Så meget steg fattigdommen under vk(o)

Fra 2002 til 2011 skete der en fordobling i antallet af fattige fra 23.500 til 46.600 personer, viser beregninger fra tænketanken Kraka ifølge Politiken.
Andelen af fattige personer er derved vokset fra at udgøre 0,4 procent af den samlede befolkning til at udgøre 0,8 procent.
http://www.bt.dk/danmark/antallet-af-fattige-danskere-fordoblet-paa-ni-aar
Det var ellers i de år Fogh og VKO sagde det gik så godt 😮

Jeg tænker lige, om ikke man kunne ligesom udvide kloaksystemerne i Danmark. Man kunne fx godt lave dækslerne således at de var lettere at åbne, og så med almindelige trapper, når man nu skal ned i sin "bolig".

Det kan du have ret i 🙂

Jeg tænker lige, om ikke man kunne ligesom udvide kloaksystemerne i Danmark. Man kunne fx godt lave dækslerne således at de var lettere at åbne, og så med almindelige trapper, når man nu skal ned i sin "bolig".

Pjat! - Det drejer sig om at forbedre forholdene for de svageste det gør man da for p.... ikke ved at stuve dem sammen i kloakerne, [???] 😕

Til gengæld var det en fest at være boligejer i Gentofte.

At der er blevet flere fattige relativt skyldes primært den måde fattigdomsgrænsen gøres op.
Og det er hele ulempen ved den nuværende fattigdomsgrænse.
Hvis vi forestillede os, der var 3 borgere i Danmark, de tjente alle 200.000 kr. om året. Så var der opgørelsesmæssigt ingen fattige i Danmark.
De er året efter så heldige alle at have taget en god efteruddannelse så deres løn stiger nu til hhv. 500.000 kr, 600.000 kr. og 3.000.000 kr. De fleste ville nok sige som man sagde i 00-erne - at det da går ufatteligt godt.
Men men men - når vi så skal opgøre antal fattige - ja så er de to der tjener hhv 500.000 kr. og 600.000 kr. årligt blevet at betragte som fattige.
Og ja det gå ikke tilmed endnu værre for året efter miste ham der tjenete 3.000.000 kr. jobbet og får et lavtlønsjob til 500.000 kr. årligt - og wupti - så er der igen ingen fattige i Danmark.
Håber mit eksempel med alt tydelighed illustrere at tal er taknemmelige - og at debat baseret på BT og Ekstrabladet altså ikke er meget værd i samfundsdabatten.
Og kære "debatoplægsskabare" prøv inden i hopper på en intetsigende historie i BT eller Ekstrabladet at forhold jeg kritisk til fakta.

Det har intet med BT at gøre. Det er tal fra Kraka og tager man OECDs defination af fattige er der endnu flere i Danmark.
Fattigdom måles ikke kun absolut som adgang til rindende vand eller at børnene kan spise varm mad. Fattigdom måles relativt som stort set i alle andre områder indenfor økonomi.
Fattigdom betyder, at familier med børn ikke kan give dem den samme opvækst som deres kammerater og det betyder afsavn i form af manglende deltagelse i sociale arrangementer eller de skammer sig over at have kammerater med hjem. Fattigdom betyder en strukturel forskel i indkomster og muligheder fra alt fra bolig og opvækst til hvor god uddannelse man får og hvilke muligheder man har som voksen.
Fattigdom og stor ulighed er faktisk en stor hæmsko for vækst og velstand j.f. OECD og IMF.
Jeg håber du har forstået det.

Nogle mener at man er fattig hvis man har en lavere indtægt og formue end naboen – uanset hvor mange penge man end måtte have. Det ligner jo heller ikke noget at ikke alle tjener og har lige meget uanset hvor dygtigt og flittig den enkelte er. Det er dybt urimeligt.
Så derfor lad om omgående indføre et system så vi hver nat kl. 24:00 inddrage alle de penge som borgerne har, for umiddelbart derefter at udele de inddragne penge igen så alle borgerne får lige mange penge. Det vil med garanti øge velstanden for alle i samfundet. For det kan da umuligt betyde at viljen til at dygtiggøre sig, tage et initiativ og at påtage sig et arbejde på nogen vil blive dæmpet. Tværtimod vil folk selvfølgelig arbejde endnu mere så, vi hver nat kan glæde os til at smovse i stadig flere penge som folk har arbejdet eller har sparet sig til. Sikken et slaraffenland vi vil få.
Ønsket om at alle skal være økonomiske lige. uanset hvad man præsterer, har naturligvis intet med misundelse at gøre. Det er udelukkende for at gavne alle – ikke mindst de velstillet.

Der er forskel på ulighed og fattigdom og der findes flere former for ulighed. Er man fattig har man så store afsavn at man ikke kan opretholde en normal tilværelse med sociale arrangementer m.m.
Derfor måler man den udfra en andel af medianindkomsten i samfundet.

