Tør jeg prøve at forføre min kone?

Jeg er i et dilemma. Efter snart 20 års ægteskab med min kone har jeg mange afvisninger og skuffelser i bagagen fra forsøg på at forføre min kone. Jeg har haft et meget større behov for sex eller bare intimitet og nærhed end hun har.
Jeg føler mig ikke elsket og har nu sagt det til hende. Jeg har opgivet at prøve at tage initiativ til sex og det sker nu kun på hendes initiativ (2-3 gange om måneden - ca. som før faktisk). Hun påstår at hun elsker mig og gerne vil have at jeg "kommer lidt ud af busken". Hun siger at hun er ganske godt tilfreds med vores parforhold. Men jeg synes der er for meget "venskab" over det, og jeg tror det mest er trygheden, familien, børnene, huset osv. hun sætter pris på, som det er blevet sagt om kvinder i tidligere tråde.
Jeg elsker hende stadig og ville gerne gøre mit til at skabe noget mere passion, men her er mit problem: Hvis jeg prøver at lægge op til sex med lidt hygge, massage osv. og hun så afviser endnu en gang, så tror jeg at jeg er færdig, og at vores forhold må slutte. På den anden side, hvis det lykkes at forføre hende, så vil jeg ikke kunne vide om hun bare går med for at please mig og derved redde vores forhold. Det ligner en lose-lose situation, og derfor tør jeg ikke komme ud af busken. Hvad gør jeg?

Jeg har det NØJAGTIGT ligesom dig, du rammer simpelthen bulls eye for hvad der rumsterer hos mig. Så jeg er mindst lige så spændt på svar.
Mit forhold er så kun 5 år gammelt og det synes jeg er lige lovligt tidligt "at gå i stå" mht. det sexuelle [:*(]

Kvinder vil have kærlighed, nærhed osv. for at få lyst til sex, og mænd vil have sex for at få lyst til at give kærlighed, nærhed.
Så nu skal du ikke bare troppe op inde i soveværelse og råbe "JEG VIL HA SEX NU!" 😉 Men du skal skabe en stemning, som indebærer lidt romantik, kærlighed, en god snak, og masser af grin og god stemning. Rødvin plejer nu også være en sikker vinder..Så kan jeg LOVE dig for du får sex! 🙂
Prøv at inviter hende ud til en god middag, gør nogle anderledes ting end du plejer med hende, tror også i trænger til at se hinanden fra "andre vinkler" og få nogle nye fælles input.. Du kan jo evt slutte middagen af med overraskelsen om du har lejet et hotelværelse, og evt. smide nogle blomster på sengen.
Pointen er at hun trænger nok til at føle sig elsket som den kvinde hun er, og ikke bare et stykke kød som du KUN interesseret i sex med.
Du skal også huske man ikke kan ændre det hele fra den ene dag til den anden, men det kræver hårdt arbejde, tålmodighed og nok også et par nej´er, men du skal da ikke give op, men du skal heller ikke altid tage et nej for et nej, mange kvinder kan godt lide at blive taget! 🙂
Men til at starte med så må du skabe en god atmosfære, og evt. hæle lidt vin på hende, så skal det sgu nok hjælpe lidt på det, også skal der nok komme liv i tingene igen, når i altså lige er kommet godt i gang. [s]

Hej
når sex går i stå er det som regl frodi gnisten ik er der mere.. man kan godt elske uden at være forelsket

Nu ved jeg godt, at det ikke var mig, der spurgte først, men alligevel vil jeg svare
Rødvin går ikke, det slår hun ud i hele hovedet over. Desværre. For jeg har en stor passion for franske og italienske rødvine.
Hun får masser af nærhed af mig, nusser, snakker og giver ofte massage, sørger for at rammerne er iorden, rent hjem osv. Og det med blomster bliver hun også glad for. Ingen tvivl om, at hun elsker mig.
Men det er ligesom om at nærhed og smalltalk fylder hendes tilfredshedsbehov op?

i en periode, hvor du ikke lægger op til sex, men gør alt de rare som du snakker om.
Din kone ved nemlig, at når du giver massage og andet, så forventer du også samleje, så derfor opnår du afvisningen inden du er nået til sex.
Og skulle hun tænde og lægge op til sex, så prøv om du kan afstå fra det, så det ikke kun er, når hun har lyst. Dette i en periode indtil i begge finder harmonien.
Jo mere du presser med sex, jo længere skubber du hende væk.
Og så er der den ting også at mange mænd forbinder sex med at blive elsket. Så det skaber forvirring, når din kone siger hun elsker dig, men ikke har lyst til sex.
Du skriver intet om jeres hverdag om den er travl, og der er mange ting som skal ordnes omkring børn og job og fritid.
Så mit råd er prøv at brug berøringen men uden at forvente sex i en periode, så din kone kan se, at i bare kan være der for hinanden og røre hinanden uden det absolut skal føre til sex. Dette er også en måde at vise og få kærligheden bekræftet.

med at du skal komme ud af busken. Arbejder du meget i haven?? Den forstod jeg ikke. Man kan heller ikke læse jeres alder. Jeg lever i et forhold med en aldersforskel. Vi dyrker pt slet ikke sex, men har det ok med det. Har læst en undersøgelse som viser at sex er lidt mere opreklameret end virkeligheden viser.

Hvem plejer tage initiativet hos jer?
Altså når du er så god til nærhed, massage, blomster etc. så er det i hvert fald ikke fordi i er kommet for langt fra hinanden, men det kunne da tyde på i måske bare er kommet ind i en "ond" cirkel.
Har i talt om det? Har i forskellige behov? Er det blevet for meget "hverdag"?
Det kan jo være hun synes det er HELT fint som det er, og det kun er dig som har et problem. Men hvis man er kommet ind i en ond cirkel, hvor der er dårlig stemning omkring sexlivet, og begge 2 ved det er et problem, så har man bedre muligheder for at bryde den stemning, og finde tilbage til hinanden igen.

at binde hende medens hun sover, og så bare tage hende, tage alt det sex som du har manglet. Hun kan ikke gøre en skid og måske bliver hun helt vild og vil have du dominerer på denne måde, alternativt anmelder hun dig for overfald, og så er det jo alligevel slut. God fornøjelse, ud og hent slæbetovet i garagen, dit vilddyr.

Sexlivet i sig selv er nu ikke et problem. Når vi endelig har sex de 1-2 gange om måneden, så har vi rent faktisk skøn sex!
Ligesom trådstarter, så tør jeg snart ikke give den hele armen med at forsøge at tænde hende - hvis det resulterer i endu en afvisning, så kan jeg simpelthen ikke mere. Og det er jo egentlig synd, når vi elsker hinanden.

