Topøkonom - Sænk topskatten

Når de konservative ikke kun vil have en efterlønsreform, men også lavere topskat er det den helt rette vej for dansk økonomi.
Så klart og tydeligt, siger cheføkonom Steen Bocian fra Danske Bank i et interview i Berlinske Tidende.
En afskaffelse af efterlønnen vil øge arbejdsudbuddet, men ikke den privatøkonomiske vækst, så derfor giver det god ræson at sænke skatten på arbejde, og dermed topskatten.
Lavere topskat, giver dertil højere produktivitet og mere vækst i samfundet, så begge redskaber er med til at styrke dansk økonomi.
En styrkelse, som Danmark om noget trænger til.
http://www.berlingske.dk/politik/oekonom-lene-espersen-er-paa-rette-vej

Jeg går stadig ind for flad skat uden fradrag ligemeget om min indbetaling så skal stige. Grunden er så længe at der er skattetrin og fradrag, er 1% mere brutto ikke lig 1% netto. Dermed skaber det incitament for et uforhold imellem krævede lønstigninger og inflation som efterlader 2 muligheder: folk må finde sig med at blive fattigere og fattigere med renters rente, virksomheder må finde sig i at lønomkostninger stiger med accelererende rate grundet renters rente. eller en kombination af de 2 hvor det går ud over begge parter.
Det sagt, hellere topskat og samfundsruin end en fremtid uden velfærdsrettigheder og miljøhensyn! (Velfærdsrettigheder forsvinder nok med ruinen, men det tager vi til den tid)

Så de er blandt dem, der har størst glæde af at sænke topskatten. Så deres mening overrasker ikke.

Steen Bocian er cheføkonom i Danske Bank. Hans job er ganske enkelt at skaffe omsætning i banken og derved øget indtjening til aktionærerne.
Han har en soleklar interesse i at de opsparede efterlønskroner bliver sat i omløb.

Hvis de havde valget mellem 0% i fradrag og en fast skattesats, og
kun personfradrag for indtægter under 200.000 kr. Eller bevare det
nuværende system.

Staten har brugt alt og mere til, så
de skal låne til efterlønnen.

Det lyder fornuftigt.
Så lad os få en lønstigning financieret ved lavere skat.
Et sjovt lille regnestykke der ikke er helt gennemtænkt men:
en privat ansat skal have en lønstigning på 100 kr. men hvad koster de 100 kr. ejeren og hvor meget får den ansatte egentligt?
min. koster det ejeren 100 kr. + 8% i pensionstillæg + 12% i feriepenge + det løse atp mv
dvs det koster ejeren min. 120 kr at give medarbejderen 100 kr. hvoraf medarbejderen skal betale ca. 50 til staten.
De 120 kr. skal ejeren hive ind gennem prisforhøjelse af den vare han sælger, altså varen bliver dyrere for dig, husk på at en dyrere vare giver flere indtægter for staten gennem øgede afgifter, der jo er % vise.
Så ville det ikke batte mere i lønningsposen hvis du fik en lavere skat?
Varene ville ikke stige.
du får mere i løn.
arbejdsgiveren reducerer lønudgiften og øger derved sin indtjening
en ren vind - vind, for alle undtagen samfundet.

Reglerne er trods ens for alle. Hvordan de så end er.
"Kun personfradrag for indtægter under 200.000 kr.". Det ville give et gevaldigt hop, når indtægten passerede netop den grænse. Det dur ikke, og vil næppe nogen sinde blive indført.
Nul procent fradrag. Det ville lette gevaldigt meget i ligningsadministrationen. Færre lønninger til skattefolk. Men det ville ødelægge fleksibiliteten, og derved skabe større ubalance mellem rig og fattig. Samt ødelægge enhver mulighed for politikerne til at styre landet væk fra en given retning.

Du kan til enhver tid standse dine betalinger til efterløn og få dem, du har indbetalt, sat oveni din pensionsordning du har i banken, f.eks. Danica Pension.
Allerede dengang Anker Jørgensen var med til at indføre efterlønsordningen var den underfinancieret, men efterfølgende har det været dyrt rent politisk at bringe den på banen,
Jeg personligt mener at jeg har indbetalt 60000 til efterløn, hvis jeg fortsætter har jeg måske indbetalt 70 - 80000 når jeg går på efterløn, det er ikke engang et år på understøttelse, hvor kommer resten af pengene fra incl. bonus?
det påstås at efterlønnen vil koste samfundet 16 milliarder, hvert år, det er ikke helt sandt, om fem år skal den store årgang fra 1950 erne på efterløn, så vil tallet vokse men der vil være langt færre at betale.

hvad du forstår ved begrebet: "Flad skat".
Du sammenholder to forskellige situation overfor hinanden. I den ene er der tale om en løhforhøjelse. I den anden betaler arbejdsgiveren mindre i løn. Pærer og æbler.

... man kan se statens indtægter og udgifter? Det burde vel ikke være så svært at lave?

F.eks, til a-kasse, eller kørsel. Det er nettoindkomsten der skal beskattes og ikke brutto.

Men det siger i den grad alt om dig.

Det var allerede i 90'erne klart, at den ordning ikke holdt.
Husker du Nyrup og hans efterlønsvebis, der viste sig ikke at være en bønne værd ?

De rige skulle til at betale skat af deres indkomst. Hvilke
en del ikke gør, fordi de netop udnytter fradragene optimalt.

verden.
Topskatten ned,
arbejdstiden op,
lønner ned,
så skal I se fremgang i det danske samfund!
M.v.h.
Charlee

vil være en drøm f0or de konservative, vil nemlig gøre det muligt at kunne financiere
yderligere skattelettelser, som først og fremmest vil gavne de rigeste her i landet.

hvis man sætter topskatten ned og de højstlønnede og de rigeste skattepligtige her i landet skal beholde meget mere, skal de så ikke også have bedre fradrag ved køb af varer og forbrugsgoder fra udlandet❓
?skattelovgivningen på folkeskolens pensum ?

Men måske var dit indlæg ment som en joke?

En der er ansat til at passe en banks interesser, er kun interesseret i banken.
At øge udbudet af lønmodtagere i en periode med arbejdsløshed, er ikke for klogt, men det er jo hellere ikke "topøkonomer".
At fjerne topskatten, giver samfundet lavere provenu, men ikke de rige. Samfundet består af mange mennesker, der ikke er rige.
Enig i at Danmark bør styrkes, men det gøres ved at hæve topskat, og sætte aktiviteter i gang.