har det godt, bare ikke hos jer?
Jeg håber at i finder ud af en løsning, som passer jer!! Ville bare lige nævne at "barn" og "abort" ikke er de eneste muligheder...
Hvis jeg må give dig min ærlige uforbeholdne mening synes jeg så absolut at du skal få barnet, og beholde det!
Mis

at stoppe med at gå iseng med sådan en mand? Alle ved at de fleste synes det er sjovt at lave øvelserne, men er han ikke voksen nok til at tage ansvaret er han sku heller ikke vksen nok til at få sex