10tilføjet af

Vedrørende lange svartider og serverproblemer

Hej SOL brugere,

Denne email har til hensigt at komme med en lille opdatering på problemerne på SOL. Du behøver ikke læse hele indlægget for at vide, at Eniro er interesseret i et SOL der fungerer. Problemstillingen stikker dybt og hænger sammen med de andre lande, som Eniro arbejder i. Der er flere løsninger og jeg vil nedenfor skitsere den mest plausible.

Lad mig inden kort opsummere problemet:
- SOL har en tendens til at være langsom: Der er lange svartider for at få vist debatindlæg og der sker periodiske timeouts og serverfejl, når der skrives eller svares på debatindlæg. Det er typisk i tidsperioden 20.00 - 23.00.
- Af og til kan profilsiderne ikke vises (serverfejl). Det samme gælder ligeledes søgningen på "nye indlæg idag".

Begge fejl hænger sammen med SOLs historik og nuværende organisation. Og det kræver en langsigtet løsning, der afhængig af hvilket valg vi træffer, vil have forskellige konsekvenser.

Hvis du har fulgt med i trådene her på SOL debat, har Evamse afsløret, at to af os har været en tur i Sverige. Eniro kører også portalerne passagen.se, sol.no og suomi24.fi. Disse tre portaler har langt hen ad vejen de samme problemer som SOL.dk
I Sverige talte vi om nye tiltag på SOL, men endnu vigtigere: serverproblemer blev vendt og diskuteret. Hvor nemt det end opfattes internt i organisationen eller eksternt fra brugere, så er det desværre ikke et problem, der kan løses med en håndevending.

SOLs historie er lang. Mere end ti år. Det har også konsekvenser for den platform vi kører på. Selvom hardware med tiden er blevet skiftet ud og ny software opgraderer tjenesten, så står vi over for nogle udfordringer. Der er flere scenarier for at løse situationen. En løsning vi på nuværende tidspunkt arbejder hen imod er, at adskille de fire landes portaler og lade SOL.dk fungerer mere selvstændigt - uden direkte sammenhæng med det resterende Eniro. Det er ikke lige til og ressourcerne til at varetage en sådan proces skal først frigives (det bliver de).

For dem der er interesseret kan jeg oplyse, at SOL.dk bruger de samme applikationer, servere, etc som de andre lande. Nogle applikationer er bygget på tidligere applikationer. Så ud over at SOL.dk er flettet ind i de andre landes applikationer, så hænger applikationer vi direkte anvender også sammen med applikationer vi ikke anvender direkte. Det besværliggører adskillelsen / flytningen. Men det kan på sigt være den bedste løsning.

På den måde får Danmark igen kontrol med servere, applikationer, udvikling og support. Det lyder herligt. Det er det også. Og vi kan lige så godt være ærlige. Det bliver ikke i morgen.
I mellemtiden vil vi arbejde med de kortsigtede løsninger. Sikre stabilitet og hurtig fejlretning.

Vi lytter til de mange positive og negative tilbagemeldinger, der viser folks interesse for SOL og dets velbefindende. I må gerne fortsætte med at anvende vores kontaktformular for at gøre opmærksom når fejlene opstår. Men jeg vil også mane til god ro og orden. Den negative tone jeg kan se i et par af de seneste indlæg på SOL debat kan ingen ikke bruge til noget konstruktivt.

Med ønsket om en fortsat god debat,
Scherz
tilføjet af

Det der lyder præcis -

- som en riiiigtig dårlig opsigelse, jeg fik engang - dengang hvor arbejdsgiverne styrede hvem fanden der skulle være være tilstede.......
"du kan jo nok forstå" - "VI synes jo vi har prøvet alt!" - "Vi er da lige så kede af det".......
- min røv i en banjo.......
tilføjet af

Mon ikke også de ER kede af det ?