Så må du jo bare insistere! Hvis i virkelig elsker hinanden, så har hun også lyst til DIG, det virker bare som om i har et initiativ problem, og måske så vil hun bare have du tager styringen?
Du skal ikke være bange for et nej, det skal der jo også være plads til, men hvis du viser hende, at du er fuldstændig ligeglad med om hun siger nej eller ej, så tror jeg du får en bedre "hitrate" hvis man kan sige det sådan.
AF med tøjet frøken, jeg har lyst til dig NU!!!! (Den er ikke nemt at sige nej til) og i øvrigt kan kvinder jo godt lide at vi viser vi har LYST!
Det nytter sgu ikke noget at overlade HELE initiativet til kvinderne, fordi man er bange for et nej, så er det jo klart det ikke går godt.

Det skal prøves - hvo ingen prøver, ingen vinder :-)

...jeg var i samme situation de sidste 10 år af mit ægteskab ind til 2003. Så sluttede det endelig, og så fandt jeg en kvinde der gad, og dem er der faktisk mange af derude. Nu står den på mig, bare hun sender en SMS, og vi har svært ved at være sammen med tøj på ret lang tid af gangen...
Det sure ægteskab du er buret inde i er spild af godt liv, og det er din pligt at komme ud af det i en fart. Dovne kvinder der ikke vil noget, og som oven i købet er dumme at leve sammen med er virkelig spild af tid!

Hej Mens vi venter (dejligt med en lidelsesfælle) og Elway
Jeg har også prøvet det med at skabe rammerne med hygge og snak osv., også uden at det var med en målsætning om sex. Men min kone kan godt lide at have styr på alting, så det er ikke altid nemt at få hende "gearet ned". Men enig i at rødvin her er godt. Jeg ville bare hellere at hun gjorde det af ren lyst frem for på "doping".
Så er der den med at kræve sex: Så er det nu skat! Jeg vil bare have dig! Det var heller ikke det store hit. Hun sagde åbenlyst at det overhovedet ikke tændte hende og hun syntes det var mærkeligt.

Jeg kan så udemærket følge din kone. Har prøvet at sige det samme til min mand. Men- forførelse er altså ikke kun at lægge op til sex. Personligt savner jeg nok "opmærksomhed" i hverdagen. Har prøvet at fortælle ham, at en sød SMS eller mail i løbet af en arbejdsdag kan gøre underværker. Eller - en lille fræk SMS som appetizer, selvom I ikke er i nærheden af hinanden.
Eller- en middagsinvitation midt i arbejdsugen hvis det kan lade sig gøre.
Forførelse er fra kvinders side (eller min i hvert fald) andet end sex. Det er også et ønske om at føle sig attrået.
Prøv at skrive til hende at hun er dejlig og hvorfor du elsker hende. Osv. i den dur.
Held og lykke

Jeg har faktisk tænkt på at sige at nu har vi ikke sex i en måned. Dels for at det ikke altid er hende der skal bestemme om vi skal (eller rettere at vi ikke skal), og dels for som du siger at give hende et pusterum, hvor hun ved at jeg ikke har nogen bagtanker når med massage, hygge, blomster osv. Jeg frygter bare hun vil flippe helt ud og forsøge at tale mig fra det, og blive sur og fornærmet hvis jeg fastholder. På den anden side har jeg jo ikke så meget at tabe.
Jo, travl hverdag, travle job, tre børn. Men hvis det bare bliver en institution der skal køre med far mor og børn og job, så gider jeg ikke. Der må være plads til intimiteten uden at vi skal på weekendophold og hotel tre gange om ugen :-)

Med "ud af busken" mener hun begynde at tage mere initiativ til intimitet og sex igen. Det lyder jo meget let, men som sagt i starten er det svært for mig pga. manglende tillid til at hun rent faktisk vil mere med mig en venskab og forældre-roller, + det minimum af sex der skal til for holde mig gående.
Måske er hun lidt som jer som tilsyneladende fint kan undvære sex. Men jeg kan ikke. Jeg synes vi har dejlig sex når det endelig sker, og jeg er også ret sikker på hun nyder det. Jeg forstår så bare ikke hvorfor hun ikke vil have mere af noget godt! Jeg har prøvet at snakke med hende om hun har lyst til at gøre det på andre/nye måder for at hun skulle få mere lyst, men det har hun ikke.
Alder: Jeg er 38, hun er 42

Som kvinde vil jeg sige, at for mig virker det som et teaterstykke og ikke som en forførelse. Forførelsen virker alt for planlagt og "alt-andet-end-impulsivt" end jeg vil have dig kone, bare-fordi-jeg elsker-dig-stil, men for fanden hold op med spørge som en anden lille dreng, men som en voksen mand der vil have sin kvinde, fordi han elsker hende med et sødt frækt smil på læben.
Det er svært at rådgive om sex og kærlighed kan du læse for vi har alle nogle forskellige grænser og behov. Skabe en stemning er sku for forpligtigende og anmasende efter min mening. Føler man sig elsket, fordi der kommer god mad og vin på borden, ja åbenbart nogle gør, men jeg spiser f.eks. også god mad og drikker god vin med mine veninder, masser af grin og god stemning. Det får mig altså ikke til at springe i lag med dem jeg spiser og drikker med, men ham som viser han elsker mig og vil have mig, han får mig, hvis jeg altså elsker igen 😉Indtil videre går det meget godt med ikke at skulle bruge skuespillet og teaterverden for at få sex. Nogle gange tager det 15. min og nogle gange tager det dejlig lang tid, men det handler også om overskud og lyst.
Hvad tænder din kone bliver du nødt til at finde ud af, så du skal tale med dine kvinde om dine tanker. En ting som virker på mig hver gang min mand spørger, det er en omgang massage først, så kaster jeg tøjet af og ligger parat på rekordtid 🙂
Jeg er ikke til opstyltede ting, men til den ægte varer, som du kan læse.
Gift kvinde på 21 år

Dejligt at høre fra en kvinde "på den anden side af bordet". Jeg har i mange år sendt mange søde sms´er og e-mails, og har i så høj grad bekræftet at hun er dejlig med daglige knus og kys og "du er lækker!" osv., så hun faktisk har indrømmet at det næsten var for meget.
Men måske er der noget i den der med at skrive HVORFOR hun er dejlig og jeg elsker hende, som du foreslår.
Men ærlig talt, tror jeg bare hun mest har brug for tryghed, ømhed, ligge i ske osv., og så sex et par gange om måneden når hormon-tallet giver hende en rent biologisk betinget lyst. [:|]

Folk er normalt kun forelsket i 6 måneder, så
det er liderlighed der styrer behovet for sex.
Men manden blive nød til at tage et initiativ, og
holde om med at spørge. For kvinder tænder på
at mænd tager dem, og de skal nok selv sige fra.
Hvis de ikke har lyst en gang i mellem.

Mit samliv var som dit er nu; mange afvisninger men ingen forklaring.
Blev for børnenes skyld med et aftrappet sexliv til en gang i kvartalet.
Gider ikke mere at forsøge at forføre fruen mere, men er gået over til købesex.
Ikke noget jeg praler af, men det giver lidt indre ro for en tid.
Ifølge pigerne er deres kunder for det meste mænd i faste forhold - hvorfor mon?
Du elsker hende endnu, men det ændrer sig til et bror/søsterforhold, uden det normale sexliv.

