Troede at der stod 2 venner bag mig

.. og hvad gør det når de ikke engang kan svare når man har brug for dem?
Inden for denne uge er det sket 2 gange, ved 2 forskellige personer. Mindre frustreret bliver man ikke af det.
Den ene tager ikke sin telefon, selvom man ved han har den på sig, og det er så vidt ikke noget nyt.. Men tro mig, der går et stykke tid før vi skal lave noget sammen igen.
Den anden, spørger om man vil med til en sammenkomst med nogen andre.. Men når man så vil svare, er der hverken svar eller noget andet i den anden ende. Hvis man får kolde fødder, så tænk dog på det før du spørger for f*nden da....
Forfærdelsen ved det hele er, at det er de eneste 2 "kammerater" jeg har.. ser af og til, går i byen med, rejser med osv.. Men hvad skal man stille op når man bliver såret dag efter dag.. Så er de sq ikke venner.
Tror mennesker virkeligt at de gang på gang, kan slippe af med at ignorere ens opkald (derefter slukket), sms osv. og bagefter komme med en hvid løgn om at man ikke lige så det, eller telefonen lå derhjemme i 2 dage.. Sms'er forsvinder sq ikke, og for det andet var det en af jer der ville ha' mig med til noget, men hvad gør det når i ikke vil modtage svaret på at man gerne vil.
De har forladt min eneste gruppe af "venner" og de er selv udenom det.. De kan bare lære at behandle deres venner ordentligt istedet for.
Måske har de mange andre de kan gå til, men det har jeg sq ikke. Men næhhh... nej den værdighed vil de heller ikke ha'.
Ydmygelsen har åbentbart ingen grænser...
Jeg tager med dem i byen, i biffen, på strøget når de mangler en. Men er det gengældt.. nej vel.
Det er hårdt det hele til tider, men nu klarer jeg mig selv.. Hvor længe det holder ved jeg ikke, men man bliver nødt til det.
Hvor ser jeg dog frem til ferierne helt alene, uden at lave noget som helst. Sidde for mig selv i min lejlighed og trille fingre, det er ihhh åhh så hyggeligt. *ironi*
Selv denne ferie er jeg ved at få nok af, godt nok er der familien man lige er lidt til med, men så heller ikke andet.
Nytår bliver højst sandsynligt fejret alene.. sådan er det nu engang til at overleve. Når man tænker på de tomme weekender, ferier osv.. Det bliver sq ensomt..

Nogen råd? ja jeg kan gå i byen, men alene? nej så er man den sære type.

Kom dog videre man!!!!! De gider dig jo åbenbart ikke, glem dem og få dig nogle rigtige venner!

Ja ved at svaret er mega irriterende og at man føler at det er komplet umuligt, har selv 2 venner som jeg ser regelmæssigt.
1 Min eks svigerinde (mest når vi hver især mangler 1 til biffen)
2 en skole kammerat som jeg ikke har set i 3/4 måneder men hun har haft kyssesyge så ok, hun er træt.
Burde måske også selv tage mig lidt af mit eget råd.
Men hvordan f**** finder man nye venner når man ikke vil tage afsted alene?
irriterene svar ikke?

Inden for denne uge - ja tak. Har det været jul? De fleste hæger om deres familie i julen og forventer vel, at andre gør det samme. Er du ikke lidt krævende og temmelig selvhøjtidelig?

af mangel på bedre, og fordi du ikke selv kan skaffe dig nogle nye.
Hvor værdsatte tror du, det får dem til at føle sig?

Måske er du for krævende ..❓.. mennesker er forskellige og nogle har mere brug for social samværd end andre. Jeg er ikke så social og melder tit fra ... ikke fordi jeg ikke kan lide mine venner men fordi jeg godt kan lide/har brug for at være alene mere end være sammen med andre.
Nye venner kan du få i en klub(sport, musik eller lign.) eller forening. Det skulle ikke være et problem hvis du er åben for det ... du kan også få gennem dit arbejde/skole eller Internettet .. der er en mulighed for alle ... det gælder bare om at finde den.
held og lykke

.. problemet er jo netop at de ikke melder fra, de svarer simpelthen ikke.
Der er en der nævner julen, nu er det ikke lige i den sammenhæng jeg er kommet frem med det her i. Og flere af jer ser mig som problemet? for det første at de ikke svare, kan da ikke være min skyld! at de kun ringer til mig, når jeg lige kan bruges som vedhæng i byen, kan da heller ikke være mit problem, når det ikke er gensidigt fra deres side, altså de svarer ikke når jeg vil noget.. de kan ikke engang sige nej.
Nu synes jeg også at det var lidt arrogant af visse debatører herinde, at sige at DE ikke kunne bruge mig til noget. Hvad er det for et menneskesyn??

fik jeg ikke helt skrevet det ... men jeg er ikke god til at sige at jeg ikke gider for det vil måske blive opfattet som om jeg ikke gider dem hvilket ikke er sandt. Derfor finder jeg nogle gange på en lille hvid løgn (skal noget andet f.eks.).
Mht. det du siger om at de ikke gider svare syntes jeg er også er latterligt ... og de er sku nogle lort venner hvis de slukker telefonen og ignorere dig. Du må ud og finde nogle andre ... de er ikke værd at spilde tid på.
held og lykke

hvis du er interesseret så kan vi snakke over msn??

Det er sgu rigtigt... du hænger for meget op af de 2... du skal jo tænke på at de nok også har andre at tage sig af. Og hvis de så er sammen med dig hele tiden og pludselig bryder en aftale gør det mega ondt, for så føler du at de ikke vil være sammen med dig. Grunden til at de ikke svarer eller "ser" den sms du sendte, i stedet for at konfrontere dig med det, kan skyldes at de trods alt jo er dine venner og derfor ikke vil såre díne følelser og derfor finder en eller anden lam undskyldning. De skulle sikkert et eller andet med nogle andre. Du skal huske at det hele ikke kun skal handle om dig, dig og dig. Dine venner skal også have tid til deres venner. At hænge op af den samme person hele tiden ender næsten altid i problemer eller i kedsomhed (SKREV NÆSTEN ALTID).
Du skal give dem lidt tid - en pause. Dermed forbliver jeres venskab "spændende", ment på den måde at I ikke bliver trætte af hinanden.
Håber da at det hjalp lidt på det.