Jeg har en god indtægt og en pæn formue (nogle millioner). Jeg hverken er eller føler mig fattig fordi ”dyne-Larsen” har tusindvis af gange flere penge end jeg har, og det vil gælde uanset hvor mange ”dyne-Larsener” samfundet fostre - jeg vil trods deres rigdom stadig økonomisk have hvad jeg behøver.
I Danmark skal alle selvfølgelig have deres basale behov dækket uanset hor fattige man er, men yderlighed økonomisk velstand må man kæmpe (arbejde) sig til. Det dur ikke at man bare får det foræret ved at tage fra andre (hårdtarbejdende). Det vil blot føre til at samfundet ikke kan fungere økonomisk, og vi vil alle blive fattigere. Det kan godt være vi bliver mere lige, men det vil mindske velstanden/velfærden voldsomt og det vil ende med at gøre ondt især på de svageste. Den bæredygtige løsning er at hjælpe de svageste – som trods alt godt kan - til at tjene flere penge selv, og til at de får mere ud af de penge de tjener. At forære penge til nogle som man har taget fra andre er dumhed. Det vil i de allerfleste tilfælde blot føre til: Ansvarsløshed, ligegyldighed, dovenskab, manglende initiativ osv.

At de svage/fattige har fået Ca. 1.077- Kr mindre om året.
At de rige har fået Ca. 13.500-Kr mere om året.
Og det er ikke blevet bedre de sidste par år, tværtimod.
Venlig Hilsen Poul Jørgensen

Men nu har det ikke noget med dig at gøre, men de fattige som lever for og af en indtægt der er meget lav.

Indkomstgrænsen for fattigdom er defineret som 50 pct. af medianindkomsten i befolkningen.
 Personer og familier, som 3 år i træk har en indkomst under 50 pct. af median-indkomsten, betegnes som økonomisk fattige.
 Personer og familier med formue over 100.000 kr. pr. voksen (2010-niveau korri-geret med udviklingen i medianindkomsten) bliver ikke inkluderet i gruppen af økonomisk fattige.
 Studerende eller familier med voksne studerende indgår ikke i gruppen.
http://www.kraka.org/sites/default/files/fattigdom_almene_boligomraader.pdf
Der kan være mange årsager til fattigdom. De kan være syge eller være socialt udstødte.
Endvidere er arbejder ikke altid løsningen. I USA findes der millioner med arbejde der er fattige fordi lønnen er så ringe.

Jeg har en god indtægt og en pæn formue (nogle millioner). Jeg hverken er eller føler mig fattig fordi ”dyne-Larsen” har tusindvis af gange flere penge end jeg har, og det vil gælde uanset hvor mange ”dyne-Larsener” samfundet fostre - jeg vil trods deres rigdom stadig økonomisk have hvad jeg behøver.
I Danmark skal alle selvfølgelig have deres basale behov dækket uanset hor fattige man er, men yderlighed økonomisk velstand må man kæmpe (arbejde) sig til. Det dur ikke at man bare får det foræret ved at tage fra andre (hårdtarbejdende). Det vil blot føre til at samfundet ikke kan fungere økonomisk, og vi vil alle blive fattigere. Det kan godt være vi bliver mere lige, men det vil mindske velstanden/velfærden voldsomt og det vil ende med at gøre ondt især på de svageste. Den bæredygtige løsning er at hjælpe de svageste – som trods alt godt kan - til at tjene flere penge selv, og til at de får mere ud af de penge de tjener. At forære penge til nogle som man har taget fra andre er dumhed. Det vil i de allerfleste tilfælde blot føre til: Ansvarsløshed, ligegyldighed, dovenskab, manglende initiativ osv.

Jeg kender ikke nogen rige der har fået flere penge af det offentlige. Nogle rige, og særlig hårdt beskattede, har fået en lidt mindre skattebelastning de senere år. Selv Socialdemokratiet har indset det kloge i den beslutning, hvis de gerne vil skabe nye investeringer og arbejdspladser. Det er ikke en grundlovssikret regel, at skatteopkrævningen i Danmark skal være verdens højeste, og at den skal være fortsat stigende. Denne kloge udvikling vil forhåbentlig fortsætte i mange kommende år. At få lov at beholde en større andel af de penge, man selv har arbejdet sig til, er ikke det samme som at få noget forærende.
Med venlig hilsen Ole Christensen

At de svage/fattige har fået Ca. 1.077- Kr mindre om året.
At de rige har fået Ca. 13.500-Kr mere om året.
Og det er ikke blevet bedre de sidste par år, tværtimod.
Venlig Hilsen Poul Jørgensen

Mange rige har fået meget af samfundet i form af stigninger i deres ejendoms- og grundværdi. Det er ikke noget de selv har skabt.