Jeg synes du skal prøve at tage din kone ud at opleve noget.
I skal dyrke hinanden ud af huset, tage hende i biografen, på museum, på en kanotur, eller hvad I nu er til.
Tænkt lidt på hvad I lavede sammen der I var nyforelskede og før børnene kom.
Giv jer tid til at dyrke hinanden på en anden måde, væk fra børnene og de huslige pligter.
Invitere hende på en weekendtur til Berlin, London, Odense eller Malmø, et eller andet der får jer i nye omgivelser.
I kunne betale en babysitter og så dyrke noget sport sammen 1 gang om ugen.
Det lyder på mig, som om jeres hverdag er blevet for meget rutine. Så glemmer man at pleje hinanden, og vise interesse for hinanden. Det er vigtigt at I kommer tæt på hinanden på andre områder end alt det praktiske.
Det at tage ud og opleve noget sammen, giver et tættere forhold. Så kommer intimiteten også til at blomstre helt af sig selv.[l]

Jeg elsker hende stadig og ville gerne gøre mit til at skabe noget mere passion, men her er mit problem: Hvis jeg prøver at lægge op til sex med lidt hygge, massage osv. og hun så afviser endnu en gang, så tror jeg at jeg er færdig, og at vores forhold må slutte.
citat slut
Hun skal nok finde en anden alligevel at elske, når du ikke kan tage hende, som hun nu er. Det under jeg hende.
citat
Jeg føler mig ikke elsket og har nu sagt det til hende. Jeg har opgivet at prøve at tage initiativ til sex og det sker nu kun på hendes initiativ (2-3 gange om måneden - ca. som før faktisk).
citat slut
Det skal nok også give et "godt" resultat. Hvorfor gør du sådan. Naturligvis elsker hun dig, men hvor længe kan hun holde det ud.
Ja, jeg ser lidt anderledes på det.

så sandt, som det er sagt.
Der er ikke noget mere irriterende end mænd, der bare tænker på sex. Der skal være forspil. Med det tænker jeg på en buket blomster, et smil, en kærlig bemærkning uden straks at ville have sex, som tak.

Denne bemærkning forstår jeg dog ikke:
citat
Og skulle hun tænde og lægge op til sex, så prøv om du kan afstå fra det, så det ikke kun er, når hun har lyst. Dette i en periode indtil i begge finder harmonien.
slut
Hvorfor dog det. Det kan da ikke være positivt.

Nu deles I vel om arbejdet. Da jeg havde to små børn gad jeg heller ikke for jeg skulle lave det hele. Skønt min mand var stor og stærk og jeg et lille menneske.

for som du skriver om dine kone, lyder godt ;o) Du stadig værdsætter og respekterer hende, og jeg er sikker på, at hun også elsker dig.
Så giv nu ikke op. Det er klart, at efter 20 års samliv, så er lysten minimeret.
Men den kan altså genskabes.
1) Tal med hende, fortæl hende, at du seriøst mener, at lidenskaben skal genskabes...ellers - det er okay at udsende et trusels-varsel.
2) Prøv at spørge hende om, hvordan hun vil kunne tænke sig for at genoplive sexlivet...fræk sex, mere romantik, mere nærvær osv???
Uanset synes jeg at massage helt sikkert må tænde. Start med fodmassage.
(privat tænder jeg på lår og balle-massage, fordi det er der jeg er mest øm).
Al held og lykke til jer begge.
(ps. drop købe-damerne - så ender det da først galt)

Men så er det jo dig, der ikke gider. Jeg tænkte nok, der lå mere begravet.
Sådan noget pjat med om hun vil dig, det vil hun jo. Du er vist lidt for sart.

Jo, vi er fælles om husholdningen. Min kone laver mest mad og køber ind, fordi jeg har et par timers transport mere end hende hver dag. Men jeg gør rent, henter børn, lægger vasketøj sammen osv., så jeg synes vi deles selv om det - indrømmet - aldrig er nok i hendes optik. Men bare lige for at sætte det i perspektiv: Jeg spurgte engang om hun gik med nogle hemmelige drømme. Hun svarede at hun somme tider drømte om at komme hjem og så jeg havde gjort hele huset rent! Hmmm.

Indrømmet, man blive lidt sart efte 18 år hvor har fået afvist sine tilnærmelser 4 ud af 5 gange. Fx efter en god gang massage (til hende, selvfølgelig - hun tilbyder aldrig), så siger hun. "Nå der er noget vasketøj at lægge sammen".

Det lyder som noget der kan bruges til en "Kick-start", men det er jo begrænset hvor mange weekendture man tage på hver uge, så der må være en måde at finde et samliv på uden at man(d) skal stå på hovedet for at få det til at fungere

Jeg har taget hende som hun er i 18 år i håb om at det blev bedre. Jeg har praktisk taget stået for ALT hvad der hedder initiativ til ikke bare sex, men osse små kærtegn kys knus osv i løbet af dagen. Jeg er brugt op af mange på gengældelse.
Hvorfor skulle hun finde en anden at elske? Hun har jo fået det omtrent som hun vil have det?

Jeg både elsker og respekterer hende. Ville bare gerne mærke lidt tydeligere tegn på at hun elsker mig. Og nej, hverken købedamer eller utroskab bliver aktuelt. Hvis det bliver aktuelt vil jeg skilles på en ordentlig måde, så vi kan få det til at fungere med vores tre børn så det går mindst muligt ud over dem.

Hvorvidt 2-3 gange om måneden er for sjældent, er jo svært at sætte en objektiv standard for. Det er jo tilsyneladende passende for din kone.
Behov er forskellige, og det er ikke altid at man kan speede et behov op, som allerede er der. Det ville være noget andet, hvis hun helt havde mistet lysten. Så kunne du måske "trykke på nogle andre knapper". Men hun HAR lyst, og hun KAN nyde. Bare ikke nok i forhold til DINE ønsker.
Det fremgår ikke klart hvorvidt det altid har været sådan, eller om "problemet" først er opstået for nylig. Der er nemlig en kæmpe forskel, synes jeg.
Hvis hendes nedsatte lyst er en ny situation, så vil jeg hjertens gerne give dig en masse tips. Men hvis hun altid har haft det sådan, og du således har "holdt det ud" i nu tyve år, så gider jeg altså ikke, for helt ærligt, så ER hun nok bare ikke særligt sex-fokuseret, og så burde du nok være stået helt af forholdet for længe længe siden!

