7tilføjet af

TDC lukker 67000 hjemmesider

Iflg. Ingeniørens It-nyhedssite, Version2, så lukker TDC 67000 gratis hjemmesider, altså inet.tele.dk-hjemmesider helt ned pga. en forældet platform, hvor man åbenbart har kodet alm. ellers simpel html-kode til metafiler, der "åbenbart" ikke så let lader sig flytte til nyere servere:
ref: http://www.version2.dk/artikel/11945-tdc-lukker-67000-private-hjemmesider-teknikken-er-foraeldet?nyhedsbrev
Sig mig, hvad sker der lige?? Nu er det godtnok omkring 10 år siden, jeg sidst brugte homeX.inet.tele.dk, men dengang kunne man da bare lave en ftp af sine filer i rå html-struktur. Hvorfor f.... finder TDC så på at lave et hjemmestrikket system?
Og hold da k.... for en "opfindsomhed". TDC formår ikke engang at lave en re-direct for hjemmesiderne, når serveren bliver pillet ned pr. 1. oktober, men nævner blot at brugerne jo selv kan sætte link ind til deres nye hjemmeside, som de nu har 1 måned til at få hos andet hostingfirma end TDC. Hvor "professionelt" er det lige??
OK de fleste af de 67000 hjemmesider er vel statistisk set "kun" familie-hjemmesider, hvoraf halvdelen er forældet. Men se f.eks. et eksempel som nævnt i artiklen om en af de ramte, der bruger sin siden som gratis tips&tricks forum, der stadig er aktivt.
Og ikke nok med at TDC åbenbart er snot-uintelligente og laver deres helt egne løsninger, som ikke kan eksporteres, så REKLAMERER de ovenikøbet med 123hjemmeside.dk, som er en KOMMERCIEL hjemmeside, der absolut ikke er gratis. Hvorfor ikke bare nævne, at folk selv kan GOOGLE efter andre GRATIS hjemmesider??
Hold da fast en gang amatørnisser!!
Er alle med bare en snert teknisk snilde forsvundet fra de bonede gulve på TDC og er det hele blot overladt til marketingsfolk?
(og *suk* jeg ved godt, hvilket arbejde, jeg har foran mig, med familiemedlemmer og venner, der nu skal have flyttet deres hjemmesider og vel heller ikke har taget backup af de gamle sider, noget som BURDE kunne trækkes tilbage fra inet.tele.dk serverne med ganske almindelige unix ftp-kommandoer).
tilføjet af

Der er nogen, der er hurtige :-)

123hjemmeside skal da ikke have hele fortjenesten, jeg tror, der er mange, der står i kø for at tilbyde nødlidende TDC-kunder noget webserverplads, bla. ham her:
http://webname.dk/HomeFree.php
Citat: "Tilbuddet gælder kun til private (Eller tidligere TDC-website kunder), og har kun sin eksitens fordi TDC valgte at nedlægge 67.000 hjemmesider, som vi nu ønsker at genoprette - gratis og til glæde for alle :)"
Lige strikket sammen til lejligheden. Sådan noget formår TDC jo ikke 😃
Nåååh, der skal SPARES, fordi man skal SÆLGES! Uh-oh, jamen så er det da godt, man saver den gren over, som man selv sidder på, TDC! 😃
tilføjet af

Filer; Gem side som

Og så kan man jo rette til hvis det er nødvendigt. Men problemet er jo hvis du skal have det over i et andet CMS eller noget tilsvarende.
HTML uploaded via FTP er der nogle der har, for dem er det ikke noget problem. Problemet er (som ved enhver andet flytning fra eet system til et andet at det er ikke bare lige).
I øvrigt, TDC brugere har fået tilsendt et brev hvor der er et "gavekort" til 123hjemmeside til 12 måneder. Men herefter koster det - og for dem der har lavet det som HTML så kunne man nok finde et bedre tilbud et andet sted (for at sige det mildt).
Tja, så kan det være det er nogle hjemmesider derude der får den tiltrængte opdatering. :-)
Og der er sikkert også mange der flytter deres normale email i samme håndvending - her er TDC nemlig heller ikke fulgt med udviklingen.
tilføjet af

