Jeg benytter mig af simpel sult, sammen med at jeg træner lidt.
Jeg træner ikke voldsomt, men løber et par kilometer, eller laver en anden tilsvarende fysisk udfoldelse, hver dag. Man kan også skure gulv, flække brænde, eller finde på noget andet, bare det er fysisk krævende.
Jeg tror, at det vigtigste er, at man kommer op på et niveau, så man bliver gennemvarm og får svedt ordentligt igennem. På den måde tvinger man kroppen til at forbrænde, og så skal den jo helst forbrænde lidt mere energi end det man indtager.
Hvis man bare sidder på en skrivebordstol hele dagen, og fiser hjem foran fjerneren, hvor man sidder og har ondt af sig selv og er suuuuuuulten hele tiden, så dur det ikke.
Kroppen finder ud af, at den skal suge mere næring ud af det den allerede får, så er man både sulten, og bliver mere fed, når man opgiver kuren fordi den ikke virker.
Så aktivitet, skal der til. Hver dag.
Sult, kickstarter jeg ved at sulte mig hårdt fra starten.
Jeg starter med, slet ikke at spise noget i mindst et par døgn. Drikker kun vand, og selv vand drikker jeg så lidt af som muligt. Jeg holder kun lige den hovedpine på afstand, som jeg helt sikkert får.
Når der er gået et par døgn, har jeg vænnet mig til at være sulten.
Faktisk er det et trix jeg har taget fra en uddannelse, hvor man skal overleve i en redningsflåde, på meget små mængder føde og vand.
Det virker, efter et døgn overgår sulten til en acceptabel tilstand.
Det jeg lærte var, at når maven og systemet er helt tømt, falder aktiviteten tilsvarende af de stoffer der produceres til at opløse maden i mave og tarm. Derfor forsvinder den "bidende" sult, efter et stykke tid. Bagefter, er sult ikke noget problem, men en ok tilstand.
Efter et par døgn, spiser jeg kun det som jeg teoretisk har brug for, absolut ikke mere, helst lidt mindre.
Hvor meget man skal spise, er noget man må finde ud af. Det afhænger bla. af kropsbygning. Prøv evt. at spørge din læge hvad du bør veje, og brug det som rettesnor.
Jeg kommer aldrig ned på en vægt der svarer til det jeg kan beregne som BMI. Så hvordan man er kommet frem til at det skulle være en ideel beregning, det ved jeg ikke. Jeg bliver alvorligt syg, når jeg når ned i nærheden af mit såkaldte ideal-BMI.
Hvert eneste måltid, forbereder jeg grundigt, og derfor bliver hvert eneste måltid en nydelse. Jeg har opdaget, at hvis jeg sluger nogen hele, men små, fed hvidløg, så føler jeg mig mæt i lang tid, selv om de ikke kan fylde meget i maven. Om det virker for andre, ved jeg ikke.
Jeg oplever, at jeg taber nogen kilo meget hurtigt. Så kommer der en lang periode, hvor jeg kun taber ganske lidt. Det er det jeg taber i den lange periode, der virkelig holder.
Jeg har oplevet, at sulten forsvinder helt, efterhånden som jeg kommer længere ind i slankekuren.
Forsøger jeg at presse mere ud af kuren, kan jeg ikke lave samme trix igen, og finde en ny grænse for min sult. Jeg får rigtige migræne anfald, og begynder at gå fuldstændig kold flere gange om dagen, hvad der ødelægger min diæt, for så er der kun en marsbar, eller noget andet sukkerholdigt, der løsner op.
Jeg får samme dårlige oplevelse, når min vægt kommer ned på mit ideal-BMI, så jeg holder mig lidt over.
Mine slankekure kører sjældent mere end 3 - 6 måneder, men jeg kan holde vægten så længe jeg vil. Jeg nyder virkeligt god mad og det er hvad jeg bliver for tung af.
Håber det gav lidt gode ide'er.
Held og lykke med det.
http://dk-10007.direct-mail.me