Det er desværre det sidste. Der var den sædvanlige kanin-situation i løbet af forelskelse i starten med sex to-tre gange om morgenen og to-tre gange om aftenen både forfra og bagfra og på hovedet osv. Det klingede af i løbet af ½ til 1 år og blev vel en gang om ugen, og så efterhånden ca. hver anden uge i løbet af et par år. I starten tænkte jeg at det nok var en overgang. Så kom der barn, så blev hun syg, så kom der endnu et barn. Så var der liiiige det og det i vejen. Jeg er nok ikke så hurtig, men nu har jeg indset at det ikke ændrer sig, uden at der sker noget radikalt. JEg har ikke sagt det direkte, men hun har fornemmet at det ikke holder i længden hvis der ikke sker noget. Så vi er begyndt at have nogle gode snakke. Så måske ændrer det sig. Ellers må jeg nok konstatere at det var det. Jeg er så nedtrykt at jeg knapt kan arbejde, og hvis ikke forholdet kommer på ret kurs, er jeg nødt til at stå af og prøve at genopbygge troen på mig selv.

Det er ikke så let at forstå kvinder!
Vi snakkede og jeg spurgte hende om hun sommetider tidligere (hvor jeg var meget mere aktiv) afviste mine kys og kram fordi hun troede det var oplæg til sex, og hun ikke havde lyst. Hun sagde at det kunne da godt være. Så foreslog jeg at vi bestemte os for ikke at have sex i en måned (det vil i praksis sige at springe over et par gange). Så kunne hun tage imode mine kærtegn, massage osv. uden at spekulere på om jeg har bagtanker, og jeg selv er fri for at spekulere over hvorfor vi ikke har sex. Hun var lige stille nogle sekunder, og spurgte så om det nu også var en god månded at gøre det i - her i sommeren.... Stilhed endnu nogle sekunder. Så udbrød hun med et forvirret smil: Det var mærkeligt, jeg har simpelthen fået lyst til at gå op og rå-bolle!
!!! Det har hun ALDRIG udtrykt før - kun da hvis hun har drukket mindst en halv flaske rødvin og jeg i forvejen havde vist at jeg ville.
Skal man virkelig bruge omvendt pædagogik på kvinder? Jeg er ret forvirret. På den ene side er det jo hvad jeg har efterspurgt, men det lader da til at jeg har ramt et eller andet. Tænder hun på at det er mig der bestemmer? At hun ikke nødvendigvis bare kan vinke med lillefingeren og så er jeg klar?

det er fordi I mænd ikke gider plukke en blomst til jeres kone, når I går en tur.
så skal konen også arbejde hele tiden, fordi I mænd laver overspringshandlinger for at slippe for at lave noget. Hvilket giver mere arbejde til konen. Og konen kan godt gennemskue det!!!! Men siger ingenting, fordi I bare snakker udenom.

at have en insisterende mand, hvis man er stresset og udbrændt.

og tro mig, jeg ved, hvad jeg taler om.
Jeg er selv kvinde og har desværre haft lidt for mange interessede gifte mænd.
Og den sang du kommer kommer med har jeg hørt mange gange før. Dette er ikke negativ ment, men en konstatering at sådan er det i rigtig mange forhold, specielt når der er børn og en travl hverdag.
Mange mænd føler sig overset, når de oplever, at det er børnene der har førstepriotet og fra pludselig som mand, at have været den som fik al opmærksomheden bliver hensat til at komme i anden eller tredie række. Og i den forbindelse føler mange mænd, at når konen ikke har lyst til sex, så er det ensbetydende med, at man som mand ikke længere er elsket.
Kan du føle mig?
Og hun ved hvor hun har dig. Men begynder du med at afvise eller sige, at du ikke har lyst, bliver din kone også usikker, fordi du ændrer adfærd. Og på en eller anden måde, når man ikke længere har styringen, så bliver partneren igen mere interessant.
Så den sædvanlige trummerum i har kørt i ved, at du føler at sex naturligt følger med ved intim samvær, bliver træls for hende, fordi hun ved, hvad du forventer. Og det kører måske med de samme ritualer ved sex og de samme berøringer, den samme måde at få udløsning på osv.
Men er du ikke længere forudsigelig, så bliver du mere interessant.
Det lyder måske forvirrende, men tricket virker 😉

Altså, "lige i starten" og "½ til 1 år" er jo nærmest lig med ingen tid, set i forhold til "i længden", når længden er lig med 20 år. Det er jo vildt mange år så, hvor du har gået rundt og været utilfredsstillet! Hvorfor har du dog ikke sagt til noget før?
Nu er jeres vaner og roller blevet så indgroede, at man ikke bare lige kan lave dem om med et smart trick og i et snuptag. Og jeg tror desværre ikke at man kan mobilisere kemi, magi og gnist ad spontan og naturlig vej i sådan en fastlåst situaion - da den slags jo netop som regel og som udgangspunkt er betinget af at man netop IKKE har oparbejdet faste mønstre endnu.
Jeg kan godt fortælle en hel masse om personlige erfaringer og egne teorier, men det er jo desværre allesammen noget som du kun kan bruge til at beskrive/diagnostisere jeres situation, og ikke til at forløse/kurere den.

Nej, det er ved gud ikke let at forstå kvinder!
Ind imellem kan man(d) godt fremprovokere momentvis lyst hos en kvinde ved brug af omvendt pædagogik. Desværre virker det sjældent helt konsekvent, så hvis man bruger samme taktik tre dage senere, kan hun finde på at blive stiktosset.
Kvinder både tænder og slukker primært gennem følelserne - altså via ord og stemninger og en hel masse bagvedliggende og udefrakommende faktorer, mens mænd er meget mindre avancerede i den retning, og tænder konkret, visulet og situationsbetinget.
Men jo, jeg tror bestemt godt at hendes lyst eller mangel på samme kan hænge sammen med magtbalancen mellem jer. Synes du generelt at du er for flink, opvartende og eftergivende? "Mors artige dreng"-typen?
Selvom jeg meget nødigt vil ind ad "kvinder skal sættes på plads"-sporet, så vil kvinder (og mænd?) vel gerne have en mand der har egne holdninger, interesser og initiativer.
Men det må bare ALDRIG gå ud over nærværet - det er dér hvor mange af "neanderthal"-typerne går totalt fejl i byen, når de tror at kvinder bliver føjelige og tilfredse, hvis blot man spiller "mors uartige dreng" i stedet for "mors artige dreng". For mors dreng er og bliver en dreng, uanset om han er sød eller slem.
For en rigtig mand, derimod, handler det om voksent modspil. Balancen mellem selvstændighed og nærvær - dét er meget væsentligt i et godt forhold.

Se link
http://ekstrabladet.dk/sex_og_samliv/article1370328.ece

Min pointe var, at I får for vane at dyrke hinanden uden for husets fire vægge.
Det behøver ikke at være en weekend-tur hver måned, men 1-2 gange om året.
Men vigtigst af alt aftale at I 1 gang om måneden har en fri aften. Fri fra børn og huslige pligter. Du kan starte med at arrangere hvad I skal, i en periode, indtil I finder en rytme i det. Med tiden kan I skiftes om at finde på hvad I skal fra gang til gang.
Få hende ud af huset, hvor I kan snakke sammen under fire øjne, uden forstyrrende elementer som børn og vasketøj.
Held og lykke.

