Ubehagelig svigerinde
Min kærestes søster holder fødselsdag, hun har inviteret os og deres mor, så det er bare en lille "hyggelig" komsammen.
Jeg har ikke noget forhold til hende, (kendt hende under to år, set hende ca 5 gange) har næsten intet tilfælles med hende, og kan egentlig ikke li hende pga hendes type, facon og opførsel.
Hun snakker kun om sit og sine, vil ha ret i alt, har et barnligt temperament hvor hun bare råber for at blive hørt i en diskussion, blir let sur, og hun er sikker på at alt det hun ved og tror på ér det rigtige. Verden drejer om hendes navnle, så at sige.
Der er ikke hyggeligt i deres hjem, barnet styrer showet lisom moren, med højt tv og fedtede fingre. Maden er elendig, der er usorineret og småbeskidt, fyldt med katte og hunde.
Og der er halvanden times transport hver vej for at fejre hende.
Før jul slettede hun mig som ven på fb, fordi min kæreste valgte at holde jul med mig frem for dem. ...
Helt ærligt jeg har ikke lyst til at ta med. Har sagt til ham at det er svært for mig, har sagt alt det jeg skriver her, bare blidere.. Det gør ham self. ked af det, han elsker hende jo, men han forstår mig egentlig godt, for han har selv svært ved at tackle hende i perioder.
Men han vil jo gerne ha mig med, dog vil han ha det skidt med at jeg kun tager med for at vente på vi skal hjem igen.
Har det sgu skidt med jeg føler som jeg gør - men SKAL man ha et forhold til familien også? puha dårlig samvittighed..
Er blevet hjemme før og tænker at det måske også er ok at han får alene-tid med sin familie.
Hva gør man?..
Bider jeg tænderne sammen og tar med, for hans skyld?
Eller blir jeg hjemme, mens han fejrer hende?
Hvad ville i gøre?
Jeg har ikke noget forhold til hende, (kendt hende under to år, set hende ca 5 gange) har næsten intet tilfælles med hende, og kan egentlig ikke li hende pga hendes type, facon og opførsel.
Hun snakker kun om sit og sine, vil ha ret i alt, har et barnligt temperament hvor hun bare råber for at blive hørt i en diskussion, blir let sur, og hun er sikker på at alt det hun ved og tror på ér det rigtige. Verden drejer om hendes navnle, så at sige.
Der er ikke hyggeligt i deres hjem, barnet styrer showet lisom moren, med højt tv og fedtede fingre. Maden er elendig, der er usorineret og småbeskidt, fyldt med katte og hunde.
Og der er halvanden times transport hver vej for at fejre hende.
Før jul slettede hun mig som ven på fb, fordi min kæreste valgte at holde jul med mig frem for dem. ...
Helt ærligt jeg har ikke lyst til at ta med. Har sagt til ham at det er svært for mig, har sagt alt det jeg skriver her, bare blidere.. Det gør ham self. ked af det, han elsker hende jo, men han forstår mig egentlig godt, for han har selv svært ved at tackle hende i perioder.
Men han vil jo gerne ha mig med, dog vil han ha det skidt med at jeg kun tager med for at vente på vi skal hjem igen.
Har det sgu skidt med jeg føler som jeg gør - men SKAL man ha et forhold til familien også? puha dårlig samvittighed..
Er blevet hjemme før og tænker at det måske også er ok at han får alene-tid med sin familie.
Hva gør man?..
Bider jeg tænderne sammen og tar med, for hans skyld?
Eller blir jeg hjemme, mens han fejrer hende?
Hvad ville i gøre?