Forkert retning?

Hej allesammen, håber i kan hjælpe mig lidt.
Jeg er 167 høj, og vejer 48 kilo, jeg har i mine ungdomsår været meget overvægtigt til trods for jeg gik på idrætsefterskole i tre år. Først da jeg kom hjem begyndte jeg at tabe mig meget. jeg er blevet som besat af vægten, regner kalorier ud i alt, og prøver at undgå at spise. lyver for mine forældre og venner om min vægt. mange af dem siger jeg er for tynd, altså jeg synes jeg er normal vægtig. men ved ikke hvorfor denne besættelse pludselig er kommet, og er virkelig fustreret over det. på en normal hverdag spiser jeg ikke noget før kl 5, og det er som regel bare en skål med frugt jeg skære i stykker.
har overvejet at gå til min læge, men bliver virkelig angst ved tanken, fordi hvis de tvinger mig til at spise, eller indlægger mig. så bliver jeg overvægtig igen. og det er det sidste jeg vil være.
hva sker der med mig, og hvordan kan jeg spise normalt uden at blive fed igen ?

Der er flere ting galt med det du skriver.
Først og fremmest, så ser du dig selv som normalvægtig, men dit BMI er for lille. Kun 17,2.
(højde i meter / (vægt i kilo^2)). Allerede der går det galt for dig. Du er for tynd, men ser dig selv som normalvægtig.
Du skriver selv at du er besat af din vægt og at du tæller kalorier i alt. At være besat af noget som helst er ikke positivt. Synes du selv det? Og det er heller ikke sundt at være så fikseret på kalorier som du er.
Du prøver at undgå at spise. MEGET usundt!!!! Du spiser for at få energi.
Du lyder for dine forældre! En megen kritisk ting. Hvis du er normal, hvad skulle de så have imod din vægt?
Spiser ikke før kl. 17! ENORMT usundt. Morgenmand er dit vigtigste måltid. Det giver energi til resten af dagen og lægger en god bund.
Du er frustrerte over din besættelse. Positivt. Det første skridt er at erkende problemet.
Men du vil ikke til lægen, fordi så "tvinger" de dig til at spise og du bliver overvægtig igen. Her ser vi igen din vrangforestilling om at du allerede ER normalvægtig.
Hvis du bare spiser normalt (d.v.s. sundt og varieret) og samtidig sørger for at røre dig, så bliver du IKKE overvægtig.
Du skriver ikke hvor gammel du er, men du ved godt at der er noget galt. Du har taget de første skridt hen imod en spiseforstyrrelse. Men du er kun i starten, og det kan godt rettes op. Men du skal have hjælp. Dit BMI er kun lidt for lavt. Det skal helst være mindst 18,5 (måske en smule lavere hvis du er spinkelt bygget).
Du skal have hjælp til at rette op på dit unaturlige og usunde syn på din egen vægt, og på din kalorieforskrækkelse. Du VED jo godt at du SKAL spise for at overleve. Og så VED du jo også godt at det er FORKERT hvis du ikke spiser. Søg hjælp.

ved med ikke at spise noget,så skal du se løjer! Hvorfor ikke gå hele vejen og blive anoreksik,var det ikke noget? Har du nogensinde set en kræft syg patient som ikke kunne spise noget? Tænk dig lige om en ekstra gang og få dig nogle gode oplevelser og lad være med at være så selvoptaget!

Kig her http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=12&conference=27&posting=1541934
Vil råde dig, at søge hjælp. så du ikke kommer så langt ud som mig. :(
Det er sværre, at lave om på sine vaner jo længere tid man har haft dem.
Har selv taget kontakt til mig læge og skal derhen på tirsdag. ligesom dig er jeg heller ikke meget for at kontakte lægen og det var godt nok svært, at løfte røret og taste nummeret ind, var lige ved at lægge på. men følte en lettelse da jeg fik det gjordt. :)
Du kan jo selv se, det er forkert det du gør.. Så gør noget mens du kan. inden det er forsent.
Mvh Sofie :)

Mange tak for jeres svar, vil overveje tingene. men må indrømme angsten for at tage på er overvældende. jeg har prøvet at tvinge mig selv til at spise tre gange om dagen, men plejer så at få så dårlig samvittighed at jeg tager afføringspiller.
gør det ikke så tit, for får det dårligt af dem. det min måde at straffe mig selv på, når jeg spiser. jeg vil sige til dig der skrev jeg var selvoptaget, for det første så tror jeg ikke du er herinde som en seriøs bruger, for det andet har du ingen anelse om hvem jeg er, hvad jeg har gået igennem, eller noget der vedrøre det her. vil ikke have medlidenhed, vil bare finde mig selv igen. Kunne spise uden at få angst anfald, og uden at tælle kalorier i alt. Til jer andre, tak for jeres hjælp endnu en gang.

For Guds skyld lad vær med, at ta' afføringspiller, de bringer intet godt med sig.

Jeg kan kun gentage mig selv (den første anonym)...
Du VED godt at det er forkert hvad du gør, men samtidig "straffer" du dig selv og er angst for at tage på, hvis du gør det rigtige.
Det er DER dit største problem ligger. Du ved godt hvad der er rigtigt og forkert i denne sag, men du handler MOD bedre vidende.
Du er kommet ind i en ond spiral af tanker, som du skal bruge hjælp for at komme ud af.
Lige nu synes du sikkert at "hjælp" er dårligt, fordi det vil få dig til at spise normalt, og måske endda tage lidt vægt på, og det er "forkert" i dit hovede. Men du har flere gange indrømmet at det er dine tanker, der er forkerte, og at du gerne vil have et normalt forhold til mad. Derfor skal du tvinge dig selv til at søge den hjælp, du gerne vil have men på samme tid er bange for.
Det første skridt er som regel det sværeste. men jo længere du venter, jo sværere bliver det.

anoreksi,er en mental sygdom.Det er ikke normalt at sulte sig.