Du kan affinde dig med det. Det er et reelt valg.
Du kan overbevise hustruen om, at I er to om problemet.
Du kan opsøge sex uden for ægteskabet - med eller uden hendes accept.
Du kan lade sig skille, og på den måde komme videre.
- De to sidste muligheder er naturligvis hverken optimale eller specielt spændende, menat blive afholdt fra sex, en helt naturlig drift, måske endda på livsstid - er altså heller ikke.

Kilde: http://ekstrabladet.dk/sex_og_samliv/article1370328.ece#ixzz0sVH5CwmA

Tak for dine gode indspil. Ja det er vildt mange år, men guderne skal vide at vi også har snakket om problemet mange gange tidligere. Men det er som regel endt i følgende forklaringer:
- Hun kan ikke slappe af og indstille sig på sex når der mangler at blive gjort huslige ting (jeg tager selvfølgelig hvad jeg mener er min del, min hun har større ambitioner i den retning)
- Hun har ikke lyst til at kysse når jeg har skæg/skægstubbe
- Hun vil få mere lyst til sex hvis jeg blev steriliseret, så hun bedre kunne slappe af og det kun handlede om sex og ikke "forplantning"
- Stress og arbejde tager lysten
Der er altid mange gode forklaringer, men det tager jo noget tid at finde ud af at ingen af dem er reelle. For jeg har prøvet i en måned virkelig at give den gas med rengøring, vasketøj, indkøb, madlavning osv. Ingen forskel fra hendes side. Mere lyst til at kysse når jeg barberer mig hver dag? Nej. Mere lyst efter jeg blev steriliseret? Nej. Mere lyst i ferier hvor arbejdet ikke tynger? Måske 10% mere, men ikke den store forskel. Nej, der er noget andet grundlæggende galt, og hvis vi ikke finder ud af hvad det, må vi skilles, for min selvtillid og glæde er forsvundet i en grad så jeg knapt kan udføre mit arbejde. Men måske er der ved at være lidt hul igennem, jf. undertråd ovenfor om omvendt pædagogik. Bestemte "tricks" virker selvfølgeligt kun en tid, men hvis det grundlæggende handler om at hun føler sig for sikker, er det måske dér der skal arbejdes lidt på forskellige måder.

Det lyder som om du har forsøgt dig med meget forskelligt, så du har virkelig kæmpet for hende.
Har I prøvet at få fat i en parterapeut? Det kan godt være det er grænseoverskridende, men det kan være en udvej, hvor I begge kan få talt ud på neutralt territorium og fortælle om jeres inderste ønsker, og om alt hvad der ikke er i orden med den anden part.
Held og lykke

Ja, som du og Mee foreslår, så er parterapi jo en åbenlys mulighed. Vi prøvede det et par gange for 8-9 år siden. Men vi reagerede ret forskelligt på det. Nogle gange begyndte min kone at græde når hun fik forskellige spørgsmål, og hun havde ikke mere lyst efter to gange. Jeg syntes derimod det var vældig godt. Nogle gange begyndte jeg næsten at grine fordi spørgsmålene rørte ved nogle områder man ikke lige plejer at snakke om - næsten som at blive kildet på tyndhudede områder.
Jeg bragte muligheden for parterapi op igen for nylig, men hun syntes vi hellere selv skulle prøve at snakke om det. Men modsat mange andre forhold, er det mig der gerne vil snakke, og hende der kun gør det modstræbende, så jeg har været nødt til at være ret insisterende. Det er også derfor jeg bruger dette forum for at få indspil og ideer fra andre mænd og kvinder.
Sjovt nok troede jeg du (Midnight Lamp) var en mand med stor kvindeindsigt! Men nu kan jeg se at din indsigt kommer fra dig selv! Men det gør det jo ikke dårligere :-)

Kære Frustreret mand,
jeg har stået i samme situation som din kone. Dog valgte min mand at få stillet sine behov et andet sted, hos en kollega.
Det blev et wake up call for os begge, og det har gjort at vi nu er kommet meget tættere ind på hinanden.
Jeg vil ikke ønske nogen som helst at opleve tilsvarende, fordi det gør så forbavsende ondt. Men det var sådan et chok der skulle til, for at få os begge til at indse at vi faktisk vil hinanden på godt og ondt, og så må vi prøve at finde vejen sammen.
Jeg tog initiativet til parterapi, men det skulle vi have gjort for mange år siden. Der er mange skjulte "traumer" der skyldes oplevelser i barndommen der er med til at give os nogle fastlåste mønstre, som er svære at komme ud af alene.
Vi kom desværre så langt at vi kom til at såre hinanden, og jeg var meget tæt på at bede om skilsmisse, inden bomben sprang. Som jeg skrev før var noget af det jeg manglede tid til OS, og ikke bare i sengen for at få lettet trykket.
Jeg har fundet en indre passion jeg ikke havde før, men det er uhyggeligt at der skal sådan noget til, før man kan se man stod på kanten af en afgrund.
Tag en alvor snak med din kone, og sig til hende, at hvis I skal forblive en familie, bliver I nødt til at få snakket evt ved hjælp af en terapeut. Men det kan være svært at finde den rigtig terapeut som I begge kan være trygge ved.

Selvom jeg er en stor fortaler for professionel hjælp, så ser jeg en enkelt risiko i jeres tilfælde: At din kone kommer til at føle at hun er hele problemet, fordi du lyder til at være noget nær den perfekte og fejlfri mand. Det vil måske blive svært for terapeuten at tildele dig 50% ansvarsandel i problemet, og så vil din kone komme til at føle at det hele er hendes skyld.
Og selvom skylden sandsynligvis overvejende ER hendes, så er det altid problematisk når den ene part skal hænge på hele byrden. Og især kvinder der som din kone (og jeg selv) i forvejen er meget perfektionistiske kan føle det enormt ydmygende og gå totalt i baglås hvis vi skal til at indrømme vores fejl, fordi perfektionisme hænger nøje sammen med stolthed.
Hvis din kone er lige så klog og reflekteret som du selv virker til at være, så er problemet jo næppe at hun ikke er bevidst om alle disse ting. Men viden fører jo ikke altid naturligt til handling, så man kan ikke nødvendigvis ændre sig uden videre, bare fordi man udmærket godt ved hvordan man hellere burde være. Og hun er sikkert enormt skamfuld og ked af det inderst inde. Og så er det måske en dårlig ide at blive ved med at jokke rundt i hendes fejl og mangler med ord.
Så i første omgang synes jeg I skal droppe lidt af snakkeriet og handle i stedet. Her hentyder jeg til mit ovenstående indlæg om at lege. Jeg synes du skal lave nogle små forsøg med at agere helt anderledes end du plejer, og så se om hun ikke reagerer på det. Det lyder måske som manipulation, men jeg mener godt at man må manipulere andre mennesker, hvis det er til noget godt.
Flyt fokus helt væk fra jeres problemer, hvor hun kan føle at hun bliver presset eller truet til at skulle ændre sig. Hun skal ikke drives til ændring af krav, men af egen lyst. Lok hende ud i nogle nye sjove og dejlige situationer, så hun opdager at det er helt ufarligt, hvis opvasken kommer til at stå i en time ekstra. Men husk så også altid efterfølgende at tage ansvar for det ”uføre” som du har lokket hende ud i, og tag selv opvasken umiddelbart efter. Så vil hun se, at du både mestrer kaos/leg og orden/pligter. Og når du kan, så kan hun vel også?
Skåret helt ud i pap og ind til benet, så er min teori: Du skal flytte fokus væk fra det som hun skal stoppe med (at være hæmmet og kontrolleret), og i stedet flytte det hen på det som hun skal begynde på (at være mere åben, spontan og uhøjtidelig). Fordi det bare er så meget mere lækkert at blive inspireret og lokket til at ændre sig, end til at blive presset til det.
Utroskab, som Mee foreslår, er en meget drastisk metode. Jo, det kan være et wake up call, og det kan sagtens have en god effekt. Men der er mindst lige så stor risiko for at hun totalt mister respekten for dig, og alt braser sammen. Også selvom du evt kun holder sidespringet på flirtestadiet.

