SuperDebat.dk > Politik & Samfund > Religion & Livssyn
16tilføjet af Jens P.
Til again,ftg ,jalmar og..
..alle andre bibelkyndige.
I bibelen tales der om at man skal: "gøre godt mod alle men ISÆR mod dem der har hjemme i samme tro".
Kan man efter jeres mening bruge det som en undskyldning for f.eks. kun at yde nødhjælp til dem man føler sig trosbeslægtet med, og så mere eller mindre blæse på de andre ?
Står det ikke i modsætning til budet om næstekærlighed ?
mvh JensP.
tilføjet af ftg
Bibelen modsiger aldrig sig selv.
Jehovas vidner ved hvad de skal gøre, fordi de kender Bibelen. Læs for eksempel beretningen om den barmhjertige samaritaner. Jehovas vidner hjælper direkte i stedet for at sætte en lap på en gammel klædning.
Med venlig hilsen, ftg.
tilføjet af Jens P.
tak..
.. for dit svar,-ftg, -
men beretningen om den barmhjærtige Samaritaner handler jo netop om at gøre godt med en man ikke er trosbeslægtet med. Ikke ?
Med hensyn til Vagttårnsselskabets nødhjælps-arbejde, - hvad er det præcis du mener I gør ?
mvh JensP.
tilføjet af sebl
Naturlig skelnen
Nej, jeg mener ikke det er en modsætning. I lignelsen om den barmhjertige samaritaner er det en helt fremmed der yder hjælp. Bagefter spørger Jesus, hvem der var den nødstedte mands næste?'
Det er en interessant måde at spørge på. Altså Jesus siger man skal hjælpe sin næste, og får spørgsmålet: "Hvem er så min næste?". Så man skulle synes han med historien ville forklare, hvem det var samaritaneren burde hjælpe - hvem var samaritanerens næste? Men sådan spørger Jesus ikke - han spørger hvem den nødstedtes næste var. Svaret var den barmhjertige samaritaner, som hjalp manden.
Hvem er ens næste? Den man kommer i kontakt med. Den man interagerer med. Og man interagerer jo med sin familie, folkene i sin kirke osv. Det udelukker naturligvis ikke hjælp til andre (herunder ikke-troende). Men det er naturligt at udstrække sin hjælp til dem man kender bedst og derefter se, hvad man kan hjælpe andre med.
Men ligger han der lige pludseligt - ham den nødstedte - ja, så er det kristne budskab, at nu skal man til at blive hans næste.....
Budskabet er sværere at håndtere i dag, hvor moderne kommunikation kan sætte os i nær forbindelse med mennesker på den anden side af kloden. Dermed strækkes behovet for hjælp jo også om på den anden side af kloden. Problemet er naturligvis, at lige pludseligt vælter det ind med potentielle "næster", og vi magter jo ikke at hjælpe dem alle.
Personligt har jeg valgt at støtte Unicefs arbejde med kontante midler, men jeg ved ikke om det er Columbusægget jeg har fundet. Jeg synes bare ikke jeg kan sidde problemerne overhørig og har et behov for at "gøre noget". Forøvrigt beretter Bibelen om, hvordan nogle af de kristne menigheder samlede ind for at hjælpe de fattige jødekristne i Jerusalem under en hungersnød:-)
tilføjet af Jens P
det vil sige..
.. at det måske mere handler om at have en afbalanceret holdning end om ordkløveri.
Jeg kan godt lide den vinkel du giver ved at sige at tingene har forandret sig siden Jesu tid.
Vi lever jo i en moderne tid hvor bibelens ord til tider godt kan virke en smule "fjern" fra vores allesammens dagligdag.
Du mener altså ikke at der er noget ukristen i at starte en lastbil-konvoj med nødhjælp til en nøje udvalgt gruppe der befinder sig i et større område, hvor mange andre lide også lider stor nød❓(for nu at stille sagen på spidsen)
mvh JensP.
tilføjet af Fluen
De frelser
den nødlidendes sjæl, så denne kan dø i fred og vente på opstandelsen fra graven- opstandelsen der efter JV´s mening kommer efter at alle vantro er døde.
tilføjet af ftg
Det var derfor jeg benyttede eksemplet.
Men det betyder ikke at vi ikke skal hjælpe vores egne. Vores egne er også vores medmennesker.