At der er blevet flere fattige relativt skyldes primært den måde fattigdomsgrænsen gøres op.
Og det er hele ulempen ved den nuværende fattigdomsgrænse.
Hvis vi forestillede os, der var 3 borgere i Danmark, de tjente alle 200.000 kr. om året. Så var der opgørelsesmæssigt ingen fattige i Danmark.
De er året efter så heldige alle at have taget en god efteruddannelse så deres løn stiger nu til hhv. 500.000 kr, 600.000 kr. og 3.000.000 kr. De fleste ville nok sige som man sagde i 00-erne - at det da går ufatteligt godt.
Men men men - når vi så skal opgøre antal fattige - ja så er de to der tjener hhv 500.000 kr. og 600.000 kr. årligt blevet at betragte som fattige.
Og ja det gå ikke tilmed endnu værre for året efter miste ham der tjenete 3.000.000 kr. jobbet og får et lavtlønsjob til 500.000 kr. årligt - og wupti - så er der igen ingen fattige i Danmark.
Håber mit eksempel med alt tydelighed illustrere at tal er taknemmelige - og at debat baseret på BT og Ekstrabladet altså ikke er meget værd i samfundsdabatten.
Og kære "debatoplægsskabare" prøv inden i hopper på en intetsigende historie i BT eller Ekstrabladet at forhold jeg kritisk til fakta.

NEMLIG! 😃

Forkert. I det primitive eksempel er ingen fattige, da ingen lever for under 50 % af medianindkomsten.

[quote="peter-holm-larsen" post=2809518]At der er blevet flere fattige relativt skyldes primært den måde fattigdomsgrænsen gøres op.
Og det er hele ulempen ved den nuværende fattigdomsgrænse.
Hvis vi forestillede os, der var 3 borgere i Danmark, de tjente alle 200.000 kr. om året. Så var der opgørelsesmæssigt ingen fattige i Danmark.
De er året efter så heldige alle at have taget en god efteruddannelse så deres løn stiger nu til hhv. 500.000 kr, 600.000 kr. og 3.000.000 kr. De fleste ville nok sige som man sagde i 00-erne - at det da går ufatteligt godt.
Men men men - når vi så skal opgøre antal fattige - ja så er de to der tjener hhv 500.000 kr. og 600.000 kr. årligt blevet at betragte som fattige.
Og ja det gå ikke tilmed endnu værre for året efter miste ham der tjenete 3.000.000 kr. jobbet og får et lavtlønsjob til 500.000 kr. årligt - og wupti - så er der igen ingen fattige i Danmark.
Håber mit eksempel med alt tydelighed illustrere at tal er taknemmelige - og at debat baseret på BT og Ekstrabladet altså ikke er meget værd i samfundsdabatten.
Og kære "debatoplægsskabare" prøv inden i hopper på en intetsigende historie i BT eller Ekstrabladet at forhold jeg kritisk til fakta.[/quote]

NEMLIG! 😃

Grund og ejendomspriser stiger løbende som årene går. Det kaldes inflation. Korriger man for inflation stiger huspriserne ikke – tværtimod. Vær opmærksom på, at jeg her taler om selve bygningen. Den bliver stadig nemmere at bygge som den teknologiske udvikling strider frem. Min påstand er derfor, at der skal bruges stadig mindre arbejdstid at bygge et nyt hus i samme standard. Det vil føre til lavere udgifter – målt i realværdi - for at opføre et nyt hus. Desuden må prisen på eksisterende huse nødvendigvis i det store og hele rette sig ind efter hvad det koster at bygge nye huse i samme standard. Derimod er prisen på matriklen styret af grundens beliggenhed, og den kan meget vel blive bedre som årene går som følge af samfundsudviklingen.
For at gøre prisudviklingen på ejendomme endnu mere kompliceret, har konjekturerne en meget stor indflydelse på ejendomspriserne (hus + grund). Lavkonjunktur og høj arbejdsløshed presser boligpriserne ned. Højkonjunktur trækker priserne op. Man kan altså tjene penge ved at købe jord det rette sted, og så sælge det senere når samfundsudbygningen har gjort beliggenheden med attraktiv. Men det tager som regel lang tid, og fidusen bliver som regel ædt op af ejendomsskatter og lejeværdi. Den anden mulighed er at investere under en lavkonjunktur, hvor man risikere arbejdsløshed, og så sælge under en højkonjunktur. Men det kan man altid gøre uanset hvad man handler med.
Vil du gerne opnå rigdom, så dygtiggør dig, tag initiativer og vær flittig. Brug dine penge med omtanke, og lad vær med at leve over evne. Det er en anbefalingsværdi og god vej til rigdom.

Det betyder de stiger mere end inflationen.
Dels stiger lønnen mere end inflationen. En håndværker tjener mere i dag end tidligere og følger den normale lønudvikling. Dertil er der ikke den store produktivtetsudvikling som i andre brancher og endelig er grunde i de større byer en begrænset ressource.
Derfor beskattes værdien af afkastet og grundens værdi hvor sidstnævnte er et fællesgode.
Så du har ikke ret i dit indlægs præmisser.