How how,
jeg foreslå IKKE utroskab, jeg fortalte bare hvad jeg selv oplevede på egen krop.
Utroskab er ALDRIG en løsning på problemer i parforholdet.
Jeg kan læse at trådstarteren er (heldigvis) modig nok til at afbryde ægteskabet inden han går ud og finder sig en anden, desværre var min mand ikke så modig...
Vedrørende terapi og skyld, så mener jeg at en god parterapeut vil ikke give nogen af parterne skylden. Hvis det er en god parterapeut vil vedkommende få dem begge til at indse hvilke vaner de skal prøve at ændre, og åbne sig for hvad man ønsker der kunne være anderledes i forholdet.
Terapeuten skal ikke dømme, men hjælpe til åbenhed.
Her er der link til en side om en masse ang. problemer i parforholdet. Jeg har ikke selv brugt vedkommende som terapeut, men der er mange gode indlæg på siden:
http://www.sonnerasmussen.dk/csr-nyt/nar-denne-en-part-mister-gnisten-114.html#comment-15152

Jeg kan jo kun tale for mig selv, og jeg såda gerne det blev til sex mere end 1-2 gange pr. måned, men det kræver ligesom at min mand er med på den. Og det er han altså ikke.
Så bare til orientering, så kan det altså også være mændene der mister lysten til hyppig sex efter mange år.
PS: Han påstår at det ikke er fordi han ikke har lyst og at det ikke er fordi jeg ikke tænder ham.
Men jeg er bare jævnligt ude for at han simpelt hen ikke kan få rejsning- og så er det jo, at jeg heller ikke lægger op til sex. Føler jo det er et nederlag for min kvindelighed - eller mangel på samme :-S

Nu giver jeg jo historien fra min side, og som du ved er det jo altid nemmere at se andres fejl. Så selvfølgelig har jeg min del af ansvaret, om det så er 30%, 40% eller 50% (vil nødig gå højere...) Mit problem har været at finde ud af hvordan jeg kunne forbedre de forhold hvor jeg trækker i den forkerte retning.
Hæhæ, den med opvasken ramte forresten hovedet på sømmet. (Snavset gror jo fast!🙂)
Selvfølgelig kan man tale tingene ihjel, men jeg tror nu det har været et godt brækjern. Men måske er tiden til lidt mere handling nu. Har du et godt råd til hvordan man får negligeret de 10 grunde hun hurtigt kan diske op med til at det og det ikke kan lade sig gøre (hun er hurtig i ord og tanke)? Det var jo nok et dumt spørgsmål, der er svært at svare på. Men alligevel... Lige et eksempel. Sidste weekend var min kone ude om formiddagen, og en af børnene spurgte om vi kunne tage i skoven. God idé, sagde jeg, vi laver en skovtur og tager frokosten med i det dejlige vejr. Skynd dig at begynde at smøre madpakke før mor kommer hjem, for ellers har hun garanteret en god grund til at det ikke kan lade sig gøre! sagde jeg (ja, der var så et bevis på at jeg ikke er spor fejlfri - det var ikke loyalt sagt, og jeg fortrød med det samme, selv om det blev sagt med et glimt i øjet). Men ganske rigtigt, da min kone kom hjem havde hun sagde hun at det duede ikke rigtigt, for hun havde taget fiskefileter op der skulle steges. Men dem kan vi da bare tage med! mente jeg. Nej, for så kan vi ikke nå det før...
Right, jeg mente nu godt vi kunne nå det, men hun blev sur og jeg gav efter. Men selv hvis vi ikke kunne nå at stege fisk, hvad skulle det så betyde at smide for 40 kr. fiskefileter ud, og så i stedet spise leverpostejmadder med hele familien på et tæppe i solen i en dejlig skovlysning? Hvor meget er det ikke værd?
På den ene side er jeg jo nok faldet for hendes systematiske måde at gøre tingene på, men hvordan får jeg hende mon med på det jeg kan byde på i form af lidt mere ballade en gang imellem?

Det ser ud til at vi har lignende problem selv om kønsrollerne er vendt om. Det er svært at vide hvorfor din mand taber lysten. Men det var måske en idé at finde ud af om det er fysisk betinget, eller det er noget mellem jer. Selv om jeg gerne ville flere gange om dagen hvis det skulle være, så er det sket et par gange indenfor de sidste par år at "flaget er gået ned". Det har handlet om præstationsangst, hvor jeg kom til at ligge og tænke på om jeg nu gjorde det godt, om jeg nu kunne komme før hun blev træt af det osv. Altsammen affødt af min usikkerhed pga. hendes (i forhold til mig) sjældne lyst.
Jeg ved jo ikke hvordan din mand har det, men for mig er det rigtig dejligt og trygt at kunne mærke på min kone når jeg gør noget hun kan lide. Så vær meget tydelig i dine signaler med lyd og ord når han gør noget godt, og sig gerne fra (måske ved en anden lejlighed) hvis der er noget som ikke gør noget godt for dig. Og kom meget gerne med alternativer. Det er selvfølgelig en kritik, men i længden giver det tryghed at vide at hvis ikke du siger fra, så er det fordi du kan lide det.🙂
Men selvfølgelig: ALDRIG ALDRIG ALDRIG fake for at please ham. Jeg ville dø af skam hvis jeg opdagede min kone gjorde det.

... jeg opfattede dit indlæg. Tværtimod.

