13tilføjet af

Topmål af hykleri

DRs Online Nyheder har, med Berlingske som kilde, valgt at fortælle om en Squash-reklame, der med øjeblikkelig virkning er fjernet fra reklameblokkene.
Årsagen er en klage fra en handicappet, som er stødt over et enkelt ord - ”spasser” – i reklamen.
”Alle børnene drak øller / undtagen Hans / han var spasser / Det rimer da ikke! / Nej, men det passer” er det fornærmende budskab i reklamen. Efter min mening er den hverken værre eller bedre end 99 pct. af alle de øvrige tåbelige tv-reklamer, der åbenlyst opfatter forbrugerne som lalleglade idioter. Både produkter og producenter burde boykottes.
Men tilbage til dr.dk's Online Nyheder. Redaktionen fandt – inden den sidst på eftermiddagen gik i strejke - sagen vigtig og åbnede straks en seer-debatrubrik for eller imod den omtalte Squash-reklame. Dog ikke en fri debat. For i samtlige indlæg med ordet ”spasser” – som debatten i hovedsagen handler om, og derfor svær at komme udenom – er spasser bortcensureret og erstattet af ordet ”Tarzan”.
Det er sgu da topmålet af hykleri.
tilføjet af

Selvironi

Ja. Men når man så tager hensyn til grupper som disse, er det også galt. Man må gøre grin med alt, men ikke visse grupper. Og det er en fejl. Uanset om man er "spasser", eller ej, er der noget der hedder selvironi. Havde det været en blondine, eller en "dum københavner", var det nok noget andet.
tilføjet af

alle børnene

alle børnene drak øller, undtagen lille Passer han drak Squasser.
the old baker
tilføjet af

Hvordan blev dét, til hykleri?

Ordet "spasser" kommer fra ordet "spastiker" som er en uhelbredelig lidelse - og JEG mener ikke der bør være nogen tvivl om at det er et forkert ord at bruge. Både i reklamer, og i det daglige. Hykleri?
Og ja, reklamens budskab ER da nedsættende. "Spasser" er en nedladende omskrivning!
tilføjet af

Svar på den dumme blondines indlæg*S*

At være blondine, dum københavner etc. er da ingen sygdom/handicap. En dum københavner, er kun dum i nogles øjne og i andres er han bare københavner. Og DÈT, er da ingen lidelse.
En spastiker, er "spasser" i alles øjne, uanset hvor helvede han/hun bevæger sig hen. Hvad disse mennesker gennemgår, kan sgu da ikke sidesættes med det at være "blondine" el. "dum københavner".
tilføjet af

Ah, come on...

Ok, vist er "spasser" afledt af "spastiker", men ordet har idag en meget bredere betydning og bruges da ikke som nogen speciel hetz mod spastikere.
Og i den sammenhæng det bruges i reklamen, er det da helt tydeligt at det ikke er for at fornærme spastikere eller andre handicappede. Visse mennesker ønsker bare at blive trådt over tæerne...
tilføjet af

Hvad er den brede betydning?

Hvad er ordets bredere betydning idag????
Jeg er da udmærket klar over at det ikke er brugt som hetz, men det er da ubetænktsomt at bruge ordet!
Reklamerne fra Squash er fede, men det er sgu' forkert at bruge et sjov-ord for den del af befolkningén, som har denne nervelidelse. Og hvis en spastiker kan blive stødt, er det vel et forkert ord at bruge. VI skal da ikke neglicere spastikerens følelser!!
--------
Havde havde man brugt ordet "perker" (som ikke er en sygdom, men et ord som de ny-optagne-i-det-danske-samfund ovenikøbet kalder sig selv) ja SÅ ville alle kunne forstå påstanden om forkert ordbrug...hvorfor?
"spasser" er da som minimum, ligeså nedsættende som "perker" - er det ikke?
tilføjet af

Måske ikke ondt ment..

men det er da brygget sammen med det ene formål for øje at ramme en målgruppe, der vil finde det morsomt? Det siger en hel del mere om samfundet, end det gør om reklamebureauet, der "bare" prøver at tiltrække flest mulige købere af produktet.
Ikke at jeg finder det tilgiveligt, overhovedet ikke, men når man tænker på, at nogle folk kan finde på at kreere sms-jokes om dødsulykken ved fodboldkampen (noget med at ændre slagsangen til "I BELIEVE I CAN FLY"), så kan det altså ikke overraske mig, at dette sker. Det drejer sig om at sælge, og så må man hyle blandt de ulve, man er.
Kan vi stoppe det? Nej, det tror jeg desværre ikke. Nu er denne fadæse slettet fra folkesindet (eller fremtræder den nu endnu stærkere grundet modstanden? Hmm, reklamens magt) - i morgen er der en ny.
tilføjet af

men er det "ulovligt"?

som du selv skriver "VI skal da ikke neglicere spastikerens følelser!!", - det er formentlig også det Tuborg har valgt, hvis altså de har fjernet/ændre den reklame, - for ikke at komme ud i negativ omtale i medierne. For udtrykket "spasser" og på den, på den det er blevet anvendt kan ikke vel næppe være ulovlig.
tilføjet af

Jetplane.....

Ja det er også skandaløst, de skulle de have brugt Leaving On A Jet Plane, meget bedre..... eller endnu groverer, hvis alle fckfans havde være lemminger, ville de så have fulgt efter? ...
tilføjet af

d r DR der hykler

Hykleri-anklagen var rettet mod dr.dk, der inviterer til debat om et ord, som så bortcensureres fra debatten.
At reklamen nu er stoppet anfægter jeg ikke rimeligheden i. Gid alle de øvrige idiotiske reklamer led samme skæbne.
tilføjet af

Åndsvag?

Må vi så heller ikke sige at nogen er åndsvag? Med mindre det er en psykisk handicappet???
tilføjet af

Nej..

- selvfølgelig ikke.
tilføjet af

Fortsætte sådan..

Så kan vi fortsætte sådan. Idag bruges ordet "dum", overalt, om alt og alle. Engang var det betegnelsen for mennesker der var erklæret "mindre begavede". Så ordet dum er også på fy listen.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.