Så langt så godt
Sjovt som ens liv kan ændres hele tiden...
Jeg sidder nu efter at have taget en stor beslutning i mit liv....
Den mand jeg har elsket de sidste 18 år og stadigvæk gør...
Har jeg givet slip på nu...
Jeg kunne se det liv jeg ønskede , ikke var det liv han kunne give....
Vi elsker hinanden utrolig meget, havde et fantastisk sexliv.. Fået 3 vidunderlige børn...
Men han er meget flirtende.. Går i byen flirter og ser hvor langt det kan gå...
Får venskab med dem og fortsætter flirten igennem nettet...
Vi Blev separeret for et år siden...Jeg var desværre blevet bidt af at spille på nettet og det gav problemer...Det som også hedder Ludomani...
Tænkte ikke så meget over det dengang.. Men da vi blev separeret pga. af det...
Gik det op for mig at det ikke var lykken jeg kunne finde der....Jeg fandt ud af hvad der gik alt, hvad det var jeg manglede..
Gjorde op med mig selv at andre/ ting ikke kunne gøre mig lykkelig... Det skulle jeg selv sørge for...
Kan ikke give andre skylden for min lykke...
Men vidste jeg elskede min daværende mand meget højt og det var ham jeg ville leve mit liv med...
Da vi fik det første barn.. Havde jeg ikke overskud til sex... Dengang var han så utro... Men sørgede da for jeg fandt ud af det....ikke at det var bedre... Men tilgav ham og prøvede at komme videre... Selv om jeg var skeptisk... Desværre fortsatte den stil... Han skulle bekræftes hele tiden af de piger han mødte i byen.. Jeg blev hjemme passede børn bange for om han var utro...Vi har prøvet at gå hver fra sig før...
Han fandt andre kærster eller partner... Men vendte altid tilbage til mig for han elskede mig og kunne ikke undvære mig...
Selv har jeg aldrig følt behov eller lyst til at finde / prøve andre. Så der har altid kun været ham.....Han var manden i mit liv...
Men det sidste halve år hvor vi var sammen prøvede på om vi kunne finde ud af det sammen... Må jeg indrømme vi ikke vil dat samme... Jeg ville ham og et liv sammen med vores børn...
Han ville også og alligevel ikke.. Han nyder at være single, møde mennesker. Ikke stå til ansvar.. Han omtalte mig ikke som sin kæreste.. Men en af sine kære. Det var vidst nemmer sådan han havde stadigvæk sin familie tæt på og sit eget liv.. Og jeg var der når der var behov for lidt nærhed.....
Men nu har jeg taget beslutningen. Han kan ikke finde ud af hvad han vil. Derfor må jeg se i øjnene vi ikke komme videre derfra... Havde det skidt, for det var en drøm der brast...
Men han sende en sms hvor han fortaltte alle de tilbud han havde fået som han havde takket nej til. inkl en date han også havde... Men da jeg ikke ville passe børneneI hans weekend. Så måtte han aflyse.... Der faldt der en stor sten fra mit hjerte.. Jeg føler mig lettet over at være kommet videre nu. Jeg har hele livet foran mig...
Ville bare fortælle en mand kan ikke gøre dig lykkeligt... Det kan jeg selv kun gøre 🙂
Jeg sidder nu efter at have taget en stor beslutning i mit liv....
Den mand jeg har elsket de sidste 18 år og stadigvæk gør...
Har jeg givet slip på nu...
Jeg kunne se det liv jeg ønskede , ikke var det liv han kunne give....
Vi elsker hinanden utrolig meget, havde et fantastisk sexliv.. Fået 3 vidunderlige børn...
Men han er meget flirtende.. Går i byen flirter og ser hvor langt det kan gå...
Får venskab med dem og fortsætter flirten igennem nettet...
Vi Blev separeret for et år siden...Jeg var desværre blevet bidt af at spille på nettet og det gav problemer...Det som også hedder Ludomani...
Tænkte ikke så meget over det dengang.. Men da vi blev separeret pga. af det...
Gik det op for mig at det ikke var lykken jeg kunne finde der....Jeg fandt ud af hvad der gik alt, hvad det var jeg manglede..
Gjorde op med mig selv at andre/ ting ikke kunne gøre mig lykkelig... Det skulle jeg selv sørge for...
Kan ikke give andre skylden for min lykke...
Men vidste jeg elskede min daværende mand meget højt og det var ham jeg ville leve mit liv med...
Da vi fik det første barn.. Havde jeg ikke overskud til sex... Dengang var han så utro... Men sørgede da for jeg fandt ud af det....ikke at det var bedre... Men tilgav ham og prøvede at komme videre... Selv om jeg var skeptisk... Desværre fortsatte den stil... Han skulle bekræftes hele tiden af de piger han mødte i byen.. Jeg blev hjemme passede børn bange for om han var utro...Vi har prøvet at gå hver fra sig før...
Han fandt andre kærster eller partner... Men vendte altid tilbage til mig for han elskede mig og kunne ikke undvære mig...
Selv har jeg aldrig følt behov eller lyst til at finde / prøve andre. Så der har altid kun været ham.....Han var manden i mit liv...
Men det sidste halve år hvor vi var sammen prøvede på om vi kunne finde ud af det sammen... Må jeg indrømme vi ikke vil dat samme... Jeg ville ham og et liv sammen med vores børn...
Han ville også og alligevel ikke.. Han nyder at være single, møde mennesker. Ikke stå til ansvar.. Han omtalte mig ikke som sin kæreste.. Men en af sine kære. Det var vidst nemmer sådan han havde stadigvæk sin familie tæt på og sit eget liv.. Og jeg var der når der var behov for lidt nærhed.....
Men nu har jeg taget beslutningen. Han kan ikke finde ud af hvad han vil. Derfor må jeg se i øjnene vi ikke komme videre derfra... Havde det skidt, for det var en drøm der brast...
Men han sende en sms hvor han fortaltte alle de tilbud han havde fået som han havde takket nej til. inkl en date han også havde... Men da jeg ikke ville passe børneneI hans weekend. Så måtte han aflyse.... Der faldt der en stor sten fra mit hjerte.. Jeg føler mig lettet over at være kommet videre nu. Jeg har hele livet foran mig...
Ville bare fortælle en mand kan ikke gøre dig lykkeligt... Det kan jeg selv kun gøre 🙂