Jeg kan godt se I har et problem, hvis det er så svært at være impulsivt til en skovtur, pga nogle fiskefiletter.
Men jeg kan se lidt et mønster.
Er det sådan, at der I flyttede sammen dengang, så gav du hende lov til at bestemme hvilke pyntepuder der passede bedst til sofaen, hvilke lysestager der skulle stå fremme, og hvilken farve møblerne skulle have? Samtidigt med at dit elskede stereoanlæg og diverse klenodier af dine, blev enten smidt ud eller henvist til et sted, hvor de ikke stod fremme?
Ja, undskyld jeg siger det, men sådan har mange par det. Hun får lov til at bestemme indretningen, og stille og roligt får hun lov til at bestemme det hele. Alt skal være i faste rammer, så det er pænt at vise frem.
HVIS det er sådan, så har du måske givet hende lov til at bestemme for meget. Så er hun selv kommet så langt ud med sin kontrolmani, at det er svært at finde et tidspunkt hvor alt er i orden nok til at kunne give sig hen?
Er hun også typen der aldrig sætter sig ned og læser en bog, eller bare nyder at lave ingenting, fordi der er så meget der skal ordens?
Er det ikke et spørgsmål om, at hun har gjort sin hverdag (og også din) til noget der skal køre efter en plan, som ingen af jer kender fuldt ud. Så er det man stresser efter at blive perfekt, men det opnåes aldrig.
Prøv at lave nogle aftaler om, hvornår er tingene lavet "godt nok". Skal alt undertøj absolut stryges, eller kan det tåle bare at blive smidt i skuffen. Groft eksempel, men for at give billedet.

Ja, naturligvis serverer du historien set fra din egen vinkel. Men du lyder nu som en forstående og loyal mand, så mon ikke din fremstilling er forholdsvis objektiv?
Ja, skidtet gror jo fast – og i mere end en forstand: det er forbandet svært at ændre sig, når først de dårlige vaner er groet fast i vores alder. Øv, hvor jeg dog føler med dig, netop fordi jeg selv har alle de samme tendenser som din kone, og godt selv ved at den er gal, men ikke altid magter at gøre det anderledes. Altid ti tusind forbehold og indvendinger, øv altså.
Men skønt at høre at du gerne vil have ballade! Jeg tror virkelig på at det kan være en god metode til at ”afvæbne” hende. Hvordan du får ballade? Jamen, for søren da, det gør du jo ved selv at lave det! For hun gør det ikke. Men måske vil hun indse at ballade ikke er spor tidsspilde, sådan som hun sikkert i øjeblikket opfatter det, men tværtimod et godt energitilskud, der i sidste ende giver samme overskud tilbage som det i første omgang stjæler. Så lav masser af ballade! Husk blot at være seriøs (men ikke højtidelig) og ansvarlig imens.
Stop med at please og give efter. Fiskefilet-hændelsen er jo klassisk: hun blev sur og du gav efter. Hold op med det! Ignorer hendes brok, og vis så, at tingene godt kan lade sig gøre på en anden måde. Og gør det i positiv handling, aldrig i bebrejdende ord. Nej at bagtale hende var måske nok illoyalt, men som du skriver, det var med et glimt i øjet, og det er da en stor forskel, fordi du så viser at du accepterer og respekterer hende, trods hendes fejl.
Og lyt til Mee, hun siger mange kloge ting!

Men hun bestemmer ikke alt. Hun ved at jeg går meget op i lyd, så mit steroanlæg blev ikke sat i skammekrogen, og da vi skulle have nyt for nogle år siden var der ingen brok da jeg kom hjem med forholdsvis store gulvhøttalere som stå i stuen. Og mine gode gamle grammofonplader står skam også fremme i stuen sammen med min store gamle mahogni-beklædte grammofon. Jeg kender godt til kvinder der får den slags livskvalitet stuvet af vejen, og når jeg hører om det får jeg RIGTIG varme tanker om min kone. Og bliver en smule stolt af hende.
Til gengæld får hun måske nok det sidste ord når det gælder møbler, billeder mm. Det er ikke så vigtit for mig, men vi har egentlig ret ens smag.
Så vi har hver vores områder, men hvordan det huslige fungerer i dagligdagen er meget på hendes præmisser. Måske har det at gøre med at jeg flyttede ind i hendes lejlighed da vi flyttede sammen, og vi har så taget nogle vaner med videre fra dengang.
Men der er jo altid to sider af en sag. Det er hende der er bedst til at huske arrangementer i børnenes skole, fritidsaktiviteter, fødselsdage osv. Det er jo den positive side af en kontrol-freak som vi andre også skal huske på🙂
Hun efterlyser da også sommetider at jeg opper mig mere, men de fleste ting tænker hun bare hurtigere på end jeg gør. Hvis hun er bortrejst, fungerer det selvfølgelig alligevel, men ikke på samme måde. Det er måske ligesom at det er svært at gå i takt med en anden hvis man har forskellige benlængder.
Men ja, hun har nok lidt svært ved at sige stop, og sætte sig ned og nyde livet.
Eksemplet med strygning er udmærket. Hun er kun lige trinnet før hun stryger undertøj. Men hun stryger hovedpudebetræk og t-shirts. Jeg har eksplicit frabedt mig at hun stryger mine t-shirts, fordi jeg hellere vil bruge tiden på at snakke eller kæreste med hende. Og når jeg stryger, springer jeg over hovedpudebetrækkene, fordi det er hendes behov. Så jeg synes jeg prøver at sætte lidt grænser.
Anyway, nu skal vi snart i sommerhus, så nu tror jeg vi får nogle skøne dage hvor begge kan geare lidt ned.

overrask hende, ta hende om morgnen, eller i badet eller på køkkenbordet. Hun trænger sikkert til noget spontanitet. Hvis det fejler, så sig det til hende, alt det du har skrevet her.

Hei frustrert man
Jeg kjenner igjen problemstillingen, og hvem gjör ikke det etter noen år som gift.
Her er en film og noen råd som har fått mig til å gå videre:
http://www.metacafe.com/watch/3161815/make_your_wife_hot/
Lykke til . . .
OHM

Sig at du savner sex. og at hvis hun helst vil undvære, kan du godt prøve at finde en kvinde, som vil sex, uden at du falder for hende. Mon ikke alvoren går op for hende da?

