0tilføjet af

Tidens tegn

Den moderne kultur (Coca-cola kulturen som jeg kalder den) er den mest destruktive, afstumpede, uvidende og menneskefjendtlige kultur i den kendte verdenshistorie. Alligevel lærer alle børn at hylde den som kulminationen af al menneskelig viden og fremgang. De lærer, at fortidens mennesker blot var nogle primitive, gryntende huleboere. Intet kunne være længere fra sandheden. Som man kan læse i min tekst om den vediske version, var fortidens mennesker højt udviklede i videnskab og psykisk teknologi.
Moderne mennesker bliver indoktrineret med ideen om, at menneskeheden er blevet mere og mere klog og vidende, men sandheden er, at menneskeheden er blevet mere og mere uvidende og indskrænket om de vigtige spørgsmål i livet. Den moderne kultur er avanceret i
teknologi, men hvad angår at leve i samklang med naturen og hendes indbyggere og forstå sig selv og målet med livet, er det moderne menneske mere primitivt end nogensinde før. Og det er kun at forvente i den nuværende Kali-yuga - stridens og hykleriet tidsalder. Heldigvis er naturen i gang med at ryste denne skadelige kultur af sig.
Vi vil i nær fremtid opleve en voldsom øgning af krig, naturkatastrofer, dårligt vejr, sygdom, psykisk lidelse og anden elendighed. Og det er kun Krishnas navn, der kan redde en. I fremtiden vil folk takke Hare Krishna for at have fortalt folk sandheden og måske reddet verden. Det er forudsagt i Vedaerne, at der i denne mørkets tidsalder vil være en gylden periode på 10.000 år. En ny tidsalder af Gudsbevidsthed vil rejse sig fra ruinerne af den nuværende civilisation, der er i gang med at blive udryddet af naturen. Vi har
ikke set det værste endnu. Langt fra. Fra nu af bliver det kun værre og værre. Og det er ikke noget, man behøver at tage mit ord. Det vil blive smerteligt klart for enhver i den kommende tid.
Krishna siger:
Hvis du bliver bevidst om Mig, vil du gennem Min nåde overkomme alle de forhindringer, der er forbundet med betinget liv. Hvis du der i mod ikke arbejder i en sådan bevidsthed, men handler gennem det falske ego uden at lytte til Mig, vil du blive fortabt. (Bg 18.58)
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.