Jeg fatter ikke et ord af jeres samtale

Jeg ved, der kommer noget nyt til oktober. Men jeg aner intet om, hvad man skal. Jeg forstår heller ikke alle de mærkelige ord.
Men jeg er bange for, jeg til oktober hverken har telefon, internet eller Tv. 😮
tilføjet af

Du skal ikke noget

hvis du ikke har en hjemmeside der ligger hos TDC (Hvis du ikke ved det, så har du det nok heller ikke). Internet og telefon osv fungerer som normal, men TDC lukker en service som har betydning for dem med egen hjemmeside hos tdc.
De svære ord, er der nok nogle andre der har gavn af :-)
tilføjet af

Hent hele siden ned uden problemer

Jeg har brugt programmet HTTrack, som er gratis, og som simpelthen kopierer hele hjemmesiden ned på din harddisk, så du kan uploade den et andet sted - dvs. lidt som hvis man med FTP downloader hele hjemmesiden, men måske lidt lettere for folk, som ikke har så megen forstand på FTP.
Brugerinterfacet er ikke det kønneste, men selve programmet fungerer fint.
Programmet kan hentes på http://www.httrack.com/
Når det er installeret, kan man vælge dansk som sprog (så skal programmet lige genstartes).
Herefter kan en side hentes på følgende måde:
1. Ved opstartsskærmen vælges "Næste" for at starte et nyt projekt
2. På næste skærm kan man give projektet et navn og evt. en kategori (man skifter mellem kasserne med tabulatortasten). Nederst kan man vælge, hvor på ens harddisk filerne skal gemmes (husk at gemme dem i deres egen mappe og ikke f.eks. i en stor bunke på skrivebordet). Klik på "Næste"
3. På næste side skal man tilføje den URL (internetadresse), man vil have kopieret. Det gøres ved at klikke på "Tilføj URL" og indtaste adressen (f.eks. home7.inet.tele.dk/min_hjemmeside). Man behøver ikke indtaste brugernavn og kode, hvis der bare er tale om en normal TDC-hjemmeside. Klik på "Næste".
4. Nu skal der bare klikkes på "Udfør", og programmet kopierer alle filer ned på harddisken, så man har en sikkerhedskopi. Jeg oplevede, at der dukkede en fejllog op, men selve hjemmesiden blev kopieret uden fejl.
tilføjet af

SurfTown tilbyder nu en gratis re-direct

TDC ydmyget af SurfTown:
http://www.version2.dk/artikel/11972-tdc-ydmyget-konkurrent-tilbyder-gratis-hjaelp-til-simpel-redirect
Det er da utroligt, at TDC har nægtet at stille en redirect til rådighed. Evt. kunne deres Hosting-afdeling gøre det?
JakobKH: Ja, man kan altid finde ud af at hente hjemmesider ned på en alternativ måde, men det hjælper ikke specielt meget for de hjemmesider, som bliver lukket ned pr. 1 oktober og derfor ville ende med "døde links" via google-søgninger. Her er en re-direct en must.
tilføjet af

Yderligere udstilling af TDC

Læs: http://www.version2.dk/artikel/11958-forladte-tdc-kunder-faar-gratis-redningsplanke-af-lille-webfirma
Det er brugeren Jannick Hansen, der blander sig i debatten i mit oprindelige link, der har stillet denne service til rådighed.
Lidt uddrag:
"At et lille webfirma med én medarbejder har løst problemet med flytningen på kort tid, står i grel kontrast til TDC’s forklaring til kunderne. I brevet med varsel om nedlæggelsen af TDC’s hostingtjeneste lyder det, at det ikke er teknisk muligt at flytte indholdet til en nyere server.
Kunder, der følger TDC’s anbefaling og vælger at bruge betalingsløsningen fra 123hjemmeside.dk fremover, skal således ifølge TDC selv hente alt indhold ned fra home[tal].inet.tele.dk-siderne og uploade dem på ny."

Det lader da til, at al hjerne-thrusten har forladt TDC!
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.