uden at forlange noget. Lige nu virker din seksualitet anmasende på hende, fordi hun ikke selv har så meget lyst til det, og det kan gøre det værre. Det, du skal gøre, er at få hende til at ville det noget mere, og det gør du godt med at hygge og massere, men samtidig gør du den fejl måske, at du forventer, at din hygge og massage skal lede til sex hver gang? Sådan noget kan kvinder mærke, og det kan give mere angst for at give sig hen til følelsernes verden.
At en kvinde afviser dig, skal du ikke tage så alvorligt, som I mænd plejer at gøre, for det betyder ikke andet end "Jeg har ikke selv lyst lige nu". Lad være med at fortolke det anderledes, for det er sjældent andet.
Prøv at få en stille og rolig snak om hendes oplevelse af sex. Måske kan du lære noget dér? Evt. være mere sikker på, hvad hun kan lide og ikke kan lide. Køb også gerne et af de erotiske voksenspil, pak den ud, men gør ikke andet end at lade den stå et sted, hvor hun "tilfældigvis" kommer til at se den. Har du porno og pornoblade, så gem dem væk. De fleste kvinder bryder sig ikke om den slags, men derimod kan de godt blive ophidsede af at se en film, der har meget erotik , og som har den form for erotik, hvor kvinden som væsen bliver værdsat og respekteret.
Har hun komplekser med hensyn til sin krop? Det har mange kvinder, og det kan få deres sexlyst til at svinde ind. komplimentér hende uden at overdrive, men sørg også for at sige:"Jeg elsker dig", så hun ikke føler, at du kun er der for hendes krop.
Lyt til hende, hvis du da ikke allerede gør det. En kvindes væsen kan godt blive overrumplet af manden, fordi hun ofte er blidere og har en lysere stemme, og kvinder har lige så meget behov for at blive set og hørt. Hvis du ikke synes, hun har ret, så lad være med at latterliggøre hende, men prøv at se det fra hendes side af, og find en pæn måde at sige din mening på. En kvinde har inderst inde et lige så stort ego som manden, men den er normalt gemt mere væk. Således har en kvinde også behov for at føle, at hun kan noget og er noget. En accept af hende samt en værdsættelse af hendes kvaliteter er en måde at gøre det på.
Spørgsmålet er ikke: hvorfor er der ikke mere sexlyst? Men derimod: Hvor har den gemt sig, og hvad kan man gøre for at få den til at blomstre. Det kan tage tid, men hvis du taler og agerer til kvindens følelser, vil du som regel åbne mere op for den. Omvendt er det svært for en kvinde at give mere sex, hvis hun ikke har lyst til det, fordi det giver mange negative følelser for hende, og det er indirekte med til at dræbe den lyst, der er tilbage. Find ud af, hvordan du vækker de følelser hos hende, som giver dig adgang til mere sex, og find også ud af, hvordan du undgår at vække de følelser hos hende, som blokerer for det.
En sidste ting er de fysiske ting, som at man går i bad efter at have svedt og arbejdet meget, eller efter at man har lavet noget beskidt arbejde, at man evt. taber lidt af det overvægtige, går i pænt tøj osv. Ikke at det nødvendigsvis giver nogle udslag, men nogle kvinder har nogle bestemte ting, de godt kan lide, og måske giver alle bække små en stor å, hvis man prøver sig frem med noget af det også.
Ved ikke, om det virker overvældende? Det er bare idéer til, hvordan du kan prøve dig frem.
Jeg tror helt sikkert, at du er en dejlig og sød mand, og I skal nok få det til at fungere. 🙂[l]

Men stadigvæk ved, at du kan lide hende seksuelt. Hun tænder på selv at kunne sige til, når hun har lyst og ikke føler sig presset. Tidligere har det åbenbart været for pressende, men ved at du siger, at du lader hende stå fri til selv at finde ud af det, har du åbenbart gjort givet hende sexlyst.

med at foregive at være tilbageholdende med sex. Hendes sexlyst har måske lidt under præstationsangst. Hvis du foregiver, at du intet forventer, er det måske nok.

Hun skal have at vide, at hun gør et godt stykke arbejde med de ting, som du synes er godt, at du er stolt af hende. Få bøjler til tøjet, så meget af det ikke behøver at bliver strøget. Nogle gange hjælper det også at tørre tøjet på bøjler. Det gælder om at tænke smart. Køb strygefrit. Spørg hende også, om hun absolut behøver at stryge hovedpudebetræk med den begrundelse, at du hellere vil nyde jeres tid sammen, og at det nærmest er spild af tid at stryge hovedpudebetræk og håndklæder. Jeg stryger dem heller ikke, og jeg er da kvinde.

Du er da heldig med 2-3 gange om måneden. Gid det var mig. Jeg må klare mig med 1-3 gange i kvartalet.
Jeg har for år tilbage haft indlæg som dit, og med ca samme svar. Intet har hjulpet.
Vi har kendt hinanden i 17 år, og har halvstore børn.
Min kone har så videreudviklet, sin afholdenhed ved, at vise sig meget interesseret og spille lidt op og stille sex i udsigt. Når så muligheden er der, ja så er hun træt, småsur eller lige igang med noget.
Jeg er her for ungernes skyld, og de lider ingen nød under dette her. Men når de er store nok til, at flyve fra reden, letter jeg nok også. Det er for tidligt, at stoppe på sexscenen som 46 årig.
Jeg forstår dig godt

...for dine mange tanker og ideer. Og tak for tilliden! Jeg tror også vi får det til at fungere. Er allerede godt på vej. Du har nok fat i noget i det der med at føle sig presset. I hvert fald havde det en meget positiv effekt at jeg foreslog at vi tog en måned uden sex, jf. indlæg ovenfor ("Interessant udvikling - Nu vil hun pludselig - hjælp").

HA! Jeg havnede herinde fordi jeg googlede "hvordan lokker jeg noget mere sex ud af min kone?" :-) Og jeg springer på en gammel tråd, men jeg forestiller mig ikke, at der er sket ændringer siden sidst :-(
Der må være en hemmelig skole, hvorfra de bliver udklækket Eller mere sandsynligt dybtliggende årsager med fælles træk.
Historien er den samme her i huset, bortset fra den med at spille op og trække sig igen (den bør du nok lige bringe til torvs). Her er hun bare gnaven, når hun endelig har åbnet for posen (a la: "det skulle jeg aldrig have gjort", men måske er det i virkeligheden: "nu gik der tid med det, og så fik vi ikke gjort rent osv.")
Hold da op, hvor har jeg mange gange tænkt samme tanke, med at smutte sammen med børnene, men der kommer aldrig et godt tidspunkt. Jo du kan vente til du ikke længere elsker hende, eller til hun dør - for det kan også ske for sure mennesker, der nægter sig livets fornøjelser.
Jeg tror fænomenet bliver forstærket af, at når der så endelig er sex på menuen, så tror vi ikke det er oprigtigt. Og det presser så hende igen. Jeg har nogle ord siddende fast i tankerne: "Fake it till you make it" :-) Kan det egentlig ikke være ligemeget om hun mener det oprigtigt?
Jeg elsker livet. Jeg elsker sex. Jeg elsker hende, og jeg kan bare ikke skille kærlighed og sex i min verden, og jeg er heller ikke nået dertil, hvor jeg har lyst til at prøve.
Et andet problem er nok, at emnet er tabu. Hvem sidder lige og tager den her over kaffen på arbejdet? Så kan vi sgu bare bide vores pinsler i os. Hvad ville der ske, hvis vi sagde: "Smutter lige skat - jeg skal mødes med de andre munke til en bajer og lidt status. Jeg ligger stadig forrest i konkurrencen, om hvem der har ligget længst på is."
Jeg tror der ville blive forøget aktivitet i høet, hvis det var sådan landet lå.
Held og lykke til os alle. Vi får nok brug for det 😕