Det tror jeg da. Selv ville jeg da være overordentlig ked af hele tiden at blive konfronteret med at de ting jeg forsøgte at få til at fungere, bare til stadighed ikke virkede selvom jeg selv syntes jeg prøvede alt.
Det er så nemt at kritisere. Ok det er da træls når det ikke funger, og har stået på i så lang tid, men tænk lige på at denne tjeneste trods alt er gratis at bruge. Det var noget andet hvis vi betalte for brugen. Så ville jeg nok også kræve noget mere stabilitet ;o)
Kærlig hilsen
Carmen, der ønsker SOL fortsat god arbejdslyst med at rette problemerne
tilføjet af

Jo,- Carmen

"gratis at bruge"....... det er jo også gratis at gå en tur gennem Magasin du Nord !!
Eniro er en tre-cifret million-forretning - Eniro lever af, at hver ENESTE af os trykker mere eller mindre forgæves på tasterne........
Jo mere vi idioter trykker på vore fedtede taster, jo mere flashes de reklamer du ser, her til højre----------------------------------------------------------------) der!
Selvfølgelig SKAL det virke,- se dig omkring på de sammenlignelige sites.... det ER en butik - du ka' da heller ikke drive et mekanikerværksted uden en donkraft og en skruenøgle.........
Nå,ja - så osse held og lykke til Sol fra mig........
tilføjet af

Måske er jeg bare

af natur et over tålmodigt væsen ;o)
Kærlig hilsen
Carmen
tilføjet af

Hmm

- så meddelelsen er altså, at det ikke er noget, der bliver rettet i morgen. Det kan jo så ikke være anderledes, men midten af næste uge er også okay, så skal I ikke høre mere brok fra min side <griner> Promise.
Det var vi nok lidt klar over, men du skriver selv, i fejlbeskrivelsen, at det konsekvent er galt hver dag i tidsrummet 20-23. Hvorfor er det det? Hvorfor lige på det tidspunkt? Hvad forårsager det?
- Lige den fejl behøver vi så ikke bruge kontaktformularen til, når både I og vi ved, den kommer - sikkert som Amen i kirken, men når du så taler om "hurtigere fejlretning" kan det så også foregå på lige den fejl, eller er det kun de andre?
- Og så har jeg en bette bøn, som helt sikkert ikke har med serveren at gøre.
- Når der bliver klaget over indlæg, og I er enige i, det skal fjernes, kunne det så fjernes lidt hurtigere? Det har ikke rigtig nogen effekt når der står på forsiden hele lørdag eftermiddag. Hvad er Jeres egen intention på tid?
tilføjet af

Det kan jo sagtens lade sig gøre - bravo!!

- nu har jeg faktisk siddet her det meste af tiden i det kritiske tidsrum og kun set fejlsiden en enkelt gang.
- Er det dig, der har pustet på serveren? Så fortjener du en blæsebælg i ægte læder <griner>
- Tak for i aften, det har været ren fornøjelse.
//Dulkis
tilføjet af

Fedt nok

så vil jeg da prøve herinde lidt igen. Den anden dag var jo ikke den store succes.
tilføjet af

Til de der er utålmodige

Kender i Murphy's Lov ?
Den er lang, men der er en paragraf som vi nok alle bør lære:
Alt hvad der kan gå galt vil gå galt på et eller andet tidspunkt.
Skriver det fordi jeg selv har bøvlet med servere i nogle år, alt skulle være ok, er det også så længe belastningen ikke er for stor, men pludselig begynder der at dukke fejl op, selve debatprogrammet fungerer fint lige til en eller anden djævel får det til at lave unoder, det kan være som at lede efter en nål i en høstak at finde periodiske fejl, den slags fejl er noget fanden har skabt i vrede.
Jeg sidder også af og til og undrer mig over SOL's opførsel, men ok debatten er gratis og den er ikke mit erhverv, så jeg overlever nok at den af og til opfører sig som en kvinde med PMS :-)
Fortsat god dag og pøj pøj med at finde de fejl i leder efter
tilføjet af

Som det er lige nu

- er der vel ikke noget væsentligt at brokke sig over. At der ikke opdateres på forsiden og fortsat står der er 29 indlæg idag, det kan jeg godt leve med. Sålænge søgefunktionerne fungerer og man kan komme rundt inden for tålelig tid, så ikke en lyd fra mig.
- Når jeg periodisk har givet meget lyd, så har det primært været fordi, jeg var i tvivl om, hvorvidt de overhovedet havde opdaget problemet. Jeg tjekker altid først på "driftstatus" men den side bruger de ikke meget krudt på. Det har jeg så opfordret dem til, for der er jo ingen grund til at blive gjort opmærksom på en fejl man allerede er blevet gjort bekendt med 20 gange.
tilføjet af

Ja,Jeg kender den...

-Men jeg tror der her er det omvendte der gør sig gældende; nemlig: Yhprum´s lov.
;)
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.