Hvad vi gør afhænger af behovet.
Venlig hilsen, ftg.
tilføjet af sebl
Nøje udvalgt gruppe...
Altså nu findes der jo mange former for hjælp. Hvis vi nu taler om overlevelseshjælp, så ville jeg da ikke bryde mig om, at min hjælp blev tildelt efter religiøse præferencer. Sådan har jeg nu heller ikke indtryk af, at UNICEF arbejder.
Gennem min kirke giver jeg derimod hjælp der er målrettet specielle grupper. Unge mennesker på kanten af samfundet eksempelvis. Og sådan vil det jo være, når man bevæger sig ned i konkrete projekter - de vil altid være målrettet konkrete projekter.
Et rent vand projekt i en landsby i Bangladesh hjlper ikke nabolandsbyen. Derfor kan det jo godt være en god ide, alligevel. Dem man hjælper får det jo bedre - også selvom nabolandsbyen måske synes de er blevet forfordelt.
Realiteten er vel, at der er meget mere nød end der er hjælp, så hjælpen vil altid være ujævnt fordelt (og sikkert også uretfærdigt fordelt). Men vi kan jo ikke gøre andet end vores bedste, vel?
Der hvor jeg mener de etiske dilemmaer bliver relevante er, hvis man begynder at forfordele efter uretfærdige principper. Hvis jeg eksempelvis kun vil hjælpe kristne i Bangladesh. Det mener jeg ikke er holdbart, da folk i Bangladesh ikke er min næste i højere grad end muslimer i Bangladesh. Jeg kender jo ikke nogen af dem, alligevel. Sat på spidsen kunne man jo forestille sig, at et muslimsk barn måtte dø af sult fordi min hjælp gik til barnets kristne men velnærede nabo, som blot ville have hjælp til at bygge en ny kirke. Den slags hjælp er ikke hjælp men en opfordring til borgerkrig.....
tilføjet af Jens P.
jeg..
er helt enig med dig i dine betragtninger.
Men har du noget bud på hvad meningen og betydningen var dengang da det blev skrevet ?
Selv er jeg af den overbevisning at eftersom de første kristne var mere eller mindre "fuldtids beskeftiget" med at forkynde om Kristus, så ville de mennesker som de kom i kontakt med automatisk være "omvendelses-emner", og derfor nogle som man brugte tid og energi på. Hvis der var en katastrofe i en eller anden fjern provins, kunne der jo gå flere år før man hørte om det, så derfor kan man ikke samenligne nødhjælp dengang og nu.
Man kan sige at forkyndelse og nødhjælp var en mere direkte affære end det er i dag.
mvh JensP.
tilføjet af ftg
Ris-kristne?
Man skal hjælpe fordi der er et behov, ikke fordi der er "omvendelses-emner". Sådanne metoder fører kun til
"ris-kristne", noget som Jehovas vidner undgår.
tilføjet af Jens P.
jammen..
.. er det ikke netop det I opnår, når i kun hjælper gennem jeres menigheder ??
mvh JensP.
tilføjet af ftg
Vor opgave er at forkynde den gode nyhed om Riget.
Ris-kristne er ikke kristne. De vil bare have en skål ris.
tilføjet af Jens P.
altså..
.. vil jeg tillade mig at konkludere: forkyndelse og nødhjælp bør holdes hver for sig !
Sande kristne kan derfor med fordel give nødhjælp
gennem neutrale organisationer, som ikke har lumske bagtanker.
mvh JensP.
tilføjet af jalmar
Jens P. jeg er egentlig enig .......................
................med again, men ´vi støtter generelt "raslebøsserne" når de kommer, med få undtagelser, dernæst støtter vi "SOS"-Børnebyerne og "Læger uden Grænser" generelt!
Begge disse to, har et forholdsvis skrabet Administrations-Budget, det er bl.a. det og så selvfølgelig Sagen vi giver efter.
Med venlig hilsen
jalmar
tilføjet af jalmar
ftg jeg finder JV's "Humanitære hjælp".......................
.............er en Hån, da den kun gives i forventning om bl.a. flere medlemmer til Jeres Økonomiske Cirkus, altså direkte hjælp til Jer selv!
Om folk dør rager jer en Høstblomst, bare de har nået at læse jeres hjemmelavede bibel først!
Det er Usselt og en Hån!